søndag, september 30, 2007

Vi har det hede hule hot


Til morgen blev jeg enig med mig selv om, at jeg var lidt træt af at fryse.

Thi, der er stadig ikke installeret kattelemme i det lille røde hus, så en yderdør ryger op ved 5-tiden og forbliver åben de næsten 14-15 timer.

I dag skulle det ikke betyde den sædvanlige arktisk stue - jeg havde nemlig to gamle poser brænde og viljen til at fyre dem af.

Lige nu er her nok 30 grader og så er det svært at se, hvor den ene kat begynder og den anden holder op, men det er faktisk Pinga til højre ;)

Jeg har lige givet de små grå fri fra jobbet som fotomodeller for i dag ;)

Misundelse



Kasper har taget min plads.

Benløse fugle??? Lad da mig skaffe nogle med ben!


På morgenens rundflyvning over blogland blev tanken om benløse fugle plantet i min appetit. Jeg ville gerne angive kilden til indfaldet, men kan simpelthen ikke finde tilbage til åstedet.

Måske har der været tale om et subliminalt budskab - som det indklippede Coca Cola logo i biograffilm, der måske kan få horder af folk i kiosken i pausen efter koldt at drikke.

Anyway - det er her, det er ekstra fedt at bo i et sommerhusområde, der er altid en åben butik og der er altid oksekød at skaffe. Nu er det ganske vist ikke inderlår jeg har fået fat i, men en stabel bøffer med fedtkant. Heldigvis er jeg skarp med en kniv og skal nok få skåret dem igennem på langs til en rulbar tykkelse.

Jeg ved faktisk ikke, hvordan en traditionel benløs fugl skal smage, men mine skal have noget grøntsagsblanding indvendigt og et stykke bacon udvendigt og i gryden med noget væde, noget småsur fløde, en klat tyttebær syltetøj og dertil grov hvidløgskartoffelmos med hakket persille i.

Hvornår kan man være bekendt at spise aftensmad?

lørdag, september 29, 2007

Grimsmuk


Nogle ting kan være så grimme, at de er smukke. Og nogle ting kan være så smukke, at de er grimme.

Denne lille kop købte jeg af en frysende kvinde, som holdt stand mod efterårsblæsten på Nytorv i København i går. Jeg var på vej i strakt trav over pladsen, da jeg pludselig så noget, der ikke var massefabrikeret i Kina.

Koppen ser ud som om en barn har lavet den, den er ganske rørende - og bestemt god til espresso. Og så klæder den drivtømmer og dårligt strikkede fisk.

Smukgrimme ting er sådan nogle designikoner, som er blevet klicheer - jeg har det sådan med en del af Arne Jacobsens ting. Jeg kan ikke mere se skønheden for alle de øvrige signaler tingene sender. Jeg kan ikke opleve tingene som ting, men som informationsbomber.

torsdag, september 27, 2007

Rariteter


Både Marianne og Madame har tagget mig, så her er syv sand- og hemmeligheder om mig:

  1. Jeg skriver på en roman – det går meget langsomt, handlingen har været klarlagt så længe, at den er blevet overhalet inden om af virkeligheden
  2. Jeg har en gang vundet næsten 20.000 kroner på et net-casino – det kostede mig sådan noget som 117 e-mails, 8 transatlantiske telefonopkald og 4 fax’er at få beløbet udbetalt. Min bankrådgiver var imponeret, da pengene endelig gik ind.
  3. Jeg har været på den meget forkætrede Atkins-kur, hvor man holder op med at spise kulhydrater. Jeg tabte mig 18 kilo og kunne sagtens været blevet på den, hvis ikke det var for min forkærlighed for øl og hjemmebag. Jeg følte mig rigtig godt tilpas undervejs, men besværligt er det da i et brød-kartoffelland. Nogle af kiloene er vendt tilbage ;)
  4. Jeg er helt betaget af små ting. Jeg har et raritetskabinet, men drømmer om en kikkasse med rigtige miniaturer.
  5. Jeg har aldrig haft en kæreste med en levende, tilstedeværende eller kendt far.
  6. Min bror og jeg blev som meget unge snydt så vandet drev af en pirattaxi i New York, men var så flove over det, at vi aldrig anmeldte ham eller gjorde noget for at få stoppet de mange rejsechecks vi hostede op med.
  7. Jeg vandt som 6-årig en tegnekonkurrence på det lokale bibliotek. Præmien var billedbogen "Gåsen Borka uden Fjer", som jeg synes var så hulkende sørgelig, at min far kun læste den op for mig et par gange. Har den endnu og synes stadig den er sørgelig.
Og så må jeg nok indrømme, at jeg har mistet overblikket over, hvem der er eller ikke er blevet tagget, så blot en opfordring til at deltage, hvis man har lyst.

mandag, september 24, 2007

Forsinket forår i forsømt have


Vejret er jo så fantastisk, som når solen første gang får fat sidst i marts. Så mig og alle omkring fræsede ud i vores respektive haver for at udnytte lyset og varmen maksimalt.

Mit græs var blevet så langt, at kattene har trådt en veksel hen til terrassen, så den gule håndskubber og jeg kæmpede en brav kamp mod mos og lange våde, våde totter.

Og midt i det hele fik jeg så øje på en lille håndfuld hindbær. De får lov at hænge til duggen falder og så skal de i en skål græsk yogurt og dryppes med ahornsirup og være dessert.

Kattene har kæmpet mod deres store røde nemesis. Kasper skriger som et lille barn og den røde ser forbløffet ud, men 7-9-13 er han aldrig kommet hjem med sår eller skader, så hans teknik virker. Eller også er den røde buddhist.

søndag, september 23, 2007

Begær


Det er ikke fordi jeg mangler redskaber til at frembringe alsidige variationer af kaffe, men denne her må jeg bare eje. Jeg så dens blanke bror hos Catarina.

Kan se mig selv smile bredt, hver gang den er i brug og så kan den varme og skumme mælk, så ægte cappucino løber den af tuden. Det er noget mere avanceret end dens traditionelle forgænger, som jeg ofte bruger.

Jeg havde faktisk nogle småting på programmet, men så blev jeg grebet af dovenskab og min lydbog og nu er bølgetæppe II på vej mod 60 rækker ;)

Der er fut i aftenovnen og kattene er sure over, at ydredøren er lukket. De surmuler i soveværelset, men som temperaturen stiger i stuen, skal de nok komme listende og flade ud.

lørdag, september 22, 2007

Mere skild end padde ;-)


Efter halvanden times længselsfuld venten og hyppig banken på min form, tog jeg andre metoder i brug og vippede lidt med en spids kniv i gumpen på mine padder.

Ikke en af dem er kommet hel ud af sit padde-hul - rigtig mange har mistet noget af deres skjold. Den på billedet er ganske repræsentativ, men de smager fantastisk.

Og jeg tror, det faktum at de er fine og blanke betyder, at chokoladen havde om ikke den perfekte, så tæt på, temperatur.

Næste gang laver jeg nok romcremen af to æggeblommer frem for en, så den lige kan få et strejf mere rom - og så skal der researches lidt på, hvorfor de vil blive i deres huller ;)

Er jeg skuffet?

Ikke et øjeblik, det ville da være sært hvis jeg kunne udføre et fag perfekt i første forsøg - og heldigvis har jeg jo ikke markedsført padderne endnu, eller sagt mit arbejde op for at ernære mig som chokolademager.

Asserbo Paddeværk


I dag skulle det være. Toms Chokoladefabrik skulle have en konkurrent, og et alternativ til den legendariske Kæmpe Skildpadde, Danmarks mest populære stykke slik, skulle fremstilles.

Af en frygtløs amatør, blot bevæbnet med et komfur, en svinedyr paddeform, en injektionssprøjte, to plader chokolade, en dåse kondenseret mælk og hvad et velassorteret vitrineskab og køleskab gemmer.

Nu er amatør jo et ord med flere betydning – og kun en tåbe frygter ikke en google-søgning på det – men en af dem, er, at gøre noget af kærlighed, af passion.

Hverken kærlighed eller passion udelukker, at man gør et grundigt forarbejde.

I går var jeg på en sidste udflugt for at få udstyret på plads. Sammen med min paddeform fik jeg en lille seddel om, hvordan man arbejder med smeltet chokolade og den opererede med meget præcise temperaturer.

Derfor var jeg i Frederiksværk efter et sliktermometer.

Nej, lød beskeden i den lokale isenkræmmer, ikke alene havde de da ikke et sliktermometer, der findes simpelthen ikke termometre, der kan måle op til 200 grader, thi intet er jo varmere end 100 grader!

Jeg hostede hult og mumlede, hvilken temperatur bager du boller ved?

Det afstedkom et vredt blik og besked om, at så kunne jeg jo købe et stegetermometer fra Weber til en 300-400 kroner.

Nå, men nu skal chokoladen jo end ikke i nærheden af halvdelen af 100 grader, så jeg besluttede mig for at mit lille mælkeskumtermometer og mine fine fornemmelser, måtte kunne klare sagerne.

Om paddefyldet - romcreme og karamelcreme - var følgende beslutninger truffet:

Efter råd fra Kagekonen skulle karamelcreme laves på kondenseret mælk.

Og så har jeg brugt en del tid på at udgrunde, hvorledes en romcreme bliver til.

Jeg endte med den creme, som min mormor altid lagde i en meget special chokoladelagekage, en creme anglaise – med meget hårdt g.

Nu har jeg ikke hendes opskrift – heller ikke på den mytiske eksamenskage – men Escoffier er leveringsdygtig i en opskrift.

Klokken 11 gik startskuddet. De to cremer blev lavet først.

I en gryde røg den kondenserede mælk med 75 gram smør og et stort bløb ahornsirup, jeg målte ikke og den underlige mælk var voldsomt sød til at begynde med.

Karamelcreme blev kogte til den var lysebrun og ganske tyk, nærmest en karamelmasse.

For at lave romcremen blev Escoffier delt med 16. Creme på 16 æggeblommer og 1 liter kogt mælk er lidt rigeligt til 18 små padder.

I en gryde blev 1 dl mælk lige akkurat kogt op med en halv vaniljestang og sat til nedkøling en 5 minutters tid. Imens blev 1 stor æggeblomme pisket hvid og fin med tre store skefulde sukker.

Da mælken var kølet en smule, blev en lille strøm forsigtigt pisket i æggesnapsen, derefter ægge-sukker-lidt-mælk-blandingen røg tilbage i resten af mælken og konstant pisket over forsigtig varme, til cremen blev tyk. Til sidst røg en skefuld brun Havana Club rom i og lige lidt mere varme, for at sikre at creme ikke blev for tynd.

Nu skulle cremen i padderne med en injektionssprøjte, så vaniljen fik lov at blive i, mens cremen kølede ellers skulle den have været fisket ud.

Cremerne røg til afkøling.

Så skulle jeg have gang i vandbad til chokoladen. Jeg satte en lille gryde med vand på simmer og stillede en glasskål ned oven i med et par centimeter fra bunden ned til vandoverfladen.

Jeg endte med at bruge halvanden plade Marabou 70 procent chokolade.

Den første plade blev smeltet til et par og fyrre grader og derefter kølet til midt i trediverne.

Både her og her – er det nemme og let forståelige instruktioner i, hvordan man laver fyldt chokolade, så det var den teknik, jeg forsøgte mig med.

Først blev alle padde-huller fyldt med smeltet chokolade nok til at det kunne komme ud i alle hulrum og derefter blev formen stillet med bunden i vejret på et stykke bagepapir og så i køleskabet i 15 minutter. Det betød dog, at der havde dannet sig en slags bund også i nogle af padderne, så de måtte lige rettes til og huller i chokoladen genfyldes og køles igen.

Så røg først romcremen og derefter karamellen i padderne. Injektionssprøjten klarede fint romcremen, men karamellen var for tyk, så der brugte jeg en plastikpose, som sprøjtepose.

Den sidste halve plade chokolade blev smeltet og bunden monteret på alle dyrene.

På et tidspunkt vil det store øjeblik oprinde, og det vil lykkes at få padderne ud af de – ærlig talt – noget chokolademassive forme, for prøvespisning.

Stay tuned....








torsdag, september 20, 2007

På tur med frk. dankort


Mig og bedste veninden - frøken dankort - har været på tur i dag. Hun blev lidt hed på et tidspunkt, ved ikke om det er en begyndende overgangsalder ;)

Men nu er der både kommet et fjernsyn, en læselampe over min stol og to rør meget kulørt fransk sukker til huset. Glæder mig meget til kanelbullar med turkis sukker, for lige som at fortsætte mit overgreb på det svenske køkken.

Og så er fødselsdagspenge blevet transmogriffet til en skildpaddeform. Fortsættelse følger....

onsdag, september 19, 2007

Kvinder og øl


Ilden buldrer, regnen driver og Kasper er endelig kommet hjem efter en laaang walk-about.

Jeg plejer ikke at være vildt bekymret, men en eller anden tosse har fældet træer siden jeg kom hjem klokken 16.30 og man ved aldrig, om der lige svirper en gren.

Nu er der ro i huset og jeg drikker Cream Ale. En dejlig øl, næsten for let til sådan en aften med rusk, brygget af Ølfabrikken, som engang var lokal, men nu er flyttet til Roskilde.

Hvad siger I til en øl og kvinder sammenkomst?

Et arrangement, hvor vi mødes over nogle smagsprøver fx over godt dansk mikrobryg eller tungt belgisk klosterøl. Genren er ligegyldig, men det kunne være hyggeligt og Zette, Sifka og jeg synes, at initiativet skal tages.

Så kan vi altid finde ud af om vi skal være en rigtig klub med tilbagevendende smagsaftener og bryggeribesøg, eller hvordan vi bliver klogere på de – ofte – ravgyldne dråber.

Det siger sig selv, at jeg sætter Asserbryg på spil.

Hvis du er interesseret, så skrive til mig. Smid et @ mellem andreadoria56 og gmail.com – så har du min mailadresse.

P.S. Drop mig også en mail, hvis du er interesseret i et ikke-øl-baseret sammenrend, så ser jeg, om der også skal indkaldes til sådan et.

mandag, september 17, 2007

Det eneste jeg ønsker mig før jul


I dag ankom jeg til mit hjem 15 timer efter jeg forlod det i morges. I hele den periode har min havedør stået en kattebredde åben. Hold op, hvor er her koldt nu. Der er vist ingen vej uden om, huset må have en kattelem ellers kan vi lige så godt flytte i en igloo.

Hav nu ikke ondt af mig for den lange dag. De tre af timerne blev tilbragt i udsøgt selskab med Sifka over en fyraftensøl.

Som hun skriver, der var ingen tegn på mundlamhed og næste gang skal det være en rigtig sammenkomst med bedre tid og god mad.

Det vil jeg straks begynde at glæde mig til - for hun er nemlig præcis IRL som på bloggen.

søndag, september 16, 2007

Ikea-syndromet


Der er jo en grund til at Ingvar Kamprad er en af verdens rigeste mænd. Det er ikke blot en uforlignelig evne til at parre møbler og svenske stednavne. Det er også hans evne til at gennemskue, hvad kunderne har brug for.

Og han har i den grad gennemskuet, at man har brug for næring for at kunne udholde besøget.

Så der er gør-det-selv hotdogs til en femmer ved udgangen for de helt desperate og kjöttbullar med kartofler, sovs og syltetøj undervejs til dem, der skal samle kræfter til turen ned på tag-selv-lageret efter 100 kilos kasser, der altid ligger i tredjesals højde.

Jeg indrømmer det gerne: Jeg har en svaghed for Ikeas kjötbullar. De er en næsten fast bestanddel af en tur. Jeg har aldrig tænkt over, at man kunne lave dem selv.

Indtil Newyorkerbyheart inspirerede mig. Min tallerken blev dog en del anderledes end hendes, som det fremgår.

For da jeg stod og sjaskede med meget mælk, æg og udblødt brød tænkte jeg, at det da ville blive lidt fersk blot at komme hakket forårsløg – i stedet for porre – og salt og peber i. Så mine kjöttbullar fik et skud kanel og lidt chili og værk.

Jeg havde nogle dejlige blå congo kartofler til mos, som jo altså så blev lilla og da jeg nåede til sovsen havde jeg ikke lige fløde, så panden fik lidt bouillon, blåskimmelost og græsk yoghurt.

Det hele gik nu op i en højere enhed og smagte dejligt med tyttebærsyltetøj til.

Jeg antager dog, at hvis mine overgreb på den svensk nationalspise opdages, så starter broderfolket en krig.

Blame it on Ikea.

lørdag, september 15, 2007

Uforløst kærlighed


Efter en herlig tur til havet og lange øjne over det vilde Kattegat, lyttede jeg lidt videre på min lydbog i takt til hækleriet. Bogen foregår i en amerikansk sydstat og jeg blev ramt af længsel efter...noget.

Jeg har altid været helt betaget af New Orleans, men af en eller anden grund aldrig fået besøgt byen. Til gengæld har jeg læst meget om den og været optaget af dens kogekunst.

Så jeg kastede mig ud i frembringelse af beignets. Det lader nemlig til, at man mindst en gang i sit liv skal prøve en tallerken beignets med café au lait til som morgenmad.

Jeg faldt for denne opskrift. Og det skulle jeg vist ikke have gjort. Der var sådan set intet vanskeligt ved den, men resultatet smagte af.....hm...friturestegt dej, friturestegt småkagedej.

Og jeg tror den rigtige smag er nærmere berliner eller donut. Jeg tror også jeg ved, hvad der gik galt. Jeg skulle have valgt en gær-opskrift så dejen under et par hævninger kunne udvikle en eller anden form for smag.

Skuffende – men en dag kommer jeg nok forbi Café du Monde og forsøger mig med the real thing.

Og kaffen var god, mælkerig og hed ;)

Hvorfor var vi ikke advaret om den stive kuling??


Nyheden om aftenens, nattens og dagens blæsevejr er gået vores næse/snuder forbi. Så nu har jeg flyvende pap og styrofoam fra projekt bryggers i hele forhaven.

Og sure katte i stuen. Mens de tager regnvejr i stiv pote, så sender blæsevejr dem inden døre og det er nu også godt nok, så kan jeg lukke havedøren for den værste kulde og træk.

Ellers er det lige sådan et vejr der trækker mig ned til havet. At stå øverst på klitten og se ud over det oprørte hav og blive blæst igennem er vist dagens projekt.

Når der lige er hæklet et par rækker og lyttet til lydbog nogle kapitlers tid. Jeg har jo stadig en slags ferie til og med i morgen.

fredag, september 14, 2007

Indian summer - nu med blus i brændeovn


Gårsdagen var en af de helt specielle dage, hvor alt artede sig.

Spontant havde en veninde og jeg aftalt, at hun skulle komme op til landlig hygge, kattekæl og mad.

Vi spiste frokost i fin sol på terrassen med iskoldt øl og test af flere snapse og fik farve i kinderne og følte os modige nok til at pakke badetøjet og gå til stranden.

Mildt og dejligt vejr fulgte os og lokkede os i bølgerne. Det var koldt, men langt fra det koldeste havbad jeg har nydt i mit liv.

Min veninde er bornholmer, og for tusinde år siden, da jeg også boede på solskinsøen, var vi i vandet den 16. april, hvor vandet var 8 grader. Det var koldt.

I går var det bare køligt.

Vel hjemme drak vi gin og tonic til solen forsvandt bag københavnernes træer og lavede derefter Peking and med de hjemmebagte pandekager og en nudelret med tigerrejer.

Det var en perfekt indian summer dag.

Dagen i dag gryede med rigtigt efterårsvejr og efter en køretur langs Nødebovejen og strandtur ved Nødebohuse og slentring i de små gader i Kikhavn, var vi i Hundested efter skrubbefiletter.

For ikke at frokosten, skulle blive en alt for kold affære, måtte vi have blus på brændeovnen.

Nu er veninden lige kørt på aftenarbejde i København, men sikke et dejligt døgn.

onsdag, september 12, 2007

Semantik


Det seneste halvandet døgn har jeg fået den grundlæggende forskel mellem tidsfordriv og at slå tiden ihjel ind under huden.

I dag er en stor mængde mennesker, som bebudet for fire måneder siden, blevet fyret på min arbejdsplads.

På grund af min ferie var jeg der ikke, og jeg har hele tiden vist med 99,98 procents sikkerhed, at jeg ikke ville miste mit job.

Men det har været hårdt at vente på , det skulle ske, og det er en meget utilstrækkelig følelse bare at måtte lade det ske.

Så der er blevet hæklet en del på bølgetæppe II og sendt og modtaget en masse sms’er om tingenes tilstand blandt kolleger, bekendte og venner, for sådan nogen kan man ikke undgå at få, når man har været +17 år på en arbejdsplads.

Først da massakren var overstået, kunne jeg tage mig sammen til at rulle af sted på lidt ærinder.

Som det ses har jeg fundet en dåse kondenseret mælk – med megen sukker - første skridt mod hjemmelavede skildpadder.

Jeg har nemlig 200 fødselsdagskroner, som skriger efter at blive investeret i en paddeform.

mandag, september 10, 2007

Moo-shoo-pork


Jeg kan ikke huske, om kinesisk eller italiensk var det første udenlandske mad jeg smagte. Men en del gange i løbet af min barndom var vi på en lille håndfuld af Københavns kinesiske restauranter. Der var Peking på Gammel Torv og et par stykker i Farvergade.

Jeg kan huske, at jeg kunne lide at spise kinesisk, fordi jeg selv kunne styre forholdet mellem ris og sovs, men jeg har ingen egentlig erindring om smag eller en enkelt ret ud over forårsruller.

Interiøret alle steder var meget eksotisk for en lille dansk minimalist og så husker jeg familiens samlede forundring over, at min far kunne lide maden.

Han var nemlig ikke glad for min mors køkkeneksperimenter med pasta og pizza og den slags. Jeg gætter på, at de har være de forskellige etablissementers rundhåndede brug af det forbandede – og salte – 3. krydderi, der trak i ham.

Min fødselsdagsmiddag til mig selv endte af en eller anden grund med at blive kinesisk – amerikansk-kinesisk.

Jeg er en ret trofast læser hos Chubby-Hubby, og han har skamfuldt erkendte en tilbagevendende lyst til moo-shoo-pork.

Sådan en af de retter de spiser i amerikanske serier, dog formentlig ikke ud af en firkantet æske med pinde, for der er tale om pandekager med fyld.

Jeg var nysgerrig og mine smagsløg vakt.

Nu er jeg uden referenceramme – aner ikke om jeg har fået moo-shoo-pork nogensinde - men jeg er tilfreds med valget.

Denne gang – i modsætning til de gange, hvor jeg har lavet snyde Peking-and ved at stege et andebryst med hoisin-sovs og svøbe kødet med agurkestave og forårsløgstave i hoisin-smurte købetortillas – lavede jeg pandekagerne selv.

Det har Newyorkerbyheart anbefalet længe. Jeg går aldrig tilbage til den gamle løsning. Pandekagerne i sig selv var hele øvelsen værd. Seje, friske og mættende.

Pandekagerne laves ved at hælde 3/4 cup kogende vand i 1 3/4 cup mel med en lille smule salt og sukker i.

Lige da jeg begyndte at røre med en ske, tænkte jeg, det går aldrig godt, men i løbet af nul komma dut kan det hele hælde ud på et bord og æltes en 3-5 minutter til en smidig dej.

Jeg endte med at rulle dejen til en pølse og lade den hvile en halv time under et vådt viskestykke.

En halv time senere delte jeg pølsen – jeg havde lavet halv portion – i seks klumper, som jeg formede til flade cirkler, som blev parret to og to efter, hvor ens de var i størrelse. En smule sesamolie blev smurt på oversiden og cirklerne blev lagt samme to og to olie-side mod olie-side.

Med lidt mel på bordet var det ingen sag at rulle dem ud til desserttallerken store helt tynde pandekager.

De røg under det våde viskestykke på en tallerken til resten af maden var ved at være der.

Til moo-shoo-pork brugte jeg:

  • Ingefær
  • Chili
  • Forårsløg
  • Champignon
  • Tørrede blandede svampe
  • Spidskål
  • Bambusskud
  • Svinekød
  • Glasnudler
  • Æg
  • Soja
  • Hoisin sauce
  • Kinesisk risvineddike
  • Maizena
  • Peber
  • Rapsolie
Man kan sikkert bruge flere forskellige udskæringer af svinekød, men jeg købte nogle fine svinekoteletter og trimmede dem helt ned til det rede kød, jeg gennemskar to på langs og skar dem derefter i meget tynde strimler.

Kødstrimlerne røg i en skål, hvor jeg havde rørt følgende sammen: 1 tsk soja, 1/2 tsk risvineddike, 1 tsk maizena, 1/2 tsk Hoisin, knivspids sukker og friskmalet peber.

Samtidig blev en halv håndfuld tørrede svampe sat over i en skål vand til udblødning. Måske kan man få kinesiske svampe, mine var bare blandede skovsvampe.

Lidt chili og frisk ingefær blev snittet op i små, små tern. Et lille bundt forårsløg blev skåret i runder – til langt op i den grønne del af løget.

5-6 champignons blev skåret i strimler, en håndfuld spidskål blev snittet fint og en håndfuld bambusskud skyllet.

Da de tørrede svampe havde udblødt længe nok til at de kunne hakkes, blev 1/2 dl af vandet rørt op med 2 tsk soja, 2 tsk hoisin, 1 tsk risvineddike og 1 tsk maizena.

Og så var det faktisk tid at få blus på både wok og en tør pande – den sidste støbejern eller tefal.

I wokken røg der et bløp rapsolie og da den var meget hed, det marinerede kød, som lige fik lov at sisle et halvt minuts tid, inden jeg begyndte at flytte rundt på det med et køkkenredskab.

Chili og ingefær røg i da jeg begyndte at arbejde.

Samtidig røg den første pandekage på panden. Det tog et par minutter før den begyndt et bule op og skulle vendes.

Pandekagerne skal ligne købetortillas – altså ret blege men gerne med brune mere stegte områder her og der. Lige så snart en blev taget af og en anden lagt på blev de to pandekager hevet fra hinanden og dækket med det våde viskestykke på en tallerken.

Hele processen kan beskues her.

Da kødet havde fået farve kom forårsløg, champignon og skovsvampe i wokken til mere omkringsmidning, derefter kål og bambusskud foruden den krydrede væske fra skovsvampene.

Og lige inden den sidste pandekage var stegt, røg der en håndfuld glasnudler i wokken, som fik lov at blive bløde og til sidst slog jeg et æg ud, som jeg rørte ud til en slags rørægstumper i sovs og blandt kød og grønt.

Så var det bare at smide en god skefuld wokmad i en pandekage eller fire og nyde anstrengelserne, som faktisk var helt overkommelige og meget hyggelige.

Dessert? Her må Kagekonen lukke øjnene: Købe chokolade eclair, som bare skulle tøs op. Jeg har undertiden lavet dem selv – de er en del af den sidste middag fra Titanic – men de frosne smager sgu ok ;)

Og så lidt champagne til.

Garn(s)kat


Pakkeposten ankom med en helt proppet papkasse med bomuldsgarn til bølgetæppe II.

Sifka har inspireret mig til et tæppe i sort, hvidt, mørkegråt, lysegråt og enkelte striber lime, pink, turkis og orange.

Jeg havde ikke lige overvejet, hvor meget garnet til et helt tæppe fylder, derfor ligger det foreløbigt på savbriksen og afventer en guddommelig inspiration til videre placering.

Det passer Kasper meget godt. Han er ikke i tvivl om, at han klæder garnet voldsomt godt.

Og i mellemtiden har min strategi med at opfører mig godt allerede båret frugt. Solen skinner og det er mildt og dejligt.

Undskyld - skal nok prøve at forbedre mig


Hmm, og jeg som altid synes, jeg er så flink - men det synes fødselsdagsguden altså ikke, så den store regnehane er på fuldt åben fra morgenstunden.

Jeg blev ellers vækket med fynd og klem og gave. Kasper havde en bogfinke til mig, som han højlydt gjorde opmærksom på. Til næste år forventer jeg at han eller Pinga kan lave morgenkaffe også. Kaffe og bytte, ah ;)

I dag ville min mor i øvrigt være fyldt 79.

Familiefortællingen om min fødsel lyder, at min far blev meget tavs, da de ringede fra fødeklinikken. De sagde nemlig: Tillykke med pigerne.

Han troede at han havde fået tvillinger, Jordemoderen førsøgte bare at gratulere for min mors fødselsdag også.

Der skulle meget til at gøre min far mundlam.

søndag, september 09, 2007

Morgenmad


På en eller anden måde er det lykkedes mig at starte dagen med tømmermænd. Købte gode flasker af Kongens øl på tilbud i Irma i går og kom til at drikke to.

De er jo store, så der er forklaringen måske.

Mod tømmermænd virker kun en ting: En ordentlig morgenmad, så jeg bagte amerikanske pandekager, stegte bacon og lavede røræg og kogte en ordentlig kande mokka.

Og det virker sgu ;)

lørdag, september 08, 2007

Skildpaddeanatomi-lektion


Hvis jeg nu om snart bliver indhaver af en plastikform til støbning af chokoladeskildpadder, så er det jo ikke af vejen at have sin research i orden på forhånd.

Jeg har altid troet, at der var rom-karamelcreme i de små brune dyr. Men ved gennemskæring af en mini-skildpadde går det op for mig, at der er karamel og romcreme i kræet.

Se, det gør jo muligvis produktionen en del nemmere.

Romcreme kan ikke være svær at lave og så skal jeg bare have check på at lave karamel, der bevarer sin blødhed, når den afkøles, og så skulle den ged være barberet ;)

Egentlig underligt, at der ikke findes adskillige no-name rip-off udgaver af chokopadderne til discountpris.

Pris

Både Marianne og Sifka har tildelt mig denne fine pris. Den blev jeg rigtig glad for.

Og man får da helt røde øre, når man læser det officielle kriterium får at få prisen:

Schmooze Award er prisen til bloggere som ubesværet snor deres veje ud og ind af blogosfæren og efterlader venlige spor og smil og på den måde, med glæde, skaber nye venner på vejen. De indskrænker ikke deres besøg til kun at gælde de rige og succesfulde men bruger også tid på at byde nye bloggere velkomne. De er dem som drager hinanden ind i meningsfulde samtaler og de nægter at lade sig nøje med en simpel hilsen (goddag) - i hele processen lykkes det dem at skabe en følelse af nærhed og venskab.

Og så skal prisen jo sendes videre.

fredag, september 07, 2007

Country bumpkin


Jeg var da ikke helt fri for at smile selvtilfreds til morgen, da jeg bryggede kaffe I mit nye bryggers og kattene er glade for, at deres mad er tilbage på den vante plads.

I det dejligste solskin cyklede jeg til Melby station og kastede mig ud i rejsen til hovedstaden, som først var med lokalbane og derefter S-tog fra Hillerød.

Jeg følte mig som lille guds ord fra landet, da jeg ankom til Nørreport station og alting pludselig var hektisk og folk trængte for at komme ind i toget før alle var nået ud.

Man siger jo ellers, at sjælen har tid til at følge med på en togrejse, men det var som om at min var blevet efterladt på bænken i solen på stationen i Melby og jeg lige skulle lave hard reset for at komme i storby-mode. Det gjorde jeg så.

Oppe på gaden ventede BonusMor og sammen spadserede vi adstadigt ned til Gammel Mønt og restaurationen af samme navn, hvor jeg fik overrakt mine gaver på forskud og lov til straks at pakke op.

Jeg glæder mig meget til at drikke snaps og hindbærlikør af de smukke mundblæste glas. BonusMor blev straks inviteret på landet med overnatning, så vi kan indvie dem en dag og hun ikke skal køre hjem.

Jeg fik også nogle forskellige tulipanløg med besked om at de skal i jorden nu, så de kan pible frem til foråret. Skal ske!

Efter frokosten, som var pariserbøf med hele det klassiske tilbehør i en udsøgt hjemmelavet kvalitet og en delt creme brulee til kaffen, trillede vi ud i solen igen og hen til Kunst og Køkkentøj, hvor vi kiggede og kiggede, men holdt os i skindet.

Mest fristet var jeg af en ramme chokoladeforme, hvor man kunne støbe sine egne skildpadder. Jeg var begyndt at overveje, hvordan man mon laver en passende rom-karamelcreme, da jeg så den kostede 175 kroner. Dyrt legetøj.

BonusMor havde kik på en form til hjertebrød, som med garanti ville kunne dupere bridgeholdet, når de skal have snitter, men den skulle biksen have tæt på 600 kroner for, så den røg på hendes ønskeseddel.

Og skildpaddeformene er nu på min ;)

torsdag, september 06, 2007

Det er fuldbragt


Væk mig i nat og bed mig samle et Ikea-møbel og jeg ville kunne gøre det i søvne.

Nej faktisk ikke: Er det bare mig eller bliver det en mere og mere kompliceret og langvarig proces, hvor det ville være fint med en håndværksmæssig uddannelse som ballast? Og helt sikkert betydeligt flere redskaber end de tegnede skruetrækkere og den ene forkølede hammer.

Jeg måtte have gang i læsebrillerne for at orienterer mig i de enorme mængder meget ens udseende skruer, som alligevel viste sig at være meget forskellige.

Der skal gå rigtig lang tid før jeg skal samle noget som helst igen, men nu er bryggerset præcis, som jeg forestillede mig og drømte om, og der er masser af ledig skuffeplads og hyldeplads i vitrinen.

Tak for jeres medleven i projektet og mange dejlige kommentarer. Jeg er faktisk ikke specielt handy, jeg er bare meget stædig ;)

I morgen skal jeg fejre den håndværksmæssige triumf med min BonusMor. Vi skal ind til København og have lidt fancy frokost på restaurant Gammel Mønt. Det er også en forskudsfejring af min fødselsdag på mandag, da er BonusMor nemlig på Fyn for at besøge sin rigtige datter.

Jeg har planlagt at tage toget, så jeg kan få mig en stor fadøl, og derfor må jeg hellere få fyldt min iPod op med lydbøger til de næsten 4 timer jeg skal futte.

onsdag, september 05, 2007

2.000 ekstra gratis karma-bonuspoint


Ham der fører regnskab med folks karma kan godt taste 2.000 ekstra point ind til mig. Jeg har været mild og medgørlig, som Viggo Skjold-Hansen efter han blev taget af tyskerne.

Mit gulv blev færdigt, panelerne blev savet og sat op og præcis klokken 12.00 kørte jeg mod Silvan for at aflevere den lejede flisedræber og derefter videre til Ikea i Tåstrup.

Og jeg må sige, det gik gelinde. Alt var på lager, endda ovenstående vitrineskab, som trods flere billeder i kataloget ikke findes på hjemmesiden og som, da jeg sidst spurgte til det, var i restordre på ubestemt tid.

Jeg havde nu også været ualmindeligt fiffig – hvis jeg selv skal sige det – og søgt mig frem til varenummeret hos Ikea i Østrig, som tilsyneladende er det eneste sted i Europa, hvor man vil være ved, at Granmo ikke bare er en svensk by, men også et vitrineskab.

Med varenummeret oppe under neglene vist den klassiske online lagerforespørgsel forbløffende nok forekomst i Taastrup.

Og sådan var det også i virkeligheden, mirakuløst nok var de to køkkenelementer også hjemme.

Så i løbet af nul komma dut, kunne jeg køre mod vareudleveringen. Min kassekø gik ganske vist i stå på et tidspunk, men så åbnede en sød dame nabokassen og jeg var den eneste der ville betale med dankort, så jeg kunne hoppe lige derover med min dyrebare bestillingsliste og slippe de virtuelle slanter.

I vareudleveringen blev 9 kasser med 343 kilo møbler kort efter kørt frem til mig og så legede jeg ellers storsvedende vægtløfter en rum tid for at få bakset det hele ind i bilen, så jeg kunne trille hjemefter.

Turen gik meget adstadig for en enkelt kasse måtte stikke lidt ud af min bagdør.

Vel hjemme kastede jeg mig straks over vitrineskabet. Det tog fire timer at samle det.

Egentlig ikke fordi det var vanskeligt, mere fordi der var mængder af møjsommelige og dårligt forklarede processer.

Da jeg nåede til påsømning af bagbeklædningen måtte jeg stoppe op i undren over, at der efter planen skulle sømmes 87 søm rundt i kanten. Ikke 85 eller 88, 87.
Hvem søren træffer sådan en beslutning?

Jeg tror jeg nøjedes med 36 ;)

Så morgendagen byder på samling af de to køkkenmøbler. Har ingen idé om, hvor lang tid det kommer til at tage, men det ville være skønt, hvis vejret er lige så fint som i dag, så noget af det kunne foregå udendørs.

Og så tror jeg, at både kattene og jeg ser frem til at få læsset alt det ophobede habengut ud i det nye bryggers, så stuen ikke mere skal ligne en marskandiserforretning efter
et bombenedslag.

tirsdag, september 04, 2007

Med rø... i vejret


Jeg havde lige glemt, hvor dårlig jeg er til at udføre arbejde på knæ og trods læg-let-fliser og fikse gummiredskaber, er der ingen vej uden om, når der skal lægges gulv.

Så jeg bevæger mig nu som en meget vingeskudt andefugl. Og er lige så øm over lænden som første på sæsonen i gamle dage, da jeg kørte roulette i Tivoli.

De seks vanskeligste fliser kommer først på plads i morgen. Det gik faktisk – relativt – som en leg at få lagt de fliser, der ikke skulle tilskæres og det bliver rigtig godt.

Men da jeg nåede til at skulle skære til, måtte jeg konstatere, at den lejede manuelle fliseskærer ikke var kraftig nok til fliserne. Så var der jo ikke så meget andet at gøre, end at køre af sted og få den byttet til en elektrisk.

Nu er det altid en oplevelse at være i Silvan og især at skulle have hjælp af nogen.

Som den meget søde, men komplet uhandy’e unge dame, der bemandede udlejningsskranken, betroede mig, så var det jo ikke fordi, de var blevet oplært på nogen måde i de apparater, de lejer ud.

Og da hun samtidig var omstillingsdame for hele biksen, så jeg forstod egentlig godt, at hun var lidt frustreret.

Heldigt for hende havde jeg på vejen lyttet til et program med en buddhistisk dørmand, som fortalte, at hans tilgange til alle mennesker er, at de er potentielle Buddha’er. Sovende ganske vist, men Buddha’er. Det lynpraktiserede jeg lige lidt i Silvan ;)

Vel hjemkommet gik jeg så i gang med at skære fliser og det gik faktisk ok indtil en ordentlig skylle satte en stopper for det videre arbejde. Maskinen er ganske vist vandkølet – og producerer et pænt brusebad af flisevand til maskinmesteren – men min forlængerledning var ikke af udendørs slagsen.

Jeg tror nu på, at de seks sidste bliver snittet i en ruf i morgen og så venter fodpanelerne og det helt store clou: Indkøbsturen til Ikea, hvor jeg lover at opføre mig så buddhistisk som muligt, også når halvdelen er udsolgt trods grundige lagercheck på forhånd ;)

mandag, september 03, 2007

Bølge.....tæppet er finito

Bølgetæppet
Det gode ved projekt sæt bryggers i stand er al ventetiden mellem overmalingerne af bræddeloftet.

Det har givet fart på bølgetæppet. Det er færdigt, jeg smed nålen fra mig efter 1,80 meter, 215 rækker og 107 1/2 times hækling.

Tæppet bliver mit sidde-i-min-stol-og lumre-tæppe.

Sifka har jo givet mig ideen til et mindre spraglet tæppe i sort, hvid, gråt og måske en enkel stribe pang her og der. Det bliver næste projekt til gæstesengen.

Det har være forbløffende sjovt og afslappende at hækle det første. Og jeg har lært nogle ting om ikke at blande forskellige bomuldskvaliteter, for så arter striberne sig ikke ens.

Så jeg skal vist have fundet den rigtige garnbutik, hvor jeg kan købe alt garnet på en gang til næste tæppe.

Og i mellemtiden er bræddeloftet flot og færdigt og væggene har fået første gang. Det ser rigtig godt ud og allerede i morgen skal gulvet lægges.

lørdag, september 01, 2007

Til pingvinerne


Lige siden jeg for snart 20 år siden diskuterede med en kæreste, hvordan pingviner parrer sig, har jeg været skudt i de sort/hvide fugle.

Diskussionen førte nemlig til et større studie af dyrene og jo mere, man lærer om dem, jo mere begejstret bliver man for dem.

Jeg har også kigget på dem i zoologiske haver fra København til San Diego.

Men jeg har aldrig set en eneste i sine naturlige omgivelser. Det kunne jeg godt tænke mig, at gøre noget ved. Jeg er så heldig, at min arbejdsplads, hver sjette år giver mig seks ugers sabbat med fuld løn og en ekstra sum.

Det er efterhånden tid for min sabbat, den skal snart aftales og planlægges og så var det, at jeg faldt forbi Hurtigruten. Den legendariske norske færgerute op og ned langs kysten.

Rederiet sender hver vinter – sommer i Antarktis – deres solide isforstærkede skibe ned til pingvinerne. Jeg vil med.

Lørdagsmaden blev en langstrakt affære.

Jeg faldt over en fiks lille ribbenssteg og vejret artede sig, så jeg tænkte, jeg griller den sgu. Men jeg havde gjort regning uden mine grillkul, jeg havde ikke nok til at klare en 45 minutters grillning på fuld knald, så stegen måtte i ovnen, men først havde den heldigvis suget lækker grillsmag til sig.

Tilbehøret var improviseret rødkål – købekål fra glas med et ordentligt skvæt af min hjemmelavede solbærrom. Dertil en lille salat af grønne bønner, let sauterede i smør med hvidløg, feta, soltørrede tomater og agurk.

Septembers himmel er så blå


Så er der gået hul på min favoritmåned. Måske fordi jeg er født i september, har den altid været noget specielt, synes jeg.

Derudover er der de objektive kriterier: Blå, blå himmel og luft så skarp som et nyplukket æble.

Min daglige kamp mod bræddeloftet – det var tredje overmaling i dag, og der venter endnu en i morgen – blev i nogen grad distraheret af en dobbelt jagtscene. Først kom Kasper løbende med en mus i kæften. Gnaveren løb fortumlet rundt og var blandt andet et langt smut under min seng.

Så ankom Pinga kort efter, med, hvad jeg må tro, var præcis den samme mus i flaben.

På et tidspunkt var det nemlig lykkedes, at lempe både mus og Kasper ud af fordøren, hvor den altså slap fra ham, kun for at løbe i gabet på hende.

Hun besluttede dog, at The Final Stand Off skulle være i haven.

Heldigt for musen, for den slap fra dem begge. Nu ligger Pinga på lur mellem mælkebøtterne. Hvem ved, måske er mus farveblinde.

Septembers første dag har også budt på en gør-det-selv ekskursion. Til både et fliseland og til Silvan.

Dersom en rigtig murer skulle have lagt et nyt klinkegulv i mit bryggers, skulle han have været bestilt for måneder siden. Det er han ikke blevet.

Jeg kunne også forsøge mig selv. Jeg har svært ved at se det.

Det jeg kan se, er derimod en pose hurtigttørrende cement, to katte, småvildt, et hus uden indre døre og bryggerset som et vigtigt gennemgangsrum.

Det smager af mafiafilm og græsk tragedie.

I stedet har jeg fundet disse fliser, som kan lægges som legoklodser, hvis gulvet er plant og af cement. Det er mit og sådan bliver det. I morgen eller mandag om gør-det-selv-guden vil.

Hvis man har glemt teksten til Septembers himmel er så blå, så læs den her.