søndag, august 31, 2008

Bytur

Sifka og jeg kunne vist ikke have valgt en smukkere sensommer lørdag end i går til en bytur. Der var egentlig kun to punkter på programmet, Sifka skulle have sin gave og vi skulle smage The Royal Cafés smushi'er.

Jeg var faktisk imponeret over, hvor hurtigt Sifka traf sin beslutning. Hun skulle vælge et stykke af Royal Copenhagens nye stel Elements.

Det ville jeg have været betydeligt længere om, end hun var, men til sidst faldt valget på en skål/pastatallerken/dyb tallerken med musselmalerier i en nærmeste petroleumsfarvet blå og rifler fra Flora Danica.

Og så daffede vi ind i The Royal Café. Jeg frygtede lidt det værste, i betragtning af at der er tale om et turiststed på Amagertorv klemt inde imellem porcelænsfabrikken og George Jensen.

Det var en vaskeægte oase. Fredeligt, funky, ufisefornemt og helt stilfærdigt. Og smushierne var fantastiske. Tre små stykker smørrebrød i fuld udfoldelse - det er jo dem på billedet, som Pedrsen bemærkede i det foregående indlæg.

Vi var lidt kedelige og valgte de samme stykker, ud af det fine udvalg, men så er der jo noget at komme tilbage efter, og der kommer jeg gerne igen.

Jeg ved, at min bonusMor vil synes godt om stedet - og om smushierne, fordi hun altid kvier sig ved at bestille to stykker smørrebrød, af frygt for ikke at kunne spise op. Så hun skal inviteres derind en dag.

Tillægsgevinsten var, at vi gik fra stedet med mod på kort efter at finde et sted til kaffe og kage. Det viste sig så at være vanskeligere end først antaget - vi er jo nogle ekcentriske koner, så vi gad ikke at skulle stå i kø med pøblen på La Glace, blot for så at få båret det valgte frem efter en rum tid af fortravlede servitricer.

Tivolis K-cafe dumpede på et beskidt toilet. Det deles muligvis med havens akvarium, men det er ikke godt, at der stinker af hajpis og det der er værre, når man er sulten efter kage og chokolade.

Så blev det Vaffelbageriet, som på sin egen travle måde leverer varen.

Efter havedaskenrundt og beundring af søens karper, der efterhånden er store som tunfisk, begav vi os over Axeltorv og endte på Zum Biergarten, hvor vi sad i den fantastiske sol og snakkede og drak øl til sent.

En perfekt bytur med andre ord.

lørdag, august 30, 2008

Frokost



torsdag, august 28, 2008

Paprika

Nå, inden mine læsere går i trance som Pinga af hypnosehjulet, må jeg hellere skifte emne.

En gang imellem får jeg nogle madmæssige raptusser, som kan vare i mange dage.

I øjeblikket skal der stort set paprika i alt jeg spiser. Jeg har endnu ikke strøet det på mine havregryn, men det kan ikke afvises, at jeg gør det en morgen.

Raptussen har ligget og simret et stykke tid, måske siden brødrene Price fremdrog fars gamle paprikapose - og viste klippet, hvor John Price skræmte de danske tv-seere, ved at pudre sit stroganoffkød voldsomt med det rustrøde krydderi.

Paprika er fremragende til den slags kraftige efterårsagtige kødretter og dem kan jeg faktisk spise året rundt.

Men det er også skønt i røreæg og karfoffelmos.

Den fine lille dåse købte jeg hos Specialkøbmanden på en bytur med Sifka. De havde den også røget, men i solidartiet med Sifkas forbehold over for den smagsvariant, købte jeg edelsüss.

mandag, august 25, 2008

Hypnotisk



DR2 har lige sendt sådan et lille åndhul mellem to programmer. Det handlede om at slappe af, at trække vejret dybt og inderligt, at afspænde alle muskler og at forestille sig et brusebad, hvor varmt vand ramte, hver eneste trætte legemesdel.

Mens speakerens dæmpede, let hypnotiske stemme gled ud i stuen, gik det op for mig, at Pinga på mit skød blev tungere, åndede dybere og forsvandt ind i kattenes drømmeland.

Hvad man ikke får for sin licens - en hypnotiseret kat ;)

Og så vil den meget opmærksomme Pinga-iagttager bemærke, at katten efterhånden har fået pels på sin lille vom. Den pels hun slikkede af , mens hun var på internat i marts, da jeg var i Houston. Vi er enige om, at det skal hun ikke igen.

fredag, august 22, 2008

Spændt venten


Jeg er så heldig, at mit forsikringsselskab har begået en fejl. De har overset, at jeg er flyttet fra et område, hvor forsikringer er dyrere til et, hvor de er billigere og derfor har jeg fået en fyldig check.

Den slags lykketræf mener jeg skal bruges til noget overraskende, så jeg har ladet mig lokke af et fantastisk tilbud på det britiske forlag Penguins hjemmeside: 36 bøger i seks forskellige genre og alle i forlagets efter min mening smukkeste design fra sidst i 40'erne.

På forhånd ejer jeg 5-6 af bøgerne i andre design, men det er en samling jeg ser frem til at få fingre i og de skal blive læst og genlæst i prioriteret rækkefølge ;)

onsdag, august 20, 2008

Bæstet - the movie

Det skal jo prøves, når nu man har fået en mobiltelefon, der kan, men jeg lover, at der ikke kommer flere film, før jeg har været et smut på filmskolen - og/eller lært at klippe det kedelige ud.

Men for de virkeligt interesserede: Mød Bæstet up close and hungry ;)

video

tirsdag, august 19, 2008

Auto- og på anden måde mobil dag


Den store blå Jeep har nu papir på, at den må rulle to år til, men det var godt nok fuldtidsarbejde at syne den.

Klokken 8 i morges blev den afleveret hos en mekaniker i Helsinge til almindelig præ-syn pimpning med lækker ny olie, nyt oliefilter, nye bremseklodser, let svejsning af udstødningsophænget og andre nødvendigheder.

Det er ikke meget at se i Helsinge i støvregn på den tid af dagen, skal jeg hilse at sige, men jeg kastede mig fiffigt ombord i det lokale tog for at få tiden til at gå i tørvejr.

Tre stationer senere lod jeg mig lokke af trinbrættet Gribsø ude midt i skoven.

Det var et forunderligt sted, selv læskuret var enestående, og søen klukkede sagte mod en lille sandbred og jeg sugede stilhed, fuglefløjt og dyb skovluft ind.

Der kunne jeg godt tænke mig at overnatte en stille sommernat – med et lille bål, en flaske god øl og udsigten til søen, men så skal jeg jo sove i telt og det har jeg kun prøvet en eneste gang før.

Nå, retur til Helsinge det gik og på daværende tidspunkt var Kvickly åben, så jeg fik mig en kop kaffe og en kanelsnegle sammen med en fire-fem andre early birds spredt rundt i det store cafeteria.

Jeepen blev hentet og til dens store overraskelse – det bilder jeg mig i hvert fald ind – straks kørt i vasketunnel, så synsmanden ikke skulle skrabe sig gennem pløre og møg i undervognen.

Endelig gik det mod synshallen – her var 40 minutters ventetid, men jeg havde min bog med, så det gik.

Op på liften med den blå og så gik han i gang.

Alt var godt til han skulle finde det i chassiset indmejslede stelnummer. Det kunne han ikke – og det huskede jeg, at det kunne synsmanden heller ikke to år tidligere.

De har endda en database og flere tykke ringbind at spørge til råds om den slags detaljer ved hver eneste bilmodel rullende på de danske veje.

Nu var gode råd dyre – ham her gav nemlig ikke op, som ham to år tidligere havde gjort det. Så jeg måtte forhandle mig frem til, at jeg kørte til Hørsholm til de fornemmes værksted, hvor man får skiftet motor med et skuldertræk, for at få udpeget stelnummeret.

Desuden skulle min bil udstyres med vægttavler – disse sære tal på siden af varebiler, som angiver totalvægt og lasteevne – for at jeg kunne få min godkendelse.

Af sted det gik. I Hørsholm blev stelnummeret gravet frem bag en stødliste og vægttavler til egen behagelig konfigurering udleveret.

Hurtigt og effektivt, men nu vidste jeg tilfældigvis, at synsmanden holdt en times frokostpause, så jeg havde tid at slå ihjel.

Det indbragte mig en ny mobiltelefon. Den dejlige SonyEricsson K660i i hvid og optimistisk græsgrøn.

Med den knugede i min lille svedige hånd – aj, den lå på forsædet – hastede jeg retur til Helsinge og fik efter 6 timers kamp synet Jeepen. Ahh.

Og hvis nogen undrer sig over det foregående indlæg, med billedet af min chokoladeblomst, så er det mit første forsøg ud i mobilblogning.

Chokoladeblomst



søndag, august 17, 2008

En pez-dag

Det har godt nok været en lang og noget kedelig weekend på arbejde denne gang. Tiden har sneglet sig af sted og jeg har bare haft lyst til at være ude i det fine augustvejr og ikke spærret inde på job.

Men så må man jo underholde sig selv og jeg har heldigvis nogle hyggelige og sjove kolleger.

Af en eller anden grund kom vi i går til at tale om slik fra vores barndom og da vi ikke er jævnaldrende, så var der mange bud på, hvad der var bedst.

Jeg holdt på, at jeg bedst kunne lide pez - og det kunne en anden kollega også, mens den yngste næsten ikke anede, hvad vi snakkede om.

Minsandten om så ikke Fakta havde kasser fulde af Kong Fu Panda pez-maskiner til kun 10 kroner stykket, da jeg for forbi inden lukketid efter mælk til havregryn.

Så i dag legede vi med pez og jeg fik lov at få Panda Po ham selv, når nu det var mig, der havde købt ham.

Mens vi fyldte op og gumlede nåede vi frem til, at pez garanteret er et amerikansk produkt, men der viste det sig at vi tog fejl. Den første pez blev støbt i Østrig i 1927 og navnet opstod ved at sammensætte bogstaver fra den første smagsvariant, som var pfeffermintz.

Og selvfølgelig holdes der store messer, hvor samlere mødes og køber og sælger de forskellige maskiner.

Jeg tror nu nok, at jeg har købt den sidste pez, for de smager slet ikke, som jeg husker dem, men maskinen er helt som jeg husker den og man kan stadig få overlæben i klemme ;)

fredag, august 15, 2008

Fødselsdagsmiddag


Fødselsdagsbarnet Sifka er lige taget hjem efter små to døgns dejligt besøg i det lille røde hus.

Hun er helt indkittet - kattene indlemmer hende straks i flokken igen ved at sno sig om hendes ben og stange hende lidt med panden.

Gårsdagen bød på en lang udflugt til nogle af vores faste steder: En biks i Kikhavn, forretningen i den økologiske landsby i Torup, fiskebutikken i Hundested og så en nyåbnet garnbutik i Tisvildeleje, hvor indehaveren sælger garn fra egne dyr, som hun selv har farvet og tilvirket.

Det eneste dagen manglede var MAD.

Flere forsøg på at få enten frokost eller eftermiddagskaffe og kage slog fejl. Sæsonen er forbi og køkkener lukker tidligt.

Men middagen var på skinner allerede fra besøget i Hundested. Sifka valgte italiensk og jeg havde champagne på køl, så det skulle være let og luftigt.

Forretten blev en kombination af andelever, blåbær og salvie: En andelevermousse serveret med en lille blåbærkompot på stjerneanis, hvidvinseddike og chili og dertil Sifkas flødestuvede små markchampignoner med soja og salvie.

Hovedretten bragte laks, citron og grønærter sammen. Simpelthen en ordentlig skudefuld meget bred pasta med stegt laks og grønærter i en fløde- citronsovs.

Dessertens grundtoner var appelsin, lakrids og chokolade. En islagkage fra Irma - chokoladeis med kandiseret orange. Dertil en lille nøddetærte, knust ren lakrids, friske blåbær og en kvart gourmet negerbolle.

Sifka var stadig mæt da vi spiste morgen mad i morges, og så regner jeg fødselsdagsmiddagen for en succes ;)

mandag, august 11, 2008

Pralebønner


Tillad mig at blære mig en smule - på naturens vegne. Nu hvor regn igen er blevet en del af mine bønners hverdag, skal jeg lige love for at de blå har fået fart på. De har været på friland i en lille måned.

I et ophold mellem to byger kunne jeg høste en god håndfuld og der var også en enkelt pralebønne, som ligefrem slæbte hen af jorden.

Bønnerne vil straks i morgen blive ovnbagt sammen med laks og tomat til en Jamie Oliver klassiker.

Mens jeg høstede bønner, udspillede der sig et drama i forhaven. Kasper holdt sin position på udhustaget og efter lidt råben, vendte Pussi om og listede af.

Heja Kasper, som så tit trækker sig, når teenageren laver ballade.

At jeg så også fik hytten gjort rent til Mozarts klaverkoncert nummer 20, er en lille tillægsgevinst på en udbytteri eftermiddag, mens jeg lader op til et par morgenvagter.

søndag, august 10, 2008

OL-hytten


Overrumplende nok er det lille røde hus gået i en slags OL-mode.

Kasper er rigtig glad for badminton, som det fremgår, og jeg har især hygget mig med roning og svømning.

Det er overrumplende, fordi det sidste OL, jeg rigtig gik op i, var Los Angeles 1984.

Derfor er jeg godt nok forbløffet over alle de nye ting. I svømning svømmer de jo næsten 30 meter under vandet på hver bane og dragterne har ligefrem opdrift kan jeg forstå på kommentatoree. Meget mærkeligt, må jeg sige.

Og jeg kunne jo ikke rigtig hjælpe Kasper, da han var ved at gå til af spænding over Tine Rasmussens kamp. Sidste jeg så badminton spillede man til 11.

Men ellers tror jeg mest, at konkurrencerne griber mig på grund af relativ stor niveau forskel.

At man kan se, hvorfor nogle svømmere er hurtigere, fordi deres teknik tydeligvis er bedre.

Og en håndboldkamp mellem Polen og Kina viser, at det godt kan være, at Kina har købet en håndbog om spillet og sat sig for at lære, men det varer lidt endnu, før de er udlært-

fredag, august 08, 2008

God morgen min tudse


Jeg har muligvis fået en ny pensionær fra dyreriget og Pinga, Kasper, Bæstet og dele-Pussi en ny lillebror eller lillesøster.

Da jeg i morgen lidt i klokken 3 stillede mad ud til Bæstet og hvem der nu ellers forsyner sig, af det udendørs fodertrug, bevægede et dyr sig i det lille overdækkede rum mellem mine to udhuse.

Først tænkte jeg stor mus eller lille rotte, men den bevægede sig forkert, og hvor dum ville en gnaver lige være, at søge føde i en skål, som må stinke af kat?

Så bevægede den sig igen og det blev klart for mig, at det måtte være en pænt stor frø.

Jeg gætter på, at det var en sk(r)ubtudse - billede er ikke noget bevis - det ligger på wikipedias post om skrubtudsen, men jeg er ret sikker i sin sag.

Nu lå fodringen før morgenbad og havregryn med rosiner og mælk, så en 25 minutters tid senere skulle jeg ud af døren. Og gud hjælpe mig om ikke kræet spiste af katteportionen - levnet Pussi - uden gele - og katte tørkost. Den sad i hvert fald ved skålen!

Det bliver spændende om den kommer igen. Så skal den jo have et navn ;)

tirsdag, august 05, 2008

Stormskade

Nordsjællands lille lokale storm kostede også min havenisse det ene ben under knæet.

Umiddelbart havde jeg overset ham, han har især haft travlt med at få mine chilier til at trives. På vej uden med skraldet spottede jeg ham pludselig værkbruden og miserabel på fliserne bag mine to potter.

Et letbevægeligt sind kunne sikkert få meget ud af, at det ben han har mistet, er det, han har haft nede i den potte med chili, som er fin, frodig og grøn, men helt uden frugter. Bad havenisse.

En mindre sangvinsk personage kunne finde på at undersøge, hvad det præcis er for en plante, og om den mon ikke er sent til meget sent bærende.

Solen skinnede fint et par timer i eftermiddag og dem benyttede jeg til at få gravet de sidste kartofler op. De tilbageværende planter lå gule og slatne i beddet.

Nu ved jeg, at der er fagfolk og fagfolks koner der læser dette, så jeg ved bedre end at prale.

Lidt skurvede er der nogle af dem, der er, men i betragtning af at min avlsmetode er at smide 14 læggekartofler i to render i jorden og bygge to meget tilfælde volde hen over dem, og så bare vente 4 måneder før jeg begynder at grave op, så er jeg meget tilfreds med udbyttet.

Mit køleskab er nu beriget med to store poser kartofler og alle de bittesmå er blevet spist med frikadeller og stuvet spidskål.

Helt vildt


Nej, det er ikke badebroen for enden af verden. Havde jeg drejet mig rundt og snuppet et billede, ville Gilleleje have foldet sig ud. Hold op et vindtryk og et støjniveauet på den lille strand nær havnen og byen.

Nattens storm har været voldsomst her og på Bornholm. Den har kostet den ene af mine vindmøller livet, hvis ikke jeg finder den afgørende sorte pind, som holder det hele samme. Selve møllehjulet fandt jeg 25 meter borte.

Det ruskede også godt i det lille røde hus, men alt blev stående inklusive plastikdrivhuset. Årets udgave med forstærket dug har bestået både storm- og slagregnsprøven.

Gilleleje havde jeg stort set for mig selv. Jeg er ikke helt sikker på, om det simpelthen er fordi så mange er vendt tilbage til jobbet i går, eller om det virkelig er vejret, der har affolket egnen.

Hvis det sidste er tilfælde, har folk sgu snydt sig selv og ungerne for mageløse naturoplevelser, som man vel at mærke ikke behøver alpint udstyr for at opleve.

Desværre hejste kystlivredderen det røde flag, mens jeg kiggede på den overskyllede badebro. Jeg kunne ellers godt fristes til en dukkert i de skummende, tumlende bølger.

Lige nu skinner solen. Det må den også godt. Feriefolket har fortjent det ;)

mandag, august 04, 2008

Vildt


For en forlænget weekend siden lå folk tæt på den lokale strand og solen var savannehed over safaristolen.

Nu står den på stormende kuling, slagregn og spandevis af køligt pludder.

Sig det ikke til nogen: Jeg synes, sådan noget er herligt. Jeg kunne aldrig bo et sted, hvor vejret er lige tykt på midten og der ikke er nogen variation, hvor der ikke er lidt kant og uforudsigelighed.

Pinga har det vist på samme måde. Hun fiser rundt med halen i vejret og pelsen fuld af vand. En gang imellem skal hun lige forbi og ligge lidt på skødet, så jeg også får glæde af regnen, og så skal hun af sted igen.

Kasper er lidt mindre entusiastisk og tog sig en lang eftermiddagslur i sofaen, men jeg læste. Det var så hyggeligt, at det var lige før, jeg blussede op i pejsen ;)

lørdag, august 02, 2008

Fra frø til fast føde


Udbyttet af min have er noget bedre end sidste år, hvor det blev til kartofler, lidt tomater, en lille klase druer og et par håndfulde chillier.

Foreløbig er det blevet til røde kartofler, lidt jordbær, fem hindbær, tomater og en enkelt bønne foruden masser af salat af flere slags.

Jeg venter stadig på chili, gulerødder, rødbeder, jordskokker, lakridsrod og peberrod foruden masser af bønner.

Og det er bønnerne, rødbederne og gulerødderne jeg venter mest spændt på.

Dem har jeg nemlig selv sået, i modsætning til alt det andet, som er blevet drevet frem af andre og som jeg først har overtaget som små planter.

Det går efter omstændighederne - tørken - vist meget godt for bønnerne. Den jeg allerede har spist var stor og lidt træget, det var en pralbønne, men de blå bønner, borlottierne og de gule der er på vej, venter jeg mig meget af.

For det er da magisk at så et lille frø eller en bønne og så både få smukke planter og dejlige grøntsager ud af det.

fredag, august 01, 2008

Into Africa

Af en eller anden grund befinder jeg mig mere eller mindre i Afrika i disse dag, mentalt i hvert fald.

Forleden manglede jeg noget at læse ind imellem oprørende kapitler i Naomi Kleins Chokdoktrinen og så faldt mit valg på Martin Dugards Into Africa om Stanleys eftersøgning af Livingstone i darkest Afrika. En eftersøgning som gjorde Stanley så berømt, at Belgiens kong Leopold II hyrede ham til at købe eller erobre hele Congo som Leopolds personlige ejendom.

Det er en meget spændende bog og ekstra interessant, fordi jeg har været nogle få af de steder, der omtales i bogen. Jinja i Uganda tæt på udspringet af den hvide Nil og vandfaldet Murchison Falls på Nilen.

Jeg har læst bogen før, faktisk på flyveturen hjem fra Uganda i sin tid, den er købt i Entebbe lufthavn og notaen ligger inde i og byder sig til som bogmærke.

Af den fremgår det, at jeg har måtte vise mit pas for at købe den, og at jeg er identificeret ved mit mellemnavn, som er et helt almindeligt dansk pigenavn af den royale skuffe oven i købet, med et pænt Mrs foran ;)

Det er nu ikke svært at transmogriffe sig til Afrika i denne hede. På min daglige tur til vandet spadserer jeg hen over et lyngareal, der næsten ligner savanne og som har den samme umiskendelige duft af urter og støv.

Til overflod foregår halvdelen af læseriet i en lænestol, som kunne stå på en veranda ved en safari lodge: En meget grim, men meget magelig bambusstol med slidt betræk af kaffesække.

For mange år siden fulgte den med et sommerhus jeg ejede. Den var lige ved at ryge på lossepladsen, men var så grim at den fik lov at leve og blev udstyret med kaffesække. Nu er den en haveyndling, men den står i solen, så hver halve time trisser jeg om i skyggen og en noget hårdere havebænk.

Jeg skal lige have læst færdig.