Raketkatten Pinga og Kasper kostbar

Der blev løftet haler og hoveder, da jeg trådte inden for i Fredensborg Kattepension. Nogle af halerne og hovederne tilhørte mine to små grå.

Det var gået godt opholdet, forlød det, selv om Kasper er en lidt stridbar herre.

Hjemme blev der snuset og skridtet territorium af, og så blev der spist masser af Pussi.

Pinga er helt som hun plejer, kommer fræsende hvert andet øjeblik og vil lige ælte lidt og måske have et strøg over panden, men Hr. Kasper skal lige se mig an. Jeg må godt nulre et øre, men han opsøger det ikke, og er slet ikke nået til at smide sig overgivent på ryggen og spinde, som han ellers kan finde på.

Det kommer nok. Han tester mig også hele tiden ved at forlange, at blive lukket ind af nye døre og vinduer, hver gang han har været ude.

Eller er der gang i det lille vaskeri og selv om jeg tror min døgnrytme bliver nem at justere, hvad søvn angår, så er det værre med mad. Jeg bliver sulten efter de forkerte ting, på mærkelige tidspunkter.

Jeg har masser af frugt og ymer klar til at tage det værste, foruden rugbrød og nystegte frikadeller.