søndag, maj 31, 2009

Pinsens sol


Det er hårdt at være rødhåret og heller ikke helt let at være gråpelset, når temometeret viser 26 grader allerede ved middagstid.

Jeg må kryber i ly indendøre. Ikke mindst fordi jeg fik rigelig sol i går, da jeg var til housewarming-brunch hos gode venner i Nivå. Solen bagte ned over os og min ene kind ligner en postkasse.

Pinga har fundet det perfekte sted - intet kan falde hende i ryggen, solen har passeret og en mild brise stryger hen over hendes ryg.

Kasper er mere rådvild, vandrer hvileløst om. Lægger sig under en fodskammel, under bordet, inde i drivhuset.

Han vil være, hvor vi er, men der er ingen helt svale steder, så hvis han er klog snupper han middagsluren på det sædvanlige sted: I min seng.

Og der kommer vist mere af det samme i morgen. Sikke en pinse, som ellers ofte er både kold, våd og overskyet. Jeg husker mere end en udflugt efter dansende pinsesol, hvor alt hvad man længtes efter var noget varmt at drikke og tørt tøj.

lørdag, maj 23, 2009

Konkurrence ved skålen

Det er ikke noget at sige til, at Wotan er fuldstændigt udmattet.

Han har nemlig fået kokurrence ved madskålen.

Naboens Sofus - formerly know as Pussi - har selvfølgelig altid været en konkurrent, men nu er der dukket tre flere op.

En er en meget sulten, ret stor, sort killing med kuglerundt hoved og nervøse trækninger.

De to andre er en allike og en husskade.

Killingen skræmmer Wotan nemt væk, men de to store fugle forvirrer og irriterer ham.

De sidder på taget af mine skure og råber af ham og så går han til sidst for at genvinde sin værdighed.

Fuglene er meget glade for de dyre piller fra dyrlægen - de er nok også nemmere at flygte med i næbbet end en klat pussiblæver.

Billedet af den udmattede Wotan tog jeg i går, hvor han lå lige uden for min havedør og sove i den times tid hvor Kasper og Pinga vanen tro får sig en lur, indendøre, i dyner.

Der var sol, ingen fugle var efter hans mad og frem for alt slap han for at høre på Kasper som stadig skriger som en tøs, når han antræffer Wotan på sit habitat.

Oh the life of a vildkat.

onsdag, maj 20, 2009

Sodavand laver man da selv


Sådan noget sprudelwasser med en eller anden slags smag kan jeg godt lide. Og så er det jo oplagt at lave det selv en gang imellem.

I dag lavede jeg en fin rabarber-citron-timian sodavand af rabarber, citronsaft, sukker, timian og vand kogt sammen til en stærk sirup. Når så trangen til bobler ramme, er det bare at tilsætte is og apollinaris.

Nu jeg var i gang lavede jeg også min egen ginger-ale - eller noget på det lav - ved at rive et ordentligt øre ingefær og koge det med sukker og frisk mynte.

Og så er der noget om, at man kan lave sin egen tonicvand - det må jeg prøve, når jeg får fundet ud af, hvordan jeg fremskaffer kinabark, hvorfra tonicens mest berømte ingrediens, kininen, stammer fra.

lørdag, maj 16, 2009

Thi søbemad jeg spiser gerne*


Når vejret slå om fra dur til mol og brændeovnen er en millimeter fra at blive genindviet, så skal der varm og duelig kost til.

Jeg kan rigtig godt lide suppe og den amerikanske New England clam chowder har været en favorit, siden jeg smagte den i Seattle (jeps, så langt fra New England man næsten kan komme) i 1977.

Heldigvis har den lokale Irma udsalg af kammuslinger, så det var ikke vanskeligt at sætte i værk.

En bagekartoffel blev snittet i små tern, et lille rødløg fik samme skæbne og fire skiver tynd, italiensk pancetta - altså bacon - blev også skåret i småstykker.

Baconen blev ristet, derefter fik løgene en omgang i fedtet.

I den endelige gryde lavede jeg en lille opbagning af to spiseskefulde smør og en spiseskefuld mel. Den blev rørt blank og smuk på en halv liter fiskebuillon og vædsken fra de optøede kammuslinger. Så tilsatte jeg 1,5 cl piskefløde, kartofler og løg og lod det småkoge i 13 minutter.

Derefter tilsmagte jeg med peber, chili, engelsk sovs og en anelse salt. Bacon og kammuslinger blev så kogt med i yderligere 7 minutter.

Så var det bare at hælde i skål, med et drys blomstrende purløg over og et par skiver friskbagt majsbrød til og nyde til varmen nåede helt ned i de kolde tæer.

Der er til en god frokost til en i portionen - og en lille kop til overs til nem aftensmad.

*en let omskrivning af digtet "Historien om den kræsne Mads" fra "Den Store Bastian."

fredag, maj 15, 2009

De unge verbers lidelser


Det har været nogle drøje arbejdsdage. Endnu en gang er enhver arbejdsgang blevet kastet optimistiskt op i luften af chefen og forventet grebet af nogen. Det er ikke helt lykkedes.

Men da jeg kørte hjem, kunne jeg glæde mig til en weekend og over vejret, som indbød til lidt havehygge med Kasper, og så P1's mærkelige sprogprogam Sproglaboratoriet med Christoffer Emil Bruun.

I dag var lytterne i sprogskole med substantiverne, om hvilke Inger Christensen har skrevet:

"Alle substantiver er meget ensomme. De er som krystaller, der lukker sig om hver sin stump af vores kendskab til verden."
Og så tænkte jeg, at det var alligevel værre end de unge verbers lidelser, som jeg har forvoldt de seneste dage.

Og så er der jo i øvrigt Malkokonkurrence - lidt om et øjeblik på DR2 og hele aftenen i morgen.

tirsdag, maj 12, 2009

Livstegn


Jeg er ikke god til at spise ikke så meget til morgenmad, men jeg kom lidt sent op og skulle have tømrer på besøg.

Syntes det ville være lidt synd for ham, hvis jeg stod og lavede æg og sager for snuden af ham, så jeg valgte den lette løsning.

Ristet italiensk brød med koldt smør og jordbærsyltetøj sendte mig prompe mere end 30 år tilbage i tiden til min første rejse til Paris, hvor jeg fandt morgencompletens baguette med smør og marmelade foruden endeløse mængder café au lait super sofistikeret.

Jeg husker det fine lille bord jeg sad ved, og tjeneren, som var forbi et par gange med mere brød og mere varm mælk til kaffen, jeg kunne være blevet siddende der hele dagen med en bog og en notesblok.

Det kunne jeg også næsten i morges i solen, mens tømmeren rettede op på skaderne fra indbrudstyvenes koben i min vindueskarm.

Alt er nu stort set som det var før - i går købte jeg det dejlige Lumix DMC FX55. Det er jeg nu ved at skyde ind med dejlige nærbilleder af katte, køkkenhave og kartoffelbed.