mandag, marts 31, 2008

Arbejdshandsker på overarbejde


Når Madame skriver om tilfældige sammenfald og Lotten genkalder sig detaljerede drømme, føler jeg mig udenfor.

Når det kommer til det åndelig, er jeg en decideret platfod. Jeg tror på det, der kan ses, føles, måles, vejes og forklares.

I morges faldt jeg tilsyneladende i en let søvn efter kattefodring og inden Pinga vækkede mig ved at sidde på mine fødder. Da jeg vågnede, huskede jeg, at jeg havde drømt, at et par billige, men dejlige grønne læsebriller, som er blevet borte for mig, blev fundet.

Jeg trak bare på skulderen af drømmen og tog hul på dagen.

Frokosten indtog jeg på bænken i min lille gård med Pinga som aktiv medspiser. Hun mener, at hun gerne må få, når det foregår udenfor. Mens vi sad der, fik jeg meget dårlig samvittighed over, hvor meget rod jeg allerede har fået bunket sammen omkring mit hus.

Resolut gik jeg i gang. Det blev til en tur til købmanden med tommer flasker for en formue, en tur på genbrugspladsen med masser af tom emballage, store mængder styrofoam foruden et gammelt gulvtæppe.

Men det var ikke nok, jeg var tændt, vejret var dejligt og det var helt fornøjeligt at arbejde udendørs, så jeg kørte på tanken og lejede en trailer til store ting fra helt tilbage da jeg renoverede mit bryggers.

Og så, mens jeg sorterede småt fra stort brændbart, fandt jeg mine grønne briller. I en pose, der har stået under mit halvtag i rigtig lang tid.

Højest besynderligt.

Jeg filosoferede så grundigt over sagen, at jeg selvfølgelig kørte fra arbejdshandskerne, da traileren var fuld af blandt andet vådt pap og to gamle våde presenninger, de foregående ejere havde efterladt i skelet mellem mit og naboens hus.

Men pyt – jeg fik afleveret alt på rette sted på genbrugspladsen og mine funktionærhænder har ikke taget skade.

Det var min funktionærfod til gengæld tæt ved, på et tidspunkt hang min fod fast, et rustent syvtommer søm var gået op gennem sålen på min solide gummigaloche, op mellem mine tæer og op gennem overgummiet. Nu er de vist ikke vandtætte mere ;)

Et eller andet jeg ikke kan se, måle, veje eller forklare har altså svævet over det lille røde hus i dag og min horisont er blevet en smule større ;)

6 kommentarer:

Sifka sagde ...

Tak Andrea, for et øjebliks medleven. Skønt indlæg.

Jeg er glad for, at du ikke skulle testes på tetanussen. Så hellere en utæt galoche. Håber du får en fornøjsom aften:)

Anne sagde ...

tja, der er måske mere mellem himmel og jord, end nogle af os platfodede tror. ?? jeg er også sådan bygget, at jeg tror på det som kan måles, vejes og føles.
Godt du fandt dine briller igen .-)

Zette sagde ...

Hvor var det godt, der ikke skete noget med din fod. Og sikken en energi.

Lene sagde ...

vi er vist flere som du, men også vi kan komme ud for ting, der ikke helt kan forklares

Lotten sagde ...

Jeg tror at en hel det spirituel platfodethed kan afhælpes (om man ønsker det) ved at tage sine severdenmedandreøjne-briller på. Lægge mærke til detaljerne, hæfte sig ved de ting, man ellers ville afskrive som tilfældigheder, sammentræf og held/uheld. Men man skal skrue sin modtager ind på frekvensen, ellers er der bare støj...

Hav en dejlig dag.

Madame sagde ...

Sikke en spændende oplevelse, og du er modig at fortælle om den. Det glæder jo mit spirituelle hjerte ;-)
Vi bestemmer selv, hvor vi retter kikkerten hen ...