lørdag, december 30, 2006

Som et uartigt barn


I dag skulle det være: Jeg skulle have gjort kål på det bjerg af affald, som jeg efterhånden har fået oparbejdet siden indflytningen.

Der var gamle væg-til-væg tæpper, neddampet tapet og masser af store og små papkasser plus forskelligt andet udefinerbart.

Jeg har gruet for opgaven. Først kunne jeg ikke bestemme mig til, om den krævede at jeg lejede en trailer. Så følte jeg det uoverkommeligt at slæbe våde gamle tæpper ind i containere på genbrugspladsen. Men da det kom til stykket tog det blot halvanden time inklusive de to køreture til og fra pladsen.

Min barriere er den oplevelse jeg altid har på genbrugsstationer: At blive behandlet som et uartigt barn.

Uanset hvor meget jeg selv synes jeg har tjæk på, hvor mine forskellige poser og sager skal hen, dukker der altid en vred mand op og belærer mig om noget andet.

Mit pap er næsten aldrig pap i hans definition. Småt brandbart er for stort, hvis jeg er rigtig uheldigt, så er det straks efter for småt, når jeg når hen til den næste mand ved stort brandbart. Og sådan kan jeg blive ved.

Derudover har jeg altid en pose eller to med udefinerbare sager. Jeg forstår så udmærket, at jeg ikke bare kan kaste glas i papcontaineren, men jeg kan altså ikke genkende alle typer plastik og sortere dem op i brandbart og ikke brandbart.

Så det ender altid med ,at jeg lister den sidste pose ned i småt brandbart, når vagtmanden har kastet sig over et nyt offer.

Det er så banalt, når man bliver behandlet som et barn, opfører man sig som et.

tirsdag, december 26, 2006

2. juledag



Bedre kan en julefrokost ikke beskrives!

Klar til helligdagene



Jeg er ved at være der. Mit hus ligner nu og føles som et hjem. Jeg mangler at hænge billeder op og finde plads til de sidste bunker, men ellers er der tjek på det meste.

Jeg tvivler på, at julen nogensinde igen bliver min foretrukne højtid. De fleste voksne har to slags jul i deres hjerter: Deres barndoms jul og jul med deres egen familie, hvad enten den nu er stor og børnerig eller blot en to-personers.

Begge mine er borte.

Jeg kan se glæden i mine nevøers ansigt, og jeg tror ikke jeg kunne komme igennem december uden lys, pynt og tingeltangel, men det er meget udvendigt for mig.

onsdag, december 13, 2006

Flytterod



Oven på en lang flyttedag, som startede klokken 5, sidder jeg nu foran min ild og smager lidt julebryg.

Det er sgu fortjent, selvom jeg ikke har flyttet et eneste møbel selv, 54 flyttekasser tårner sig op, en af dem indeholder en ret vigtig pude til min lænestole, Hvilken en? Fisk!

Som jeg fortalte flyttefolkene, da jeg betalte den helt igennem rimelige regning; Jeg elsker at betale fagfolk for veludført arbejde.

Det er heldigvis mange år siden jeg sidste benyttede mig af venners og bekendtes velvilje ved en flytning. Hårdt, langvarigt og elendigt arbejde. Dyrt fordi det altid trækker ud og så skal 6-7 mennesker bespises flere gange for ikke at tale om leje af varevogn og så videre.

Min sofa står, hvor den skal – resten af mine møbler gør stort set også. Lørdag ankommer en seng til min madras og to reoler.

Jeg overvejer et nyt spisebord og en nyt skrivebord. Det bliver nok sådan.

lørdag, december 02, 2006

Love


Det er med espressomaskiner som med elskov - den første gang er ikke perfekt, men alligevel overvældende.

I tirsdags købte jeg en Vibiemme Domobar semiautomatisk espressomaskine i det københavnske kaffemekka Risteriet.

Jeg forsøgte mig med en 3-4 kopper latte, men det blev aldrig godt og efter 45 minutter døde maskinen for mig.

Jeg fik straks indre billeder af min maskines rejse til Italien og de 3 måneder jeg sikkert skulle benytte min Pavoni i stedet.

Her til morgen kørte jeg tilbage til Risteriet med apparatet. En flink mand viste mig, at den automatik der sikre maskinen mod at koge tør var sat for følsomt, der havde simpelthen ikke været nok vand i maskinen. Samtidig justerede han dens tryk

Vel hjemkommet forsøgte jeg mig igen. Tredje gang var lykkens gang og det lykkedes mig at brygge en velsmagende kop café latte. Ikke genialt smagende, men dejlig.

Og jeg fik samme sug i maven som ved det første kys, som lover så meget for det næste.

Julemåneden



Som jeg kørte udmattet hjem fra arbejde i går, gik det op for mig, at det var 1. december.

I julemåneden er det jo en pligt at jule lidt, jeg fik skaffet lidt ler og en krukke til mit kalenderlys og bygget et tableau med mit lille blinkende julelys og min skidende juleren.

Og var der ellers julehygge i lænestolen. Jeg har truffet endnu tre beslutninger om mit hjem :