Stalddørssalg

Min daglige hjempendling fra storstaden til den store stilhed er et studie i kontraster. Jeg undgår sjældent hele to kødannelser på to forskellige motorveje, men nu har jeg både automatgear og aircondition, så jeg tager det som regel pænt og koger ikke over i roadrage.

Efter en times tid kan jeg som regel dreje fra en hovedvej ad den yndigste lille bitte vej, som snor sig naturskønt gennem landskabet og hele vejen op langs den østlige bred af Arresø.

Der er tale om en omvej, men det den koster mig i ekstra kilometer sparer den mig i kø-kørsel og irriterende medtrafikanter.

Et sted på ruten, har man de seneste par dage kunne købe jordbær. Jeg drejede ind i indkørslen steg ud, undrede mig måske en smule over, at bakkerne ikke bare var stillet frem og så en cigarkasse til behagelig selvbetjening.

Men man hører jo så meget, om velstandsdanskere,der gør sig til tyve for to bakker bær og måske også stryger mønterne i cigarkassen.

Man havde hørt mig dreje ind, ud af hoveddøren kom en pige på en 15-16 år.

- Jeg vil gerne have en bakke!
- En bakke?.....øh mener du et bur?

I min skumle fortid arbejdede jeg på en fabrik, hvor et bur var sådan en palle med sider af stålnet. Et bur kunne indeholde et par rummeter af et eller andet.

Det forekom mig en smule voldsomt, at forvente at jeg ville aftage den mængde jordbær.

- Nej, bare en enkelt bakke
- Det har jeg ikke
- Nå, og der kan ikke bare snuppes en enkelt bakke fra et bur, det er der nok ingen der opdager

Tøsen så noget forvirret ud, så pegede hun på et skilt bag mig.

- Altså det er marsvineunger, jeg har

Jeg havde i mellemtiden selv spottet skiltet og begyndte at grine

- De andre dage har der da stået jordbær på det skilt

Nu grinede hun også

- Ja, men der skal lige lidt sol til før de næste bliver rigtig gode

Og så drog jeg af, et godt grin rigere, uden marsvineunger.