mandag, december 31, 2007

Årsregnskab




Madame har inspireret mange til at skrive en status over 2007. Det vil jeg også gøre. Min egen lille nytårstale ;)

2007 er det første hele år, jeg har boet i mit lille røde hus. Det har været en fornøjelse hver eneste dag, og beslutningen om at forlade byen og drage op til den store stilhed, den gode ro og den smukke natur ligger højt oppe på min top fem over gode livsbeslutninger.

Det ville jeg også have skrevet en af mellemjulens tunge grå dage. Men på en dag som i dag, hvor solen skinner, hvor nattens frost har nappet i plænen og kattene ser uldne og glade ud i kulden, ville det være næsten umuligt at have en anden mening.

Mit første hele år som haveejer, må siges at have været en blandet oplevelse, mit øve-drivhus gav op, før det rigtigt fik stået sin prøve, men der kom da kartofler, chili, tomat og krydderurter op af min jord – og jeg har ikke mistet modet.

Kattene er en af 2007s gaver. To forhutlede dyr udforskede første gang deres nye hus en februardag.

Pinga lignede en vandrotte efter et tropisk regnskyl – tynd, halvskaldet, halen hængende og ikke meget gnist i øjnene. Nu er hun husets lille dronning – fører sig frem med høj haleføring og en smuk, tyk grå pels. Lidt sul er der også kommet på hende.

Tumlingen Kasper var meget forskræmt, men ellers i meget bedre fysisk form end sin søster. Nu er han en mild og kærlig basse, som elsker at ligge inde – når han ikke lige forsvinder i seks dage – og elsker at få nusset øre.

Som mange andre må jeg overgive mig til blogverdenes forunderlig evne til at bringe mennesker i forbindelse med hinanden, som ellers aldrig ville mødes eller opnå kontakt.

Jeg vidste det godt. Jeg har før været del af elektroniske fællesskaber, hvor jeg har knyttet dybe og vigtige bånd til andre.

Men det er vist første gang, at tillægsgevinsten til jer dejlige mennesker, jeg har mødt i både den virkelige og den virtuelle verden, har været den befriende følelse af at kunne skrive om lige, hvad jeg har lyst til, når jeg har lyst til det, og lade være, når jeg ikke har. Det er næsten terapi.

Så er jeg jo på rekordtid gået hen og blevet en håndarbejdstosse. Det er sgu sjovt – jeg anede ikke, at det kunne være så forrygende at skabe noget fysisk/praktisk.

På arbejdsfronten har 2007 været at anno horribillis og intet tyder på, at 2008 bliver anderledes. Men det kan ikke nytte at blive ved at brokke sig – om snart må jeg sætte mig ned, og kigge mig selv dybt i øjnene og finde ud af, om jeg skal kaste mig ud i noget andet.

Heldigvis har jeg 14 ugers fri fra slutningen af februar. Tid, som jeg blandt andet vil bruge til at beslutte, om 18 år er nok at give det samme firma, når det er holdt op med at give noget som helst tilbage.

Det er mit indtryk, at det eneste, der gennem de sidste par år har afholdt op til 90 procent af de ansatte fra at forlade huset, er et enestående kreativt og kollegialt miljø – et miljø som fungerer på trods.

Så mangler jeg bare hilsnerne til Færøerne, Grønland og søens folk og vinker samtidig til Sverige, New York og Berlin, som er de steder jeg har udforsket lidt nærmere i 2007.

Berlin er helt sikkert også på 2008’s liste over rejsemål, sammen med Houston i Texas, hvor jeg skal på efteruddannelse – hvad det derudover bliver til ved jeg ikke. Min plan om besøg hos pingvinerne kan ikke realiseres denne gang. Min sabbat ligger for sent på den antarktiske sæson.

Jeg har andre urealiserede planer, der skal overføres til det nye år: Pingvintinknapper, kajakdrømmen og drømmen om et drivhus. Der er noget at give sig til.

Tak for det gamle år, gode mennesker, og godt nytår

Grøn, grøn suppe - og fornemt raketvejr


Siden 1996 har jeg fejret nytår med de samme to mennesker. Dengang var vi fire og nu er vi fem, sådan har vores livsomstændigheder ændret sig i løbet af årene.

Vi samarbejder altid om en klassisk femretters fransk menu.

Mine opgaver i år har været at lave forretten og skaffe ostene - foruden kransekage, servietter og at have champagnereserver med.

Suppe'n har jeg lige lavet: Den fantastiske Potage Saint Germaine - eller grønærtesuppe på godt dansk.

Den er altid et hit - smuk som en bøgeskov om foråret og med den milde smag af gode grøntsager tilsat et sprødt bacondrys, en klat cremet yogurt og et skvæt champagne.

Festligt og fornøjeligt.

Og det bedste er, at den er næsten latterlig nem at lave. Du kan nå det endnu:

Hak den hvide del af tre medium store porrer og et fed hvidløg, sauter det i fem minutter i lidt smør, smagssæt med salt, peber og en knivspids sukker.

Efter de fem minutter tilsætter du en pæn stor håndfuld hakket romaine-salat og 250 g frosne grønne ærter. Dertil halvanden liter god kyllinge- eller kalvefond.

Kog i 5 minuttter. Put hele baduljen i en blender af et par omgange og så er du færdig.

Hvis du synes smagen er for mild, så kan de justeres en smule med engelsk sovs, peber og evt. grøn tabasco, men vær forsigtig, det skal være en mild suppe.

Når den skal serveres varmes den op til lige under kogepunktet. Det ristede bacon, yogurten og champagnen drysses over/hældes i, når der er øst op i dybe tallerkner.

Og så skal der selvfølgelig serveres champagne til - og evt en yndig lille brioche eller andet godt brød.

Resten af dagens menu hedder: Østers og champagne til dronningens nytårstale. Foie gras med salat og kompot efter suppen, oksemørbrad med pommes Anna og salat, tre gode oste (Stilton, gede gouda og blå Bella Donna) chokolade.

Og så plejer vi at have travlt for at nå årsskiftet - de to sidste i selskabet er nemlig 7 og 5 år og elsker lange måltider og at alt er pyntet og vi spiser fint, men lige pludselig går de død, og så skal de have dessert og puttes.

Det bliver - som altid - en herlig aften. I en sidebygning til et midtsjællandsk gods langt fra bylys - hvor himlen er det bedste lærred til andres raketter og krudt.

Jeg elsker at se på det, men gider ikke skyde af selv.

lørdag, december 29, 2007

Miav miav citron


Dejlige dage i Sverige gik lige over i travle arbejdsdage og sådan en venter også i morgen.

Vi havde en god andenjul, bortset fra at min bror og hans familie alle var ramt af vekslende grader af maveonder.

Det lykkedes os dog at få gået en klassiske søtur, hvor alle panoramaer fra Kerstin Ekmans Hændelser ved Vand folder sig naturtro ud.

Jeg vil altid være mere til åbne vidder og havudsigt - sort vand og mørke skove anslår min sjæl i mol - men smukt kan det være for en kort visit selv en tung decemberdag.

Der sker som altid spændende ting i blogverdenen i disse dage: Madame gør status over året - og får nogle af os til at rødme af glæde. Den leg leger jeg gerne men nok først i morgen.

Ellas katte forundres over kattesnak fra computeren.

Det skulle mine da ikke snydes for. Resultatet ses øverst.

onsdag, december 26, 2007

Dagene derpå


Juleaften hos min bonusMor var en dejlig oplevelse med gode mennesker, god mad, gode gaver og en efterhånden legendarisk tur gennem hele huset til Nu er det jul igen.

Der er mange små rum i huset, hvor syv dansende mennesker bliver filtret ind i hinanden, når kæden først skal ind og siden ud.

Vi synger, så englene holder sig for ørene, men hver fugle sjunge som bekendt med sit næb.

Juledag havde jeg besøg af en veninde, som i år på grund af sine arbejdstider ikke har kunnet være hos familien i julen.

Vi spiste en god frokost, smagte blandt andet mit smølfesaft - hindbær, sukker, vanilje i vodka - drak et par Asserbryg og gik en tur gennem den nærliggende plantage før der var te, småkager og siden ost foran brændeovnen.

Tidligt i morges stod hun op og kørte på job i København. Senere i dag kører jeg til Sverige og holder jul med min bror og hans familie. Vi skal vist have bålmad i aftenskumringen og øl og gode sager.

Det bedste ved julen er altså, at den varer så længe!

søndag, december 23, 2007

Fra alle os, til alle jer



I morgen klokken ultratidlig køre jeg på arbejde og derfra lige til juleaften hos min bonusMor.

Der bliver med andre ord ikke nogen bedre lejlighed til at ønske alle en god og glædelig jul.

Håber alle sind bliver fyldt med glæde, at alle maver bliver fyldt med god mad, at der bliver sunget og danset om træer og/eller gennem alle stuer.

lørdag, december 22, 2007

Spa und bward......


I marts for år tilbage tilbragte jeg nogle pragtfulde dage på Victoria-Jungfrau Grand Hotel und Spa i Interlaken i Schweiz.

Hotellet er fantastisk og spa- og wellnessafdelingen uovertruffen.

Især var jeg vild med kæmpepoolen, hvorfra der var mulighed for at svømme ud i en stor udendørs Jaccuzzi, hvor man kunne sidde lunt og godt i snevejr og solskin og kigge op på de omkringliggende bjerge. Vandet og ens ånde dampede mens håret frøs til is. Stort.

Fra Interlaken går der tog op til Jungfraujoch og op til James Bond-bjerget Schilthorn, hvor On Her Majesty’s Secret Service blev optaget.

Jeg står ikke på ski, slet ikke stejlt ned ad bakke, men jeg nød turen op til Jungfraujoch forbi og gennem Eiger.

Hotellet har desuden en fantastisk gourmetrestaurant, så dagene gik med udflugter, svømning, spisning og at traske op og ned ad hovedgaden og kikke på kukure.

Med hjem havde jeg nogle gode spaprodukter. Til aften tænkte jeg, at det kunne gøre godt med et langt varmt brusebad og så en omgang kropsolie fra Victoria-Jungfrau.

Til oplysning var jeg i Interlaken i 2005.

Kropsolie kan blive harsk. Ret harsk. Når den samtidig er citrusinfuseret, så lugter jeg nu som en meget stor urinalkugle.

Kattene vil ikke kendes ved mig, det vil jeg faktisk heller ikke selv, og brusebad nr. to har kun antydningsvist hjulpet.

Godt det først er juleaften i overmorgen ;)

fredag, december 21, 2007

Den længste nat kan bare komme an


Så bliver nætterne ikke længere og kun en enkelt dag kortere. Vintersolhverv er i morgen kort før daggry.

Jeg har nu småkager nok til flere hedenske fester og julen med. Jeg har bagt som mit forråd huede mig: Marcipansmåkager, pebermyntechokoladesmåkager og småkager med pinjekerner, rosmarin og citronskal.

Alle tre på et mørdejsgrundlag. Nogle af dem som hjerter, nogle som stjerner, nogle sære svampe og klassiske plæskener.

Jeg ejer desværre, hverken en hest eller en pingvin at stikke ud med, men kagerne er gode.

De dufter og de smager.

Hvad postkassen gemte


Der lå en pakke og ventede på mig i postkassen, da jeg kom hjem fra indkøb af de sidste julegaver - designerunderbukser til mine nevøer.

Pakken var fra Marianne, Søde og Sure Mis og det er guf til hele husstanden foruden et rigtigt sødt julekort fra New York. Tænk at hun har taget Twizzlers - mit yndlingsslik - med hjem hele vejen fra USA til mig og kunnet lade være at spise det ;)

Tusind tak til jer alle tre - fra os alle tre!

torsdag, december 20, 2007

Plastiktræ og penicillin


Kaspers og mit besøg hos dyrlægen når ikke Madame og Monsieurs dyrlægebesøg til anklerne.

Katten tissede dog på lægens bord, men først efter at han - altså lægen - havde masseret hans - altså Kaspers - blære i flere minutter. Dyret skal have penicillin for en begyndende lungebetændelse og en mulig blærebetændelse. Jeg agter at benytte Monsieurs manual udi katte pillegivning.

Derudover er der nu kommet blus på det indendørs plastikjuletræ. Det ser ganske livagtigt ud, træet, stikker som normalt, men drysser ikke. Der er både glaskugler og julebukke på, foruden piberensernisser og en flagranke.

Min barndoms juletræ lever kun i erindringen. Og kunne være dette træs tvilling.

Når jeg ikke kan få det sådan, så lader jeg mig styre af min begejstring for farvet lys - den har jeg haft, siden jeg så min barndomsvenindes juletræ med en farvet lyskæde på. (Det var i starten af 70'erne, hvor den slags ikke var at købe i butikkerne, kæden var importeret og udstyret med en omformer på størrelse med H.C. Ørstedsværket som brumme og sitrede)

Lyset var så smukt, så smukt, synes jeg, dårlig smag, hvæsede min mor, billigt og nouveau richet.

Min far forsøgt at forklare os unger, at det var fordi min barndomsvenindes mor var fra England, hvor skikke og traditioner var anderledes.

Jeg syntes bare, det var flot.

Dæmoner og mere ventetid

Ham Kasper er glad og træt og kælen og sulten, men han hoster også, så om lidt skal vi forbi dyrlægen. Hellere få ham tjækket ud nu end vente til det bliver helligdag og dyrt og besværligt.

I ventetiden har jeg taget en test på Det Gyldne Kompas' hjemmeside, hvor min dæmon er blevet bestemt. I dette univers er dæmonen en beskytter, der er hos mig altid.

Noget af et ekstra husdyr jeg er blevet belemret med ;)

onsdag, december 19, 2007

Maskesymfoni og den strikkende Jomfru Maria


De seneste dages trælse ventetid er gået med at strikke.

Jeg havde jo egentlig tænkt at strikke mine mosler-vanter om i mere velegnet garn. Noget med lidt elasticitet, så de ikke ville blive så bulet, men det var alligevel for lamt, synes jeg.

I stedet forelskede jeg mig i nogle andre vanter - Anemoi mitts.

Og dem er jeg så gået i gang med. Det er i sandhed en udfordring. Jeg anede ikke, at der var mere end en måde at slå masker op på, nu kan jeg to.

Jeg anede heller ikke, at nogle mønstre er så vanskelige, at det er lidt som at være med i en symfoni at strikke dem.

Jeg sidder med mit skema på en bakke på skødet, og må kigge hver femte maske, for at holde rede på, hvad der så skal ske. Jeg er nødt til at strege hver strikket mønsterrække ud, for at kunne orientere mig og der er lækre, men besværlige detaljer, som at vanten ender med at se ud som om den er syet sammen på grund af en fast vrangmaske mellem håndflade og håndryg.

Bedre er det ikke, at kontrasten mellem mine to garnfarver, som jeg i øvrigt er meget tilfreds med, er så lille, at det er svært at se, hvad jeg laver - ikke mindst efter mørkets frembrud.

Jeg har haft tid til at filosofere over, hvornår og hvordan strikning blev opfundet. På den ene side virker det jo simpelt, og på den anden side kan det uden tvivl være meget mere kompliceret end selv disse vanter.

Jeg har googlet mig frem til, at vikingerne ikke strikkede deres sokker og vanter. De nålebandt dem.

Det første tegn på, at strikning var på vej fra Mellemøsten til Norden findes på et altermaleri i Buxtehude ved Hamborg, hvor jomfru Maria strikker til Jesus. Billedet er fra slutningen af 1300-tallet malet af Mester Bertram og ses nederst.

Strikkede vanter og handsker fra 1600-tallet er dukket op ved udgravninger i København.

Og så transmogriffer google mig til den jyske hede, hvor man fra 1600-tallet bandt hoser, holdt bindestue hos hinanden og afsatte produkterne til hosekræmmerne.

Men en af de ting der undrer mig, er, hvor alle de smukke gamle danske strikkemønstre er henne. Hvor er den danske pendant til Fair Isle, Selbu votter, Bohus og de klassiske fæøske og islandske mønstre?

Fandt en eneste dansk hosebinder virkelig ikke på at strikke med to farver og liste en bort ind øverst på sokkerne?

Hverken danske eller udenlandske museer ligger inde med ret meget striktøj - især ikke gammelt striktøj, men Victoria and Albert Museum i London har dog en pæn samling, lader det til.

Meget interessant – og tiden gik ;)

Tæl lige antallet af katte på billedet


For fem minutter siden hørte jeg et velkendt katteskrig - den røde djævel sad på naboens hegn, men skriget var altså Kaspers. På bare tæer løb jeg over vejen - det er bare en smal grusvej - og ind i naboens have. Der sad han oppe i et træ.

Så nu tuder Pinga og mig lidt igen ;)

søndag, december 16, 2007

Katteformet hul i mit hjerte

Kasper har ikke vist sig på snart fjerde døgn.

Jeg skulle hilse at sige, at det eddermame er træls at tilbringe ti timer om dagen på arbejde, når alt hvad man burde gøre var at lede efter ham.

Men det er ikke noget, der hedder kats første forsvindingsdag på arbejde.

Pinga og jeg er helt fra den og har lige siddet lidt med hinanden på maven og småtudet.

torsdag, december 13, 2007

Moslergen på overarbejde


De her luffer har været forbløffende vanskelige at strikke. Halvdelen af luffe nummer to er hele to gange blevet trævlet op.

Første gang fordi jeg alt for sent opdagede, at jeg havde lavet ged i mønsteret. Anden gang var jeg færdig med håndfladen, havde lukket af, hæftet ender, kun for at konstatere, at der manglede en hel mønsterblok - vanten var 15 centimeter kortere end den anden.

Anden gang havde jeg faktisk besluttet at give op, men i eftermiddag blev jeg stædig og snuppede en saks og trævlede tilbage til tommeltothullet. Surt, men nødvendigt.

Måske er det ikke altid en gave, at være en mosler ;)

onsdag, december 12, 2007

Julegaver jeg beholder selv


Jeg faldt for disse krus på en ikke særligt planlagt tur for at få ideer til julegaver. Jeg købte dem og tænkte: Så kan jeg altid finde ud af, hvem der skal have dem senere.

Tihi - det skal jeg så selv ;)

Er der et ord for folk, der beholder julegaver købte til andre selv? Det gamle gi'tar holder jo ikke, for de har aldrig været givet.

Ellers var udbyttet af turen mest fundet af en café, hvor de serverede dejlig kaffe og en fin steak sandwich.

Cafeen er indrettet i en ombygget slagterforretning og akustikken derfor lidt underlig.

Således fik jeg unødig indsigt i andres konversation. En gruppe nyuddannede sygeplejersker var rendt samme og ytrede sætninger som:

- Jeg kan jo bedst lide sårarbejde...
- Kræft er interessant, men at give kræftsvar, det er altså svært...

Kat på et koldt pvctag


Kasper var på ude på vilde poter til formiddag. Efter 20 minutters traven frem og tilbage på taget af mine sidebygninger, skreg han hjerteskærende og måtte hjælpes ned via en havebænk og sådan lidt.

(Ja,ja jeg ved godt, at han var kommet ned af sig selv, han har været højere til vejrs, men det var tydeligvis en del af nydelsen at forlange at blive undsat.)

Og så en servicemeddelelse.

Deborah har gjort mig opmærksom på problemer for kommentatorer, som ikke har en bloggerkonto. Hun kunne i første omgang kun skrive kommentarer som anonym eller blot under sit navn, men uden link tilbage til sin egen blog.

Jeg har nu ændret indstillinger, så det er muligt at logge ind med flere forskellige typer id'er.

Hvis man har en blogger-konto vælger man den, hvis man er Wordpress-bruger vælger man den.

Håber det virker - det er en funktion under udvikling hos blogger.

tirsdag, december 11, 2007

Stålormen der skal lære at gå ordentligt i hi


Lige efter daggry ankom Kasper med en stålorm i kæften. Firbenet blev båret ud på badeværelset, hvor han så forventede at kunne lade sig udfordre lidt af dens lynhurtige bevægelser.

Nu er der bare det ved det, at en stålorm ikke har nogle lynhurtige bevægelser og slet ikke en, som lige var blevet gravet op af sit alt for dårligt valgte vinterhi.

Det var nemt at få ormen fra ham.

Eftersom den ikke havde nogle ydre skader og faktisk kunne bevæge sig, besluttede jeg at finde den et fredeligt sted med godt bunddække, så den eventuelt klarer sig.

Sådan et sted har jeg bag mit hus. Kasper ligger nu og surmuler i brændekurven - en pelsmus er ikke det samme for en stor jæger.

(Håber ikke jeg har skræmt nogle læsere med billedet - jeg bliver så glad, når jeg ser sådan et dyr, jeg ikke ser, hver dag. Leve biodiversiteten ;)

mandag, december 10, 2007

Vi med grantræ og kulørte lamper


Anden søndag i advent blev jeg ramt af en ubestemmelig følelse af ikke at jule nok. Meget mærkværdigt, men den sendte mig på tur rundt til de nærliggende julemarkeder, hvor jeg konstaterede, at man hurtigt får for meget.

Altså endte det med et lille træ i en balje og en laaang kæde med kulørte lamper. Præcis den dårlige smag, min mor altid advarede imod.

Jeg synes det er smukt, og kan sagtens overtales til at blive en af dem med julemandsslæde, rensdyr og hele pivtøj i neon på taget ;)

onsdag, december 05, 2007

Brølende elgsdyr på granit med julelys


Nu kan intet slå Annes adventstableau, men da jeg under dagens besøg i Gubi's Krambod og Hobby i Helsinge fandt en elg syet i skind, vidste jeg, at jeg måtte have mit eget tableau.

Et voilà!

(Det skal i parentes bemærkes, at jeg besøgte kramboden på jagt efter tinstøberiudstyr. Men som Fru. Gubi betroede mig, så havde de ikke så meget til drenges og mænds hobbyer.)

Lokumskat


Jeg har nævnt det før, Pingadyret er vild med at stå på toiletbrættet og skrabe med poterne ned i toilettet, hvis man så gider trække ud, bliver hun rigtig glad.

Det stiller selvfølgelig store krav til hygiejnen, så mit lokum får meget kogende vand og godt, giftfrit fransk rengøringsmiddel.

Nu har hun fået en ny vanvittig ide, hun vil sidde på skødet og nusses bag ørene, når jeg benytter selv samme toilet.

Katten der hverken gider spinde eller ligge på skødet foran en buldrende brændeovn, synes at vi skal være sociale ude på et lille, koldt lokum.

Kasper-kat hopper stort set kun op af sin nyerobrede kurv, når han skal spise eller lige ud og have luft.

Dyrene er skøre, så kære kattepsykolog, hvad har jeg gjort galt?

tirsdag, december 04, 2007

Moslergenet


Den nystrikkede trøje blev luftet for første gang i går. Der var møde på mit arbejde, sådan et med mødepligt. selv om man står til at have fridag.

Min trøje blev bemærket og den fik mange komplimenter. Men i starten, var der stort set ingen, der troede på, at jeg selv havde strikket den. Ikke fordi det ikke er tydeligt, at der er tale om en hjemmestrikket trøje. Alene fordi jeg ikke er typen.

Den eneste der troede mig, var en kvinde, som selv kaster sig ud i alt fra vandskuring af facaden på huset til at sy tøj til sine tøser.

En af mine kolleger sagde, småfilosoferende, da hun næsten var overbevist, jamen jeg troede ikke, at du var sådan en med håndarbejde og du kan jo også lave mad!

Jeg tror faktisk jeg blev lidt stødt, lige da hun sagde det. Følte mig ramt på mine kvindelighed.

Heldigvis satte kloge Sifka det hele på plads for mig lidt senere, da vi dampede mod møbelmekkaet. Hun fortalte om reolknokleriet i sit eget hjem og om opdagelsen af hun og Bjørnen deler moslergenet.

Det er jo bare, det jeg har.

Jeg er ikke en type eller mere eller mindre i kontakt med den kvindelige eller den mandlige side af mig selv. Hvis jeg har sat mig noget for, så gennemfører jeg det, fordi jeg er en mosler.

Og derfor agter jeg også, at mosle igennem disse vanter i forkert garn, jeg beholder dem selv – eller giver dem til min kollega, der ikke synes jeg er typen – og så strikker jeg et nyt par i det rigtige garn til min veninde i julegave.

For de er smukke – og det er cool, at mønsteret fortsætter op ad tommeltotten.

Pynt


Jeg havde den fornøjelse at deltage i Sifkas tredje kalenderlåge i går. Hun har fint beskrevet turen til et større svensk møbelvarehus og dets efterfølgende flytning til Amager.

Lige inden kassen, når man til det officielle Ikea-julepynt og det er ofte en underlig oplevelse.

Der er noget skamløst over mængden af pynt, man forventes at købe på en gang. Jeg har noget med grønne glaskugler, men altså ikke 40 af dem ad gangen.

I dag var jeg heldig at finde en funky kugle - der næsten kan gøre det ud for en grøn diskokugle. Den hænger nu fint midt i stuen.

søndag, december 02, 2007

Kasper og kurven


En ny kurv er kommet til huse. Den er blevet indkøbt til garn, så det ikke mere nødvendigvis behøver at hænge fat i fletværket på indersiden, som det gør i den nuværende, men Kasper er flyttet ind.

Forleden fandt jeg ham i brændkurven, efter at have ledt hele huset rundt efter ham. Sjovt, han har aldrig før vist den slags interesser. Kan være det er noget vinterkat noget - som at gå en smule i hi.

Og så har jeg kastet mig over at strikke nogle vanter med mønster. Tror de måske skal være en julegave til en veninde, som altid giver mig noget hjemmelavet. Garnet er Drops Alpaca, som ikke virker helt optimalt til projektet, men det er ganske udfordrende, at alle pinde skal strikkes på en ny måde.

Jeg må sige, at jeg er imponeret og benovet over, hvad man kan finde af gratis opskrifter på nettet. Jeg er blevet lukket ind i Ravelry, hvor folks fantastiske billeder af deres projekter, nemt leder mig på vej.

Ved allerede nu, hvad jeg skal strikke næste gang ;)

lørdag, december 01, 2007

Kalenderlyskoefficient




Hvis jeg vidste, hvem min europaparlamentariker er, ville jeg straks opfordrer vedkommende til at få indført mærkning af alle stoffers julekalenderkoefficient: Altså stoffets evne til at understøtte et kalenderlys, når stoffet hældes i en skål, som skal fungere som lysestage.

Ler har desværre den perfekte koefficient.

Men jeg kan ikke lide ler, så jeg har forsøgt mig med kaffebønner, mandler og sukker. Af æstetiske årsager afskrev jeg på forhånd ris, mel og tørfoder til katte.

Endte derfor med at måtte putte ler i bunden af skålen og mandler i for resten. Tilsat små rød-hvide svampe.

Tænd og nyd.

torsdag, november 29, 2007

Selvtilfreds nørkler



Så bliver cardiganen ikke anderledes før jeg få styr på pingvintinkapper. Den er blevet vasket og presset og har fået blanke metalknapper formet som sneglehuse.
Lige lovligt skinnende, men det går an.

Det er sgu en meget fed følelse sådan at have nørklet en trøje ;)

Anede ikke at håndgerning kan være personligt berigende og ikke bare på det materielle plan. Tak blogland!

onsdag, november 28, 2007

Neon på træet


To vigtige begivenheder i dag: Kauni cardiganen er blevet vasket og neon juletræet er blevet hentet frem og er blevet anfuttet.

Som det fremgår, er Pinga ret fascineret af lyset, tror nærmest hun er hypnotiseret af det, og så har hun bestemt, at hun nok skal få cardiganen tør med det vuns. Så nu er der også blevet lagt et håndklæde over den.

Ellers er jeg i gang med grumme aftenvagter og har dårlig samvittighed over, at jeg hverken får fulgt ordentlig med i blogland ellers svaret alle jer, der skriver kommentarer til mig.

Donald spurgte, hvor søren tanken om pingvin-tinknapper kommer fra.

Vel blot fra at jeg er en flittig amatør pingvinolog og gerne vil have tinknapper til tøjen, men er lidt valen over for tung norsk blomster symbolik, som synes at være på de fleste, jeg har set. Vil nødigt falde ned i en fylkefejde eller bekende mig til noget jeg intet ved om.

Og tak for ideerne til at give huen som gave. En veninde har tilbudt at sælge den på et julemarked i Jylland i weekenden, tror det bliver sådan.

søndag, november 25, 2007

Huttelihat


Jeg går aldrig med hue eller hat eller noget som helst på hovedet. Nu har jeg strikket en hue - nærmest en bør - uden helt at vide, hvad den skal bruges til, eller hvorfor jeg har frembragt den.

Tror dog nok, det var for at have noget at teste min vaskemaskines uldprogram på, før cardiganen skal vaskes. Den er færdigstrukket - cardiganen - og jeg er gået i gang med at hæfte ender. Der er forbløffende mange.

Og så skal jeg have fundet ud af om jeg kaster mig ud i at støbe pingvinknapper. Jeg antager, at jeg blot kan opsøge en tinsoldatforretning og udbede mig det nødvendige ;)

Kasper må have følt sig meget forsømt, mens travlheden på mit arbejde var på sit højeste, lige så snart jeg sætter mig, kommer han fisende og vil ligge på skødet og putte.

tirsdag, november 20, 2007

Jeg ønske mig en busbillet


Så lykkedes det mig endelig, at få noget noteret på min ønskeseddel: En busbilletpude fra strikaholic. De har også en cykelbillet- og en stregkodepude, men det er den lange jeg ønsker mig.

Trods fridag måtte jeg forbi mit arbejde til et totimers møde, som jeg gerne kunne have været foruden, men det betød da, at jeg fik trasket lidt rundt i indre by i dagslys, det er jo ellers sjældent på denne tid af året.

For min skyld må de gerne give fuld skrue på juelpynt og -lys. Hvadsomhelst for at lyse og live det grå lidt op.

Jeg troede faktisk, at jeg havde fundet de rigtige knapper til min cardigan - skriver af ben tror jeg det er - men nu drømmer jeg om tinknapper.

Hvor svært mon det kan være at støbe syv hjemmedesignede tinknapper med pingviner på?

mandag, november 19, 2007

Kagekanon og tingenes tyranni.


Henne i Fakta var der mange dejlige silikonebageremedier til salg i går. Og så faldt jeg for en kagekanon.

En mellemting mellem en bollesprøjte og en sprøjtepose, som mest af alt ligner en fugepistol fra nærmeste farvehandler.

Jeg fornam godt fra morgenstunden, at min irritationstærskel var lav i dag, men jeg tog mig ikke af det.

Dagen er gået med dumme opgaver.

Som at køre ALLE de tomme flasker til købmanden - hvorfor er der altid nogle flasker automaten spytter du igen, og hvorfor kan man aldrig forudsige, hvilke?

Indkøbsudflugt til Hillerød, som inkluderede parkering i det p-hus, der bare ikke vil anerkende at mit dankort, er andet end en ubehjælpsom isskraber.

Strikning af kanter på min cardigan - undrede mig godt over sætningen: Hvis det er for svært at stikket ribbort i to farver kan den evt. stikke stribet.

For svært? Hvordan for svært, når man nu har klaret alle de andre hurdles? Det fandt jeg ud af, da borten skal strikke frem og tilbage og ikke bare rundt og rundt. Bagsiden forudsætter fingerekvilibrisme af den svære art for at få ført garnet rigtigt med. Det går.

For lidt siden skulle kagekanonen indvies. Med vaniliekranse efter van Hauens opskrift.

Lad mig sige det sådan. Det havde været nemmere at bruge kanonen til fugemasse. Eller en fugepistol til småkager. Især da jeg fik den ide at farve halvdelen af dejen grøn og bruge den lille juletræsskabelon til udstandsning af yndige kager.

Hmm, kanonen producerede nogle ynkelige klatter, blæste røret af sig og så måtte dejen retur i røret og kransetyllen på til grønne kranse også.

Et øjeblik kæmpede jeg med en overvældende lyst til at smide det hele ud af vinduet. Sådan noget gjorde jeg i mine yngre dage, men nu prøver jeg ikke at være offer for tingenes tyranni.

Jeg endte med at grine af mig selv. Og kagerne smager himmelsk trods det dilettantiske udseende.

lørdag, november 17, 2007

Knive, garn og boller i karry


Efter den travleste arbejdsuge jeg kan huske i mit liv, er det blevet weekend, og jeg har fire gode fridage foran mig.

Bonniers har sendt mig en hvervegave - tre knive - for et abonnement jeg ikke har tegnet. Efter meget palaver frem og tilbage med abonnementsservice, har jeg fået lov at beholde gaven. Nok mest fordi jeg faktisk har tegnet et andet abonnement.

Så nu er jeg tre japanskinspirerede knive rigere - tror ikke det er Harttori Hanzo kvalitet. Tror slet ikke det er kvalitet, men så kan de ende som have-knive til næste sommer.

Trods lange arbejdsdage er der blevet strikket på cardiganen, så den nu kun mangler hals- og forkanter. Desværre løb jeg tør for garn.

I går ringede jeg til min lokale butik i Helsinge. De havde ikke regnbuefarvet Kauni på lager i butikken, men indehaverens mand, som jeg talte med, konfererede lidt med konen, som sagde, at hun havde et bundt hjemme, som jeg så kunne hente i dag.

Jeg stod klar i hendes butik i formiddags - hun havde glemt garnet. Men så - og det er her man må elske provinsen - spurgte hun til, hvor jeg bor og det var ikke så langt fra hende. Så for et øjeblik siden hentede jeg et fornemt nøgle på hendes hjemmeadresse. Og hun gav mig , oven i købet en solid rabat.

Og måske var det meget godt, at jeg ikke bare fordybede mig i strikketøj fra formiddagsstuedn for nu er huset rent og fint og middagsmaden er på vej.

Madbladet Gastro, som jeg synes er rigtigt godt, selv om jeg vist er så fjernt fra dets målgruppe, som man kan komme, har i det seneste nummer en artikel om mormors mad, som hun burde have lavet den. Boller i karry er blandt mormor-retterne.

Det har jeg aldrig lavet. Jeg kan ikke engang huske, hvornår jeg sidst har fået det.

Det var en ret min bror og far elskede, men som jeg aldrig var tilsvarede glad for. Når familien var i byen skulle min bror og far altid ind og købe karry i en specialforretning på Købmagergade, hvor de havde mange andre gode ting, som min mor og jeg gik og kiggede efter. Blandt andet småkagerne vrøvl i løs vægt.

Familien hankønsvæsner havde kun hån til overs for det gule stads fra Tørsleff der blev kaldt karry og hjembragte - som regel engelske - bøtter med karry, der nærmere var rønnebærfarvet og duftede og smagte meget anderledes.

Det var deres ting. Jeg var ikke med i karryklubben.

Nu giver jeg lige retten en chance og jeg har en ordentlig bøtte Madras at gøre det med.

søndag, november 11, 2007

Vejen til æg


Nu skal man ikke være alt for kritisk over for vorherres skaberværk, når man ikke selv kan strikke en cardigan, uden at skulle trævle op flere gange, men det viste æg er ikke, som æg er flest.

Min faste æggehandler skuffede mig i øvrigt og havde udsolgt. Jeg kiggede bøst på hønerne, men de klukkede bare.

Næste sted var der fyldte bakker - der var også en ram stank af tobaksrøg i udhuset, hvor æg og grøntsager opbevares. Det synes jeg er klamt og derfor handler jeg der nødigt, men bakken blev brændt, æggene omlastet i lugtfrie omgivelser og så kan jeg pleje min afhængighed en uges tid endnu. For jeg kan ikke undvære æg - spiser dem hver dag.

Turen til min æggehandler går gennem det gamle Liseleje, hvor jeg gjorde et stop hos købmanden efter kattemad. Der var en meget trykket stemning. Lidt nede af vejen forsøgt en eller anden idiot i går eftermiddag at kidnappe en 12-årig pige og proppe hende ned i sit baggagerum.

Folk er utrygge, for det er ikke første gang der er sket mærkelige ting på egnen. Madame skrev om det for et stykke tid siden.

Ellers startede dagen smukt med sol på mosplænen og is på det kombinerede fuglebad-kattevandingssted.

Jeg fik gravet et bed igennem og Kasper er glad. Et smukt stort kattetoilet åbenbarede sig under al det visne græs og brændenælderne.

fredag, november 09, 2007

Kuling, Kattegatbyger, kage og kaminild


Milde makronsalat, hvor vinden tager fat i det lille hus.

Kattene kan ikke bestemme sig til om det er dejligt at blive rusket igennem af naturen, eller for meget.

Jeg har valgt side: Foran ilden, med varm te, lune sokker og gang i en lydbog. Der ryger samtidigt pindefulde af garn på ærmet af cardiganen.

Kagen blev skabt fordi en blød banan lå og fimsede fra frugtskålen. Derudover er der pecannøddestykker og hakket 70 procents chokolade i den.

Da låget var af melbøtten kunne jeg også lige bage et brød.

Jeg kan sagtens blæse inde nu uden at lide nød.

torsdag, november 08, 2007

Min glemte livret


Min favoritret i hele verden er tunet kalvekød - vitello tonnato - men jeg glemmer det i lange perioder og ser det ikke ofte på menukort.

I dag blev jeg ramt af trangen tidligt i formiddags og lod der ikke være for langt fra tanke til handling. Et stykke kalvekød blev indkøbt og passende tilbehør udtænkt og da klokken så var 16:30 kunne jeg ikke vente længere, jeg måtte bare smage og spise.

Kalvekødet var et stykke filet, så jeg kogte det blot 30 minutter i en kogelage med gulerod, løg, selleri, salt og hele peberkorn. Havde det været klump, skulle det nok have haft 50-60 minutter.

Tunsaucen lavede jeg af en dåse drænet tun i vand, som røg i foodprocessoren med en stor spisekefuld mayonaise, to skefulde yogurt, et skud kapers, tre ansjosfiletter fra olie og peber. Jeg havde ingen citron, det blev faktisk en fin sauce uden, men ellers skal der lidt citron i også og citron til.

Kødet blev derefter skåret tyndt ud og påsmurt saucen. Kloge kvinder som Elizabeth David siger, at det skal trække et døgn, det havde jeg ikke tålmodighed til, men så bliver det jo endnu bedre i morgen.

Tilbehøret var japansk kartoffelsalat og en lille tallerken med julesalat, appelsinfiletter og tranebær dyppet med fløde rørt med appelsinsaft, salt og peber.

Godt brød ville have været godt, men ellers var det udsøgt.

onsdag, november 07, 2007

Papir på demokratiet


Måske er jeg lidt gammeldags, men efter lang overvejelse forleden blev jeg enig med mig selv om, at de godt kan vente nogle årtier med online-valget, hvor jeg bare kan fikse det hele hjemmefra via min computer.

Jeg synes faktisk, at det er bevægende at tage hen til en eller anden skole og stå i en kø i en sært duftende aula eller gymnastiksal, for at blive gelejdet ind i en lille bås bag et offentligtfarvet forhæng og gribe en snedkerblyant og sætte mit kryds på en seddel så lang som Ida Davidsens smørrebrødsseddel.

Jeg elsker at komme tidligt og møde mennesker, der har taget deres pæne tøj på, fordi de skal hen og stemme.

Og blive betjent af disse valgtilforordnede, som udfører deres job samvittighedsfuldt med en lineal og en blyant i den uhåndterbare vælgerbog.

Forstå mig ret - jeg elsker min netbank og at kunne skaffe viden via nettet og købe hvad jeg mangler med få klik.

Af en eller anden grund kan jeg lide at få papir på demokratiet, og det gør mig godt at skulle gøre noget aktivt for at deltage.

Sysager


Kauni cadiganen er nået så langt, at jeg i dag kunne sy de nu korrekt placerede skuldersømme sammen. Derfor måtte jeg på jagt efter mine uldnåle.

Undervejs fandt jeg min mors sysager: En lille saks og et fingerbøl i et itui, som er mere end slidt. Det røde skind er meget blødt og mørnet.

Da jeg var en lille tøs, elskede jeg at lege med fingerbøllet - tror aldrig rigtigt jeg begreb, hvad det var til.

Og jeg kan huske, at min mor af en eller anden grund syntes det var vigtigt, at jeg lærte at stoppe strømper, så det blev jeg sat til - i strømper, som aldrig siden blev brugt, for min far gik ikke i stoppede strømper og det gjorde hans børn heller ikke!

Men jeg syntes det var sjovt at stoppe. Lidt som at væve.

Surt brød


Fire lange arbejdsdage overstået - og så har jeg de seneste tre haft godt hjemmelavet rugbrød med til den værste gammelsult.

Jeg er dog langt fra udlært som rugbrødsbager - og stadig i syv sind om ikke jeg er for doven til så langvarige bageprocessor, som en tilbagevendende begivenhed.


Jeg købte en rugsurdej fra Aurion da jeg i fredags fartede rundt i omegnen om småshoppede. Men jeg indrømmer blankt, at jeg ikke satte mig voldsomt ind i, hvordan sådan en dej skal håndteres.

Jeg smed noget lunkent vand, noget godt øl (Jacobsen Golden Naked Christmas Ale), noget salt, nogle rugkerner, noget rugmel og surdejen i mit bagetrug. Konsistensen var som tyk grød. Det stod så i 18 timer før det fik noget mere rugmel, hævet en smule igen og blev bagt i halvanden time.

Brødet blev dog en anelse for surt til mig - jeg tog heldigvis dej fra, så jeg kan prøve igen. Nu efter opskrift ;)

fredag, november 02, 2007

Baglæns


Det gik faktisk rigtig udmærket med Kauni cardiganen denne eftermiddag, indtil jeg efterlod lillehjernen i en skotøjsæske og satte de forkert masker på en tråd.

Det afslørede sig ubønhørligt, da jeg nåede til at skulle lukke af og sy skuldersømmene sammen. Så var der ikke andet for end at hyle 6 gode centimeter strik med mønster og det hele op.

I modsætning til Madame er jeg ikke en lysvampyr, jeg er sådan nærmest et skumringsgespenst, så det eneste sted, jeg syntes, der var lys nok til at smide de store mængder masker tilbage på en pind, var i bryggerset. I en noget akavet stilling. Kattene lo.

Det gør de ikke, når naboens langbenede kulsorte ungkat æder al udemaden, som jo egentlig er tiltænkt bæstet. Jeg tror bæstet er smuttet, så indtil han materialiserer sig igen, er der lukket for udefodring. Nabodyret må spise hjemme.

Ellers har fridagen før en weekend på arbejde budt på en lille runttur i nabolaget i Jeep med nye ruder på udkig efter alt fra æg til en lille rød keramikhest. Den fandt jeg i gårdbutikken med de gode spegepølser.

Og så har jeg for første gang i måske 10 år sat et rugbrød i gang. Det skal blive helt sjovt, men jeg har aldrig været overbevist om, at det er besværet værd, for jeg synes, der er meget godt rugbrød at købe.

onsdag, oktober 31, 2007

Overgivelse


Vi hengiver os hæmningsløst til Store Græskaraften. Lageret af tørfoder til katte er nu helt fyldt op og der er gode ting i køleskabet.

Trods megen hype om, at danskerne har taget Halloween til sig, synes jeg ikke, det er en årstid, der presser sig på i dette hjørne af landet. Jo, Irma havde da nogle græskar forleden, men de var mugne og bløde og lugtede allerede fælt.

De små lygte-græskarmænd blev købt i byen, den aften vi holdt ølsammenkomst.

tirsdag, oktober 30, 2007

Trendline


Jeg er ikke faldet ud over kanten af verden, jeg arbejder blot længe og udmattende i disse dage.

Og når jeg ikke gør det, pendler jeg i min midlertidige bil - en VW Golf Trendline - som er et ok bytte, mens min Jeep bliver fikset efter weekendens invasion af en grapefrugtstor kampesten.

Trods fodring af bæstet under halvtag, havde den igen været inde og rydde mine små grås skåle og ligge på min seng, så måske nærmer vi os punktet, hvor den skal have et navn.

søndag, oktober 28, 2007

Juleøl - vin eller vipsky


Inden vi alle bliver overmandet af travlhed og sammenkomsthed og julehed og vinterkold kunne det da være hyggeligt at gentage successen med en ølsammenkomst.

To mulige datoer er foreslået - lørdag den 10. november eller lørdag den 17. november.

Stedet er foreløbig ikke fastslået, men i København med gode offentlige transportmidler lige ved døren er en selvfølge.

Er du interesseret, har du ideer, eller bare en kommentar så skrive til andreadoria56 snabel-a gmail.com.

Sifka og Zette kan også kontaktes om samme.

Tihi


Lige siden Sifka i sidste weekend skrev om æbleskiver har tanken om den skønne spise spøgt i mine smagsløg. Forleden i Irma købte jeg en pose pandestegte skiver og i dag skulle det være.

Flormelis dalede ned over mit lille himmelbjerg og pudrede net og tyttebærsyltetøj holdt hvil fra köttbullarakkompagnementet og blev til dyppelse. Skønt.

Dog ikke helt så skønt som de helt friskstegte æbleskiver fra Traktørstedet Malerklemmen i Dyndet ved Borup. De er de bedste æbleskiver i verden.

God aften - sur afslutning


Jeg er ikke meget af en festabe, men min brors 50 års fødselsdag var faktisk en fin fest.

Dejlig mad, passende mængder taler og festlige indslag og behageligt selskab.

Nogle af de fremmødte møder jeg kun hvert 10. år til hans runde fødselsdage, andre ser jeg lidt oftere og så er der hans ungdomsvenner, som jeg har kendt siden jeg var en lille pige.

Jeg kom til at falde lidt i staver over, at jeg pludselig var omgivet af 45-50 årige - altså folk på min egen alder - og hvor meget der er sket med vores ydre og hvor lidt med vores indre.

Jeg kan selvfølgelig ikke se, at min bror er blevet meget ældre, men når jeg ser hans venner kan jeg godt regne ud, at sådan er det selvfølgelig.

Men han er stadig en drengerøv og hans spiller efterhånden helt godt guitar så hans og bandets koncert var rigtig god og sjov.

Desværre sluttede aftenen lidt brat for mig, da en vagt kom op og fortalte at der havde været indbrud i en blå Jeep.

Min.

Jeg var hjemme ved 2.30 tiden efter en kold køretur op gennem Nordsjælland med vinden susende i venstre øre og uden sikkerhedssele på, for knust glas havde lejret sig ned i optrækket, så den ikke kunne trækkes på.

Min GPS er borte - det var det de gik efter - moderne biler kan jo ikke sådan stjæles og bilstereo heller ikke.

Morgenen er gået med politianmeldelse og skadesindberetning. Det er dejligt, det kan ordnes online, men stadig noget baks. Og jeg kommer jo ikke uden om at måtte leje en bil mens den får ny siderude, for der kører ingen offentlige transportmidler, når jeg skal møde klokken 5.

Jeg gætter på ,at i Tyvenes Landsforening overbeviser de hinanden om, at det de laver ikke er så slemt, for dem de bestjæler er jo forsikrede.

Tjah med selvrisiko, manglende dækning for GPS'en, fordi den ikke var fastmonteret, og billeje, så bliver det sgu en smådyr fødselsdag.

lørdag, oktober 27, 2007

Dagen før dagen derpå


Forhåbentlig har jeg det ikke i morgen, som Kasper ser ud til at have det på billedet.

Det ved jeg faktisk med sikkerhed, at jeg ikke har, men i aften gælder det min brors 50 års fødselsdag.

Det plejer at være muntert lag med musik, øl og masser af snak, taler og sang. Og god mad selvfølgelig, men jeg er jo til bils, så øllet må jeg nøjes med at kigge beundrende på og nippe til.

fredag, oktober 26, 2007

Julemumme



Jeps, så har jeg også skrevet det frygtede j-ord. Jeg hænger nemlig over en flaske Julemumme fra Kongens Bryghus, som blev trukket op til en omgang af Jamie Olivers fantastiske ovnkogte chili con carne.

Bryghusets distribution er dog hurtigere end deres webmaster, så øllet er ikke omtalt på hjemmesiden, men jeg kan citere fra bagsiden:

"Der er tale om øl, som det smagte, da man gik til bords med julemaden i slutningen af det 18. århundrede."

Mummen, som er en historisk mørke aletype øl, er tilsat kirsebærlikør, rosiner, stjerneanis, vanilje og kryddernelliker. Det lyder meget mere parfumeret, end den er.

Til overflod er øllen ikke nær så sød og stærk af alkohol, som julebryg ofte er det. Den bliver nok min julefavorit, men jeg mangler at smage Jacobsens Golden Naked Christmas Ale.

torsdag, oktober 25, 2007

Kattepædagog vs. katte


Dagens lektion ved kattelemmen var: Alle i huset beboende små grå skal ud gennem lemmen, når de skal ud, husejeren skal nok åbne den, men det er eneste metode til udgang.

Well, det er lykkedes at få Kasper til at hoppe ud tre gange og Pinga to. Normalt gætter jeg på, at det er ude og inde en 11-12 gange i løbet af en dag.

I stedet har herskaberne jo så måttet kede sig i dynerne og se blaserte ud. Det er de gode til.

I morgen hedder lektionen: Alle de i huset beboende små grå skal både ud og ind gennem lemmen, husejeren holder, kattene hopper.

Yeah right!

Den ko er go'


Kokaffekogeren fra Berlin er blevet indviet i dag med kanelbullar med blåt og pink sukker på.

Den funker sgu, selv om mælken, som koges med nede i den øverste beholder, bliver meget varm.

Første forsøg i morges resulterede i en overkogning, da vingen nede i kaffemælken begyndte at piske rundt og fluffe væsken op.