fredag, juli 20, 2007

Miamidrømme


Det er et par år siden jeg har været der sidst, men pludselige er Miami dukket op i mine tanker som en mulighed, når jeg sidst i august starter ferie.

Jeg nærer en meget ukompliceret kærlighed til stedet: Det er smukt, grimt, amerikansk, latinamerikanske, solrigt, orkanudsat og meget umiddelbart.

I 2004 havde jeg, af ren og skær uvidenhed, bestilt tre ugers ferie på Miami Beach, midt i en af de allermest aktive orkansæsoner.

I starten af september, da orkanen Frances havde kurs lige mod Floridas kyst, beordrede guvernør Bush – Georges bror – for første gang i 50 år en evakuering, som endte med at blive den største i statens histore.

500.000 mennesker skulle bort fra lavtliggende og kystnæreområder.

Det var uhyre interessant at opleve på nær hånd. På den ene siden kaos og på den anden side en lektion i amerikanske organisationstalent.

Jeg tilbragte 4-5 dage på en skodhotel inde på fastlandet og levede af kartoffelchips og postevand, fordi alt var lukket ned og strømmen gik efter halvanden dag.

Hvorfor søren griber jeg mig så i at tjekke flypriser og hotelhjemmesider for en ferie mere midt i samme periode?

Fordi det er et fantastisk sted og jeg stædigt tror på, at jeg kan passe på mig selv, også når jeg er uden for min egen tryghedszone.

Og så er det jo god træning i disse globale opvarmningstider. Se selv, hvornår det sted, hvor du bor bliver oversvømmet hvis al isen på Grønland smelter og vandstanden i verdenshavene stiger med 7 meter.

3 kommentarer:

Marianne's mening sagde ...

Jeg håber du kommer afsted.Trods vejret ikke viste sig fra den bedste side sidste gang du var i Miami, kan jeg godt forstå du vil afsted igen.
Det lyder ret lækkert, trods alt

Sifka sagde ...

Jeg ved ikke, med global opvarmning osv., om man tør antyde, at lynet ikke slår ned to gange??

Marianne/København sagde ...

Kan godt forstå dig......... Jeg syntes det er et fantastisk sted med dens mangfoldighed af mennesker, musik, mad, dyr, fauna og farver....
Jeg skal også en dag til Miami igen....