Nej, vi er i bil!
Barndomserindringerne pibler frem over alt i denne uge. På vej på indkøb kom imod mig, adstadigt puttende, en Renault 8.
Sådan en købte min far en gang i 1965-66 som afløser for vores trofaste Renault 4CV.
Den var let brugt, men i forhold til 4CV’en meget moderne og raffi, blandt andet var fordørene venstre- og ikke højrehængslede, og så var den en helt speciel wc-kakkel-lyseblå.
Datidens Agfa-film fik den altid til at se næsten surrealistisk ud mod et sommerlandskab, når min far tog billeder af den.
I sommeren 1966 blev bilen pakket til bristepunktet og så kørte vi mod en lejet hytte i Norge et sted mellem Lillehammer og Gjøvik.
Dengang var der venstrekørsel i Sverige, men heldigvis var det jo bare op ad den endeløst lange E6.
På Svinesundbroen, som forbinder Sverige og Norge, skulle alle biler skifte vejbane efter et sindrigt system.
Kort efter ankomsten til Norge trængte min far til et hvil, og det var tid til at få lidt at spise.
Han fandt et kioskagtigt sted ved vejen og den wc-blå blev parkeret og så skulle der slappes af.
Kioskmanden spurgte, hvad vi skulle have og min bror og jeg anstrengte os for at udgrunde, hvorledes norsk adskilte sig fra svensk og ikke mindst, hvor sære de norske is så ud på oversigtskortet.
Så spurgte kioskmanden min far:
- Er ni på tur med barna?
Hvortil min far svarede, mens han stolt kiggede på sin særtblå Renault 8:
- Nej, vi er I bil!