torsdag, juli 26, 2007

Naboens tryllehus



Måske er Harry Potter steget mig til hovedet, men jeg tror, at min nabo er en heks. Hun har et hus på størrelse med mit, altså næppe mere end 60 kvadratmenter, men de seneste par uger har hun haft mængder af gæster til at overnatte.

Jeg gætter derfor på, at det er med hendes hus, som med det telt, som familien Weasley har lejet til World Cup i Quidditch i Flammernes Pokal. Små og almindeligt udenpå, kæmpemæssigt og velmøbleret inden i.

Måske kan jeg for gode ord og lidt likør, lokke hende til at forhekse mit hus en dag, jeg kunne da godt bruge 10 rum til.

3 kommentarer:

Marianne sagde ...

Måske er det et tryllehus som du som muggle ikke kan se det, som det virkelig er? For du er vel en muggle, for det er jeg nemlig kun? ;-)

Andrea sagde ...

Jo, jeg er kun en Muggle, men jeg forsøgte mig faktisk med en lille besværgelse og en blyant som tryllestav i dag, ikke at det hjalp.

Sifka sagde ...

Jeg tror på fortryllende likør :)