søndag, juli 15, 2007

Et hav af bølgede tæpper



Er der en antropolog til stede? Hvad skal man kalde det?

En trend, et modefænomen, en dille, en massepsykose?

Google bølgetæppe og der er 1.030 hjemmeside, hvor det stribede, bølgende bomuldstæppe optræder.

Det ligner starten på en folkebevægelse.

Når to danskere kan blive enige om noget, starter de som bekendt en forening, når der er tre, en folkebevægelse, vi er i omegnen af 1.030.

Jeg ved ikke, om det er Liselotte, der har startet det hele, men det er hele tiden hendes opskrift, der linkes tilbage til.

Det var også der, jeg spottede den.

Og blev grebet og greb en hæklenål, jeg først måtte ud at købe sammen med de første tre forkølede nøgler garn, der var jo ingen grund til at være overmodig, hvis jeg ikke kunne finde ud af det.

Det kan jeg, men jeg forstår ikke, hvorfor jeg hækler.

Jeg har mængder af tæpper i huset. Jeg har i hele mit liv, siden håndarbejde blev påtvunget mig i første klasse, strikket fire par sokker og to-tre par handsker, men jeg har aldrig hæklet, så meget som en karklud.

Nu har jeg hæklet 53 rækker på mit tæppe. Jeg har taget tid, en række tager mig 27 minutter. Det vil sige, at jeg har hæklet i næsten et døgn! Og det vil tage mig mindst tre døgn til at blive færdig.

Undervejs har jeg opdaget, at jeg kan købe amerikanske knaldromaner som lydbøger via iTunes som adspredelse.

Men jeg ved stadig ikke, hvorfor jeg hækler. Det lader dog til, at det ikke kun er er dansk fænomen.

For nogle dage siden havde New York Times en meget seriøs artikel med citater fra mere end en klogeåge om håndarbejde.

Her siger en kvinde, at det er et naturligt behov, at give sig af med noget lavteknologisk, at bruge sine hænder. Jeps, men det gør jeg jo også i køkkenet og (meget lidt) i haven.

En anden kvinde siger, at det er skønt at have noget i sit liv, som ikke handler om at forbedre sig – at være på kur eller fremme karrieren. Hmm, jeps men jeg er ikke på kur og lader min karriere sejle.

Jeg ved stadig ikke, hvorfor jeg hækler, men jeg er fascineret af bølgetæppet og af bølgebevægelsen, som tæppet har sat i gang.

Lige nu er vi en folkebevægelse uden logo, bestyrelse og vedtægter.

Jeg har oprettet en gruppe på Flickr og lagt billedet af mit eget tæppe ind. Du er velkommen til at bidrage med billeder af dit, hvis du har lyst.

6 kommentarer:

Marianne's mening sagde ...

Jeg syntes de er så flotte. Jeg kan ikke selv hækle, men newyorkebyheart tilbød faktisk at hækle et til mig. Jeg skulle bare sende garn og så fandt vi ud af en betaling. Jeg har bare ikke fået det gjort. Tænk at tilbyde det til en man kun kender gennem blog. Virkeligt flot.
Dit tæppe se pænt ud

Regitze sagde ...

endnu et pragtfuldt indlæg:) og hvor bliver dit tæppe fint.
jeg kan heller ikke hækle, men, det skal vel ikke være en begrænsning.

Sifka sagde ...

Just nu når jeg ser dit billede af bølgetæppe, savbriks OG de sort og hvidternede tæppe, tænker jeg bølgetæppe i sort, hvid og en tredje farve af en art.

Jeg hækler bølger, fordi det virker beroligende og har en effekt, der kan minde lidt om meditation.

Held og lykke med kajakken i morgen.

Har du en eller anden relation til Amager, om man må spørge?

Madame sagde ...

Dejligt velskrevet indlæg, som jeg nød at læse. Din 'pen' går lige til hjertet.

Husejer sagde ...

Først og fremmest tak for de pæne ord, om tæppet og om mine skriblerier. Dem blev jeg rigtig glad for.

@ Marianne - det er godt nok et storslået tilbud. Skynd dig at fremskaf 1500 gram bomuldsgarn ;)

@ Regitze - nej man skal for guds skyld ikke lade sig begænse af, at der er noget man ikke kan.

Jeg kiggede på et par instruktive tegninger på nettet og så kunne jeg hækle, så bare kom i gang.

@ Den farvekombination kan jeg faktisk også se for mit indre øje, måske med en blå, lime eller pink farve, som nummer tre.

Jeg kan godt se din pointe med det meditative uden at jeg nogensinde har prøvet det.

Og så ved jeg ikke om man kan sige, at jeg har en relation til Amager - jeg arbejder der, og tilbragte de første tre år af mit liv i en koldtvandslejlighed i Smålandsgade.

@Madame - min mor har lært mig, at den eneste korrekte måde at håndtere en kompliment på, er ved at sige tak. Tak.

Deborah sagde ...

Jeg kan kun tilslutte mig alle de andre, og i særdeleshed Madame, der skriver hvor velskrevet et indlæg dette er. Du skriver rigtig godt! Jeg tror, jeg går ind for "massepsykose" helt sikkert! Nej det er langt fra kun et dansk fænomæn - du bare her f.eks.

Det er SÅ irriterende, jeg kan ikke få bølgerne til at passe, der går kuk i det for mig af en el. anden grund :( Men jeg har ikke helt givet op endnu, ellers må jeg også udi at få nogen til at begå mig et... Det var dælme sødt af Birte at tilbyde sig til dig.