onsdag, august 26, 2009

Ny kat flytter ind



Søde Anne har lavet den skønneste, lille, grå og hvide kat til beboerne i det lille røde hus.

I dag ankom den efter en rejse med Post Danmark, hvor den sad mokket sammen med korslagte forben i en lille firkantet æske.

Vi er stadig i sydstatsmode, så den hedder Louis og fik ikke just en hjertevarm modtagelse af de andre små grå og hvide.

mandag, august 24, 2009

Cajun meatloaf


I dag har jeg plejet min sære længsel, efter et sted jeg aldrig har været: New Orleans. Jeg har glugget masser af hoteller, udflugter og spisesteder.

Og så fik jeg selvfølgelig lyst til noget amerikansk mad. Valget faldt på et cajun meatloaf - altså forloren hare med cajun køkkenets hellige treenighed: Bladselleri, løg og peberfrugt.

Dertil kartoffelmos af egne kartofler, sauterede blå bønner af egen fremdrift og en sær salsa, som en træt honningmelon gjorde nødvendig.

Det blev godt.

Jeg startede med at hakke en enkelt stængel bladselleri, et lille løg og en halv rød peber ganske fint. Derefter behandlede jeg to små fed hvidløg og en ikke alt for stor eller stærk chili på tilsvarende vis.

Alt røg på panden i smør og blev mildt sauteret, derefter røg der salt, peber, cayennepeber og spidskommen i smørret sammen med grøntsagerne. Jeg strøede to spiseskefulde mel ud over det hele og fik lige givet melet lidt farve i smørret, før der røg lidt mælk, engelsk sovs, ketchup og hot sauce i, til det hele blev en slags tyk grød.

Det blev sat til afkøling mens kødet, som var halv hakket oksekød og halvt hakket svinekød - nok 450 gram i alt, blev rørt med et æg og tre spiseskefuld rasp.

Da grøntsagerne var så afkølede, at jeg kunne stikke en finger i uden varige skader, blev de æltet ind i kødet. Farsen skal være fast - noget fastere end frikadellefars.

Så formede jeg et firkantet brød i et ildfast fad og hældte en lille slat mælk ved - det ville nok få mig hængt i New Orleans, men det er godt til sovs.

10 minutter i ovenen ved 225 grader - så blev farsbrødet penslet med lige dele ketchup og ahornsirup. Og derefter 20 minutter ved 180 grader.

Og inden man afskriver meatloaf som noget amerikansk bras, så er der altså tale om noget europæere har spist siden det femte århundrede i mange forskellige udformninger.

torsdag, august 20, 2009

ZDF to the rescue


Jeg er syg med atletik og ganske forundret over, at ikke en eneste landsdækkende tv-kanal synes at verdensmesterskaberne, som i disse dage foregår i Berlin, er noget jeg skal se.

Her taler vi nok DR og TV 2, det er de eneste kanaler jeg kan se.

I aften er en særlig aften, for da afgøres kvindernes højdespringskonkurrence og det er min favorit - foruden de mellemlange løbedistancer for både mænd og kvinder.

Nå, men så var det, at det viste sig, at herlige tyske ZDF sender hele baduljen på nettet.

Til overflod føles det som min barndom i Sønderjylland, at sidde og lytte til det smukke tyske sprog - jeg er sehr dårlig til det, men hold kæft, hvor kan jeg bare lytte til det hele aftenen.

Og så er der også tyske reklamer og de underlige små figurer der adskiller dem.....

mandag, august 17, 2009

Stegte grønne tomater


Min tomat med de forknytte blade har med møje produceret en fin orange-grøn tomat, som trængte til at blive plukket og spist, da jeg nåede til frokost tid.

Ved et af universets store sammentræf læste jeg præcis samtidig hos en af mine amerikanske favorit mad-blogger, hvad jeg skulle stille op med tomaten: Jeg skulle lave den til stegt grøn tomat.

At Ms. Glaze så havde fået sin inspiration fra en anden af mine favoritter, det får jo hele verden til at se synkron ud.

Og så ikke et ord om, at jeg har været vild med tanken om stegte grønne tomater siden jeg læste bogen og så filmen.

Altså tomaten blev plukket, jeg læste og kiggede video og måtte konstatere, at jeg ikke havde en tilsvarende stor rød tomat til at lave pæne lag med - kun en lille sød en.

Altså endte jeg med at stable ristet brød og stegte tomatskiver. Pocheret æg øverst og en lille kæk pink remoulade af en spsk majo, en spsk stiv græsk yoghurt, et bløb stærk chilisovs, hakket syltet agurk, hakket syltet løg og hakket rest af den orange-grønne tomat.

Fire reelle tomatskiverne blev dyppet først i krydret mel - salt, peber og cayenne, derefter i æg pisket med lidt mælk og så i rasp.

Derefter stegt kortvarigt på panden i blanding af olie og smør, men tomaten var også ret moden. Grønne umodne tomater skal have længere tid ved lavere varme. Brødskiver fik også en tur på panden, men kunne da bare være ristet.

Et i en kop udslået æg røg i en gryde med vand, hvid eddike og salt som lige var gået af kog og plask ned midten af en malstrøm frembragt ved at røre kraftigt i en god cirkel. 90 sekunder senere var det perfekt.

Stable og spise.

lørdag, august 15, 2009

Æbleskiver og ballongynger


Fødselsdags-Sifka har allerede besunget Thomas Hermans raffinerede mormor-mad, som vi vederkvægede os med i går i det underskønne Nimb.

Jeg var allerede solgt sidste sæson, da det mauriske palads slog de nyrenoverede døre op og både den nu lukkede delikatesse-afdeling og den svinedyre, men dejlige grillbar blev testet.

Først nu har jeg altså spist der og det var udsøgt. For mig var det mest fantastiske ovenstående "æbleskiver", som blev serveret til hovedretten kalv.

Skiverne lignede ned i mindste detalje deres søde forlæg, men de var lavet af kartofel og indholdt kalvebrisler i stedet for æblestykker. Smukt og finurligt.

Efter frokosten styrede vi op i husets imponerende bar. I bløde sofaer foran en mildt tøffende ild i et ildsted så stort, at en okse kunne steges hel, søbede vi gin og tonic af de mondæne. Vi fik tested Hendrick's gin som er trippeldestilleret og infuseret med agurk.

Under krystallysekroner og under smukke, sære billeder af husets fortid malet direkte på de hvide vægge under sølvstukken faldt vi hen i nydelse.

Lige inden sidste tog mod nord løb fra mig sluttede vi en Tivoli-skøn dag af med nogle fødselsdagsture i pariserhjulet ballongyngen - som har en million gange mere charme end det monstum der er smækket op foran Palads, i det der engang hed baljerne - nu minen og i galejen. Det var ren nostalgi.

søndag, august 09, 2009

Chili og sær kaffedrik

I år klarer mine chilier sig rigtig godt.

Denne, som er en Czechoslovakian Black, synes jeg er en meget smuk plante, som blomstrer med de yndigste små violfarvede blomster.

Desværre er frugten ikke sådan super stærk, som jeg gerne vil have dem.

Det håber jeg mine Chocolate Scotch Bonnet, som først modner sent, kan levere.

Som sidste år blev chili og tomat hentet på gartneriet Toftegaard på en lille udflugt med Sifka i forsommeren.

Min green zebra tomat har leveret et par pæne gule og grønstribede frugter indtil nu, men så er den blevet teenagetvær og har rullet bladene lidt sammen.

Det må gå som det kan.

Czechoslovakian Black er i hvert fald røget tilbage i drivhuset, for her forberede vi os på det vejromslag, der skulle komme i nat.

De seneste dage har været dejlige, men lidt kølighed og et par dryp har vi intet imod.

I havestolen har jeg læst en meget fin roman - The Devils Paintbrush af Jake Arnott - om en skotsk militærhelt og en troldmand.

Den handler om virkelige personer og lidt kedsomheds googling har afsløret at Fighting Mac - Hector MacDonald været afbilledet på pakningen til en særlig skotsk drik, som jeg nu vil forsøge at få fat i.

Camp Coffee er tilsyneladende en meget tidlig udgave af instant kaffe af en art, selvom det efter beskrivelsen mere lyder som en slags bouillonterning med kaffesmag.