Det er fuldbragt
Væk mig i nat og bed mig samle et Ikea-møbel og jeg ville kunne gøre det i søvne.
Nej faktisk ikke: Er det bare mig eller bliver det en mere og mere kompliceret og langvarig proces, hvor det ville være fint med en håndværksmæssig uddannelse som ballast? Og helt sikkert betydeligt flere redskaber end de tegnede skruetrækkere og den ene forkølede hammer.
Jeg måtte have gang i læsebrillerne for at orienterer mig i de enorme mængder meget ens udseende skruer, som alligevel viste sig at være meget forskellige.
Der skal gå rigtig lang tid før jeg skal samle noget som helst igen, men nu er bryggerset præcis, som jeg forestillede mig og drømte om, og der er masser af ledig skuffeplads og hyldeplads i vitrinen.
Tak for jeres medleven i projektet og mange dejlige kommentarer. Jeg er faktisk ikke specielt handy, jeg er bare meget stædig ;)
I morgen skal jeg fejre den håndværksmæssige triumf med min BonusMor. Vi skal ind til København og have lidt fancy frokost på restaurant Gammel Mønt. Det er også en forskudsfejring af min fødselsdag på mandag, da er BonusMor nemlig på Fyn for at besøge sin rigtige datter.
Jeg har planlagt at tage toget, så jeg kan få mig en stor fadøl, og derfor må jeg hellere få fyldt min iPod op med lydbøger til de næsten 4 timer jeg skal futte.
12 kommentarer:
Hvor ser det lækkert ud. Virkeligt godt klaret. Der er sket meget fra dit før billede og til nu.
Rigtig god tur imorgen. Det er godt nok fortjent at du skal hygge dig med øl og god mad.
du er så übercool!
jeg kan stadigvæk kun samle skuffer.. fordi jeg har haft råd til at opgive resten.
god tur ind til og på Gammel Mønt. nu fik jeg lige bylængsel.
Du er bare super til det der. Det er godt med stædighed.
God tur i morgen.
Tak skal i have, som sagt med stædighed kommer man langt.
@ Regitze - jeg endte faktisk med at synes det var sjovt at samle skufferne.
Mit problem med noget af den øvrige samling er, alene at den skal foregå i underlige stillinger på gulvet.
Hvor er det blevet flot! Du skulle have en medalje for at kunne dechifrere samle-vejledninger.
Og ja, god bytur.
wuhuu det ser bare super fedt ud!'
Tilykke med det :)
Godt jeg ikke har behov for at kaste mig ud i sådan et projekt. Ville nok have fået flere større hysteriske anfald imens!*S* TILLYKKE med fuldbragt projekt og på forskud med føs'dagen, hvis jeg skulle glemme!! Igen rigtig god weekend og tur til hovedstaden!
Tillykke med det nye bryggers. Det ser super godt ud.
Vi er i gang med en renovering af vores, da vi skulle have nye koldtvandsrør, som selvfølgelig var pakket ind i en fin kasse, som først lige skulle skilles ad... Nu er rørene på plads og rummet står nøgent og klar til genopbygning.
Det ser skide-hamrende flot ud. Godt gået. Hvis du bliver træt af billedet med kaffepigen, så tænk lige på mig.
Tusind tak for al den dejlig ros og de pæne ord.
Tænk, hvis I alle sammen kunne komme til bryggers-warming!
Jeg er freeeeesh på bryggerswarming, husejer. Især hvis der fulgte en Asserbryg med og lov til at dappe på en kat eller to. Fedt bryggers, jeg håber, du bruger meget tid der, for ellers er det jo næsten synd og skam.
Det er fandme flot!
Send en kommentar