Rejeglad
Min arbejdsuge er allerede slut – nu har jeg fri ind til weekenden.
Og vejret var så godt, da jeg kom hjem, at jeg lige kunne få fræset alle de ondeste totter og ukrudtgevækster bort fra ydersiden af mit hegn. Nu ligner min have en parcelhushave, jeg kunne faktisk bedre lige den lidt vild, så det bliver ikke noget jeg gør en gang om ugen.
Jeg stoppede fordi Irma på hjemvejen for at proviantere, men faktisk blev min hjerne helt tom for ideer, da jeg stod midt i biksen, så det blev mest til basisting som ansjoser, røgede østers og hummus.
Foruden to pakker kedelige vakuumrejer. En gang i mellem får jeg lyst til en rejemad og så kan selv sådan nogle våde, salte, sært for-lyserøde smådyr gøre det.
For første gang fandt jeg samtidig en lille snack, som behagede frk. Pinga, hvis jeg vel at mærke håndfodrede hende med småbitte bidder.
Min referencekat var en 9 kilos basse af en hankat, som spiste rå tigerrejer med skal med stor fryd.
Så det overrasker mig en del, at Pinga ikke går i krig med en hel lille blegfis af en vakuumreje. Tænker, at hendes tænder kan have taget skade af hendes hårde barndom eller noget.
Under alle omstændigheder så vil programmet de nærmeste dage omfatte et besøg hos fiskehandleren på havnen i Hundested, hvor jeg vil se, om der er fjordrejer, der er til at betale. Så må hun udfordres med sådan en.
Jeg trænger til en ordentlig rejemad håndpillet, på hjemmebag, med god mayo og en smule citron.
En øl og en snaps var vel heller ikke af vejen.
Forleden fejrede den kvindelige vært i Frilandshaven triumfen med laksesiden pocheret i opvaskemaskinen med en snaps på flintesten.
Kan være jeg skal forsøge mig med en strandstenssnaps.
3 kommentarer:
Røget østers som basisting, okey!
Nå, men jeg bli'r lækkersulten af din mundvandsfremmende snadren om rejemadder og laks i opvakemaskine.
Jeg så godt da hun lavede flintestenssnaps, det så interessant ud. Strandsten må da også være godt. Jeg kan i hvertfald godt forestille mig det.
Tror du laksen vil gøre sig i opvaskebalje med børste:)
Hvis du vasker op i 65 grader varmt vand og det tager dig 90 minutter så er den hjemme - med balje og børste ;)
Østers er det bedste i verden - har lige set en opskrift på fiterede østers, som jeg må prøve en dag.
Ville egne mig som stenalderkælling - østers, mjød og noget brød ;)
Rejemadder er lige mig, hvor har jeg spist det tit.
Det var lidt sjovt med den laks i opvaskemaskinen.
Rigtig god weekend
Send en kommentar