mandag, marts 31, 2008

Arbejdshandsker på overarbejde


Når Madame skriver om tilfældige sammenfald og Lotten genkalder sig detaljerede drømme, føler jeg mig udenfor.

Når det kommer til det åndelig, er jeg en decideret platfod. Jeg tror på det, der kan ses, føles, måles, vejes og forklares.

I morges faldt jeg tilsyneladende i en let søvn efter kattefodring og inden Pinga vækkede mig ved at sidde på mine fødder. Da jeg vågnede, huskede jeg, at jeg havde drømt, at et par billige, men dejlige grønne læsebriller, som er blevet borte for mig, blev fundet.

Jeg trak bare på skulderen af drømmen og tog hul på dagen.

Frokosten indtog jeg på bænken i min lille gård med Pinga som aktiv medspiser. Hun mener, at hun gerne må få, når det foregår udenfor. Mens vi sad der, fik jeg meget dårlig samvittighed over, hvor meget rod jeg allerede har fået bunket sammen omkring mit hus.

Resolut gik jeg i gang. Det blev til en tur til købmanden med tommer flasker for en formue, en tur på genbrugspladsen med masser af tom emballage, store mængder styrofoam foruden et gammelt gulvtæppe.

Men det var ikke nok, jeg var tændt, vejret var dejligt og det var helt fornøjeligt at arbejde udendørs, så jeg kørte på tanken og lejede en trailer til store ting fra helt tilbage da jeg renoverede mit bryggers.

Og så, mens jeg sorterede småt fra stort brændbart, fandt jeg mine grønne briller. I en pose, der har stået under mit halvtag i rigtig lang tid.

Højest besynderligt.

Jeg filosoferede så grundigt over sagen, at jeg selvfølgelig kørte fra arbejdshandskerne, da traileren var fuld af blandt andet vådt pap og to gamle våde presenninger, de foregående ejere havde efterladt i skelet mellem mit og naboens hus.

Men pyt – jeg fik afleveret alt på rette sted på genbrugspladsen og mine funktionærhænder har ikke taget skade.

Det var min funktionærfod til gengæld tæt ved, på et tidspunkt hang min fod fast, et rustent syvtommer søm var gået op gennem sålen på min solide gummigaloche, op mellem mine tæer og op gennem overgummiet. Nu er de vist ikke vandtætte mere ;)

Et eller andet jeg ikke kan se, måle, veje eller forklare har altså svævet over det lille røde hus i dag og min horisont er blevet en smule større ;)

søndag, marts 30, 2008

Krymmellykke


Når nu man ejer 554 gram ægte, kuglerund, knaldkulørt krymmel og ikke Doktor Øtkers suspekte versioner, der er blege i farven og tilsat syntetisk smag, så skal det sørme også have snegle at gå på.

Romsnegle.

Hold snitterne fra min mus!


I nattens mulm havde en leopardplettet tøjmus materialiseret sig i min stue - sammen med en væltet brændekurv, så dele af gulvet nu er dækket af træsmuld. Meget rustikt.

Noget tyder altså på, at kattene mine har holdt bal, mens jeg sov. Eftersom noget tilsvarende tilsyneladende er sket på Amager, må jeg konstatere at megamadshopping, årgangssardiner og designerromkugler giver meget dyb søvn.

Inco er et fascinerende sted. Ikke mindst stedets enorme udgaver af alt fra årgangschampagne til 10 liters yogurtspande over monsterkonservesdåser med Heinz Ketchup, for ikke at glemme meter lange flæskestege og dåser med Jakabov på størrelse med hegnspæle.

Klientellet er også en studie værd. Det er en meget broget flok, fordi den danske fødevarebranche består af mennesker fra alle verdens lande. Her er travle mennesker, som kommer fræsende med deres stålrulleborde - stedets svar på indkøbsvogne - til fare for deres omgivelser og mere adstadige besøgende, som os, der kigger og piller og en gang imellem udstøder velværelyde.

Således blev Sifka og jeg simultant overvældet af glæde over at finde små lækre gedeoste til grillning, det fik os til at udstøde langtrukne uhhhhmmmmm-lyde. Desværre var vi ikke alene i det nedkølede osterum, så en anden kunde fik sig et billigt grin.

Betalingen er et kapitel for sig. Hver kundes stålrullebord skal køres på plads i noget der svarer til et autoværksteds lift - om nødvendigt kan kassemedarbejderen så hæve hele baduljen, så han eller hun kan prisskanne varer på nederste niveau.

Ikke mindst på grund af de mængder af varer, som mange køber, kan processen tage tid og imens breder køen af folk med rulleborde sig ind i det nærliggende frostområde og almindeligt kaos med folk der står i vejen for hinanden bryder ud.

Nå, men nu ejer jeg en fantastisk flaske Tequila, et halv kilo mandelmel, et halvt kilo rigtig gammeldags farvestrålende krymmel UDEN smag og masser af gode ting til wokmad.

Det var en dejlig udflugt - og den efterfølgende frokost mindst lige så god.

P.S. Pinga ser måske nok vild ud, men hun leger kun, det er meningen at musen langsomt skal smugles fra hende, så hun, lige når den er ved at forsvinde ud af hendes rækkevidde, kan smække en besidende pote på den.

torsdag, marts 27, 2008

Nyt legetøj, kaffe og småting


De seneste 24 timer har jeg fornøjet mig med mit nye legetøj: En elektrisk friture-fætter.

Da det gik op for mig, at man kan få sådan en krabat for 149 kroner, måtte jeg eje den. Og den har allerede været i brug to gange.

Som ultimativ test skulle den lave pommes frites i går. Metoden er kendt, men maskinens evne til at regulere temperatur gør hele forskellen. De blev perfekte.

Og jo, det er de gode brødrene Price, der har sendt mig ud på friturens farlige vej. Pommes fritterne var tilbehør til bøf Stroganoff. Jeg laver den altid uden bacon og med græsk yogurt.

Hvis kødet er godt nok, går det meget hurtigt.

I dag skulle frituregryden så bruges til et sødt eksperiment: Berlinere og donuts.

Især berlinerne er rigtigt gode - de har fået et skud af prinse Charles dyre jordbærmarmelade.

Donutsene er blevet sukkerglaseret - det vil sige i glasur mens de er varme, så ser de ud som om de er lakerede.

Jeg brugte en sød gærdej med vanilje og kardemomme.

Apparatet bestod - og nu skal det have et langt hvil, og det skal mine arterier også.

Nu har jeg jo rig adgang til frisk luft og det skal også til, for vel lugter det mens man fritterer.
Jeg tænker, at næste gang gryden skal i brug, skal det foregå udendørs, hvor jeg også tidligere har eksperimenteret med den gammeldags grydemetode.

tirsdag, marts 25, 2008

Ib og det andet møbel


Her er Ib i al sin imposanthed.

Jeg tror, at hvis der var tale om en moskuskalv, så skulle der være noget fiffigt pandehår og lange trævler ned om hjulene.

Ib er en smule flejnskaldet efter mange års befamling af børnehænder.

Ib poserer foran mit andet pippi-møbel: En postsorteringsreol fra et nedlagt postkontor. Ideel til vin, serveringsfade, duge, lys, servietter og den slags.

Det gemte sig under en masse rod på et loppemarked i Holmbladsgade for mange år siden, og den 3x34 der transporterede det hjem til mig, var meget dyrere end selve møblet.

mandag, marts 24, 2008

Madens store damer


Lige siden jeg så tegningen af Pippis kommode første gang, og min far læste op om det fantastiske fødselsdagsselskab, hvor gæsterne fik gaver, har jeg drømt om sådan et magisk møbel.

For snart mange år siden kom præcis sådan et ved et tilfælde ind i mit liv. På en bekendts loft stod et skuffedarium med hele 20 skuffer – faktisk et lagermøbel fra et snedkerværksted.

Min bekendte kunne ikke se noget i det og skulle ikke engang overtales til at lade mig få det, hvis jeg bare selv fik det transporteret bort.

Siden har det fungeret som magnet for rod. Når noget mangler en plads, ryger det i en skuffe. Omvendt ved jeg jo så, hvor jeg skal lede, når noget mangler.

I dag ledte jeg efter et batteri og genfandt i stedet to små hæfter, som nu har indtaget deres rettelige plads på min bogreol blandt kogebøgerne.

Det føles faktisk lidt som at have fået en gave af skuffedariet.

Der er tale om to små samlinger af opskrifter og causerier skrevet af den britiske kogebogsforfatterinde Elizabeth David. Den ene hedder: I'll be with you in the squeezing of a lemon og den anden: Peperonata and other Italian Dishes.

Hæfterne blev udgivet i forbindelses med forlaget Penguins 60 års jubilæum i 1995 og de er tænkt som en introduktion til Davids madforfatterskab og det er de sørme også.

Elizabeth David tilskrives stort set egenhændigt at have introduceret briterne for fransk kogekunst og middelhavskøkkenet i det hele taget. Hun gjorde alt fra hvidløg til aubergine til hvermandseje.

På den måde deler hun skæbne med sin amerikanske samtidige Julia Child, der gav amerikanerne indsigt i det franske køkken. Det er tale om hverdagsmadens to store damer.

(Her skal det i parentes bemærkes, at jeg almindeligvis får ondt i synapserne af folk, der omtaler mennesker af kvindekønnet som piger, tøser og damer. Et hunkøns menneske er en kvinde fra sådan cirka 21 års alderen)

Når det så er sagt, er der bare nogle kvinder, der er damer. Nogle af dem laver, eller rettere har lavet, mad, thi de er gået til de evige kobbergryder i kokkenes himmel.

David blev som ganske ung sendt til Frankrig på dannelsesrejse, mens Child først blev grebet af mad, da hun som 36-årig lige efter krigen blev udstationeret med sin mand i Paris.

Det de har til fælles er evnen til at skrive om mad ikke kun som tørre tilberedningsanvisninger, men ind i kulturelle og oplevelsesmæssige sammenhænge.

Og begge har de skrevet i metervis af underholdende, oplysende, instruktive og grundige kogebøger.

Jeg ville ønske min reol var fuld af de damers vid og indsigt.

Men heldigvis er der for Julia Childs vedkommende hjælp at hente på nettet. Den amerikanske public service radio-tv-station PBS har et helt site, hvor man kan se og ikke mindst høre hende i et køkken også i samarbejde med andre store kokke.

David og Child er mine favoritter blandt store maddamer, men To fede damer havde lidt af det, selv om det i nogen grad var foranstaltet af formatet på tv udsendelserne.

Camilla Plum
har også et strøg af det, om ikke andet når hun udfordrer sine seere med forskellen på råvarer og ingredienser eller forklarer, hvorfor økologi giver bedre brød.

Forstå mig ret, jeg har intet mod kokke, som prøver at formidle mads sanselighed, men jeg synes bare, det er mere interessant at vide, hvor mad stammer fra og hvorfor æg, olivenolie og hvidløg bikset sammen på en helt bestemt måde bliver så fantastisk.

søndag, marts 23, 2008

..men skøn var påskemorgen


I sandhed, høj blå himmel et par plusgrader og solen, som får mere og mere magt. Mennesker og dyr kan mærke det.

Kasper blev så forårskåd, at han strøg på taget af skuret, og nu i en times tid har småpebet, fordi han ikke kan komme ned, men hjælpes vil han alligevel heller ikke, tænk hvis en københavnersnudekat så det ;)

Opdatering: Efter en time og trekarters småklynk indtog Kasper atter positionen på billedet og stirrede intenst over på taget af huset. Ikke et øjeblik bemærkede han, at jeg flyttede en trappestige hen under ham, og steg til vejrs for at tage et fast greb om hans overkrop.

Først da han blev svunget fri af skuret, kiggede han ned på mig: Nå, er det dig, jeg så dig slet ikke!

Således kan ingen sige, at han blev hjulpet ned fra taget. Det skete helt uden hans medvirken.

lørdag, marts 22, 2008

Blogtræf


Marianne kommer til byen. Det skal fejres med et blogtræf.

I erkendelse af at alle, der gerne vil møde Marianne, ikke nødvendigvis er øldrikkere, henlægges dette træf til Bryggens Spisehus, som har det hele inklusive mad. Det var nemlig det eneste, der manglede ved sidste møde.

Har du lyst, så ses vi lørdag den 5. april klokken 15.30. En decideret tilmelding er ikke nødvendig, men drop da gerne en note i kommentarfeltet, så vi ved om vi bliver 5 eller 500.

Denne invitation dukke også op hos Sifka og Marianne gætter jeg på, så du kan også række en finger op der.

Præcisering: Træffet er selvfølgelig åbent for alle. Man skal altså ikke have været til et tidligere øltræf eller kende Marianne personligt. Vi er en løs kreds, der blot har det til fælles, at vi skriver og læser blogs.

Om man kun har tid til en enkelt kop te eller vil hænge ud den ganske aften, det bestemmer man selv. Forvent blot en masse højlydt talen og latter.

Formentlig vil der også blive strikket og udbrudt - guuuudddd ser du sådan ud?!

Københavnerbank


Det er kun min anden påske i det lille røde hus - og kattenes i øvrigt. Jeg husker ikke, hvordan det var sidste år, eller også var jeg konstant på arbejde.

Jeg skal love for at københavnerne er kommet på landet. Hvert andet sommerhus er pludselig proppet med folk, der skal spille høj musik, save med motorsav eller lader deres unger fræse rundt på deres atv'ere.

Pinga har også fået landliggerne at mærke. Pludselig hørte jeg katteskrig i et helt andet toneleje end det sædvanlige.

Hun var i face off med en racekat af en art. Jeg så den flødefarvede djævel kaste hende ned på ryggen i indkørslen og Pinga i bogstaveligste forstande tage benene på nakken. Desværre løb hun bort fra mig og den åbne dør.

Først halvanden time senere kom hun traskende. Hun har ingen synlige skader, men hendes ego har vist fået et knæk, ud vil hun ikke rigtig, og den mindste lyd får hende til at fare sammen.

Alt hvad hun trænger til er sofasøvn og beroligende tale. Jeg har lovet hende, at mandag aften tager de alle sammen hjem - også den flødefarvede.

fredag, marts 21, 2008

Hvad tyven efterlod


Intet som helst af mit blålys, men jeg skal da nok være taknemmelig for, at jeg både har postkasse og bil endnu.

Øv.

Det er sgu ikke de 129 kroner og turen til Ikea, der gør mig mest sur, det er tanken om, at der findes folk, der mener, at det er ok at snuppe folks ting, bare fordi man kan.

torsdag, marts 20, 2008

Blålys


Jeg indrømmer det gerne: Jeg er syg med kulørt lys - og kulørt glas.

Så fundet i Ikea af solcelledrevne lysfiduser til min indkørsel var herligt. Nu står fem blå lysende fyr og viser vej, mens slud hvirvler ned fra himlen, kulden bider og katten - bæstet og en af mine - kives over maden.

Det er smukr - hvis bare jeg kunne overbevise de små om, at selv hvis vi sner inde i morgen, så er der mad nok til alle, også de tilløbne.

Skidne æg, ale og hindbærsnaps


Dagens frokost har gjort mig en smule mere voksen, tror jeg. Og nej, det er hverken pale alens eller hindbærsnapsens skyld, men derimod de skidne ægs.

Jeg hadede den ret, da jeg var barn. Min mor lavede den et par gange om året. Hun var jo af to-retters-aftensmadsskolen, så vi fik altid forret og hovedret eller hovedret og efterret.

Skidne æg var en forret. Som gav mig kuldgysninger af ubehag, men et æg skulle spises, tænk på de børn, der sulter i Afrika.

I går - midt i Ikeas tæppeafdeling - faldt Sifkas og min tale pludselig på denne ret. Og jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville kunne lide den. Sifka heller ikke.

Så da dagens vigtigste opgave alligevel blot var at hente æg i Torup og derefter stå i kø bag alle landliggerne hos købmanden, kunne æggeretten passende blive frokost.

Som tænkt, så udført: Sennepssovsen en almindelig opbagt mælkesovs tilsat Coleman's sennepspulver og et bløp dijon. God bacon fra Hanegal i småstykker ristet med et spinkelt forårsløg og så ellers karse over og en skive ristet hjemmebagt rugbrød.

Om det smagte godt? Fabelhaft!

Og øl og snaps gjorde måltidet perfekt - humlet pale ale fra Brooklyn og en snaps komponeret af iskold Brøndum og et skvæt hindbærsaft af egen tilvirkning.

Kedel, kauni og køkkengreb


14.45 startede min og Sifkas udflugt til darkest Brønshøj, hvor vi stod på hovedet i flyttekasser i et skur efter garnkup.

Jeg hentede et bundt grønt og gult kauni effektgarn, selv om det er Sifka der er på et grønt trip i øjeblikket.

Så drog vi til Ikea, hvor Sifka har det med at tømme butikken for varer, men hun var sært tilbageholdende mens vi så på alt fra køkkengreb til børnelamper.

Jeg fandt derimod både en sjov badeværelseslampe, solcelledrevne lyspinde til min indkørsel og et sandt kup af en gammeldags blikkedel, som skal gøre tjeneste udendøre.

Først da vi kom til tæppeafdelingen tog Sifkas købegen over og hun har forhåbentlig hjemført de tæpper hun har drømt om, ellers skal vi jo afsted igen ;)

Men dagens clou var selvfølgelig Sifkas mad, som ikke blot er utroligt fotogent, men også smagfuldt, veltillavet og med den særlige hittepåsomhed, som er helt hendes egen: Lammedeller, rata-sifka og et genial madbrød bagt på te, mynte, citron og ølandshvede.

Et brød så fabelagtigt, at fruens kat, den ellers på fotos så resereverede natgudinde, ikke kunne dy sig og med en enkelt klo forsøgt at stjæle mit tredje stykke.

Hun fik ikke lov, men mest fordi den slags ikke er kattemad. Jeg mener jo principelt at initiativer fra dyr og mennesker bør belønnes, også de mere skæve af dem. I stedet fik hun ørenus og lovning på en kattevenlig pakke en dag fra Kasper og Pinga.

Besøget hos Sifka sluttede foran computeren med lidt snak om Bloggers skabeloner og måde at vise billeder på, sådan går det jo når blog-tosser render sammen!

onsdag, marts 19, 2008

I sne står urt og udekøkken i skjul...


Mine køkkendrømme må blive i mit hoved, så længe sneen dækker udekøkkenet. Jeg er villig til at tilberede morgenkaffe og -æg i selv lave temperaturer, men ikke først at skulle skrabe sne. Tilsvarende med aftenmåltidet.

Så er der nok ikke andet for end at lade påskefreden sænke sig over mig.

De små grå kiggede vantro op på mig klokken 5.30 da vi i det første gråblå morgenlys gik til døren for deres udgang - sne igen, hvad er det for noget???

Men Pinga synes tydeligvis, at det er meget sjovt. Hver time kommer hun hoppende med ryggen våd af smeltevand og poter som isklumper for at ligge lidt på skødet før næste opdagelsesrejse.

Kasper er gået i dynen, helt som han plejer.

Og om lidt bliver de overladt til deres skæbne - jeg skal på ekspedition til darkest Brønshøj ;)

mandag, marts 17, 2008

It ain't fit for man or beast


I går var det så lunt i solen, at vi overvejede eftermiddagskaffe på terrassen, men i stedet bestemte os for en travetur til havet og begge var en smule rødmossede ved hjemkomsten.

I dag rusker vinden i huset, piber i skorstenen og skubber til vinduerne. Samtidig drysser der snelignende ting ud af himlen. Det begyndte ellers så fint med blå himmel og hvide lammeskyer, men nu kan kattene ikke drives uden for en dør.

Gårsdagens påskebrygsmagning sidder lidt i min lillehjerne endnu. Det blev til Skands, som har en grim bitter bismag, jeg er ellers stor Skands fan, men denne var ret styg.

Brøckhouse, som smagte fint og frugtagtig, men slet ikke som påskebryg plejer. Og det samme kan siges om Gourmetbryggeriets Happy Easter.

Og så vandt rugbrødet ved mødet med pålæg - jeg havde stegt nogle ret stærke krabbefrikadeller, som det egnede sig fint til og også skinke og røræg var fint på brødet, så jeg giver det en chance eller to til - har jo surdej nu og vil huske rigeligt salt ved næsten bagning.

Til morgen måtte jeg efter mælk til morgenkaffen og trods svag hovedpine spottede jeg Faktas tilbud på frugtbuske, så for 75 kroner hjembragte jeg en brombær, en ribs og to hindbær.

Nu er spørgsmålet så om det er en god idé at plante noget som helst i snevejr? Jeg tror det ikke og der er ild i ovnen ;)

søndag, marts 16, 2008

Cementfabrikkens første produkt


Lad mig sige det sådan: Mit rugbrød er ikke blevet så dårligt, som jeg frygtede, men først og fremmest er det heller ikke blevet så godt, som jeg havde håbet.

Det mangler salt i svær grad og jeg synes at det er en smule for klægt til min smag uden dog at være ubagt. Nu har jeg kun prøvet en stump med smør, så det kan være, at pålæg får mig til at ændre mening.

Der venter nudelsalat, orientalske krabbefrikadeller, laks, skinke, røræg og ost på min gæst.

Og så skal vi have testet noget påskebryg, så måske bliver min næste post noget volapyk ;)

fredag, marts 14, 2008

Påskeglorie, cementeksperiment og nudelsalat


Min påskeforsendelse er trygt overladt til Påskeharen, som hurtig som en varm vind, vil bringe den til rette destination.

Derfor cirkler en tydelig glorie nu om mit hoved, som en lille satellit i kredsløb om jorden. Meget tilfredsstillende ;)

Og så må jeg sige, at jeg er en smule bekymret for mit rugbrød, lige nu ligner det, lugter det og har det konsistens som cement. I morgen skal der øl og mere skåret rug i og så skal det bages. Jeg tillader mig at være kun forbeholdent optimistisk.

Aftensmåltidet blev en asiatisk nudelsalat. En mellemting mellem dem man kan få på thailandske restauranter, hvor jeg faktisk ikke tror, der er nudler i, og så en Jamie Oliver opskrift.

Alfa og omega er dressingen: Olivenolie, sesamolie, limejuice, rørsukker, chili, fintrevet hvidløg og ingefær foruden et skud hakket frisk koriander.

Den skal være stærk, sød, sur og smage af lidt af det hele.

Deri vendes nykogte nudler, strimlet hvidkål, hakket forårsløg, strimler af rød peber, strimlet julesalat blandede blade af spinat og rødbede og mere frisk koriander.

Fordi jeg er sådan en proteinhund smed jeg også nogle stykker nystegt kalvekød i.

Kylling eller skaldyr ville være lige så godt - og rigtig godt er oksemørbrad stegt næsten sort udvendigt, men stadig råt indvendigt i meget tynde skiver.

En meget nem og velsmagende salat, som får mig til at føle meget sund både under og efter indtagelse og det er jo aldrig af vejen.

Dertil en flaske lagerøl fra Holmegaards Bryghus - venligst indkøbt af Sifka.

torsdag, marts 13, 2008

Hvad Påskeharen bragte


Påskeharen kørte op foran mit hus i dag i sin orange bil og spredte påskeglæde med søde æg og nuttede dåser te. Tak Lisbeth!

Samtidig arbejder jeg om kap med tiden for at få min egen forsendelse af sted pr hare i morgen, så den når frem før påske. Jeg tror på det.

Som det kan anes i billedet, er der gang i noget i en skål i mit bryggers. Selv om jeg egentlig havde slået mig til tåls med, at jeg ikke har tålmodighed til brød, der tager mere end 24 timer, så er der nu gang i en surdej og et rugbrød vil forhåbentlig materialisere sig i passende tid før søndag, hvor jeg venter gæster.

Hvad overbeviste mig? Fru Plums påstand om, at der er forbløffende lidt rug i rugbrød. Jeg tjekkede mine foretrukne pakker og måtte indrømme, at hun har ret. Det blev jeg overrasket over, og nu skal hendes brød i smagstest, mod det jeg er vant til.

tirsdag, marts 11, 2008

Banan, chokolade og viol


To bløde bananer skreg på at blive brugt, før fluerne flytter ind. Det blev til en banankage med chokoladestykker og smøreosteglasur med viol.

Opskriften er en let revideret Arla

Jeg smed tre ret stor æg i min røremaskine sammen med 175 gram ubleget rørsukker, som giver en mørkere smag og kage, sammen med et skvæt vanilje. Efter en 5-7 minutter blev de to bløde bananer kastet i og massen var stor og skummende og meget smuk stråfarvet.

En lille halv plade 80 procent Lindt chokolade blev hakket og lempet i den skummende masse.
Dernæst 100 gram smeltet smør og 140 gram hvedemel iblandet 1 teskefuld bagepulver.

Og så var det ellers bare i formen og i ovnen i 55 minutter ved 180 grader.

To spiseskefulde smørreost blev rørt med flormelis, et dryp violessens og en dråbe gul frugtfarve - jeg er meget stolt over, hvor tilbageholdende jeg var med farven ;) - og da kagen var kølet passende røg glasuren på med et drys kandiserede violer over.

Meget saftig og dejlig kage - den skal faktisk spises med kagegaffel og en god stræk kaffe til.

Alle gode gange to


Hvorfor tag på en dejlig udflugt en gang, når man kan gøre det to gange?

Søndag var jeg i behageligt selskab med SifkaHolmegaards Glasværk. Vi kiggede, gloede, snakkede, spiste, drak og fik også både chokolade og bolcher i næsen og en enkelt pose, før vi var færdige med det skrøbelige univers.

På hjemvejen var vi et forhastet smut omkring min barndoms mytiske æbleskiveparadis i Dyndet i Borup, vi var ikke forhastede, men det var Malerklemmens folk. Lidt vildfaren kørsel på jagt efter stedet sendte os forbi og senere på osetur i en tehandel på kanten af en tørvesø.

Vel hjemkommen gik det op for mig, at jeg et sted på vejen havde forlagt min taske indeholdende blandt andet min nye blyant og min mobiltelefon. For mit indre øje, kunne jeg se, hvor det var sket: På glasværkets stilelige toilet i besøgsbygningen.

Gode råd var dyre, men i går morges ved værkets åbningstid kunne jeg fra naboens telefon konstatere, at det ikke står så skidt til med folks ærlighed, som man nogle gange kan tro fra historier og medierne: Min taske var skam blevet fundet og behørigt sikret natten over, jeg kunne bare komme og hente den, når det passede.

Så i går gik turen endnu engang til Holmegaard og med taknemmelighed fik jeg taske og indhold tilbage af de flinke folk i skranken.

Det var en ansat, der havde fundet tasken på toilettet og nej, jeg skyldte ikke vedkommende en findeløn.

Således opløftet i min tro på det gode i menneskeheden, kunne jeg dampe til København og spise sushi med en veninden. To gode udflugter på to gode dage, som også indbragte mig to gode snapseglas i 2. sortering ;)

fredag, marts 07, 2008

Bæstet er her endnu


Endelig lykkedes det at få taget et billede af bæstet, som huserede tilbage i oktober. Den kommer her trofast et par gange om ugen og får mad. Det sker ikke så tit mere, at den har rydde kattenes skåle indendøre, når jeg ikke har været hjemme.

Den er tydeligvis en forstyrrelse i mines og nabokattens hiraki. Alle giver den fri passage, men der bliver hverken poseret eller råbt af den.

Jeg har stadig ikke været i nærheden af at klappe den. Jeg opdager den som regel - og stiller mad ud til den - mens jeg laver mad. Taber jeg så meget som en kartoffel i vasken mens den spiser, stikker den af, rundt om skuret, til der er fri bane igen.

Støvsugerbanden og stegesoen


Der gik lidt forårsrengøring i det lille røde hus til eftermiddag. Kattene synes det er sjovt nok, så længe alle døre og vinduer er åbne og der bliver tørret og vasket af, selv tæppebankning iagttages med interesse, men så såre det blå monster kommer frem, er de over alle græstuer.

Det var dog nødvendigt. Pinga havde de første par dage hjemme et tilbagefald til sine før-udetider og brugte bakken ihærdigt med deraf følgende spredning af hvidt kattegrus i en radius af 2 kilometer om toilettet. Jeg tror Dyson har suget en halv pose grus op.

Jeg fik kigget på lidt køkkenforretninger i går og konstateret, at mine låger og skuffefronter er i helt standard størrelser, så det bliver problemfrit at finde nogle nye der passer. Om jeg så bare lige viperty-vopperty kan skifte dem ud, det er så en anden sag, men forsøget skal gøres.

Jeg har kig på nogle Multiform greb

Har også surfet lidt efter gaskomfur. Jeg drømmer om 90 centimeter - Siemens Range Cooker eller Smeg - men hånden på hjertet, hvornår er det nødvendigt? Jeg har lavet en 5 retters bryllupsmiddag til 30 personer på et almindeligt komfur og det er jo bare lir. Lækkert lir, men lir.

Derfor står valget mellem Siemens, Smeg og Ariston.

Jeg vil rigtig gerne have pyrolyse selvrens af ovnen. Og mindst et mega-turbo-røvsparkende blus.

For at øve mig i at sætte fliser eller mosaik op, starter jeg nok med et forsøg på mit lille toilet, hvor der nemt kan laves noget sjovt eller pænt, som samtidig vil ændre afgørende på det nuværende indtryk af tidløs Jem og Fix.

Og så solgte Fakta en Römertopf for 119 kroner, som jeg ikke kunne efterlade. Jeg tror, der skal noget nordafrikansk med lam, frugt og couscous i den allerede i morgen.

torsdag, marts 06, 2008

Køkkendrømme


Sjovt så hurtigt mit arbejde er forsvundet ud af mit hoved, og det i stedet er blevet invaderet af drømme om at få skik på mit ikke ret store køkken.

Først og fremmest vil jeg gerne have et gaskomfur - koblet til gasflaske, som kan stå udenfor - glaskeramisk bliver aldrig mig.

Dernæst er jeg træt af de kedelige bøgelaminat skabslåger og den mørke bordplade. Jeg drømmer om noget lyst, som ovenfor.

Men jeg tror ikke, det er pengene værd, at ringe efter et køkkenfirma og bede dem rive køkkenet ned og sætte et nyt op. Det kan kun indrettes som det er, og derfor vil det give mere mening, at skifte låger og fronter og så få lagt en ny bordplade med ny vask og armatur.

Efter at jeg så Spise med Price i går - og de flotte kakler, som anes bag værterne på billedet på forsiden - så fik jeg også lyst til noget i den stil. Og helt ærligt, det meste af det, må jeg da selv kunne klare;)

Så mon ikke dagen skal gå med at køre på opdagelsesture til forskellige køkkenforretninger?

tirsdag, marts 04, 2008

Raketkatten Pinga og Kasper kostbar


Der blev løftet haler og hoveder, da jeg trådte inden for i Fredensborg Kattepension. Nogle af halerne og hovederne tilhørte mine to små grå.

Det var gået godt opholdet, forlød det, selv om Kasper er en lidt stridbar herre.

Hjemme blev der snuset og skridtet territorium af, og så blev der spist masser af Pussi.

Pinga er helt som hun plejer, kommer fræsende hvert andet øjeblik og vil lige ælte lidt og måske have et strøg over panden, men Hr. Kasper skal lige se mig an. Jeg må godt nulre et øre, men han opsøger det ikke, og er slet ikke nået til at smide sig overgivent på ryggen og spinde, som han ellers kan finde på.

Det kommer nok. Han tester mig også hele tiden ved at forlange, at blive lukket ind af nye døre og vinduer, hver gang han har været ude.

Eller er der gang i det lille vaskeri og selv om jeg tror min døgnrytme bliver nem at justere, hvad søvn angår, så er det værre med mad. Jeg bliver sulten efter de forkerte ting, på mærkelige tidspunkter.

Jeg har masser af frugt og ymer klar til at tage det værste, foruden rugbrød og nystegte frikadeller.

mandag, marts 03, 2008

Hjemme, hjemme og hjemme

Menneske og dyr forenet i det lille røde hus. Alle har det godt, men nogle er mere fornærmede end andre ;)

søndag, marts 02, 2008

Heste, hatte og hibiscus


Jeg pjækkede en halv forelæsning for at kunne spise en tidlig frokost og gik lige ind i en kæmpe parade i anledning af byens årlige kombinerede rodeo og dyrskue, som begynder denne uge.

Lige med et var alle de cowboyhatte og –støvler, som ellers har været næsten demonstrativt fraværende lige foran mig.

Amerikanere kan jo det med optog og parader – for et år siden så jeg Sankt Patrik paraden i New York, denne var langt fra så omfattende, men sjov og meget energisk.

Paraden blokerede faktisk hele byens midte, så jeg begyndte at gå ad gader ikke hidtil besøgt og opdagede, at der næsten ikke var nogle frokoststeder åbne, fordi bymidten almindeligvis i weekenden er ganske uddød.

Heldigvis snublede jeg til sidst over en japansk bar og lounge, som trods fraværet af gæster var åben. Jeg tog chancen og fik for $10 – som er en 52-53 kroner – salat, misosuppe og 17 stykker california, spicy tuna og ebi ruller.

Alt, alt for meget. To personer kunne fint være blevet mætte af mængden, så jeg måtte levne.

På vejen retur til kurset kom jeg forbi byens park, hvor hibiskusbuske stod i fuldt flor. I det hele taget var vejret – udendørs – i går som en god dansk sommerdag, mens vi alle småfrøs inden døre af den voldsomme aircondition.

Etfter et kort program her til morgen flyver vi retur til Danmark og mandag eftermiddag skal jeg hente de små grå!

lørdag, marts 01, 2008

100 haner med øl og en tasergun


Nu har jeg prøvet det med: En bustur ad kendt linje kulminerede ved et velkryds med at vi fra gaden hørte høje og grove råb: Get him, get the bastard!

Det fik halvdelene af bussen til at ile fremad for at beskue balladen gennem forruden og så løb det mig koldt ned ad ryggen:

Shoot him, shoot him, shoot him – råbte nogle af passagererne, som samtidig var klar med mobiltelefonerne til at tage billeder.

Omsider faldt det chaufføren ind at lukke fordøren og folk vendte skuffede tilbage til deres pladser.

To bilister var kommet op at slås over et banalt trafikuheld og da en politimand havde svært ved at dæmpe den ned, havde han trukket sin elpistol – tasergun.

Den havde han holdt mod maven af den ene kamphane og det var i den situation at folk råbte shoot him.

Resten af turen mod byen gik med at få min puls ned og let rystet lytte til folks fortrydelse over at manden ikke var blevet ”skudt”. Jeg synes faktisk det var godt gjort af betjenten, at han nøjedes med at vise sit magtmiddel og ikke bare bevidstløs at bruge det.

Nå, men aftenen skulle efter planen være gået med at se en basketballkamp med det lokale hold, som klarer sig godt. Men den ene af mine to allierede i sagen, ville ikke betale de cirka 300 kroner, den billigste billet vi kunne få kostede, så i stedet faldt vi forbi stedet The Flying Saucer, hvor de har 100 fadøl. 100 fadølshaner på rad og række, det er altså et imponerende - og smukt - syn!

Der fik vi smagt 11 forskellige øl via små søde smagsprøveglas. Blandt andet en meget skøn hvedeøl med appelsinsmag og en dobbelt India Pale Ale med voldsom kraft. Vi sad uden for i den ret lune aftenluft og kiggede mennesker og jublede hver tiende minut, når byens checkede sporvogn rullede ned ad gaden. Alt åndede fred og weekendro.