fredag, januar 30, 2009

Ikke for sarte sjæle


Lad mig starte med at sige, at jeg har fået et meget bedre forhold til håndværkere, efter jeg har forladt storbyen. De kommer til aftalt tid, er som regel flink og hurtige og kan tilsyneladende deres kram.

Når det så er sagt, var jeg selvfølgelig helst fri for at skulle have dem på besøg - i hvert fald i embedes medfør.

Men altså jeg var oppe, ren og påklædt ved 7-tiden - den slags regner jeg nu ikke for noget.

Allerede lidt over 8 kørte en hvid bil med det bestilte firmas logo på siden - forbi.

Det regner jeg nu heller ikke for noget, ingen kan finde min adresse i første forsøg, men snart genlød morgenstilheden af hans bakkealarm.

På nul komma dut var afløbet under vasken fikset - men det var faktisk jo det mindste af mine problemer, som jeg vist godt kan sige, kun havde vokset sig større og større. Og det var ikke kun i selve toilettet, der havde fundet en problemophobning sted...

Men efter lidt optimistisk svuppen - med en halvandet meter langt kokys - konstaterede han, at min kloak skulle spules.

Han må have kunne se noget desperat i mine øjne, for han ringede straks til hovedkontoret og blev stillet om til ham med spulebilen. Han kunne være der inden for maks to timer.

Jo, tak, fint, godt, herligt, meget bedre end på mandag, men to timer.....uhhhh...

Lad mig bare sige, at jeg var meget tilfreds, da han nåede frem efter halvanden time og meget tjenstvillig med at blotlægge kloakdækslet i det fjerneste hjørne af haven, og med at løbe frem og tilbage for at trække ud, men jeg var ikke snakkesalig.

Nu har freden sænket sig over hus og menneske, men dyrene forsvandt da den karakteristiske kloaklugt begyndt at bølge om matriklen.

Og det forlyder, at hvis jeg ikke har en husforsikring med dækning for skjulte rør, så skal jeg se at få det, situationen i mine underjordiske besiddelser er ikke tilfredsstillende.

Spulemanden var ikke tilfreds med udløbet og tror problemet snart kommer igen.

Lykkeligvis har jeg en udvidet rørskadeforsikring, så måske ved jeg nu, hvad min ferie i marts skal gå med....

torsdag, januar 29, 2009

Semlor


Dagen er kun blevet bedre og bedre. Kort efter at jeg skrev dagens første indlæg konstaterede jeg, at mit toilet nu også er stoppet. Men heldigvis dukker der jo altså en vvs’er op i morgen.

Derefter måtte jeg af sted på kaffekandejagt og valgte galt, da jeg kørte til Frederiksværk i stedet for Helsinge. Jeg kan ikke døje den by.

For mig kunne den lige så godt være en forstad til Rostock. En hverdagsformiddag er det grimtlugtende lille pseudocenter fuldt af ældre poske mænd, som snakker og mødes, men keder sig og emmer a mismod.

Hovedgaden er proppet med varebiler. Præcis, hvad de afleverer ved jeg ikke, for der er ingen folk i forretningerne og flere butikker er lukket på de seneste.

De få folk, der går på gaden virker opgivende og trætte. Den by lægger sig som en klam hånd om mit hjerte.

Jeg fandt endelig en mokkakoger - sådan en simpel italiensk aluminiumsudgave - det sidste sted, jeg havde fantasi til at kigge. Heldigvis billig, hvis jeg skulle få andre ideer og sikkert brugbar i udekøkkenet.

Derefter shoppede jeg marcipan, for jeg var brændt varm på Anarkistens semlor.

Hele vejen hjem krydsede jeg fingre for, at bilen ikke skulle vælge denne dag til et stunt, men det gik og der er også kun fem kilometer.

Der kom gang i semlorbageriet og vups var de færdige. Jeg fandt nemlig en opskrift, hvor dejen ikke skulle hæve i fem timer i køleskabet.

Så kom eftermiddagens clou: Kaffe fra ny kande i stor, dejlig kop - semla på tallerken. Ske til semlor og interesseret Pinga, som spottede fløden under semla’ens låg.

Første bid.
Stor skuffelse.
Voldsom skuffelse - den der blanding af krumme, marcipan og mælk smager godt nok ikke ret godt. Øv.

Dagen i dag kunne gøre mig glad ved at gå over, men kaffen blev nu meget god.

(Nej, bitternissen er ikke væltet igen - han knejser strunkt på sit træben)

Vågen med gevalt


For halvandet år siden var jeg nyforelsket og lun på dig. Syntes du var smuk og sjov. Så blev du min.

Jeg lærte dine særheder at kende, men kunne leve med dem. Ikke mere. Efter det du bød mig i morges er det slut!

Kokaffekanden ligger sønderdelt og sløj i min affaldsspand, og der ligger den godt.

I forgårs røg samlingen til mit afløb under køkkenvasken. Bare sådan i al sivende stilfærdighed.

Det tager lidt tid fra sanserne registrer vand om fødderne, til hjernen siger noget galt og hånden slukker for hanen.

Der blev vasket og sjasket og tørret - og bestilt blikkenslager, selv om nu om stunder burde de jo hedde plastikslagere.

Nå, men det betyder jo at alt vådt foregår på badeværelset, men det er jo på en campingagtig måde meget hyggeligt.

Indtil i morges, da min kokaffemaskine efter omhyggeligt at være blevet skilt, fyldt og samlet i campinghygge, blev sat på komfuret og så blot leverede en kaffestråle lige i loftet.

Igen er det bare reptilhjernen der tager over: Så jeg fik varm kaffe på armen og smed hele baduljen i vasken og tændte autormatisk for vandet, for at køle kanden af, så trykket faldt, og fik dermed oversvømmet spanden under den utætte samling, så der igen skulle vaskes og sjaskes og tørres.

Men så røg kokanden også på møddingen. Ha!

søndag, januar 25, 2009

Ikke mere brænde i buret


Det er altså ikke supersmart at løbe tør for brænde allerede i januar. Fra morgenstunden måtte jeg af sted på sankning på de omkringliggende tankstationer - og i gang med at få bestilt noget mere.

Men ellers er det en stille dag - gode ord og mennesker fra gårsdagens blogtræf lejrer sig i bevidstheden. Tak for endnu en fænomenal oplevelse - og som Sifka har skrevet sikke noget dejlig mad.

Men trods fridag, kan jeg ikke helt holde mig fra arbejde. På fredag er det 50 år siden, at grønlandsskibet M/S Hans Hedtoft sank med mand og mus, den forfærdelige historie, er jeg ved at sætte mig ind i. Jeg var ikke født, da det skete, men kan huske min far fortælle om skibet.

fredag, januar 23, 2009

Katten der ringede til min chef - og smed på


Det var en småtidlig morgen i det lille røde hus. Husejeren hyggede sig i sengen med morgenkaffe, bærbar og mobiltelefon - man er vel connected.

Så gik det, som det gør, når man drikker kaffe: Husejeren måtte ud på det lille hus. Næppe var hun færdig, før telefonen ringede - inde i sengen, hvor katten så påfaldende uskyldig ud.

Det var chefen:

- Du har ringet!
- Øh, nej - det har jeg da ikke.
- Jo, du ringede, jeg råbte hallo et par gange (han er svensk, så det gør man altså ikke kun i film) så smækkede du røret på!

Mit blik faldt på Pinga - på hendes stædige nakke - hmm.

- Altså chefen - jeg tror, at det var min kat, der ringede til dig.
- Din kat?
- Ja, den må have gået rundt på telefonen, og så...

Jeg turde ikke tilføje, men heldigvis har jeg trænet hende til at knalde røret på, når det sker. Man kan godt selv høre, når ens forklaringer lyder lamme. Lamme, men sande.

torsdag, januar 22, 2009

Kedelige dage ved kummen


Ups – dette sted ligner jo en iskiosk i en sommerby – øde og uopdateret.

Lørdag fejrede jeg et skønt sen-nytår med gode venner og dejlig mad. Det er mennesker, som jeg har fejret nytår med de seneste 14 år, men som i år var på en længere udlandsrejse, da 2008 blev til 9.

De to piger på 8 og 6 var bekymrede for, om de så skulle vente et helt år mere på serpentinere, knallertere, bordbomber, fjollede hatte og andet halløj. Jeg havde hamstret blandet andet det meste af Nettos overraskende sortiment af knæklys – jeg elsker knæklys, men de skal som regel købes i suspekte butikker eller på nettet.

Så festen fik hele armen og vi fik østers og champagne og god mad lige til ved 1.30-tiden om morgenen – inklusive nogle yndige skiver gederyg med rösti.

Dagen derpå blev fejret med god brunch og en råkold tur til den lokale havn, hvor en større bestand ænder kæmpede mod grødisen for at komme til at tigge mad fra os, så såre de så os.

Vi havde lidt brød med, men det var begrænset, hvor mange friskbagte økogrovbiller familiefaderen ville af med. Heldigvis kom en flink mand fra en af skudehavnens små hytter pigerne – og fuglene - til undsætning med nogle poser købebrød, så de kunne fodre videre. Selv mågerne var det nok til.

Vel hjemme belavede jeg mig på at skulle tidligt op og på arbejde. Det kom jeg også – op klokken 1.00 og ud til den hvide kumme, en gang mere inden jeg kørte på job klokken 3.00 – der er ikke lige nogen man kan ringe til på det tidspunkt og melde forfald til.

Klokken 8 var der mødt folk nok til at jeg kunne fræse hjem igen mellem to kvalmebølger og så var det ellers rutefart til de lille hus til langt ud på natten. Og det tog faktisk yderligere et par dage at komme på toppen igen – svag kvalme og muskel/ledsmerter blev bare ved og ved.

Men nu tror jeg, det er bag mig. Det skal det være – for i aften skal jeg lige have en aftenvagt for en syg kollega – heldigvis ikke en jeg har smittet ;)

fredag, januar 16, 2009

Besat af pamplemousse


I øjeblikket kan jeg uden problemer spise grapefrugt til alle måltider. Jeg er besat af den på en gang bitre og sødmefyldte smag og bedst er de, hvis de har let rosa frugtkød.

Så stor var min begejstring, da jeg gik i gang med at koger en pænt stor frugt i en lille gryde vand på mit komfur. En proces, der sendte henrivende dufte ud i rummet.

Derefter blev den forvandlet til en kage. En fantastisk, men desværre ret voksen kage - der er meget bitterstof i grapefrugt og det bærer kagen præg af. Jeg har givet den et lag Philadelphia rørt med flormelis og grapefrugt saft, som er en perfekt og meget sød kontrast til den meget saftige kage.

Jeg havde egentlig tænkt, at kagen skulle være del af dessert til et finere selskab jeg skal til i morgen.

En slags nytårsaften II - som mange holder mere end en juleaften.

Jeg tror jeg må finde på noget andet, der er nemlig et par unger i selskabet og de vil næppe kunne lide den.

Menuen er i øvrigt østers, rejebisque, rimet sej, gederyg, dessert og ost.

I passende portioner, så der er plads til det hele og mulighed for et varieret smagsindtryk.

Ud over dele af desserten skal jeg bidrage med bisquen og det er mig der har gedekød, ost og champagne med.

Foruden en stor pose hamstret nytårsspas - bordbomber, hatte, blinkende isterninger, knallerter og serpentinere.

Jeg glæder mig. (Og så er dette vist mit indlæg nr. 500 på bloggen)

onsdag, januar 14, 2009

Dronningen kommer, dronningen kommer!


Det er vist ingen hemmelighed, at min arbejdsplads får fint besøg på lørdag. Den kongelig familie åbner den store blå musikmeteor.

Derfor er der gået provinsby i selv samme arbejdsplads. For alt skal være perfekt til den store aften - der knokles i døgndrift med at få alt parat og de sidste stianlæg på plads.

Noget er opgivet på forhånd, alle de fine gæster skal parkere i den samme grusgrav af en parkeringsplads, som vi andre har tålt de seneste to år. Hvis vejret er dårligt, kan det blive en våd og beskidt oplevelse.

Men ingen kan sige, at der ikke bliver kælet for detaljerne. Som til middag da to mand i en gummibåd roede rundt i kanalen, der løber uden for det store blå hus, og fiskede alle de underlige ting, der længe har pladret rundt op af vandet. De måtte hakke is for at få alt med. Det så sgu lidt komisk ud, men hvad gør man ikke for at behage majestæten?

mandag, januar 12, 2009

Fantastiske madkasse


Så ankom min længe ventede egoist-julegave endelig.

Og den var værd at vente på, for sikke kram det er. Alt passer perfekt sammen og om det så er den inkluderede kombinerede gaffel og ske, så er den lækker og af god kvaliet. Den har desuden sin egen lille strop i bæreposen, hvor den skal sidde.

Mit eneste problem er, at jeg simpelthen ikke ligger inde med råvarer nok - eller tilberedt mad for den sags skyld - til at gøre den ære i morgen.

Men jeg overvejer om jeg skulle snyde - og bruge den til både morgenmad og frokost. Så kan jeg få ymer med drys til morgenmad på arbejdet og resterne af min mango chicken rice* til frokost med en lille nem salat.

Hvis nogle er interesserede, så fandt jeg den her. Den var for billig til, at de ville sende den alene, så jeg købte også et sæt ting til kagedekoration, forsendelsen var pænt dyr og jeg har betalt omkring 300 kroner i told og toldbehandling, men jeg regner med, at den er uforgængelig og jeg kan have glæde af den i mange år.

-------------------
* Chicken rice med mango:

Skær to kyllingebrystfileter i ret små stykker.
Snit et stort rødløg
Snit en stængel bladselleri fint
Snit et par forårsløg fint
Skær en mango i små stykker
Hak et stort fed hvidløg
Hak en ønsket mængde ingefær og ditto chili

Sæt en god, stor portion ris over.

I en wok i en blanding af en neutralolie og lidt sesamolie svitses kyllingen, drys en ret stor mængde spidskommen og en ikke helt så stor mængde chilipulver ved mens der steges. Salt og peber kan også kommes ved på dette tidspunkt. Forsæt derefter med at svitse løg, forårsløg, bladselleri, hvidløg, ingefær og hakket chili ved.

Kom derefter mangoen ved - hvis den er meget saftig, så få al saften med - ellers suppler med en smule vædske fx suppe.

Når vædske en borte kommes de kogte ris i wokken og de steges til de tager farve - tilsæt evt. en smule mere olie.
Hvis man har lyst kan et æg slås ud i retten og mixes ind i blandingen.

Server, spis, nyd. Kombinationen af spidskommen og mango er spændende.

lørdag, januar 10, 2009

Betaget og bevæget


For anden gang på blot en uge, har jeg haft en stor oplevelse i den store blå musikmeteor på Amager.

Første gang var tirsdag, hvor Sifka og jeg mødte Steffen Brandt, Julie Marie, Mouritz/Hørslev projektet og den islandske sangerinde Disa.

Det var en meget, fin oplevelse, men DRs nye store koncertsal er jo bygget til DR Symfoniorkesteret og ikke til stilfærdig singer-songwriter musik.

I går var der så fuldt orkester og Carl Nielsens Sinfonia Espansiva.

Sikke en oplevelse og sikke en forskel. Efter pausen spillede DRs Undomsensemble blandt andet værker af Grieg, Per Nørgaard og Carl Nielsen. Desuden smeltede de behændigt sammen med bandet Murder i nogle ganske betagende sange.

Men mest bevægende var det nok, at se hvor glade og stolte alle fra orkestrene var for deres nye hus.

Det må have været drøjt at vide, at musikmeteoren har kostet 500 mennesker deres job, men det ville da være helt ubærlig, hvis Koncerthuset så var en lydmæssig katastrofe. Det er det ikke, det er et fantastisk sted.

torsdag, januar 08, 2009

Hvem der var en iCat


Det kan nok være, at der er nogle katte, der føler sig forsømte. Jeg har morgenvagter, jeg har aften koncertaftaler og så har jeg lige fået en iPhone af min arbejdsplads.

Den udforskes, så der slet ikke er tid til kattekæl i tide og utide. Pinga har i desperation kastet sin kærlighed på husets seneste pelsede nybygger: En fantastisk pingvin jeg har fået af Sifka i julegave.

Desværre er hun lidt håndfast i sin kærlighed og vil bide den i næbbet.

Kasper har opgivet og rullet sig sammen til en lille, grå, sovende kugle.

Måske drømmer han, at han er en iCat, så mennesket vil nulre hans øre.

mandag, januar 05, 2009

Så kold den lille pote er


Det er ingen tvivl om, at det har været årets koldeste nat, men jeg er nu ret sikker på, at det også har været vinterens koldeste. Men sikke en morgen at vågne til - lys, klar og så kølig at kattenes ånde damper.

Brændeovnen fik kun et hvile nogle timer i nat og nu er der ildflammer igen ;)

fredag, januar 02, 2009

Ishockey med Pinga


Den skål vand Wotan fik ud i aftes sammen med en skål mad er bundfrossen, men den var lige til at slå ud, og så kunne Pinga og jeg spille ishockey på det lille drys kunstsne, der netop er nået hertil fra Nordjylland.

Det gik fint, indtil nabokatten Sofus - formerly known as Pussi - dukkede op. Den kat kan altså ikke finde ud af at gå efter pucken og ikke katten. Så gik vi ind.

torsdag, januar 01, 2009

Travetur og march


Den er god nok, det er så koldt derude. På nytårsturen langs vandet var der flere små pøle af havvand med is på.

Og jeg kan oplyse, at det hul jeg slog i isen i den gule spand klokken 10.30 var lukket helt til klokken 13, så nu må jeg finde på noget andet.

Jeg var langt fra den eneste, der gik nytårstur på stranden, den var så overrandt som ellers kun om sommeren. Der var mange glade hunde, der løb sig fri af indspærring og fyrværkeriskræk.

I et forsøg på at gå nye veje ned gennem Liseleje, for jeg vild, så min tur blev noget længere end planlagt.

Det lykkedes dog at få hørt An der Schönen Blauen Donau og Radetzky-March fra Wien. Min far kunne en vrøvletekst til Radetzky, som han altid sang, den hørte jeg for mit indre øre ;)

Han ville have frydet sig over Daniel Barenboim på podiet - og grinet af hans anstrengelser med at få publikum til at klappe de rigtige steder.

Måske man skulle forsøge at vinde retten til et par billetter et år. Nytår i Wien er næppe, det værste der findes.

Se måge, vandet er stift


To katte, der sluprede vand i den indendørs vandskål, gjorde mig opmærksom på et problem: Alle deres foretrukne vandkilder, som den gule spand, den røde balje og regnvandet foran indkørslen er enten frossent eller forsvundet.

Nu kan de to grå jo så bare drikke indenfor, men hvad med Wotan og hvad der ellers er af vilde dyr derude, som også savner vand?

Altså måtte jeg ud og hugge hul på is i spand og balje og stille lidt skåle her og der med frisk vand.

Spørgmål er så, hvor lang tid der går, før isen lukker sig igen, for det er da ved nærmere eftertanke ved at være nogle dage side, at dagtemperaturen har været over 0.

Dagen i dag er foreløbig bragende flot, men jeg tvivler på, at det bliver mere end et par grader varmt.

Ellers viser en havevandring, at ikke så meget som en død raket er landet på grunden. Der er altså intet at rydde op og det gør faktisk ikke noget.