tirsdag, juli 31, 2007

Navigare necesse est


Indtil jeg får plads til at sådan en kan komme til sin ret, vil jeg nøjes med at glæde mig over mit nye vinduesskib.

46 kroner i Søstrene Grene, så gør det ikke noget hvis en af kattene rager det ned.

Fra jeg var en 5-6 år havde min far, som var søforsikringsmand, og jeg en fast aftale om en søndagstur til Langelinie.

Det er helt sikkert de samtale vi føre langs kajen, der har ført til min opslugthed af alt, der har med Titanic at gøre.

Dengang var Langlinie ikke forbeholdt krydstogtsskibe, der anløb masser af andre skibe fra ind- og udland. Nogle gange lå de i lag uden på hinanden og nogle gange kom vi ombord fordi min far kendte skipperen.

Når vi så særligt slemme rustbunker, ofte under et eller andet eksotisk Caribisk flag, fortalte min far altid drabelig historier om nogle af de forlis, han havde behandlet.

Også dem han hørte om, da han som forsikringselev lige efter krigen var praktikant hos Lloyds i London, hvor en stor klokke ringede, når et af de skibe selskabet forsikrede var tabt.

På et eller andet tidspunkt har han fortalt mig om Titanic, som Lloyds delvist havde forsikret, og om at der ikke var plads til alle i redningsbådene.

Som 10-årig er verden sort eller hvid, så for mig var det bare det mest forargelige jeg nogen siden havde hørt og jeg satte mig for at læse alt om skibet. Det har jeg gjort lige siden.

Nogen gange var min bror med på søndagsturen, men næsten aldrig min mor, jeg antager hun nød nogle timer i sit eget selskab.

Det var en fast del af turen at vi var på Molecafeen, hvor vi fik sodavand og min far en øl. Var det sommerligt spiste vi nogle gange is, og da vi blev lidt ældre havde min bror og far et ritual, hvor de skulle have en superbørge. Dem fik jeg aldrig fik smag for.

mandag, juli 30, 2007

Hvem har spolet tiden to måneder frem?



Første dag efter en længere arbejdsperiode går altid med alting og ingenting, og det der skal til for at hverdagen arter sig på den ønskede måde.

Jeg har leget netbank med Pinga. Pinga vandt og jeg er nu i tvivl om DK Hostmaster nogensinde får deres penge for det domæne, jeg aldrig bruger.

Jeg har også lyttet lidt på en lydbog og hæklet i bølger og haft det ambivalent med vejret.

Stod der nu 30. september på kalenderen, så ville de 15 grader og den idelige skiften mellem klar blå himmel og onde skyer jo være herligt. Men det gør der som bekendt ikke.

Da jeg gik af sted til Fakta om hjørnet var der blå himmel, da jeg kom ud og skulle mine 121 meter hjem, var himlens sluser åbne og jeg blev så våd at jeg måtte klæde om og tøs op med varm mokka.

Men jeg var alligevel tilfreds, for første gang nogensinde så jeg et helt stykke kød i biksen, kyllingebryst, så jeg kunne bakse billedets nær-Mexikanske tallerken sammen.

søndag, juli 29, 2007

Misvækst og stjernefisk


Misundelse er en grim ting, men det er nok ikke muligt at finde et mere dækkende ord for, hvordan jeg har det med Liselottes have.

Nu er der selvfølgelig tale om en voksen og anstændig misundelse: Jeg ved jo godt, at der skal arbejdes for resultaterne og sådan er jeg ikke.

Men jeg er glad for at vide, at det ikke kun er mig, der i stedet for grønne fingre, har - ja hvad er modsætningen - røde - i hvert fald når det kommer til årets chilihøst.

Liselottes chilier
har det ikke godt. (Det er synd ;-))
Det har mine heller ikke! (det er min egen skyld)

Nogle af dem har siden sammenbruddet af drivhuset måtte klare sig aldeles ubeskyttede i kapillærkasserne midt på plænen og er derfor blevet overvandet på den hårde 2007-måde.

Andre er endt i potter under udhænget på terrassen, og har ikke set skyggen af anden næring end nu den regn, der er slået ind.

Alligevel bærer en af dem altså, som det fremgår af billedet, nogle ret voldsomme ufo-agtige frugter, mens plantens blade er sølle og hullede.

Sorten hedder starfish og mine er faktisk mere end 6 centimeter i diameter, så dem vil jeg glæde mig over, når de engang bliver røde og modne.

Livet i langsom gengivelse



Der er to muligheder:

  1. Jeg kunne linke til eller gengive dette indlæg ord til andet
  2. Eller jeg kunne lade være
Jeg vælger 2.

I stedet kunne jeg delagtiggøre jer i en lille drøm jeg har: At købe mig en Airstream Bambi campingvogn og spænde den efter en fornuftig bil og køre USA tyndt.

Det er en drøm, som har en stor logisk brist, tanken om at tilbringe blot en enkel nat på en campingplads tiltaler mig lige så meget, som at spise jord fra en pestkirkegård.

Men det er nok fordi campingpladser vækker domme eller fordomme om al for voldsom nærhed til andre mennesker og alt for mange regler.

Mon ikke jeg kan finde steder i USA, hvor jeg kan nøje med minimal kontakt med medcampister og i stedet nyde naturen?

Jeg ser mig selv på en sten ved et bål med et varmt blikkrus kaffe i hånden, hvor en grydefuld chili bobler over den åben ild og jeg kigger ned på en smaragdgrøn vild flod i bunden af en gigantisk slugt.

Skulle der stå en cowboykaktus i yderkanten af billedet og tude en ensom ulv i nærhed, er det også fjong.

Det er godt at drømme ;)

lørdag, juli 28, 2007

Lyserøde likørskyer


Så lykkedes det, jeg fik fat i en bakke hindbær. Fandt dem på vej hjem fra arbejde, fint stillet ud ved vejkanten i en lille bakke. God pris, smukke bær.

Det betød så, at jeg måtte et smut omkring sommerhusområdets evigt åbne købmand, som trækker kunder fra et kæmpe område.

Sådan en halvsen lørdag eftermiddag, hvor alle andre forretninger har lukket, er biksen fuld af alt fra polske håndværkere, som nu har en kort weekend, til folk der spontant har besluttet at køre i sommerhuset og skal proviantere over områdets fastboende desperadoer, som lige skal have det sidste inden købmanden tillader sig at lukke en 8-9 timer.

Så jeg fik mig et par venner, da jeg stod i køen med seks dåser kattemad og 3 flasker ussel, billig vodka. Dem der kun havde råd til fem af en sixpack guldbajere, hvis der også skulle være til nattens smøger, smilede bredt og medvidende.

Nu er den ene flaske blevet til en aftenhimmel i en sylteflaske, og som det ses er min solbærrom og Creme de Cassis holdt op med at ligne mosevand og blevet til yndig ung likør.

fredag, juli 27, 2007

Stilleben (øv, at det ikke mere staves med tre l'er)


Det er nok et ret klart tegn på, at ens arbejde fylder meget i ens liv, når ovenstående foto kan opsummere, hvad der ellers foregår.

Mit arbejdsliv er skruet sådan sammen at jeg arbejder fire-fem dage med 50-60 timer og så har tre-fire-fem ja helt op til syv dage fri i streg.

Det passer mig faktisk fint, men min blog bliver kedelig af det, og kattene føler sig forsømt.

torsdag, juli 26, 2007

Naboens tryllehus



Måske er Harry Potter steget mig til hovedet, men jeg tror, at min nabo er en heks. Hun har et hus på størrelse med mit, altså næppe mere end 60 kvadratmenter, men de seneste par uger har hun haft mængder af gæster til at overnatte.

Jeg gætter derfor på, at det er med hendes hus, som med det telt, som familien Weasley har lejet til World Cup i Quidditch i Flammernes Pokal. Små og almindeligt udenpå, kæmpemæssigt og velmøbleret inden i.

Måske kan jeg for gode ord og lidt likør, lokke hende til at forhekse mit hus en dag, jeg kunne da godt bruge 10 rum til.

tirsdag, juli 24, 2007

Omstillingsparat


På arbejdsmarkedet efterspørges ingen mere nidkært, end den som er omstillingsparat.

Derfor tror jeg, at dagens likørfremstilling skal på mit cv.

Jeg kørte af sted efter voldsom vodka, helst 50 procent, og hindbær i store bakker til de flasker hindbærbrus for voksne, jeg allerede kan smage på min indre tunge.

Efter en lang og kringlet køretur, gennem landskaber jeg så for første gang, var udbyttet en bakke solbær og en flaske vodka, forklædt som sejlet på et vikingeskibe, kun holdende 37,5 procent alkohol.

Jeg måtte lide den tort at blive grinet af på et selvpluksted: Vi har da ikke åbent i regnvejr og se en vanvittig svensk campist støvsuge Aldi i Hundsted for al vodka, gin og starköl lige for næsen af mig og proppe det ind i en autocamper på størrelse med en supertanker.

Nå, men man skal jo være fleksibel, så nu har jeg to konserveringsglas med noget, der ligner et bundløst mosehul.

Det ene glas skulle gerne være starten på en omgang Creme de Cassis og den anden en solbærrom til gammelost.

Jeg håber, det bliver rødt på et tidspunkt

mandag, juli 23, 2007

Katten der ikke vil spinde


Jeg har iagttaget noget interessant ved Pinga-kat: Det er lige så drøjt at vride spind ud af hende, som at få det sidste ud af en tandpastatube.

Og når hun alligevel ikke kan undertrykke sin tilfredshed, så er det så lavt, at man næsten ikke kan høre det. Hun kan altså godt, men vil ikke.

Nu har de to snart boet hos mig i seks måneder og det er en fantastisk udvikling de har gennemgået.

Kasper er en glad og tillidsfuld bamse og Pinga er heller ikke helt fri for at gå rundt med løftet hale og sove lige på ryggen med poterne i vejret, men de er ikke så glade for fremmede.

Lørdag fik jeg besøg af en kvinde, som jeg arbejde sammen med for 13 år siden og som jeg gennem årene har holdt forbindelse med, selv da hun skiftede fag.

Vejret var fint og vi var både på stranden og i haven lige til duggen faldt. Der blev grillet og spist Nigellas meloner og drukket Cava og snakket en masse.

Pinga holdt hele tiden en vis afstand, undtagen da vi nåede til de grillede majskolber.

Kasper var lidt mere nærværende, men de drønede begge bort hver gang hun gik rundt eller var på toilettet, så natten tilbragte de begge sammen med mig i min seng, når nu hun lå inde i stuen.

Siden hun først tog hjem sent søndag eftermiddag besluttede jeg mig for at udsætte starten på HP 7 for ikke at skulle være vågen den halve nat, som decideret a-menneske føles det næsten pinefuldt.

Altså blev bogen først åbnet i morges og jeg blev færdig for lidt siden.

Sikke en bog – hele ventetiden værd, hele læsetiden værd og noget at se frem til, hvis man venter på den danske udgave. Nu vil jeg sende min bror en sms og gøre ham misundelig i det brandvarme Grækenland.

Ser frem til at mine nevøer frem til oktober vil forsøge at fritte mig for detaljer om bogen, jeg gætter på, at deres skoler komme til at koge af løse rygter og: Jamen, det siger xx’s bror/søster/mor/onkel/kollega selv, som har læste den på engelsk.

Jeg kan godt holde på en hemmelighed. Især når den er SÅ god ;-)

lørdag, juli 21, 2007

Potter-mania i Asserbo


Se godt på dette billede. Et styk jomfruelig, nybagt Harry Potter bog!

Indkøbt da boghandlen i Helsinge slog dørene op klokken 9.30, de havde faktisk åbent i nat klokken 01.01 og der havde været pænt besøg.

Jeg er i syv sind om jeg skal tage hul på bogen nu, jeg får nemlig gæster i eftermiddag, der bliver og overnatter, eller om jeg skal nøjes med at kigge beundrende på den til i morgen.

Potter egner sig fortrinligt til at blive læst uden andre pauser og ophold end rugbrødsmad og toiletbesøg, så valget er vist ikke svært.

Jeg opdagede Harry Potter relativt sent, tror faktisk at de første fire bøger var udkommet, da jeg tilbragte et par sommerdag med at sluge dem og siden har jeg købt de nye på udgivelsesdagen og beruset mig i Rowlings magiske univers.

Hvis jeg nogensinde ender på den berømte øde ø, vil jeg gerne have de syv bøger med.

fredag, juli 20, 2007

Miamidrømme


Det er et par år siden jeg har været der sidst, men pludselige er Miami dukket op i mine tanker som en mulighed, når jeg sidst i august starter ferie.

Jeg nærer en meget ukompliceret kærlighed til stedet: Det er smukt, grimt, amerikansk, latinamerikanske, solrigt, orkanudsat og meget umiddelbart.

I 2004 havde jeg, af ren og skær uvidenhed, bestilt tre ugers ferie på Miami Beach, midt i en af de allermest aktive orkansæsoner.

I starten af september, da orkanen Frances havde kurs lige mod Floridas kyst, beordrede guvernør Bush – Georges bror – for første gang i 50 år en evakuering, som endte med at blive den største i statens histore.

500.000 mennesker skulle bort fra lavtliggende og kystnæreområder.

Det var uhyre interessant at opleve på nær hånd. På den ene siden kaos og på den anden side en lektion i amerikanske organisationstalent.

Jeg tilbragte 4-5 dage på en skodhotel inde på fastlandet og levede af kartoffelchips og postevand, fordi alt var lukket ned og strømmen gik efter halvanden dag.

Hvorfor søren griber jeg mig så i at tjekke flypriser og hotelhjemmesider for en ferie mere midt i samme periode?

Fordi det er et fantastisk sted og jeg stædigt tror på, at jeg kan passe på mig selv, også når jeg er uden for min egen tryghedszone.

Og så er det jo god træning i disse globale opvarmningstider. Se selv, hvornår det sted, hvor du bor bliver oversvømmet hvis al isen på Grønland smelter og vandstanden i verdenshavene stiger med 7 meter.

onsdag, juli 18, 2007

Hvor kommer drømme fra?


Hvordan begynder man at begære noget eller nogen?

Det spørgsmål stiller kannibalen Hannibal Lecter agent Clarice Starling i Ondskabens Øjne. Han svarer selv:

- Vi begærer, det vi ser til hverdag, og således hjælper han Starling til at finde forbryderen.

Simpelt og effektivt.

TV-2 har en mere poetisk tilgang til samme tema i sangen Sporløs:

For drømmene er ikke større
end de der drømmer dem

Alligevel findes der masser af folk, der begærer noget, de ikke ser til hverdag, og som kan drømme drømme så store som rundetårn.

Jeg var engang bedsteveninde med sådan et menneske.

En kvinde fra et ukompliceret arbejderhjem uden rasende mange bøger, udenlandske oplevelser eller vid horisont. En kvinde med søskende, som aldrig har sat sig ud over deres baggrund.

Da jeg første gang mødte hende var hun en standard små-socialistisk normal-studerende netop indskrevet på sit drømmestudie.

Da hun omkom i 1998 boede hun i en bygde på den grønlandske østkyst, altså den mindre tilgængelige del af Grønland, hun havde planlagt og gennemført den første danske ekspedition over indlandsisen på ski – sammen med en anden kvinde.

Hun manglede kun en kortere strækning i at være det første menneske, som ved hjælp af ski, hundeslæde og kajak havde været hele vejen rundt om den store ø i nord.

Noget af et kvantespring. Og det var ikke små, ankelhøje barrierer i sig selv hun overvandt for at komme så langt.

I starten af 90’erne boede jeg på Bornholm, og jeg husker en travetur hun og jeg foretog langs klippekysten mellem Svaneke og Gudhjem, vi gik og sludrede og nød dagen da en puddel af en lavtgående art pludselig dukkede glad gøende op.

Øjeblikket efter stod min veninde ud i Østersøen i vand til knæene og rystede i bogstaveligste forstand af skræk.

Jeg forstod, at hun var oprigtigt bange for hunde og prøvede at lade være med at le ad det komiske syn, og fik verfet hunden af.

Vi talte ikke så meget om det, men på resten af turen gik hun yderst og greb mig hårdt i armen blot, der var antydningen af en uidentificerbar lyd.

Denne kvinde havde altså overvundet en sådan skræk for hunde og lært at køre hundeslæde. Hun opfostrede endda sit eget kuld til et spand.

Og hun lagde uden at blinke sin vegetarisme bag sig og gik over til rå sæl, da hun lokkede de lokale til at lære sig alt om ture på isen og jagt.

Hvis Hannibal og TV-2 har ret, hvor kommer sådan noget så fra?

Hvordan begynder man at begære sådan et liv, når man vokser op i en bungalow i Risskov?

Jeg tænkte på hende, forleden i kajakken.

Hun omkom, da en pludselig storm kæntrede hendes kajak ud for Sydvestgrønland og vandet var for koldt til, at hun kunne trække sig tilbage op i fartøjet.

Tragisk – men alligevel den eneste død, der var storladen nok til hende.

Det ville have været endnu mere ubærligt, om hun var blevet kørt over af en rutebil eller havde fået en tagsten i hovedet.

Når nu hun ikke skulle blive gammel og vis og fortælle historier fra sit spændende liv, så var det trods alt godt, at det var den natur, hun altid udfordrende, der tog hende.

mandag, juli 16, 2007

Stadig kajakskruk



Jeg drages immer af en 4 meter lang limegrøn eller Irmablå skønhed. Men endnu er hun mig utilnærmelig.

Storbyen gav mig en huskekage i dag. Man skal ikke tro, at blot fordi man kalder sig københavner, så kan man finde rundt.

Butikken, der sælger disse skønne fartøjer, ligger i Amager Strandpark. GPS’en i min bil er ikke opdateret, så Havkajakvej var en vej i en by i Rusland.

Og jeg skal hilse at sige, at det er ikke nogen smart plan at tro, man lige kan smutte op og ned ad Amager Strandvej på månedens første badedag på udkig efter en vej man ikke aner, hvor er.

Sikke et leben, men sikke flot strandparken er blevet. Vel hjemme kunne jeg konstatere, at jeg gav op sådan noget som 90 meter før biksen.

Oh well, ikke nær så slemt, som Ernest Shackleton, som gav op 156 kilometer fra Sydpolen i 1909.

Jeg prøver igen i morgen.

søndag, juli 15, 2007

Et hav af bølgede tæpper



Er der en antropolog til stede? Hvad skal man kalde det?

En trend, et modefænomen, en dille, en massepsykose?

Google bølgetæppe og der er 1.030 hjemmeside, hvor det stribede, bølgende bomuldstæppe optræder.

Det ligner starten på en folkebevægelse.

Når to danskere kan blive enige om noget, starter de som bekendt en forening, når der er tre, en folkebevægelse, vi er i omegnen af 1.030.

Jeg ved ikke, om det er Liselotte, der har startet det hele, men det er hele tiden hendes opskrift, der linkes tilbage til.

Det var også der, jeg spottede den.

Og blev grebet og greb en hæklenål, jeg først måtte ud at købe sammen med de første tre forkølede nøgler garn, der var jo ingen grund til at være overmodig, hvis jeg ikke kunne finde ud af det.

Det kan jeg, men jeg forstår ikke, hvorfor jeg hækler.

Jeg har mængder af tæpper i huset. Jeg har i hele mit liv, siden håndarbejde blev påtvunget mig i første klasse, strikket fire par sokker og to-tre par handsker, men jeg har aldrig hæklet, så meget som en karklud.

Nu har jeg hæklet 53 rækker på mit tæppe. Jeg har taget tid, en række tager mig 27 minutter. Det vil sige, at jeg har hæklet i næsten et døgn! Og det vil tage mig mindst tre døgn til at blive færdig.

Undervejs har jeg opdaget, at jeg kan købe amerikanske knaldromaner som lydbøger via iTunes som adspredelse.

Men jeg ved stadig ikke, hvorfor jeg hækler. Det lader dog til, at det ikke kun er er dansk fænomen.

For nogle dage siden havde New York Times en meget seriøs artikel med citater fra mere end en klogeåge om håndarbejde.

Her siger en kvinde, at det er et naturligt behov, at give sig af med noget lavteknologisk, at bruge sine hænder. Jeps, men det gør jeg jo også i køkkenet og (meget lidt) i haven.

En anden kvinde siger, at det er skønt at have noget i sit liv, som ikke handler om at forbedre sig – at være på kur eller fremme karrieren. Hmm, jeps men jeg er ikke på kur og lader min karriere sejle.

Jeg ved stadig ikke, hvorfor jeg hækler, men jeg er fascineret af bølgetæppet og af bølgebevægelsen, som tæppet har sat i gang.

Lige nu er vi en folkebevægelse uden logo, bestyrelse og vedtægter.

Jeg har oprettet en gruppe på Flickr og lagt billedet af mit eget tæppe ind. Du er velkommen til at bidrage med billeder af dit, hvis du har lyst.

Så vendte vi kajakken


Lørdag var store kajakdag.

Jeg havde set frem til den med spænding. Ikke mindst fordi det skrigorange, og noget kluntede, fartøj skulle ekspederes ud over en førstesals balkon i Brøndbyøster, før festen kunne gå i gang.

Det gik legende let, nu var mandskabet også udvidet med både to nevøer og min brors svigerfar, indehaveren af balkonen. Så på nul komma vupti lå kajakken på græsplænen.

Min bror havde lavet en næsten militaristisk slagplan for dagen.

Svigerfar og drengene skulle ankomme til det lille rækkehus ad hoveddøren og svigerinde ville nok ane, at der nu gik fest i dagen, men samtidig skulle brormand og jeg smugle det orange lyn ind i haven og straks efter fare rundt til hoveddøren for yderligere optrapning af festanslaget.

Og så blev den let overraskede kvinde ellers beordret ud i haven - og surprise der lå jo en kajak!

Hun blev overrasket - over kajakken, over festen og over at hele familien kunne holde det hemmeligt og tydeligvis også over, at min bror kunne lægge en så omhyggelig plan.

For næste punkt var jo, at hun og kajakken skulle i vandet og at vi derefter skulle holde grillpicnic i vandkanten og nyde fartøjet og havet.

Det blev en dejlig dag, alle fik padlet en tur eller flere, selv bedstefar på 76. Jeg var i forskellige grader standby til en redningsaktion, fordi jeg er den eneste i familien der kan svømme mere end 50 meter, men ingen blev mere end lidt fugtige af ugler, fanget med pagajen og skovlet ned i cockpittet.

Brormand diskede op med grillet hjortekød, oksekød, pølser og grøntsager fra den medbragte transportable og der var japansk kartoffelsalat, nevøens tzatziki og brød til.

Drengen havde ikke fået padlet nok, så vi tog lige en runde til i det fine lavvandede farvand, som ligger på indersiden af klitrækken i Køge Bugt strandpark.

Dagen sluttede med et sent besøg hos Jensens Bøfhus, vist mest valgt for drengenes skyld. I dag drager de alle 14 dage til Grækenland.

fredag, juli 13, 2007

Over Arresøens våger


Når jeg er rigtig godt træt af myldretidstrafik og hektisk arbejde, nyder jeg at dreje fra hovedvejen og ud på en af området fineste biveje, som fører mig hele vejen rundt om østsiden af Arresø.

Her passerer jeg åen med det lident flatterende navn, Pøleå, som levede så rigeligt op til sit navn i 80'erne og 90'erne - det begyndte uden tvivl længe før- og var en motorvej af udvaskede næringssalte fra landbruget og længere tilbage spildevand fra Hillerød, indtil Arresø var en pøl af skident vand.

I dag er søen, og Pøleå, på rette vej og der er vidunderlige vyer, (jeps, det er lovligt, slå det selv op) som man kører langs bredden.

Det er en fin måde at få nulstillet hjernen og ladet batteriet op ind hjemkomsten til det lille røde hus.

Så dræbende træthed og langsomme synapser til trods fandt jeg pludselige overskud til både at lave en skudefuld japansk kartoffelsalat til i morgen, hvor svigerinden skal have sin kajak, og få nettet hytten lidt, så den ikke mere ligner en rockerborg.

Jeg har blot en helt almindelig friweekend denne gang og skal have mig en 60 timers uge fra mandag klokken 5.00, så nu skal er der lænestolssidning på programmet og aftensmaden er vist bare en lille skål kolde stegte ris fra i går og en stor skefuld kartoffelsalat.

(For nu ikke at drive de mellem-litterære til vanvid, har jeg foretaget den googling, som min overskrift skriger på)

torsdag, juli 12, 2007

Slumpen Maal, gi’r slumpen Lykke


Sifka har spurgte efter en opskrift på Spanierindens Karryret, som var en del af min barndoms festmad i 60’erne.

Jeg har bladret min mors håndskrevne kogebog, påbegyndt da hun gik på Holbæk Husholdningsskole vinteren 1944-45, igennem. Gennem årene tilføjede hun en del opskrifter, men ikke denne.

Kogebogen bærer i øvrigt dette indlægs overskrift omhyggeligt printet på titelbladet.

I sandhed en artig ting at lære unge kvinder, på tærsklen til deres eget familieliv.

Mit gæt er at opskriften på Spanierindens Karryret stammer fra Søndags BT eller Alt for Damerne, som var de to ugeblade hun holdt.

Den har nok levet sit liv som udklip, nu borte.

Altså må jeg forlade mig på min erindring.

Det der står stærkest, var de små skåle med ting til at drysse over bunken af dejlige, hvide, løse ris og en skefuld gryderet.

Der blev altid stillet et cabaretfad på bordet med hakkede hårdkogte æg, hakkede æble, rosiner, hakkede syltede rødbeder og hakkede syltede agurker af en art, ved sgu ikke om cornichonen var nået til Taastrup i 60’erne.

Mit bud på gryderetten lyder således:

  • Tern af flæskesmåkød
  • Hakket løg
  • Skiveskårne champignons
Svitset i smør – eller margerine var det nok den gang – derefter tilsat:
  • Gul karry – ikke nogen fancy Madras-karry, men den man bruger til boller i karry
  • Flåede tomater
  • Paprika
  • Salt
  • Peber
Småsimret i en halv times tid til kødet var meget mørt

Jeg husker slet ikke retten som karrysmagende på nogen måde, jeg var nemlig ikke glad for gul karry som barn.

Denne ret var mild og rund i smagen, måske har den også fået et lille skvæt piskefløde, det var jo festmad.

Hvis jeg skal finde en passende sammenligne, så er det henne i nærheden af datidens lige så berømte mørbrad- eller jægergryde af svinemørbrad. Den med cocktailpølserne ;-)

onsdag, juli 11, 2007

Steak Diane


Retromad er sjovt at lege med en gang i mellem.

Fra min barndom husker jeg Spanierindens Karryret, som var en mellemting mellem ristaffel og karrygullash.

Min mor havde også en lang periode, hvor gæstemad altid var rejecocktail, culottesteg med Hasselbackkartofler og is surprise. (Det var dengang man kunne vinde seks flasker Blancs de Blancs i flere dameblade, hvis man havde et godt fif til at undgå at komme til at skære kartoflerne over, når du skulle have deres talrige riller i ryggen)

Den først af Karoline kogebøgerne er også altid god for en nostalgitur.

For eksempel til tunmousse og indbagt svinemørbrad for ikke at nævne flødeostekagen.

Lavede man alle tre retter til sine venner, var man en helt på min uddannelsesinstitution, hvor den ellers ofte stod på nøddepaté, porretærte eller pitabrød med forskelligt fyld.

I USA har jeg samlet denne ret op, som jeg faktisk har lavet et par gange til selskaber med stort held.

Dens oprindelse fortaber sig i en fjern fortid, hvor Escoffier lavede ting a la Diane, jagtens gudinde, men den endelige udformning er vist fra 50’erne, fra New Yorks celebre steak houses og altid tilberedt ved bordet, som peberbøf altid blev det på finere restauranter i Danmark i 70’erne.

Hvis man synes, det er sjovt at flambere, er det oplagt. Men den kan sagtens laves uden. Jeg ville servere Caesar Salad til – endnu en ret med en dunkel fortid.

Når jeg laver Steak Diane til mig selv, køber jeg en lille bøf af en art – filet eller noget i den stil. Og så gennemskærer jeg kødet på langs, så jeg får to tynde stykker kød.

Dem banker jeg fladere endnu med hånden eller en kagerulle, til de er en halv centimeter tykke hver. Det er nødvendigt, at det er et stykke godt, mørt kød, det skal kun stege i sammenlagt to et halvt minut.

Derudover skærer jeg fem champignons i tynde skiver og et forårsløg på samme vis. En klat smør på en pande og så skal svampe og løg riste.

Straks efter en klat smør på min gode støbejernspande, som aldrig har set sulfo eller, Gud forbyde, en opvaskemaskine, salt og peber på kødstykkerne og på panden når smørret er bruset af, men før det bliver brunt. Kødet får halvandet minut på den ene side og et minut på den anden.

Læg kødet på en varm tallerken – på panden smider jeg nu finthakket purløg, en teskefuld Coleman's sennepspulver og et bløp Worchestershire Sauce, som jeg hurtigt skraber ned i smørret, derefter hælder jeg 5 cl cognac på panden – og flamberer, hvis vejret er til udendørs madlavning – når flammerne er døet ud 1 dl fløde på og et minut senere er sovsen færdig.

Kødet dækkes med de ristede champignons og forårsløget og sovsen fordeles om og over kødet, som man lyster.

Som sagt passer en Caesar Salad perfekt til og en god jodholdig rødvin som Graves eller Pomerol.

tirsdag, juli 10, 2007

Næsten ud i det blå



Forleden mindede Madames Huskeblog mig om, at jeg bor lige ved den økologiske landsby Dyssekilde.

Siden jeg alligevel skulle i den retning efter friske landæg, slog jeg en tur omkring.

Det er sgu et spøjst sted, herligt til en gåtur. Jeg antager, at det godt kan være anstrengende for beboerne med sådan en kigger som mig, men jeg forsøgte at være hensynsfuld, når jeg tog billeder.

Byen er delt op i kvarterer med forskellige typer huse, jeg kan bedst lige området med free-style huse, hvor folk har bygget af hjertens lyst. Det er der kommet nogle pragthjem ud af.





Og så er der de meget tekniske hus, hvor man har tænkt meget i nul energi, de er også interessante men knap så underholdene at se på.


Et smut om den økologiske butik var en dejlig overraskelse. Varerne var omkring halv pris af Klidmoster i Hillerød, så jeg forsynede mig med mel og gær og et nybagt rugbrød.

Vej hjemme spiste Pinga og jeg rejer – hun med gemt penicillinpille i – mig med æg og majonæse.

Og så var jeg, som det fremgår heldig, og fik lejlighed til at nyde Dyssekildes jernbaneoverskæring i aktion :-)

mandag, juli 09, 2007

Kat og allergi


Det mest almindelige er vist, at mennesker er allergiske over for katte. Pinga er allergisk. Over for hvad, vides ikke, men forhåbentlig ikke mennesker.

Jeg spottede nogle underlige sår på hendes hals i går, som ikke lignede skader efter slåskamp, og fik en tid hos dyrlægen i dag.

Han aner ikke, hvad hun er allergisk over for, men et eller andet irriterer og så bliver hun tilsyneladende ved med at bide og kradse til der går hul.

Nu er hun på antibiotika og har fået noget klødæmpende.

Hvis det er de forbaskede lopper, som stadig spørger i gallerierne, så er hun stærkt allergisk, der var nemlig ikke nogen eller æg på hende, da han kæmmede.

Ellers har dagen været stille og hyggelig, vejret er fint og nu har vinden endelig lagt sig efter mange dage, jeg har gang i en lydbog, så jeg kan hækle samtidig og det er blevet til en plade bagels.

Om lidt bliver en smut med varmrøget ørred, tomat og hvidløgsost. Det får så gøre det ud for aftensmad ;-)

Pinga og netbanken



Kære Halsnæs kommune,
Jeg beklager, hvis jeg har betalt et ublu stort eller alt for lille beløb
i halvårlig ejendomsskat, kan vi ikke udligne det næste gang?

Husejer

Kære bank,
Jeg er ked af det, hvis mine transaktioner mellem mine forskellige
konti og debitorer har fået jeres mainframe til at gå ned.
Findes der ikke et lille gebyr for forseelsen, I kan opkræve?

Husejer


Man skulle ikke tro det, når man kigger på lille uskyldige Pinga, men der bor en netbank-djævel i hende.

Det er simpelthen ikke slået fejl endnu, så såre jeg har fået skabt den sikrede, men på Mac altid sensible forbindelse, til min netbank, og går i gang med at taste 35-cifrede kundenumre og kun lidt kortere kontonumre, så hopper Pinga op.

Og går rundt.
Og brummer.
Og gør sig til.

Og hver gang frygter jeg, at jeg har indbetalt mit cpr-nummer til fagforeningen, eller overført et PBS-nummer til Klasselotteriet.

Første gang hun var til dyrlæge – sammen med mig i hvert fald – gjorde hun det samme, da dyrlæge skulle taste en lille undersøgelse og en vaccination ind.

Og jeg holdt vejret af skræk for, at jeg kom til at betale for en hingste-kastration eller en alligator-tandrensning.

Gode råd modtages.

søndag, juli 08, 2007

Labskovs og grønne ærter


På vej fra job i dag fik jeg den besynderligste trang til skipperlabskovs.

Det er jo ikke ligefrem sommermad, men det er jo heller ikke ligefrem sommer.

Den blev lidt tillempet. Der var ingen af de billigere, og dermed langtidskogbare, oksekødsudskæringer at købe i det lokale supermarked, som lever af sommerhusejere og derfor mest gør i ting der kan grilles.

Men et par entrecoter leverede kødet, kartoflerne var jeg ude at grave op, og det er måske ikke det mest oplagte at koge en nyopgravet kartoffel i 45 minuttter ;)

Dejligt smagte det nu med hakkede rødbeder til og der havde også sneget sig en enkelt ung gulerod i, foruden løg og lidt bouillon.

Laurbærbladene blev hentet i krukken med friske køkkenurter og så småspiste jeg ellers stærke grønne ærter mens retten sammekogte.

lørdag, juli 07, 2007

Tunrejeguf


10 timers arbejde levnede ikke tid til meget andet end et stop forbi Stick'n'Sushi efter en runde Hells Kitchen Roll, som bare er den mest fantastiske blanding af fritteret reje, rå tun og stærk chili.

I morgen tager jeg samme tur.

fredag, juli 06, 2007

Otte i en blindgyde

Nå, men jeg har også fået buddet om at fortælle lidt om mig selv. Det gør jeg gerne, men jeg har ikke otte jeg kan give opgaven videre til, så nu er taggen endt i en blindgyde.

  1. Jeg har arbejdet tre sæsoner i Tivoli.
  2. Jeg er kanindøbt roer med styrmandscertifikat.
  3. Jeg har truffet både Dame Edna og Paul McCartney – dog ikke samtidig.
  4. Min rejsedrøm er krydstogt fra Tierra del Fuego til den antarktiske halvø. Ned til pingvinerne.
  5. Jeg kunne godt tænke mig et årskursus på Cordon Bleu kokkeskolen i Paris.
  6. Jeg synes, tysk er et smukt sprog.
  7. Ribe er Danmarks dejligste by, fordi det var der, jeg tilbragte min barndoms ferier hos min mormor.
  8. Jeg elsker jernbaneoverskæringer.

Tålmod belønnet


Jeg er ikke verdens mest tålmodige menneske, derfor er jeg ikke helt fri for at være stolt over, at jeg har arbejdet i mere end et år på at få fingre i en OGK savbriks fra Skodsberg Møbelfabrik.

Møbelfabrikken har haft uhyrlige problemer med deres produktion, som har været outsourcet til både Polen og Kina.

Men lige pludselig var der bid fra en biks i Vanløse, som jeg jævnligt har talt med om min interessen for liggemøblet.

Turen dertil var interessant. En del steder var der omdirigeringer på grund af vand på vejbanen og et enkelt sted blev de af os der kunne klare vandmasserne vinket igennem mens mindre biler måtte køre en omvej.

Og nu står så briksen i min stue og er præcis så smuk og fantastisk, som jeg vidste den ville være. Nu er spørgsmålet om den skal være solbriks i haven eller gæsteseng i et af mine udhuse.

Kasper er ligeglad han synes bare briksen klæder ham.

torsdag, juli 05, 2007

Stir crazy i blogland


Har tidligere overvejet at døbe min blog om til blogiatet fordi jeg greb mig selv i at bage kardemommeboller, hækle bølgetæppe, drikke kusmi-te, spise frikadeller med jordbærsyltetøj og ikke kunne få øje på mit eget bidrag.

I dag har det været helt galt, når nu man ikke kommer uden for en dør, så er det jo kun et sted at søge sin inspiration: Blogland.

Startede dagen med aloo gobi med spejlæg, fortsatte med makrelsalat til frokost, indtog en romkugle til eftermiddagskaffen og nu har jeg kartoffelpizza i ovnen.

Jeg bilder mig aelvfølgelig ind, at jeg alene sampler - altså lader mig inspirere og selv komponerer videre.

Men mit eneste unikke forslag til at overleve dag 1 af syndfloden er champagne.

Der lå en flaske i mit køleskab og lokkede.

For jeg har det som Madame Lily Bollinger:

"Jeg drikker Champagne Bollinger, når jeg er lykkelig. Og jeg drikker den også, når jeg er ked af det. Nogle gange drikker jeg den, når jeg er alene; og når jeg er sammen med andre, betragter jeg den som helt nødvendig. Jeg nipper til den, når jeg ikke er sulten, og drikker den, når jeg er. Ellers rører jeg den aldrig - undtagen når jeg er tørstig."

Når ret skal være ret, så er der dog ikke tale om en Bollinger, som er en af de store, men en mere ydmyg Chaudron & Fils.

Nu ved jeg, hvad der blev af Aralsøen


Centralasiens forsvundne sø er nu placeret ud for min indkørsel - eller noget.

Jeg er stærkt taknemmelig for det høj sandindhold i området ellers ville smatfaktoren være som på Roskilde.

Fordrevet


Klokken 8 var regnvejret for meget for kattene og så kom de spurtende ind, sejlende våde og syntes de skulle op i sengen til mig.

Klokken 8.30 var jeg presset så langt til siden af de to, at der ikke var nok dyne til mig, og så måtte jeg jo stå op og tage hul på dagen.

onsdag, juli 04, 2007

Af egen avl


Jeg gravede min første kartoffelplante op i dag og fik en fin bøtte udbytte.

Præcis nok til den ret jeg havde i tankerne fra jeg i morgens læste Mogens opskrift på aloo gobi.

En herlig mild indisk ret. Jeg stegte nu et lille stykke oksekød til, men det var gobien, en lille yoghurtsalat og naanbrødet der havde hovedrollen i måltidet.

tirsdag, juli 03, 2007

Dræbersnegle


Gik lige en runde til aften – siden mit drivhus kollapsede har det regnet så meget, at mine tomater, agurk og chilier på friland nu virker decideret overvandet.

Nu har de også fået besøg af dræbersnegle.

Pillede en fem-seks stykker af og smed dem ind i buskadset mellem mig og naboen.

Møder dem nok igen en dag – dræbersneglene (også naboerne!) – men det må så være sådan, er lidt buddhistisk med at slå andre levende væsner ihjel.

Det tilkommer mig ikke, bare fordi de kan lide tomat.

Rejeglad


Min arbejdsuge er allerede slut – nu har jeg fri ind til weekenden.

Og vejret var så godt, da jeg kom hjem, at jeg lige kunne få fræset alle de ondeste totter og ukrudtgevækster bort fra ydersiden af mit hegn. Nu ligner min have en parcelhushave, jeg kunne faktisk bedre lige den lidt vild, så det bliver ikke noget jeg gør en gang om ugen.

Jeg stoppede fordi Irma på hjemvejen for at proviantere, men faktisk blev min hjerne helt tom for ideer, da jeg stod midt i biksen, så det blev mest til basisting som ansjoser, røgede østers og hummus.

Foruden to pakker kedelige vakuumrejer. En gang i mellem får jeg lyst til en rejemad og så kan selv sådan nogle våde, salte, sært for-lyserøde smådyr gøre det.

For første gang fandt jeg samtidig en lille snack, som behagede frk. Pinga, hvis jeg vel at mærke håndfodrede hende med småbitte bidder.

Min referencekat var en 9 kilos basse af en hankat, som spiste rå tigerrejer med skal med stor fryd.

Så det overrasker mig en del, at Pinga ikke går i krig med en hel lille blegfis af en vakuumreje. Tænker, at hendes tænder kan have taget skade af hendes hårde barndom eller noget.

Under alle omstændigheder så vil programmet de nærmeste dage omfatte et besøg hos fiskehandleren på havnen i Hundested, hvor jeg vil se, om der er fjordrejer, der er til at betale. Så må hun udfordres med sådan en.

Jeg trænger til en ordentlig rejemad håndpillet, på hjemmebag, med god mayo og en smule citron.

En øl og en snaps var vel heller ikke af vejen.

Forleden fejrede den kvindelige vært i Frilandshaven triumfen med laksesiden pocheret i opvaskemaskinen med en snaps på flintesten.

Kan være jeg skal forsøge mig med en strandstenssnaps.

mandag, juli 02, 2007

Spagetti med kødboller


Inspireret af Sifkas og hendes polpetter fra forleden blev dagens menu til en klassiker.

Det vil sige, jeg gad ikke lave tomatsovs, så jeg nøjedes med tomattoast og vendte blot spagettien i olivenolie med chili og hvidløg.

Mine kødboller startede med en lækker fedtmamoreret ribeye steak som røg i Magimixen med halvtørt brød, mælk, æg, persille, hvidløg, parmesan, salt og peber og derefter hvilede sig lidt.

Og sådan kan man stjæle med arme og ben og få et fornuftigt måltid ud af det. Om snart vil jeg stjæle denne ikke mindst ærtesalsaen lyder fantastisk.

søndag, juli 01, 2007

Vinst


Der kom en mail fra Danske Spil......







......bottom line.......38 kr.

Operation vand i slangen og aldrig mere ydre Mongoliet


Der var blot to punkter på dagens to-do liste og jeg er kun komme til skade ved den ene.

Da jeg forleden samlede verdens tungeste udekøkken var det kun for at konstatere, at jeg manglede en fitting til at tilslutte vandet.

Sådan en fik jeg købt i dag sammen med en græstrimmer, der skal skaffe mig af med de høje totter af græs, ukrudt og brændenælder, der vokser på begge sider af mit hegn, hvor jeg ikke kan komme til med min håndskubber.

Fittingen passede og så manglede jeg bare at få ført en haveslange avet om huset.

Mit hus ligger helt op til skellet. Derfor involverede slangedragningen en klatretur gennem naboens hæk, hvor ellers kun edderkopper og måske kattene kommer.

Og derind i vildnisset fik jeg så en gren raspet langs underbenet, den slags bløder jo voldsomt og jeg kunne mærke, det løbe ned i mine galoche, men det gik. Vandet blev tilsluttet og prognosen for min overlevelse er god.

Min græstrimmer skal oplade, men jeg har været ude og hærge løse med den, hver gang der er juice nok på batteriet til et par meters vildbevoksning.

Det skal nok blive godt, men det bliver nok først i morgen, at jeg får has på alle totterne på ydresiden af mit hegn.

Og så har jeg ellers slappet af og solet lidt og bagt en smule.