torsdag, maj 31, 2007

Det endte med en orientalsk hotdog


Det har været en ekstremernes dag.

Ekstremt dejligt vejr, ekstremt afslappet, ekstremt irriterende og på den kulinariske front ekstremt underholdende.

For at tage det sidste først: En tur til Irma afstedkom mængder af goodies, men uden en rød tråd.

Jeg faldt for nogle orientalske brød, for nogle australske pølser, saftigt dansk ungkvæg, cole slaw, syltede chilier og noget interessant bbq-sauce med honning og hvidløg.

Da jeg kom hjem, så jeg til min overraskelse, at der også var en flaske Nick’s ale i indkøbsposen fra den ganske dejlige bryggeri Skands.

Så da tiden oprandt og sulten meldte sig stod den på mærkelige ting på en grill. Jeg kogte nogle ny danske kartofler fra mig lokale æggeri.

Puttede den på spyd, da de lige sådan havde fået fjernet det værste bid, og penslede dem med bbq saucen. De blev ganske gode. Ungkvæget var saftigt og fint med lidt salt, peber og en kvist rosmarin over høj varme med frisk lavendel smidt på kullene for aroma.

Men det var alligevel anden servering der tog prisen: Et let lunet orientalsk brød smurt med lidt chilimayonaise, ilagt en grillet australsk pølse draperet med lidt grillet ananas, coleslaw og en syltet chili, der lige havde set grillen. Meget interessant, men vist ikke til en plads i kogekunstens annaler.

Under hele mit grill show lå kattene i hver en havestol og kiggede bekymret på mig.

Og for lige at runde dagens irriterende detalje: Jeg mangler bomuldsgarn til mit hækle-projekt. Det er åbenbart lykkedes mig at få startet med noget ret tykt garn, som ikke er lige til at få fat i. Jeg fandt en lokal garnbutik:

- Har du noget ret tykt bomuldgarn?
- Altså kun noget med akryl i – til pinde 9 (lidt akryl var en mild underdrivelse)
- Nej det går vist ikke
- Så har jeg det her til pinde 4 i 27 farver!

6 nøgler senere gik jeg glad af sted, kun for at opdage, da et af nøglerne trillede ud af posen ved indlæsningen i bilen, at garnet var 100 % uld.

Call me stupid, at jeg ikke opdagede dette faktum i butikken. Retur med mig:

- Hej, for lidt siden solgte du mig seks nøgler garn, men det er ikke bomuld, som jeg har brug for?
- Har du en bon med?

Jeg stak hånden i posen og rodede lidt, der var sgu ingen bon og heller ikke i min pung.

Og i dette garntempel galt loven: Nul bon, nul returret.

Tjah, hvad kan jeg sige, for ti år siden havde jeg lavet en scene på højde med dødsscenen i Romeo og Julie. Denne gang trak jeg på skulderen og sagde:

- Tjah nu har du tjent en hund, men jeg har brug for halvanden kilo garn til mit tæppe. Det er rigtigt meget garn og det køber jeg et andet sted.

onsdag, maj 30, 2007

Italienske skuffelser




Jeg elsker tanken om italiensk mad. Ser for mig dovne søndags frokost-scener, hvor en sortklædt, solid Mama bespiser en hele storfamilie med alt fra spagetti med hjemmelavede kødboller til Osso Bucco.

I virkeligheden bliver jeg næsten altid skuffet.

Har skam forsøgt at genskabe denne scene i virkeligheden og kunnet se på gæsterne, at det funkede for dem.

Når sandheden skal frem, kunne jeg leve lykkeligt resten af mit liv, uden nogensinde igen at spise pasta, pizza, saltimbocca eller Osso Bucco.

Og inden nu det myldre frem med folk, der fortæller mig, at det ikke er det ÆGTE italienske køkken: Jeg har tilbragt tre uger i en lille by i Umbrien, hvor jeg spiste mig igennem hver eneste specialitet, som alle andre tilstedeværende stadig taler om på et lille sted.

Ikke en har gjort voldsomt indtryk – jo tomat, mozzarella og basilikum salat. Den var exceptionel, fordi tomaterne var exceptionelle og mozzarellaen var lokal.

Jeg tror ikke, at der er noget andet område af virkeligheden, hvor jeg har det sådan. Jeg er faktisk ikke nem at skuffe.

Ved ikke om det kommer sig af min barndoms første oplevelser med la cucina italiana.

Min mor blev vakt for dette køkken fra Søndags BT’s sider.

Min første pasta var tykke makaronier med varm tomatpuré. Ketchup var nemlig en amerikansk opfindelse, så en total smagløs og fad tomatpuré fra Beauvais var den ”oprindelige” løsning.

Min første pizza? Udrullet franskbrødsdej med selv samme puré og en lille håndfuld revet 17 uger ost fra Irma.

Og så skulle man jo ellers tro, jeg efterhånden var blevet for klog til at forsøge mig med noget små-italiensk.

Not so – aftenens skuffelse var pizza med hjemmelavet tomatsovs, parmaskinke, gorgonzola og bøffelmozzarella. (Mørk hemmelighed: Der var også lidt ananas på, elsker varm ananas og skinke, det var faktisk det bedste;))

Bliver jeg mon nogensinde klogere?

tirsdag, maj 29, 2007

I regn og torden


Jeg kørte hjemmefra før solen stod op i morges i tørvejr og forbløffende varme, tidspunktet taget i betragtning. Det varede kun 20 kilometer, så åbnede skyerne sig og lyn flænsede himlen.

Fantastisk skue, når man sidder trygt i sin bil og der er så få med-trafikanter, at de pludseligt opståede vandpytter på størrelse med Arresø ikke er et problem.

Just som jeg ankom til min arbejdsplads, løjede det af, så jeg kom inden hus uden at kunne vrides. Og derefter har jeg bare knoklet, lige til jeg kunne køre hjem 10 timer senere i kvælende varme.

Hvor jeg nød at køre det sidste stykke hjem ad smalle biveje for nedrullede vinduerne.

Ro og fred - som kattene også havde gang i. Jeg nåede både at komme inden for og snuppe et kamera og overliste Kasper i decideret afslappet positur, før han udførte et sandt bardutspring.

Jeg antog af begejstring for at se mig, muligvis blot ved udsigten til en fuld madskål og en løbetur i det fri.

mandag, maj 28, 2007

Plantesække og pandekager


BonusMor informerede mig under havevandringen forleden om, at mine tomater, agurk og chilier ikke ville kunne klare sig ret længe i de små potter i drivhuset.

Så måtte jeg i gang med at finde ud af, hvad jeg så skulle gøre. Valget er faldet på to kapillærkasser og plantesække.

Meget sjovt system at sysle med og for en doven hund med hang til overspringshandlinger er det godt at vide, at der er et vist mål af uafhængighed fra slavisk daglig vanding.

Men hold da op, hvor den slags sætter sindene i kog.

Jeg har nu to kasser med tre planter og en lille ensom chili i overskud som blev snydt, den må klares sig i sin potte til jeg får fat i en større og vil sikkert som en efternøler blive møgforkælet.

Jeg forsøgte ikke at gå en alt for stor runde på planteskolen, men faldt alligevel over en løvstikke, som også venter i drivhuset på sin videre fremtid.

Måske er løvstikke min absolut favorit krydderurt, som skorzonerrødder er min absoluttet favorit grøntsag.

Og så blev kartoflerne hyppet.

Mens jeg syslede i drivhuset – vejret er gråt, man faktisk meget dejligt – blev jeg overmandet af en trang til pandekager. Jeg manglede dog smør og måtte derfor gå de 167 meter til butikken, som jeg var for lad til i går.

Det blev nu til nogle stykker mere for et eller andet fik mig til halvvejs – som også er halvvejs til en stor grim gennemkørende vej at vende mig – og der gik Kasper og Pinga trofast som to hvalpe.

Så måtte jeg jo vende om og Pinga fulgte i første omgang hele vejen med ind til madskålen, hvor hun så fik en lille belønning. Men Kasper var ikke fulgte med, så ham måtte jeg ud efter igen og traf ham ved tværvejen, hvor han lige så fornøjet sad og kiggede på mig, som om det var den bedste leg vi har leget længe.

Til sidst fulgte han også med og så kunne jeg få hentet smørret.

Måske er der en lille spejder gemt i mig, der var da ingen tvivl om at de skulle laves på udeblusset, pandekagerne. De blev rigtigt gode og nydt med lidt stærk kaffe fra espressokogeren som også godt kan lide gasblus.

Ikke så værst en dag og jeg skal kun arbejde tirsdag og onsdag før jeg har to fridage igen, så det bliver en let uge.


søndag, maj 27, 2007

Bagels med laks og hvidløgsflødeost


Det har i sandhed været en stille dag på matriklen.

Bortset fra en lidt blodig start, hvor først den ene kat bragte en død fugl hjem og den anden derefter ankom med en stakkels lille skambidt spurv, som jeg måtte give en hurtig og nådigere død, end som legetøj i bryggerset.

Jeg er gået i gang med min egen lille film maraton: Kill Bill 1 og 2. Jeg er vild med de film.

Stilstanden er så total, at jeg ikke engang har formået at trække mig de 167 meter til nærmeste butik og købe noget til aften, men så var det min hjerne fik et klart indfald: Du har hjemmerørt hvidløgsost, du har røget laks, du har rå løg og du har syltede agurker, du mangler bare bagels.

Sådan nogle kan man jo bage selv – og det er faktisk ganske fornøjeligt og resultatet aldeles fænomenalt.

Det er så vidt vides en gammel jødisk spise fra Østeuropa og det sjove ved bagværket er at det både skal koges og i ovn.

Jeg startede med 200 ml lunkent vand, salt, en teskefuld sukker og en halv pakke gær. Derefter æltede jeg mel i til en ganske almindelig brødkonsistens – jeg brugte en blanding af almindelige hvidt hvedemel og så en mere grov økologisk hvede. Mest af den hvide. Jeg ville nok ikke gå i gang, hvis jeg ikke havde mindst 500 gram mel i alt.

Dejen hævede i en halv times tid, blev slået ned og delt i seks klumper, som jeg rullede til kugler (sådan former jeg faktisk ikke boller, dem pakker jeg sammen så de har en glat flade opad og er lidt sammenfoldet i bunden) stak en pegefinger gennem kuglernes centrum og hoopla-hopede dem, til de lignede en bagel.

Efter endnu en 20-25 minutters hævning, hvor en stor gryde vand tilsat 2 spsk sukker blev bragt i kog, kogte jeg dem i hold af tre, så de havde masser af plads til at boble rundt. Tre minutter på hver side.

Derefter lige i en 200 grader varm ovn i 15 minutter – hvis man pensler med æg bliver de nok kønne og blanke, jeg ville ikke ofre et af mine to tilbageværende æg, som jeg har planer for til morgenmad.

Det sværeste er at vente de 10 minutter de skal afkøle, før de kan blive smurt med hvidløgsosten og belagte med laks, løg og syltede agurker.

lørdag, maj 26, 2007

Strik en rigsdagsbygning



Tilbragte en dejlig dag med visit fra min bonusMor. Hun ankom allerede klokken 10.30 og vi havde vendt muligheden af en tur i vandet, men vejret var for usselt og ustadigt til at vove det.

I stedet startede vi med kaffe, friskbagt brød med ost og Newyorkerbyhearts syltetøjssmåkager. De smager himmelsk, men mine flød ud og ligner mest overkørt mus.

Derefter tog vi en havevandring – det tager cirka 2 minutter – men jeg opdagede både embryoniske tomater og agurker på mine planter i drivhuset, frugtstande på min vin og fik ros for kartoflerne. Det er nemlig kun lykkedes Kasper at grave et par stykker op, men de står ikke mere i de snorlige rækker de blev sat.

Så fik vi ellers ild i brændeovnen og hun havde strikketøj med, så kunne jeg lige så godt få hæklet en række på mit slumretæppe det hyggede vi os med indtil det blev frokosttid.

Menuen stod på røget laks med røræg og asparges, frikadeller og japansk kartoffelsalat og ost. Jeg fik ros for frikadellerne – de var faktisk også ret gode.

Nu bor jeg lige ved siden af en forretning, som indvendigt er tapetseret med hakket kød, men Irma i Helsinge havde sgu da ikke noget hakket flæskekød fredag før Pinse.

Altså måtte jeg hakke selv, af nogle fine økologisk nakkekoteletter og det gav lige dellerne en smule mere punch end forleden.

Vejret var stadig hverken til strand eller udeliv, så der blev hæklet/stikket videre og kigget på mærkelige håndarbejdsprojekter på nettet. Som den strikkede Ferrari, en stikket skala-model af den tyske rigsdagsbygning, strikket sushi og en strikket kanin gennemboret af en gulerod.

Bonusmor kørte hjem af ved 17-tiden og så har kattene og jeg ellers bare stenet og lavet ingenting.

En tallerkenfuld frikadelle og kartoffelsalat sandwichs er det dog blevet til. Mums.

fredag, maj 25, 2007

Sushi-kat



En ting jeg savner voldsomt, efter at jeg har forladt hovedstaden, er ordentlig sushi inden for rækkevidde, når lysten melder sig.

Jeg kan selvfølgelig bare stoppe forbi eksempelvis Sticks ’n Sushi, som jeg regner som fremragende sushi, på vej hjem. Men nogle gange ved jeg først, at det er det, jeg er lækkersulten efter, når jeg er kommet hjem.

I dag meldte trangen sig i Irma. Og de har jo en lille bakke – let anæmisk – for en rund 100 krone-seddel. (Det er ikke den sushi , der er afbilledet oven for, den er hjemmelavet).

Så desperat var jeg, at Irma-bakken røg i indkøbsvognen. Den smagte da ok, bevares, men fænomenal var den langt fra.

Dog konstaterede jeg, at Pinga er en sushi-kat. Sådan en boede jeg sammen med en gang og vi havde et fast ritual, når jeg købte sushi: Han skulle have en bid af al rå fisk, men der måtte ikke være wasabi på stykket.

Han sad lige så roligt og ordentligt, som kun katte kan, med halen draperet hen over forpoterne, og ventede mellem hver bid.

Ved ikke om Pinga bliver lige så stor en connoisseur, men hun spiste grådigt af den rå laks. Min personlige favorit er tun-sushi, sådan en var der bare ikke på dagens bakke, så det må blive en anden dag jeg tester, om det er noget for dyret.

Ellers er jeg i gang med lidt forefaldent køkkenarbejde før min bonusMor komme på besøg i morgen: Bage brød, lave hjemmerørt hvidløgsost, lave frikadeller og mixe en japansk kartoffelsalat.

Det med frikadellerne er lidt dristigt, min hidtidige resultatliste taget i betragtning, og ikke mindst fordi bonusMor laver fremragende deller, men hvo intet vover ingen frikadeller får.

onsdag, maj 23, 2007

Drivhuset ankommet



Op ad døren til mit skur stod en fin grøn pakke, da jeg lettere udmattet kom fra arbejde ved halv femtiden.

Mit drivhus var ankommet – damen fra Solsikken har holdt ord og sendt et nyt, nu det første forsvandt under transporten.

Tidligt, tidligt i morges nåede jeg lige at læse hos Visitsen, som inspirerede mig til købet, at hendes drivhus var kollapset og forvandlet til blomsterpinde. Det blev jeg lidt bekymret over at læse.

Nu er jeg spændt på, hvilken skæbne mit får. Jeg morede mig fint med at samle det – ikke mindst påsætningen af plastikbetrækket, må have været et syn for guder at iagttage.

Kattene så lettere forbløffet til og har endnu ikke opdaget, at det står på et sted, hvor de ynder at smutte ud under hegnet.

Nu er det heldigvis forankret med pløkker i jorden, ellers ser jeg for mig, hvordan Kaspers pandebrask kunne sende hele konstruktionen tumlende hen ad græsset, hvis han pludselig kom fræsende.

Plastikhytten er nu blevet hjem for mine chililer, agurk og tomater. Det bliver spændende at se, om det projekt lykkes.

Jeg tror nok, at tre kartoffelplanter, lidt løg, rucola og måske spinat har fået fodfæste i mit grøntsagsbed. Lørdag kommer min bonusMor forbi og så kan hun opklare mine havetekniske mysterier.

tirsdag, maj 22, 2007

Majasæbe


Jeg har altid haft en svaghed for Maja-sæbe - og faktisk er det for mig ikke en bedstemor-duft, men en moster-duft. Min bedstemor duftede af ren lavendel.

Da jeg så, og ikke mindst duftede, sådan en stykke sæbe ved kassen hos købmanden i Tsivildeleje måtte det i indkøbskurven.

Katteelsker og katteligeglad på besøg

Pude

I går havde jeg besøg af to kolleger, som jeg ses privat med sådan i snit en gang om året.

Vi havde længe forsøgt at finde tid til at de kunne se mit hus, og for den enes vedkommende, at se kattene. Den anden er fra landet og ser kun katte som musefangere og ikke som kæledyr.

Vejret var stort set med os – det var ikke brændende varmt, men regnvejret fra Jylland nåede først frem da vi alligevel var klar til at trække inden døre til lidt sofahygge før de satte kursen sydøst på.

De havde den fineste musepude med til kattene, men de to grå har foreløbig ikke vist nogen interesse for den. Det kan dog komme uventet – i tre måneder har ingen af dem ligget i min stol og pludselig var den Kaspers favorit i går og han testede også de to ekstra havestole jeg havde sat op til gæsterne.

Gæsterne ankom til frokost, hvor jeg serverede en lun forårsgrøn suppe af agurk og gedeost med et par grillede kammuslinger som tilbehør og godt brød.

Hovedretten var marineret lamme- og kyllingekød på syd med indonesisk jordnøddesovs til, grillede grøntsager og en spinat, feta, grønærte-salat.

Desserten var rabarbersuppe med grillspyd med jordbær og marshmellows som garniture.

Dertil lidt øl og masser af vand.

Vi vaklede til stranden og fik luft i håret og saltduft i næsten inden den stod på kaffe og kanelbullar på terrassen.

Især agurke-gedeoste-suppen var et hit. Den er bedst lun, men kan sagtens serveres brandvarm eller hel kold.

Hak et stor rødløg og skær halvanden agurk i tern. Sauter i en blanding af olie og smør – ikke meget fedstof - men nok til lige at kunne svinge løg og agurk rundt.

Smid en meget stor håndfuld frisk koriander i gryden og hæld 600 ml god kyllinge fond ved. Kog i 12 minutter.

Hæld hele baduljen i en blender eller food processor og frembring en yndig jævn lysegrøn suppe.

Tilbage i gryden med suppen, hvor den under opvarmning tilsættes 200 gram frisk gedeost – fx den der sælges som smørbar i en lille beholder eller i de der små pyramider.

Pisk osten ind i suppen og smag til med peber og salt.

søndag, maj 20, 2007

Katten for helvede

Jeg bor på kanten af et sommerhusområde. Derfor er her altid hektisk aktivitet fredag aften når landliggerne fra København ankommer og søndag aften, når de skal hjem igen.

For et øjeblik siden klang en høj kvindestemme ud over det hele: Katten for helvede.

Ved ikke, hvor tæt dyret var på at blive agterudsejlet, men nogen fik travlt med at komme ind i huset igen.

Ham her tog postyret med ophøjet ro:

Delletriumf




Tillad mig et øjebliks ubehersket selvglæde: Det er lykkedes mig at lave en pandefuld spiselige frikadeller.

Jeg er hende, der har genskabt den sidste middag på Titanic ned i mindste detaljer, alle 13 retter, og endda tilberedt dem i et mikroskopisk sommerhuskøkken.

Jeg har lavet fire retter fra grunden til et 25 personers bryllup i et almindeligt køkken.

Men jeg har aldrig kunnet lave frikadeller. Før i dag.

Jeg er endda af den generation, som fik overleveret familieopskrifterne af min mor. Hun har lært mig alt fra fromage til flere slags dej – fra mør til gær, så jeg ikke engang behøver tænke før jeg går i gang.

Jeg har selvfølgelig deltaget i frikadelle-rørningen masser af gange, men måske forsvandt den basale indlæring, fordi jeg prøvede at komme til at dyppe en finger og smage på den rå fars – som var det bedste, jeg vidste – og min mor forsøgte at forhindre det, fordi hun var angst for trikiner.

Siden hen – min mor kan ikke mere konsulteres – har jeg forsøgt mig mængder af gange og med mængder af andre menneskers velbevarede familiehemmelige opskrifter.

Mine frikadeller har altid været ligegyldige og smagløse.

I dag slog jeg hjernen fra – nøjedes med the basics: Æg, kød, salt, peber, løg, mel og mælk og de blev fremragende.

Jeg vidste det allerede, da jeg i solen i haven stegte dem på panden over mit udendørs gasblus.

Skulle det så aldrig igen lykkes mig at lave tilfredsstillende frikadeller, har jeg i det mindste denne ene triumf at se tilbage på ;)

Og så såre de var kølet lidt røg der nogle stykker på godt rugbrød med god remulade på, for sådan foretrækker jeg frikadeller.

Og så havde jeg i øvrigt et hyggeligt gensyn med en gammel skattet ven: Emma Gad vi gider ikke – mit voksenlivs første kogebog, som er fedtet og slidt og siderne er klistret sammen. Det er sgu en herlig bog.

lørdag, maj 19, 2007

Ode til provinsen



Til morgen da jeg trillede mod nærmeste større by 5 kilometer borte, på jagt efter verdens dyreste koben, sad jeg og glædede mig over at have forladt storbyen.

De sidste år boede jeg endda i en stilfærdig forstad, men storbyen var lige inden for rækkevidde, det var muligt at tage en taxa hjem uden at blive ruineret og en natbus uden at blive pensioneret.

Men her oppe i det fjerneste hjørne af Sjælland er livet altså anderledes og rytmen er ganske forskellig fra storstadens. Det viste jeg heldigvis godt før jeg flyttede, i starten af 90’erne boede jeg 4 år i Rønne og det var endnu mere provinsielt end dette sted.

Til gengæld anede jeg ikke, at livet borte fra København og omegn var mærkbart forskelligt fra det jeg kendte, før jeg som 22-årig flyttede til Århus for at studere.

Det var ved den lejlighed, det gik op for mig, at jeg slet ikke var så urban, som jeg gik rundt og troede, ikke at Århus ikke er en storby, det var bare dengang i hvert fald en storby, hvor butikkerne lukkede tidligt om lørdagen og gaderne var stille i weekenden og tempoet simpelthen mindre forskruet.

Mange af mine kolleger kigger bekymret på mig, når jeg har fri og synes det er synd, at der venter mig en 65 kilometer lang køretur. Men jeg tror faktisk det er noget andet de ynker mig for. For eksempel tanken om, at jeg ikke lige kan smutte på café hvis jeg har lyst eller i biografen.

Så nytter det ikke at sige, at jeg jo bare kan lave min egen latté og at der faktisk er hele tre biografer omkring mig, men at jeg har en sær forbi, der gør at jeg føler mig indespærret på en rækkefuld biografgængere og kun kommer der nødigt.

Jeg kan ikke rigtig overbevise de allermest inkarnerede københavnere blandt mine kolleger – som sjovt nok ikke er fra København en eneste af dem – om, at jeg intet har mistet ved at flytte.

At jeg tværtimod har fået højt til himlen, glade fuglestemmer, lys, luft, hav, strand, iskager og frem for alt en velsignet fred.

At det så kan være svært at skaffe frisk korriander og fire slags balsamico at all times, det er da det mindste af det.

Og så har jeg også i dag overgivet mig til et fuldstændigt blogiat og bagt banan-muffins, dog med pecannødder i stedet for chokolade.

Verdens dyreste koben



Kig godt på disse vel i alt fire gram grøn plastik. De koster 50 kroner og er beviset på, at prisniveauet i dette land er vanvittigt.

Jeg gætte på at produktionsprisen er 0,00001 øre et fjernt sted i Kina, så skal de transporteres, og sidst men ikke mindst skal ham der har udtænkt dette i øvrigt udmærkede alternativ til den gammeldags tægetang, jo også belønnes fyrsteligt for sin store innovation.

Men hvad gør man, når de små har flåter? Betaler prisen ;)

fredag, maj 18, 2007

Fugle og nørklerier



Henne hos Dyveke hæger de om gamle danske ord. Godt initiv, som det hedder på nudansk.

Begge mine favoritter er allerede adopteret: Fiffig og vankelmodig.

Derfor må jeg nøjes med trættekær.

Sådan er jeg – påståelig og stædig.

En pænere version er vedholdende, det ville jeg i hvert fald skrive i mit cv, var jeg jobsøgende.

Altså: Et særligt tæppe, hæklet, nyder stor - og berettiget – gunst i en del blogs.

Jeg tænkte:
- Hækle – hmmm – jeps, teoretisk kan jeg det godt

Og så hoppede en hæklenål og tre nøgler bomuldsgarn (ja, ja jeg ved det er langtfra nok) i sykurven, da jeg sidst var i en håndarbejdsforretning.

I dag så skulle forsøget gøres. Jeg luftede mine stangmasker et par runder og har nu slået 297 masker op som opskriften fra alle hæklede tæppers moder foreskriver.

Jeg gætter på, at mit tæppe bliver 2,5 meter bredt, sådan er mit håndelag så forskelligt fra andres.

Ellers har denne dag være i fuglene tegn.

Tidligt i morges slæbte Pinga en død mejse til huse. Før jeg fik sanset at få den væk, kastede Kasper sig over den og spillede bold med den et kvarters tid.

Fjer og dun overalt.

Senere opdagede jeg, at en forstyrret solsort forsøger at bygge rede i min vin på terrassen. Har nu to gange revet ned før rejsegildet, men hun må virkelig være skruk, for hun begynder forfra med det samme.

Ikke på vilkår mine dræbermaskiner skal have en redefuld skravl serveret som en hurtig snack.

Fru Solsort ser på mig, som var jeg det ondeste menneske i verden.

Det er jeg ikke. Bare trættekær.

torsdag, maj 17, 2007

Helt helt afslappet




Klokken 00:05 kørt jeg ind i min indkørsel i nat med 6 gode fridage foran mig. Og masser af vand i forlygternes skær.

Himmel og jord stod bogstavelig talt i et og jeg havde kørt hele vejen hjem med mit firehjulstræk aktiveret for at modvirke aquaplanning og mistet vejgreb.

De to små grå anede fred og ingen fare da jeg lukkede deres havedøre op og ud strøg Pinga, regn generer ikke hende, mens Kasper var mere tilbageholdende.

Det blev til en meget kort nattetur.

I dag har vi så bare lavet meget lidt.

Der er ild i brændeovnen, nybagte kanelbullar, nybagt brød og frisklavet rabarbersaft på køkkenbordet.

Om lidt laver jeg Peking And, men ikke med Newyorkerbyhearts grundighed, jeg snyder og bruger tortillas i stedet for hjemmelavede pandekager.

Der er vasket sengetøj og stirret vankelmodigt på en fisk jeg har strikket til et stykke drivtømmer, men den er ikke helt perfekt. Det er store ting, jeg har på programmet.

onsdag, maj 16, 2007

Drivhus pist forsvundet



Forleden lod jeg mig inspirere af Visitsen og bestilte et begynder-drivhus hos Solsikken.

Mens jeg venter på, at mit grøntsagsbed skal begynde at bugne af hjemmeavl – tror ikke der kommer en eneste kartoffel, Kasper har med stor omhu gravet dem alle samme op igen – drømmer jeg om hjemmevoksede tomater, agurk og chili til sommerens salsa og salater.

Men drivhuset er forsvundet. På en fragtmandscentral. En sød kvinde hos Solsikken har brugt flere dage på at spore huset, men har nu givet op og sender et nyt.

Imens må mine allerede indkøbte planter til huset stå i et af mine skure. Forleden på vej sydpå stoppede jeg forbi Gartneriet Toftegaard og forsynede mig.

Uanset oplevelsen med drivhuset er jeg stadig vild med internet handel. Og jeg er aldrig blevet snydt.

Blandt mine gode indkøb er grønne kaffebønner og en en popcorn-popper til at selv at riste dem med. Strømpegarn med fine striber. Vaniljestænger fra Madagascar (sitet er desværre lukket, men prisen var også for god) og Troldekugler – jeg har endda fået specialfremstillet en kugle.

Eneste ulempe jeg kan se, er, at jeg er frygtelig impulsiv og synes at ventetiden kan være lidt lang på leverancerne;)

søndag, maj 13, 2007

Med bål og bram



Tjuhej for en weekend, jeg ved ikke hvem der er mest udmattede, mig eller kattene.

Pelsdyrene har dog i det mindst tilbragt dagen i går med at sove og længes efter udelivet, de var nemlig på det forsmædeligste låst inde, mens jeg var i Lundby på visit.

I dag har de så for første gang truffet mine turbo-nevøer og ikke haft et øjebliks hvile i en fem-seks timer.

Det har nu alligevel været en rigtig hyggelig weekend, for mennesket i familie i hvert fald.

Jeg fik en rigtig fin middag i den sydsjællandske: Foie Gras, toast med ristet gedeost, stegte kammuslinger på salat, gode oste med pære og syltede valnødder og rabarber trifli. Dertil gode vine fra fin Muscadet til fyldig Shiraz.

Til morgen blev jeg vækket af et par bedårende småpiger – som allerede fra ved 7-tiden gerne ville hoppe rundt i gæsteværelset og have slået knuder på perlekæder og sat hår.

Deres far lavede æg og spejlæg til os og så morede vi os en times tid med at løbe, cykle og løbehjule omkring laden.

Men faktisk gjorde formiddagens vejr i Lundby intet væsen af sig og det var ganske overraskende, at det blev mere og mere klart og mere og mere lunt som jeg kørte nord på.

Da min bror og hans familie ankom klokken 15 var det sol og varmt og efter kaffe og lidt mundgodt drog vi ned i lejet, hvor nevøen fik et par moderne sommersko og jeg fik tre fine spande og der også blev tid til lidt is og en lang tur på stranden, hvor jeg og den anden nevø soppede og samlede sten.

Han er en geolog in spe og ved, at jeg samler skaller til mine hjørner og trug.

Dagen sluttede med mad stegt over mit bålfad og lidt godt øl.

Og om lidt tror jeg, at kattene går om kuld i sofaen og jeg skal dovne lidt til en film.

tirsdag, maj 08, 2007

Cooking in the rain, just cooking in the...



Der var faktisk stort anlagte planer for dagen, men så var det vejret pludselig blev almindeligt og majsk med bratte skift mellem sol og regn.

Klog som jeg er, afstod jeg fra at slæbe hele indholdet af et af mine skure ud i det fri, hvis nu der skulle falde en byge.

Det må blive en anden dag.

Det er lykkedes kattene, stort set hver gang skyerne har givet vand, at blive fanget derude. De ser glade ud, når de kommer ind og så er mudderpoter og den slags jo ligegyldigt.

Dagens eneste præstation fra min side var at få suppleret mit meget primitive ude-køkken med endnu et skrøbeligt bord. Dette dog med zink, så der kan holdes et minimum af hygiejne omkring blusset.

Indvies skulle det jo bordet, så jeg lavede fajitas med beskidte ris, guacomole og fuldkornstortillas.

Beskidte ris er en herlig blanding af fint hakkede grøntsager (fx bladselleri, peber, løg, bønner) hvidløg og chili sauteret i god olie, derefter tilsat nykogte ris efter Jamie Oliver metoden og lidt dåsebønner og mixed sammen i en slipletpande. En sælsom blanding mellem stegte ris og risotto.

Fajitas er tynde strimler okse eller kylling, stimler af peberfrugt, hvidløg og løgringe svitset ved høj varme i god olie på en jernpande og smagt til med et skvæt chilisauce og/eller stærk salsa.

Kun mit gasblus i haven kan nå den rette temperatur til en ordentlig portion på jernpanden og derfor rykkede jeg uden for med kødmaden. Det gik også udmærket længe, men kort før de var færdige begyndte det at dryppe. Så kan det ellers nok være, at jeg fik fart på og kom inden døre.

Just som jeg satte mig med min tallerken hørte jeg en sydende lyd gennem regnen. Det var gasblusset som dampede i regnen.

mandag, maj 07, 2007

Dagen efter



Jeg var til konfirmation i går. Efter en lang dag på arbejdet. Jeg indrømmer, at det ikke var med feststemning i sindet, at jeg kørte af sted, men det var faktisk en dejlig sammenkomst.

Det er ikke mange konfirmationer, jeg har været til, men jeg har hørt beskrivelser af langtrukne fester med gennemgående temaer, strenge krav til påklædningen og konfirmander klædt ud som brude.

Denne fest var nede på jorden. Maden var kinesisk buffet, som konfirmanden havde valgt, sangene var få og oprigtige og der var nul taler og nul braldrende fuldskab.

Til overflod var der nok unge mennesker tilstede til at konfirmanden og hans søster tydeligvis også fik noget ud af festen.

Jeg husker min egen konfirmation som en ørkenvandring af perifære onkler og tanter og voksensnak og bølgende tobaksrøg.

Da jeg kørt hjem efter i tusmørket over Sjælland glædede jeg mig over, at jeg var blevet inviteret og at jeg var mødt frem.

Jeg er nemlig ikke rigtig i familie med hverken konfirmanden eller hans familie.

Hans far er, hvis man er meget nøjeregnende, min papbror, dog ikke sådan for alvor. Vores forældre mødte først hinanden og blev gift da vi var voksne, så vi er ikke vokset op sammen.

Men vi har faktisk kendt hinanden i sådan noget som 20-25 år og på alle vigtige punkter er vi familie.

Min familie er broget som en malkeko.

fredag, maj 04, 2007

En mus’ endeligt




Da jeg trådte ind gennem min hoveddør efter en lang arbejdsdag lå gårsdagens mus’ afsjælede krop lige så fint præsenteret på dørmåtten.

Musen var, så vidt jeg ved, i live, da jeg forlod mit hjem klokken 5 i morges, men en hel dag alene hjemme med to katte spærret inde i huset, overlevede den altså ikke.

Stakkels musepiv.

torsdag, maj 03, 2007

Ikke en pelsmus, en mus-mus


Jeg havde en veninde på besøg i dag. Hun har hverken set mit hus eller mine katte, så det var på høje tid, men godt nok noget af en rejse, når man ikke har bil.

Efter en passende frokost i haven med æg og sild, tørret skinke og røræg, hjemmelavet hvidløgsost på hjemmebagt rosmarinbrød foruden en formidabel øl fra Kongens Bryghus gik vi en tur til stranden.

Vejret var pragtfuldt og hele to nudister hoppede i bølgerne for øjnene af os.

Efter et smut om lejets ishus, og to store vafler, gik turen hjem til terrassen og kaffen og røverhistorier om kattene.

Ikke så såre jeg havde fortalt om Pingas nedlægning af en solsort, før Kasper strøg ind i huset med noget småt og brunt i kæften.

Jeps, en mus.

Som hverken var helt eller halvt død og undslap både ham og Pinga, som straks kom ham til hjælp.

Dette indtraf just som min veninde skulle køres til toget, så jeg kunne ikke gøre så meget andet end at efterlade de to små grå i angrebsstilling med blikkene stift rettet ind under skabene i mit bryggers, hvor musen sidste var set pilende ind.

Da jeg kom hjem var kattene ude og rende og musen ikke at finde.

Indtil den for et øjeblik siden løb tværs over stuegulvet ude fra køkkenet lige forbi to sovende katte – den havde kurs mod havedøren, men blev skræmt ind under reolen, da jeg forsøgte at nå døren for at åbne den.

Håber du har fundet en sprække ud i friheden, mus, og nu sidder i trygt museselskab og fortæller om dengang du undslap hele to katte på en gang.

Hvor mange liv har en mus?

onsdag, maj 02, 2007

Fuck, jeg er i Helsinge


Jeg har allerede fået ry for at have en overnaturlig evne til at tiltrække mig exceptionelt godt vejr på mine fridage. Denne dag kan tesen ikke modbevises.

Jeg laver så lidt som muligt, men var et smut i nærmeste stationsby for at handle. I Helsinge ligger der en Irma og jeg indrømmer gerne, at jeg har en svaghed for denne butik.

Da jeg tappert kæmpede mig frem mod min bil med min indkøbsvogn tynget af gode produkter til mig og kattene, og to ton kattegrus, kom en travl frue mod mig, i gang med mere end en mobiltelefonsamtale, så hun næsten ikke havde tid til at bevæge sig i en bue rundt om mig og shoppinglæsset.

Hun udtalte de vidunderlige ord:

Fuck, jeg er i Helsinge.

Bedre kan den by ikke beskrives.

På det seneste har jeg faktisk flere gange måtte smile bredt ad ting jeg overhører. I en af Københavns designerkaffe-kæder hørte jeg barristaen råbe:

Single latte, koffeinfri med skummetmælk

Undskyld hvem giver 32 kroner for en kop lunkent lysebrunt vand?
En oprigtigt anorektisk teenager.

Bedste oplevelse havde jeg dog i Magasin, hvor der på deres design og køkkentøjs etage befinder sig sådan en lille filial for svenske designer, hvor man får 500 kroner kan få en elg udskåret af pladejern og autolakeret højrød. Den er lige til at proppe et lys i røven på og sådan.

Det er et meget selvhøjtideligt sted – selv i forhold til resten af etagen – med stencillerede sentenser om, at man ikke skal designe noget, der ikke er brug for.

Yeah right – hvad verden har brug for, er elge med lys i røven.

Midt i alt det skandinaviske, og nødvendige, stod en yngre ekspedient.
En kvinde, måske en smule yngre end jeg, henvendte sig til hende:

- Hvor finder jeg Marimekko?
- Den designer har jeg ikke hørt om!
- Jo, dem med de store blomster, på bakker og gummistøvler
- Du må hellere spørge i Informationen

Kunden så meget træt ud og jeg tror Magasin mistede en kunde.