mandag, september 24, 2007

Forsinket forår i forsømt have


Vejret er jo så fantastisk, som når solen første gang får fat sidst i marts. Så mig og alle omkring fræsede ud i vores respektive haver for at udnytte lyset og varmen maksimalt.

Mit græs var blevet så langt, at kattene har trådt en veksel hen til terrassen, så den gule håndskubber og jeg kæmpede en brav kamp mod mos og lange våde, våde totter.

Og midt i det hele fik jeg så øje på en lille håndfuld hindbær. De får lov at hænge til duggen falder og så skal de i en skål græsk yogurt og dryppes med ahornsirup og være dessert.

Kattene har kæmpet mod deres store røde nemesis. Kasper skriger som et lille barn og den røde ser forbløffet ud, men 7-9-13 er han aldrig kommet hjem med sår eller skader, så hans teknik virker. Eller også er den røde buddhist.

6 kommentarer:

Zette sagde ...

Hahaha. Røde buddhistkatte i nabolaget. Ja, den er god. Vores Tokke kan noget med have kæmpehale - busket og smuk - og så udstøde et killinge-lille-bitte-piv - det forvirrer eventuelle angribere, så de mener det er bedst at stikke af. Smart trick.
Personligt fik jeg plantet min fødselsdagsgave hinbærbusk og 2 høstanemoner - dejligt!

Marianne's mening sagde ...

Sikke et slid med det græs!

Godt dine katte kan forsvare sig, så der ikke sker noget med dem.
Den røde buddhist kan vist bare komme an ;-)

Kagekonen sagde ...

Gid alle de røde var buddhister... min store fede dovne hankat har en rød rival og min giver sig ikke, hvilket desværre ret ofte medfører inficerede byller :/ og det er jo ikke mit dovne pus, der skal lære at lade være med at slås :-)

Herligt med de overraskende bær.

Madame sagde ...

Vi har haft martsvioler i blomst for kort tid siden i haven. Mosset har også fået overtaget i græsplænen her, så det næsten er umuligt at kæmpe sig igennem med rugbrødsmotor.

Madame sagde ...

Jeg har forresten en opfordring til dig på min blog, Andrea ;-)

Marianne's mening sagde ...

Jeg har tagget dig, vil du være med?