tirsdag, maj 12, 2009

Livstegn


Jeg er ikke god til at spise ikke så meget til morgenmad, men jeg kom lidt sent op og skulle have tømrer på besøg.

Syntes det ville være lidt synd for ham, hvis jeg stod og lavede æg og sager for snuden af ham, så jeg valgte den lette løsning.

Ristet italiensk brød med koldt smør og jordbærsyltetøj sendte mig prompe mere end 30 år tilbage i tiden til min første rejse til Paris, hvor jeg fandt morgencompletens baguette med smør og marmelade foruden endeløse mængder café au lait super sofistikeret.

Jeg husker det fine lille bord jeg sad ved, og tjeneren, som var forbi et par gange med mere brød og mere varm mælk til kaffen, jeg kunne være blevet siddende der hele dagen med en bog og en notesblok.

Det kunne jeg også næsten i morges i solen, mens tømmeren rettede op på skaderne fra indbrudstyvenes koben i min vindueskarm.

Alt er nu stort set som det var før - i går købte jeg det dejlige Lumix DMC FX55. Det er jeg nu ved at skyde ind med dejlige nærbilleder af katte, køkkenhave og kartoffelbed.

4 kommentarer:

Dorthe Svane sagde ...

Godt at se, at du er i live:) Var blevet helt bekymret efter at have været forbi din blog en del gange.
Venlig hilsen
Dorthe

Lene sagde ...

Sjovt som mad også kan sætte gang i minderne :-)

Marianne's mening sagde ...

Tillykke med kameraet :0)

Mad kan godt vække minder. Gode minder. :0)

Zette sagde ...

Godt at høre nyt, husejer. Så kan vi glæde os til en masse fine billeder?