lørdag, juni 30, 2007

Et vindue


Om et par måneder har jeg boet i mit lille røde hus i et år. Jeg har ikke et øjeblik fortrudt, at jeg lagde storbyen bag mig eller nu må gå med nedbøjet hoved forbi naboens fine have, fordi min ligner en brakmark i det ydre Mongoliet.

Her er skønt i sol, regn, blæst, rusk og sne. Brændeovnen klarede mig gennem vinteren med hjælp fra et par el-paneler, tykke tæpper og uldne sokker,

Men det jeg nyder allermest er vinduet i mit soveværelse.

Kasper og Pinga har fundet ud af, at det er meget hyggeligt de morgener, hvor jeg er hjemme og sidder i min seng og læser, at stille sig ude på terrassen og råbe af mig i stedet for at gå tre skridt hen til havedøren på klem.

Så står jeg nemlig op, smækker vinduet op og lader dem hoppe ind og så hænger jeg der i vinduet og snuser morgenluft og kigger lidt på vejret og mine omgivelser.

Den tur kan vi godt gentage et par gange hver morgen.

Se det er for mig indbegrebet af dette lille sted.

fredag, juni 29, 2007

Kræsendyr


Studenterne og københavnerne er ankommet til mit fredelige hjørne af verden. Dog ikke så mange københavnere, som en nabo havde bebudet, men det er nok vejrets skyld.

Jeg synes faktisk, at det har været ok i dag. Blæsende, men tørt – lige indtil nu – og sådan omkring de 18-19 grader, det er ok med mig.

Muslingerne blev fantastiske. Som nævnt brugte jeg øl i stedet for den traditionelle hvidvin.

Det var en pose små, fine muslinger, hvor færre end 10 måtte kasseres for åbenmundethed før tilberedningen.

Jeg havde lidt forårsløg, ung gulerod og gul peberfrugt som fyld. Basis var rødløg, hvidløg og frisk ingefær fint hakket og lige sauteret i lidt smør. Derefter muslingerne i, en 25 cl Forårsøl fra Ølfabrikken, så fyldet og et skvæt fløde.

7 minutter senere havde jeg den fineste, skønneste ret – med en fin bitter smag fra øllets humle og så ellers det endeløse hav i de små blå skaller.

Her kunne man tro, at to katte ville gå amok for at få fat i skaldyrene – nope, man var slet ikke interesseret.


Tryghed


Med seks - nu fem - isbåde i fryseren kan weekenden bare komme an. Jeg har lige brugt en time af mit liv på at skrue verdens tungeste udekøkkenbord med vask sammen.

Bordpladen er sådan en slags terrasso, og ikke lige sådan at bakse med, men jeg gjorde det alligevel.

I mit køleskab ligger en store pose blåmuslinger og venter på at indvi den nye vask til en omgang Moules Mariniere dog formently på øl i stedet for hvidvin.

Det er sådan cirka min livret.

torsdag, juni 28, 2007

Monsterbær


For år tilbage var jeg medejer af et fantastisk brombærkrat. Der var gode store bær at hente til yoghurten mange morgener.

Men selv om bærrene var store, kunne de slet ikke hamle op med disse kæmper, som jeg fandt forleden hos Irma. De er uhyggeligt store, men forbløffende smagløse.

Tænker, at de nok er vandet med kølevand fra et atomkraftværk.

Morgenyoghurten er så også det eneste af dagens måltider, jeg selv har tilberedt i dag. Jeg har besøgt min bonusMor til megen dejlig mad, kage, små fyldte likørflasker fra Anton Berg og masser af snak.

Kattene lå og surmulede på min seng da jeg kom hjem, så smaskede de lige en skålfuld Pussi i sig hver, og nu ligger de der igen. De bliver sikkert sure, når jeg om lidt skal bruge sengen.

onsdag, juni 27, 2007

Grønlændervending på våd vej


Efter morgenens succesoplevelse med øltapningen, havde jeg en aftale med min bror hos Lærernes Indkøbs Central i Herlev.

Han har lokket hele familie til at skillinge sammen til en kajak, som min svigerinde skal have i fødselsdagsgave.

Problemet er blot, at sådan en fætter er små fire meter lang og ikke lige en sag han kan skjule under dobbeltsengen indtil den skal overrækkes.

Altså skulle vi købe og hente den i Herlev og køre den til hans svigerfars lejlighed i Brøndbyøster for opbevaring indtil den store dag.

Som vist alle ved, har det regnet godt i dag. Hos LIC har man tilsyneladende så kneben lagerplads, at kajakker opbevares på taget af bygningen. En sur våd lagermand måtte have assistance til at fremskaffe det indkøbte fartøj, som naturligvis var drivende vådt, men dog ikke vandfyldt.

Derefter baksede min bror jeg i regnen en rum tid med at få stoppet den så langt ind i min Jeep og derefter bundt fast, at den ikke kunne skabe trafikaos.

Vi sneglede os gennem forstæderne, jeg kunne hverken bruge mit bakspejl eller min ene siderude og måtte krybe sammen for at se højre sidespejl, men vi nåede til Brøndbyøster uden problemer.

Problemer fik vi derimod, da vi forsøgte at mosle den op på 1. sal – den kunne simpelthen ikke komme om nok hjørner til, at den kunne komme ind gennem hoveddøren.

Nu var gode råd dyre, men vi er fiffige i vores familie, så det endte med at den blev halet op over balkonen ved hjælp af to sammenclipsede spændbånd. Da vi drivende våde hang halvt ud over selv samme balkon og baksede for at få vippet skuden over gelænderet fik vi et grineflip, men vi fik til sidst bjærget plimsolleren.

Mirakuløst ødelagde vi vist hverken balkon, underboens vinduer eller kajakken i processen.

Det bliver sjovt, når vi skal udføre tricket den anden vej.

Hun har eddermame bare at blive glad for den kajak.

Hvordan fanden virker en hævert?


Mit hjem lugter som et natværtshus lige før lukketid. På mit køkkenbord står 12 liter smuk ravgylden øl aftappet på flasker.

Og sjældent har jeg moret mig så godt med et stykke basalt lortearbejde.

Først skulle alle flasker jo vaskes, desinficeres, skylles og skoldes.

Så skulle en sukkerblanding koges. Så øllet tappes fra min store gærspand ned i mine flasker og så skulle de alle sammen have et skud sukker fra min engangssprøjte, som jeg endelig fik vristet fra et apotek i går.

På det brygkurset på Fuglebjerggård, hvor jeg deltog meddelte Per Kølster, sådan en passant, at tapningen jo foregår med en hævert.

I min naivitet forestillede jeg mig, at en hævert er sådan et stykke gummi/plastikslange de onde altid bruger i billige film til lige at stjæle benzin fra en intetanende bedsteborgers tank.

Derfor var jeg resolut i Animals ’R Us eller hvad nu de der kæmpe kæledyresbutikker hedder, hvor jeg fandt et fint grønt stykke slange til noget akvarium-værk.

Den virkede bare ikke. Jeg kunne selvfølgelig sagtens suge en mundfuld op, men derefter løb øllet ingen steder.

Nu var gode råd dyre. Jeg tog chancen og tappede øllet gennem den lille hane i bunden af gærspand. Den kunne jeg af gode grunde kun steriliserer ude fra, den skal nemlig afmonteres inde fra for den store rengøring.

Der er altså en risiko for, at alt mit øl går krakkemut pga bakterier fra hanen. Og derudover skal jeg hilse at sige, at det er svært at lege laboratorium i et almindeligt køkken og holde en ubrudt hygiejnekæde.

Respekt for gårdhusmødrene, som lavede drikkeligt øl til folkeholdet uden at slå dem ihjel med grumme bakteriestammer.

Hvordan smager mit øl så? Foreløbigt fantastisk – lige som jeg kan lide det med den kraftige, bitre smag af humle, som er India Pale Ale’ens særpræg.

Om fem-seks uger skal der være fest med stegt kød og koldt hjemmebryg, hvis ikke alt er rådnet for mig. Juhu.



mandag, juni 25, 2007

Pinga nærmest lykkelig


Min aftensmad blev dogme grillmad: Butterflied kylling, som et eller andet grevskab har fremelsket, gnedet let med olie tilsmagt med løvstikke, merian og rosmarin, salt og peber som blot en af to komponenter.

Som tilbør spiste jeg resten af forledendags japanske kartoffelsalat, som faktisk kun bliver bedre efter et par dage i køleskab.

Da jeg gik i gang med at udskære kyllingen, som fik 45 minutter under låg, ikke noget med inddirekte varme eller noget, det er Webers Smokey Joe for lille til, stillede Pinga sig på bagben mellem mig og køkkenskabet og udbrød et overraskende miaw.

Det er blot anden gang, at en af dem har vist interesse for min mad, så hun fik nogle stumper nygrillet kylling i en lille skål. Kyllingen blev fortæret i højt tempo, mens hende bror nippede til lidt tørfoder, og så spise hun også hans kylling.

Herligt.

The twillight zone


Man ved, man er i en helsekost butik, når det første man høre, når man træder ind, er: ....ja, og så stimulerer den lever og galde! Hvortil kunden svarer, det kan jo aldrig skade og langer en betragtelig sum over disken.

Nogle dage er verden mig så fremmed, at jeg lige så godt kunne være fra Hyperion, som fra Asserbo.

Sådan havde jeg det i dag, men jeg opdager det altid først, når jeg bevæger mig ud blandt mennesker og her begyndte mine advarselsklokker altså allerede at ringe i Helsinges førende – og eneste helsekostforretning – hvor jeg også kunne få en bjergkrystal på størrelse med en kolort til at hæmme strålerne fra min computer, hmmm...

Hvad jeg derimod ikke kunne få, var økologisk gær, faktisk var hun lidt mopset over, at jeg spurgte, som hun sagde, hun havde ingen friske varer.

Derefter gik det slag i slag. På min indkøbsseddel befandt sig også engangssprøjte, loppemiddel og flasker med patentpropper.

I Matas blev der hævet mere end et øjenbryn, da jeg bad om en engangssprøjte til 10 ml. Man lod sig hellere ikke formilde af mit: Ja, uden kanyle, til at dosere en sukkerblanding til hjemmebrygget øl.

Det var uklart hvad der var værst, at være narkoman eller ølbrygger. Meget bedre gik det ikke i dyrehandlen – Alt til Kæledyr – undtagen loppemiddel, altså.

Til gengæld havde isenkræmmeren nogle glasflasker med patentprop. Ganske vist nogle noget skravlede patentpropper.

Jeg forsøgte at spørge til om ekspedienten troede, at proppe kunne modstå et vist kulsyrepres nede fra. Hun anede ikke, hvad jeg mente, jeg forsøgte mig med: Hvis man nu hældte cola i, ville colaen så være flad efter et par timer eller stadig fuld af bobler?

Den ene mente ja, den anden nej og så var jeg lige vidt. Eneste anden mulighed vil være at købe seks af de gode øl fra Ølfabrikken med patentpropper, der kan modstå kulsyreudvikling og drikke dem alle sammen til i morgen.

Nok ikke en god idé, fordi jeg skal til afskedsreception for min chef.

Jeg tog chancen med isenkræmmerens flasker, det er kun 3 liter øl jeg mangler gode flasker til.

Sådan nogle dage er jeg ret overfølsom over for, hvad folk siger. Jeg bemærkede eksempelvis at en mand, der hang ved et bord uden for den lokale café, hele tre gange, fra forbipasserende, fik spørgsmålet:

Nå, du hygger dig nok rigtig!
Hvad søren betyder den sætning? Uanset, hvor trykket lægges får den godt nok en grim undertone af: Dovenlars, man alle smilede jovialt, da de ytrede sig.

Vel hjemkommet konstaterede jeg, at alt hvad der var i min indkøbspose var bacon, en lille pakke lakrids, en kylling og en bakke negerboller, men det er vel heller ikke så værst.

lørdag, juni 23, 2007

Imbiss


Jeg elsker ild – og ville ønske jeg skulle tilbringe denne aften i gode venners lag ved et stort bål på en strand med en flaske et eller andet styrkende som akkompagnement, for længe efter midnat at trille hjem gennem plantagens mørk, som jo blot antydningsvist er natsort på denne tid af året.

Men eftersom mit vækkeur vil mig noget klokken 4:20 i morgen tidlig, skulle jeg meget gerne sove, når bålet på stranden tændes.

Ærgerligt, for sankthans er en skøn aften, med en lille undertone af noget let melankolskt og vemodigt fordi lysbuen er toppet.

Nå, men jeg fik hellere ikke lige købt ind. Fandt dog et par frankfurtere i køleskabet og kreerede så en tallerken moderne imbiss: Pølser godt dynget til med hurtigrørt karryketchup og et lille bjerg japansk kartoffelsalat af nye kartofler, gulerødder, agurk og et bedaget rødløg.

Meget mættende og tilfredsstillende. Kunne godt have haft glæde af en kold hefe weissbier, men ikke når jeg skal tidligt op.

torsdag, juni 21, 2007

Hvad mon der sker, hvis man lader være?


Jeg deler en tyve meters bøgehæk med min nabo til den ene side, men det er kun omkring fem meter af den, der faktisk er tilgængelig fra min side.

Da jeg kom hjem sent i eftermiddags, kunne jeg godt se, at naboen havde været i gang med at klippe.

Mens jeg stod og ventede på, at kattene skulle komme ud af selv samme hæk – de har et hul bag skraldestativet, hvor de forsvinder ind, når de høre min bils motor – kom naboen ud og sagde: Ja, hækken skal jo klippes før Sankthans.

Hun sagde det så absolut, at jeg fornemmede, at det var en slags havemæssig lov og fløj ind og fik skiftet og fundet hæksaksen frem.

Katten nåede knapt at få mad og alverdens fugle, som sikkert bor i hækken, blev meget oprevet.

Så var det jeg kom til at tænke på, hvem siger, at hækken skal klippes før Sankthans og hvorfor egentligt?

Jeg har søgt lidt på nettet. Svarene er ikke entydige: Måske fordi det er det sidste store stykke havearbejde før højsommer og måske for at have arbejdet af vejen før høsten.

Men der er var sørme også kontrameldinger, nogle hække bliver pænere og tættere, hvis man venter og for fuglene ville det også være bedre om man ventede.

Og så er der haveforeninger, hvor det simpelthen står i vedtægterne.

Her har vi ikke engang en grundejerforening, så jeg kunne jo nok have skulket til aften, men min nabo virker kompetent på havesager, så nu er min hæk også klippet og der er to dage til Sankthans.

God sommersolhverv, nyd den korte nat.

onsdag, juni 20, 2007

Tung i rø....


Hvor ville jeg ønske, at jeg ikke altid skal minde mig selv om, at jeg får energi af at lave sjove ting og kun bliver drænet af de kedelige.

Jeg var lige på nippet til bare at smække rø... i lænestolen og nøjes med at leve livet via nettet.

Men så blev jeg heldigvis sulten.

Så den flade rugbrødsmad med frikadelle blev byttet ud med snyde Peking-and: Skiver af friskstegt andebryst i små hvedetortillas smurt med hoisin sauce og fyldt med tynd stænger agurk og forårsløg.

Jeg delte og ordnede også mine nyindkøbte jordbær, så en god portion fik den klassiske italienske behandling: De trak i +30 minutter i en blanding af 1spiseskefuld mørk balsamico og 1 spiseskefuld lys moscavadosukker. Ved serveringen fik de en knivspids frisk rosmarin meget fint hakket. Det smager henrivende.

Der er også blevet bagt en smule, så der er frisk til aftenteen og til madpakken i morgen.

Nu mangler jeg lige en aftenrunde i haven og så må kattedyrene gerne trække ind for natten.

tirsdag, juni 19, 2007

Ukrudt og gulvvask


Har ikke det store at rapportere fra dagen. Den stod på husmormartyrium både inde og ud- vask, støvsugning, gulvvask, græsslåning og den slags.

Og så kom jeg til at se Meyers program på tv.

Suk!

Nu lægger jeg mig ud med en masse: Ingen tvivl om at han har noget på hjertet og kan koge bukserne af de fleste andre tv-kokke, men hele tonen i programmerne mager mig i den grad imod.

Fra de lidt for skønne billeder til det dårlige skuespil: Dav Hans, dav Claus, har du noget til mig Hans, ja, her er en pose salt.

Der er noget dansk turistforenings propagandafilm 1971 over hele. Det kunne have været en fed serie, nu nøjes jeg med at læse hans opskrifter på nettet, tror jeg.

mandag, juni 18, 2007

Hilsen fra amerika


Pinga ledte mig på sporet af en pakke fra amerika, som var blevet leveret mens jeg var ude at handle i dag.

Værsgo et styk pingvin der skider små sukkerkugler, mens den danser rundt på stedet.

Kattene er i chok.

Frikadeller med jordbærsyltetøj


Min aftensmad var en visit i en anden bloggers barndom. Jeg forsøgte mig med Mariannes livret – tror jeg – eller i hvert fald måden, hvorpå hun synes frikadeller skal serveres.

Det var interessant, slet ikke dårligt – ganske i familie med den svenske tradition, hvor deres kötbullar serveres med syltetøj og danske favoritter som forloren hare og forloren mørbrad, hvor der også serveres sødt.

Men frikadeller med jordbærsyltetøj bliver aldrig min favorit. Og det hænger sammen med, at når jeg går i frikadellebarndommen, så kræver det: Rugbrød, kolde frikadeller og remolade.

Jeg har ganske enkelt ikke plads til to favoritmåder at spise frikadeller på.

Det skal dog siges, at min tallerken, som også rummede kogte nye kartofler, pandesovs, cole slaw og syltede agurker, satte en del flyvske tanker i gang.

Det er nok uden konkurrence den mest traditionelt danske aftensmad jeg har tilberedt i +25 år.

Indtil for en måned siden mente jeg mig jo helt ude af stand til at frembringe en spiselig frikadelle – thai krabbefrikadeller, græske oksefarsdeller, fiskefrikadeller you name it, men ikke den gode danske barndomsart.

Den lille forhindring er jeg nu ovre. Betyder det så, at jeg skal have mere traditionel mad? Tror det ikke – måske stegt flæsk og persillesovs, når sommeren går på hæld, bare en enkelt gang, tilberedt udendørs fordi stanken af stegt flæsk hænger i alt.

Men ellers tror jeg, jeg bliver ved mine semi-globaliserede løsninger – noget i karry, noget mexicansk, noget med stegte ris/nudler osv.

Og så det store fantastiske franske køkken, når jeg har lyst til at gøre mig umage.

(Håber ikke af et eller andet indfødsretsudvalg læser dette og fratager mig mit statsborgerskab)

Fælles interesser


Jeg er helt pjattet med sådan nogle vindting: Kulørt nylon, som kører rundt eller puster sig op i takt med blæsevejret.

Jeg er derfor flittig kunde hos Dragecity og det lader til, at jeg må have bestilt lidt nyt. Tilsyneladende deler Kasper nemlig min interesse.

Bedst som vi holdt siesta på terrassen, satte han i et tigerspring – det gør han nu også, bare han spotter en myre – og kastede sig frem.

Denne gang gik det så ud over min vindands paraply. Og så blev den ellers hærget midt på den afbrændte plæne.

Vi må have nyt legetøj.

søndag, juni 17, 2007

Gærkagetumpe


Jeg må konstatere, at jeg skal arbejde en del med at annamme vor store danske arv af gode gærkager.

For et stykke tid siden gik det galt, da jeg forsøgte mig med violbrød i stedet for rosenbrød. Det var ikke kun smagskombinationen der skred, selve brødet hævede ujævnt og hvælvet.

I dag forsøgte jeg mig med brunsviger og har nu et net lille franskbrød med en smule karamel på toppen.

Jeg vidste godt, at min ville blive anderledes med lys muscovadosukker i stedet for brun farin. En fynsk husmor ville også komme meget mere smør/farin på toppen end jeg.

Men igen hævede selve dejen ujævnt og derfor løb noget af sukkeret ned, så hjørnestykkerne har karamel på kanterne, men ikke ret meget på overflade.

Det smager skam udmærket, men så lidt af kage, at det er lige før en skive lammespegepølse ikke var af vejen.

Nå, learning by doing og man lærer mere af sine fiaskoer end af sine succeser.

Morgenens inspektion af, hvad drivhuset gemte, afslørede, at tomaterne ser ud til ingen overlast at have lidt. Chilierne er alle en smule forkomne og min agurk breder sig hastigt til siderne, men en del af de små agurker er regnet af.

Næste projekt bliver at få kapillærkasserne ind på terrassen – står lidt umotiveret på græsplænen. Og så tror jeg, jeg vil kigge mig om efter et mere solidt drivhus – et rigtigt et med andre ord ;)

lørdag, juni 16, 2007

Hvad regnen gjorde


En sær knagende, sukkende lyd sneg sig ind af havedøren.

I min pulled pork rus havde jeg overset, at mit drivhus jævnligt skulle have tømt opsamlet vand af plastikovertrækket.

Vægten blev for voldsom for de spinkle fittings, der holdt stængerne sammen og hele molevitten var segnet om.

Sandwichhunger

(Måtte skrive den overskrift, da det gik op for mig, at jeg aldrig har skrevet et ord med to h'er efter hinanden før)

Jeg har en veninde i USA, som sendte mig en mail i går og nævnte, at hun havde spist en pulled pork sandwich til frokost.

Det er min yndlingssandwich, men jo ikke sådan en man lige kan købe noget sted i nærheden.

Altså måtte jeg selv i gang. Det var ganske vist gråt vejr, da jeg kørte af sted for at handle og stadig gråt da jeg kom hjem og jeg er så den eneste i landet der ikke var klar over, at der var varslet voldsomt regnvejr.

Jeg fik blus på mine heat beads i grillstarteren og så kom vandet ellers. Og blev bare ved og ved samfulde to timer mit let marinerede stykke revelsben var i kuglegrill.


Marinaden var bare et improviseret miks af mynte, løvstikke, rosmarin og merian i olivenolie med hvidløg og chili. Stort set blot gnedet ind i kanterne, fordi der både er en ribbensside og en tynd svær på sådan et stykke. I USA er marinaden en videnskab i sig selv og pulled pork marinader sikkert omgæret med stor alvor.

Efter en time smed jeg en lille skålfuld vådt træflis på de hede kul. Ved ikke hvor jeg har den fra, men jeg har sådan en pose Jack Daniels Wood Chips.

Posen vil bilde mig ind, at der er tale om træflis fra de tønder Jack Daniels lagres i. Gætter på, at der nok er tale om høvlspåner med whiskyessens på.

Nå men efter to timer så revelsbenet lækkert ud og jeg var klar til at flå i kødet.

Med to gafler rev jeg kødet i stumper - det var så mørt, at det gik nemt og svinekød trevler jo altid, når det er godt stegt.

Derefter var det bare at tilsætte en lille sursød marinade kogt af lidt eddike, tomatpure, honning, cayenne, salt, peber og chilisovs. Og så var kødet klar.

Mens grillen havde været i gang bagte jeg en omgang boller til sandwichen. Sådan en blev smurt med lidt chilimajonæse, belagt med kødet og en smule cole slaw.

Efter små fire timers arbejde var frokosten klar.

fredag, juni 15, 2007

Stalddørssalg


Min daglige hjempendling fra storstaden til den store stilhed er et studie i kontraster. Jeg undgår sjældent hele to kødannelser på to forskellige motorveje, men nu har jeg både automatgear og aircondition, så jeg tager det som regel pænt og koger ikke over i roadrage.

Efter en times tid kan jeg som regel dreje fra en hovedvej ad den yndigste lille bitte vej, som snor sig naturskønt gennem landskabet og hele vejen op langs den østlige bred af Arresø.

Der er tale om en omvej, men det den koster mig i ekstra kilometer sparer den mig i kø-kørsel og irriterende medtrafikanter.

Et sted på ruten, har man de seneste par dage kunne købe jordbær. Jeg drejede ind i indkørslen steg ud, undrede mig måske en smule over, at bakkerne ikke bare var stillet frem og så en cigarkasse til behagelig selvbetjening.

Men man hører jo så meget, om velstandsdanskere,der gør sig til tyve for to bakker bær og måske også stryger mønterne i cigarkassen.

Man havde hørt mig dreje ind, ud af hoveddøren kom en pige på en 15-16 år.

- Jeg vil gerne have en bakke!
- En bakke?.....øh mener du et bur?

I min skumle fortid arbejdede jeg på en fabrik, hvor et bur var sådan en palle med sider af stålnet. Et bur kunne indeholde et par rummeter af et eller andet.

Det forekom mig en smule voldsomt, at forvente at jeg ville aftage den mængde jordbær.

- Nej, bare en enkelt bakke
- Det har jeg ikke
- Nå, og der kan ikke bare snuppes en enkelt bakke fra et bur, det er der nok ingen der opdager

Tøsen så noget forvirret ud, så pegede hun på et skilt bag mig.

- Altså det er marsvineunger, jeg har

Jeg havde i mellemtiden selv spottet skiltet og begyndte at grine

- De andre dage har der da stået jordbær på det skilt

Nu grinede hun også

- Ja, men der skal lige lidt sol til før de næste bliver rigtig gode

Og så drog jeg af, et godt grin rigere, uden marsvineunger.

onsdag, juni 13, 2007

Kartoflerne sukker af begejstring


Få genstande ser så desperate ud som havemøbler i regnvejr. Melder fra de nordlige egne, at det står ned i stænger.

Til min og havens udelte fornøjelse. Kattene er derimod mindre begejstrede. Pinga kan dog et trick med at snige sig af sted langs husets ydrevægge, så hun kun får våde poter, men ikke bliver gennemblødt.

Ikke så rasende meget andet at berette. Jeg knokler som et bæst, skal lige have skudt 50 timers arbejde af på fire dage og så have fri igen i weekenden og de to første dage af næste uge.

Har ikke ork til særlig fancy mad disse dage, hvor jeg arbejder og skal op klokken 3.15 – så det bliver mest til noget hurtigt med røræg og laks, japansk kartoffelsalat og hvad køleskabet ellers gemmer.

Og så er der vist jordbær nok til en lille skål smarties-is med bær ;)

mandag, juni 11, 2007

Parasoller udsolgt


Der er ikke en god kraftig markedsparasol at opdrive i Frederiksværk og opland. Jysks parasolafdeling ligner et tag selv bord på et rumænsk børnehjem.

Altså endte jeg med at købe verdens mest ynkelig pind med lidt stof i enden i Jem & Fix – fik dog gaflet en meget solid parasolfod, så når det nu begynder at regne på onsdag og hylderne igen bugner af store parasoller, mens gummistøvler er umulige at opdrive, så skal jeg ikke tænke på hvor jeg får sådan en fætter.

Det har været stygt for kattene i dag – Kasper har ligget inde på min seng hele dagen for nedtrukket persienne.

I går fik de to for første gang lov at være alene hjemme med fri adgang inde og ude. Jeg skulle til konfirmation klokken 14 og kunne ikke nænne af lukke dem inde. De kom dappende da jeg steg ud af bilen ved 22-tiden.

Det var en dejlig fest – dog ulidelig varm en overgang, fordi vi for en sikkerheds skyld var bænket i sådan en plastikpavillion i haven. Luften stod stille, der var som et drivhus og vi svedte og drak vand i store mængder.

Heldigvis var alle let påklædt – i denne del af familien er der tradition for, at man spiller langbold ved alle sammenkomster og derfor var det praktisk tøj, der var valgt af langt de fleste.

Det er en sjov tradition og jeg havde glemt, hvor underholdende et spil der er.

Det er jo noget mere taktisk end rundbold og fint at spille børn og voksne sammen. Det gjorde vi så en times tid til os gamle måtte give op og smide os i græsset med koldt vand.

søndag, juni 10, 2007

Flovt


Jeg bor 5 minutters cykeltur fra hvide klitter, fin sandstrand og Kattegats blå bølger. Derfor synes jeg faktisk det er flovt, at jeg ikke har været i vandet i år før i dag.

Der har været lidt forsøg - og jeg har soppet dybt - men ikke i og svømme.

I dag blev det så og det manglede også bare med den vand- og lufttemperatur. Det var pragtfuldt, men jeg forudser plumret og uhumsk vand, hvis det bliver endnu en kanonsommer.

Vandplanterne gror vildt og jeg mødte allerede fine store vandmænd.

lørdag, juni 09, 2007

Øllet blev min skæbne


I mit walk-in-closet står der en særlig spand.

Med 11,3 liter håndbryg.

Klokken kvart i ti i morges ringede Per Kølster fra Fuglebjerggård og fortalte mig, at der var udeblevet en kursist på hans kursus i ølbrygning, så hvis jeg skyndte mig...

Det gjorde jeg så.

Jeg gik dog glip af den allerførste del af bryggeprocessen. Min makker havde allerede knust malten og sat den store gryde med i alt otte kilo malt over i 21 liter 75 grader varmt vand til mæskning.

Det har været en fantastisk dag. Hr. Kølster er en medrivende fortæller og kan både sin gårds og hele landets landbrugsmæssige og ølmæssige historie.

Vi så hans maltloft, hans humlehave, hans bryggeri i det gamle hønsehus med pragtfulde, gigantiske, brune stentøjskrukker, som han havde købt for en slik fra en svensk essens-fabrik.

Der var total landidyl på gården – kattekillinger i en stor kurv og en ivrig yngstedatter, som forsøgte at afsætte dem til 200 kroner stykket – haven blomstrede og nyttehaven fik tænderne til at løbe i vand.

Vi fik selvfølgelig også mulighed for at småsmage nogle af hans bryg og kunne spise frokost på gårdspladsen, mens vores urt kogte.

Ikke overraskende var der 10 mænd og kun 2 kvinder på kurset: Den anden kvinde var der sammen med sin mand og det var ikke svært at se, hvem af de to, der havde interessen. Det havde han.

Sjovt egentligt, når nu det var landbokonerne der bryggede i gamle dag.

Men dengang var der næppe en nørdfaktor med sindrige beregninger af alkoholprocenter, målinger med Öchslemeter og religionskrige om gærtyper, humlearter og den rigtige maltkomposition.

Det var til gengæld forbløffende hårdt arbejde og jeg var taknemmelig for en tårnhøj og galant makker, som både kunne hælde vores mask i trillebøren og omhælde vores færdige bryg, da det blev delt i to spande for den videre proces, hjemme hos os selv.

Og jeg lover, at en gammel staldbygning med seks kraftige gasblus tændt og 30 liters kogekar i gang på hver hævede temperaturen en smule, så der blev svedt og bællet vand.

Dagen sluttede med en tur ned gennem haverne, ud forbi humlen til en flok stude, som begejstret åd mask og bærme.

Om to uger er mit bryg klar til at komme på flasker og få tilsat en smule sukker. Om seks uger sidder jeg i min have med min allerførste flaske kølig IPA – mit bryghus hedder selvfølgelig Asserbryg og jeg har god tid til at lave de helt rigtige etiketter.

fredag, juni 08, 2007

Aftenstemning


Solen er gået ned i en københavners høje træer.

Her dufter af skumring og der er blus på petroleumslamperne, som faktisk minder mig om min barndom.

Ikke at jeg er SÅ gammel. Men i den korte tid, hvor fjordrejer er bedst, sad vi ofte ude i petroleumslampens skær og pillede, til der ikke var flere rejer til skiver af franskbrød med tandsmør og hele herligheden forsigtigt stænket med citron og drysset med peber.

Denne aften hører nogen Celine Dion’s The Power of Love på repeat.

Her i familien kløer vi os og den der ikke har klør, har lige drukket nr. to øl fra Fuglebjerggaard.

Den medicinske bismag er der stadig. Det kan være Hr. Plums humle, men måske også det middel han vasker flasker i.

Så er det godt at skylle invortes med en Gaase Hvid fra Kongens Bryghus.

Som ekspedienten i SuperBest på Nærum Bytorv, som er omtrent det mest desperate indkøbssted jeg nogensinde har været i, sagde: Jeg troede det var noget med vin – når det hed gåse.

Det kunne jeg kun give hende ret i og se at komme hjem til den store ro – bortset fra Celine Dion.

Tak, lønmodtager-gud, for, at der er tre dag til jeg skal tilbage til min arbejdsplads, som er et gigantisk femetagers rum, hvor iltprocenten falder til 30 hver dag efter klokken 13 og vi alle bliver som en flok zombier, men forventes at præstere makismalt alligevel.

torsdag, juni 07, 2007

Vi har lopper


Jeg har de seneste par dage erhvervet mig nogle sære bid som bliver meget røde og kløende og Pinga klør sig og bider sig en smule.

Til morgen fandt jeg en mikroskopisk, men dog levende plet i min seng og så var diagnosen indlysende: Loppet.

Derfor har den stået på fransk vask hele aftenen efter grundig støvsugning.

Siden Pinga elsker at ligge i i nyvasket tøj, kører vaskesøjlen også i højeste gear og en stor flaske Frontline Vet spray er blevet indkøbt.

Jeg kan ikke nænne at skulle forsøge at vaske Pinga. Hun er stadig kun mådeligt tillidsfuld, det bliver svært nok at holde ende fast og giv hende et ordentligt pulver.

Hun var et miserabelt udseende lille dyr, da jeg hentede hende, efter et stort loppeangreb, som havde efterladt hende flejnskaldet og afpillet, som en lille fugleunge.

Sådan skal hun ikke se ud igen og så må hun hade mig for overgrebet med sprayflasken.

onsdag, juni 06, 2007

Bagekraft


Tjullahop der er smæk for skillingerne i Fru Plums mel fra Fuglebjerggård.

Ovenstående er udbyttet af mindre end 700 gram mel - og to af kanelbullarne er på mystisk vis forsvundet.

De smagte i øvrigt fantastisk, og om lidt skal der steges frikadeller.

Mine to nye bedste venner


Det der skulle have været et hurtigt ærinde i formiddags, for at købe et par dejfade og måske en parasol, blev noget af en udflugt.

Men nu er fadene i hus og i det ene hæver dej til kanelbullar og i det andet bagelsdej.

Køleskabet gemmer på frikadellefars.

Fadene fandt jeg til sidst i Birkerød Pottemageri, men det involverede blandt andet et længere ophold i bymidten, mens jeg ventede på at pottemageren ringede tilbage, så vi kunne aftale et rendezvous og nu håber jeg ikke jeg fornærmer en af byens sønner eller døtre: Sikke et livløst og mærkeligt sted, Birkerød.

Til sammenligning virker Helsinge næsten munter ;)

Nå men det lykkedes og det store blå fad var friskt fra ovnen i går, mens det lidt mindre grønne var en hyldevarer. Sjovt sted og fine lerting, som mindede mig om min barndoms jordbærskåle og en lille skål til min fars sild.

Parasol blev det derimod ikke til.

Enten er de for store, eller for grimme, eller uden mulighed for knæk eller sygeligt dyre.

Til gengæld var et af mine kikkesteder en planteskole eller et havecenter som det hedder i Nordsjælland, så nu har jeg tallerkensmækkere, en grøn peber, frø til kattegræs og kanelbasilikum og en 10 liters urtepotte til min sidste chili. Dens søskende, som har været i plantesæk de seneste to uger, er vokset den langt over kronbladene. Nu ser vi om den kan indhente dem i potten.

Og så tror jeg, jeg vil forsøge mig med noget rigtigt driveri – fra sådan en bakke chilimix vil jeg så kernerne og besværge chiliguden stå mig bi med helt fra grunden fremdrevne planter.

Mon ikke havebruget har en helgen, som jeg kan ophænge i drivhuset til hjælp?

tirsdag, juni 05, 2007

Downwind fra en Weber og årets første høst


Hvem skulle nu have troet, at sådan en grå og trist morgen kunne udvikle sig til en spektakulær sommerdag?

Der har helt sikkert været +25 grader på min terrasse hele dagen og ansigtshuden strammer en smule.

Jeg har bekæmpet pænhed systematisk ved at hækle lilla efter cyklamen og derpå lime og nu sand. Mit slumretæppe skal være helt uden hensyn til den gode smag og den højere æstetik.

Jeg har måtte sande, at blot tre ud af seks ting bliver til noget i mit grøntsagsbed: Jeg får kartofler, salat og løg, men nul gulerødder, nul rødbeder og nul sære bønner.

Jeg taget det i stiv havearm, for jeg har høstet salat – pluksalat og ruccola iblandet lidt græs og mælkebøtte, men meget tilfredsstillende. Det vender jeg tilbage til om lidt.

Ud over morgenens tur rundt i nabolaget har jeg også bevæget mig i en smule større cirkel, nemlig til Camilla Plums gårdbutik på Fuglebjerggård. Jeg var faktisk overrasket over, at hun selv ekspederede for hold fast, hvor skulle hun lige løse mange amatør-gartneres problemer i en ruf.

Jeg var kommet efter et dejfad, sådan havde hun ikke – i hvert fald ikke det jeg har drømt om. I steder købte jeg to af mandens øl, en pose af gårdens hvedemel og en meget lille dåse Kusmi te.

Det sidste er beviset på, at selv en forbenet benægte som jeg, kan påvirkes. Dybest set synes jeg, at te er farvet varmt vand, men man læser jo lidt her og der og nok er jeg trættekær, men ikke dumstædig. Earl Gray er ok – og denne lugter bergamotte god – kunne lægge en god bund til en tæt parfait, hvis ikke ismaskinen var forsvundet med min fortid.

Så blev det tid for blus på grillen og det røg som en mindre brand i et petroleumslager, men bar heldigvis bort fra nærmeste nabo og mig ved havebordet, som overvågede flammerne og forsøgte at skelne sand fra lime.

En mørbrad marineret i olie, tamari, hvidløg, ingefær, honning og peber røg på risten efterfulgt af lidt nye forkogte kartofler på spyd, en kvartet af asparges omviklet en skive bacon og lige før stegetermometeret bippede en skive af mit lidt undersaltede brød fra i går.

Dertil salat af det jeg fangede i bedet, smuldret gedefeta og små fine ærter svagt overrislet med olivenolie og limesaft foruden et vred peber.

Dertil lidt øl – blandt andet 33. bryg RavGylden fra Fuglebjerggård. Den har en..interessant smag..men jeg er tilbøjelig til at give den lidt snor, han har selv dyrket byg og humle. Hvis jeg skal være flink – og den vinder ved, hver slurk – så er vi ude i en let medicinsk smag – jod, som god rødvin fra Graves.

Nu indtages fem grillede jordbær med tre marshmellows som har snuset til varmen og savlet kraftigt på grillen. På med låget og den tid, den sorg.

Kapløb med egern


Fra morgenstunden hørte jeg kraftige vrinsk fra min gamle ven jernhesten, og det viste sig, at alt hvad den trængte til, var en fugtig klud, lidt luft og lov til at trille igen.

Så jeg tog hul på dagen med en køretur under mørke skyer, men I behagelig temperatur og med et velsignet fravær af vind.

Jeg var et smut ud ad lejets paradevej, som går gennem et område med de fantastiske københavner-sommervillaer fra dengang sagføreren, apotekeren og grossereren flyttede på landet, når byen blev for trang og stanken for ram.

Jeg soppede til langt over knæene, men jeg var ikke rigtig i. Det er lidt kyllinge-agtigt, at jeg ikke har været I år.

Hjemturen gik gennem plantagen, hvor jeg kørte om kap med det smukkeste egern, som så ud til at nyde det. Jeg blev taberdømt,da dyret forsvandt op I et grantræ og jeg ikke kunne følge efter.

Trillede I stedet hjem til kaffe fra udeblusset og en lille skål friske jordbær spist med den sølvske jeg fik I dåbsgave af min fars bedste ven, som jeg ingen erindring har om.

Han forsvandt sporløst få måneder efter min dåb, men det er en anden historie.

mandag, juni 04, 2007

En flue i min kaffe og seriemordere i sofaen


Nogen nem dag har det ikke været ;)

Jeg var sekunder fra at overse den meget døde flue i min mælkekande, just som der skulle skummes til morgenkaffen.

Dernæst er det åbenbart, at kattene har fundet en redefuld småfugle. Fire små lig er blevet præsenteret for mig.

Efter nummer to fik jeg nok og lukkede husets døre, så der ikke også skulle spredes fjer over alt.

Jeg synes det er for meget. Jeg er ikke så sentimental, at jeg tror, at der nu er en lille fuglefamilie i dyb sorg et sted. Men jeg er heller ikke så arrogant, at jeg tror, at resterne af fuglefamilien er helt upåvirket.

Jeg ved, det er naturens orden. Men jo ikke helt. Jeg må tage på mig, at kattene er i så god foderstand, at myrderiet ikke er andet end sport for dem.

På den anden side er der vel en ung fugl et sted, som til næste kuld unger forhåbentlig nu er blevet klog nok til at vælge et bedre sted at bygge rede.

Optændt af al den naturlighed – og heftig læsning af Camilla Plums Et ordentlig brød – begav jeg mig til provismetropolen 20 kilometer bort på jagt efter en helsekostbutik.

Fandt Klidmosteren – lidt humor har nogen i biksen altså – selv om stemningen derinde var som til generalforsamlingen i en større dansk bank.

Jeg fandt mine to pakker økologisk gær – en noget anden farve og duft end den fra spritfabrikkerne - og en pose biodynamisk hvedemel og en pose biodynamisk emmermel.

Og nu har jeg brød på vej. Bliver nok først bageklar i morgen.

Inspireret af ovenstående impulskøb – kartoffelvanterne – står menuen på Janssons fristelse, som er en af mine favorit sommerretter – især med lidt cole slaw til.

Det kom jeg på en gang da jeg savnede min mormors allestedsnærværende råkost, men faktisk syntes at revet gulerod var lidt for tamt op mod ansjos. Cole slaw med lidt bid og sød-syrlighed er rigtigt godt til ansjos-fløden.

søndag, juni 03, 2007

Hemmelig passion

Camilla Plum og hendes haveprogrammer var rigtigt interessante og fine at kigge på, men for mig er Frilandshaven bare favoritten , og det jeg vil holde mig vågen til.

Jeg synes de to værter er såååå gode til det, de henholdsvis er gode til og årets tema om nordiske råvare, er noget der kan få mig helt op at ringe i henkastet hysteri.

Så ved I det , men sig det ikke til nogen ;)

fredag, juni 01, 2007

Garnets vogter


I dag var bare for dejlig til noget som helst andet, end at gøre, hvad der passede mig.

Det blev, i ikke-kronologisk rækkefølge, til:

  • Ny runde bagels bagt
  • Hæklet – meget – lægger bare tyndt bomuldsgarn dobbelt
  • Leget med katte
  • Opfundet, bagt og vendt tommelfingrene nedad for violbrødet, i mangel af rosenvand til rosenbrød.
  • Lavet pomfritter af tre nye kartofler – ægte i hed olie
  • Lavet burger af ungkvæg fra Irma, som fik en tur i Magimix'en med chili, løg og æg
  • Læst
  • Slået græs
  • Tullet i drivhuset
  • Klippet kanter
  • Forsøgt ophæng af rullegardin i soveværelset, men mangler to klodser
  • Påklistret min bil bizart skilt fra Skat, hvoraf det fremgår, at jeg har ret til at køre i den. Antager det falder af i første regnbyge, så får jeg en bøde på 500 800 kroner og lægger sag an mod den danske stat.
  • Kæmpet med Kasper om garnet i brødkurven