onsdag, oktober 29, 2008

Wotans indtog


Så indtraf det øjeblik Madame forudsagde for laang tid siden. Katten, som engang hed Bæstet, lagde sig rette på min dyne for at få en eftermiddagslur.

Han har skiftet navn og hedder nu Wotan - han er nemlig stor og frygtindgydende, men har den mest latterlige lille stemme, dyret kan knapt sige piv højere end en hamster.

Han er stadig mest interesseret i husets viktualier, men lader sig skam klappe en smule under fodringen som stadig foregår udendørs.

Mine to ægte katteunger er nemlig stadig ikke helt trygge ved deres papbror. De brummer og trækker sig, når de ser ham, så mens han sover i soveværelset har de omringet min stol i stuen tæt på mig og tæt på ilden, for det var dælme et koldt hus vi vågnede til i morges.

Og så må jeg straks beklage, at jeg ikke får besøgt alle de blogs jeg gerne vil. Min faste netforbindelse er stadig ikke vendt tilbage og Telias mobile bredbånd er noget ustabilt bras i dette hjørne af verden.

Når det virker, er surfning en retrooplevelse. Hastigheden minder mig om 1998, hvor man dog ikke blev nær så frustreret, for da kendte men jo ikke til problemfri surfning.

fredag, oktober 24, 2008

Særheder


Suzy Q har tagget mig til at beskrive seks mærkværdige træk. Lige først tænkte jeg: Sådan nogle har jeg da ikke. Men det har jeg jo og her er nogle af dem:

  • Jeg snakker, når jeg kører bil - alene. Nogen gange beskriver jeg det jeg ser, andre gange fører jeg samtaler med mig selv. Det var en talepædagog, der en gang lærte mig tricket.
  • I perioder kan jeg blive helt fikseret på en slags mad – fx rødbeder eller kartoffelmos og så spiser jeg det morgen, middag og aften.
  • Til fester eller større sammenkomster forsvinder jeg altid lige pludselig. Jeg kan ikke finde ud af det der med at gå rundt og sige farvel, jeg lister bare af.
  • Jeg spiser remoulade på frikadelle.
  • Jeg elsker at lægge 7-kabale på computeren, men hader at spille kort.
Og så er der alt det med småt:

Regler:
Link til den person der taggede dig
Skriv om reglerne på din blog. (Det er derfor de står her).
Fortæl om seks mærkelige træk ved dig selv.
Tag 6 bloggere - den springer jeg over, man hopper på, hvis man har lyst!
Efterlad en kommentar hos dem du tagger.

torsdag, oktober 23, 2008

For the first time


Det har været en dag fuld af førstegangsoplevelser i det lille røde hus.

Pinga har for første gang smagt Chocolate Scotch Bonnet – en djævelsk stærk men meget pikant chili, som virkelig smager af chokolade.

Finesser som jeg ikke tror det lille dyr rigtig værdsætter og det var selvfølgelig ikke med vanilje.

Jeg havde chili på fingrene da hun gerne ville smage råt lammekød, og så havde vi balladen.

Nu ved jeg tilfældigvis at mælk neutraliserer chili, så selv om den med mælk og katte er et fejlskud, fik hun en lille skål til hun holdt op med at forsøge at spytte sin tunge ud – og så et ordentligt skud whiskas med sardin og så kan det nok være hun skulle ud og løbe.

Jeg har indviet min tagine– med lam og chili og andet godt. Stor er den ikke, men et aftensmåltid og en god frokost kan den godt klare.

Jeg har set – købt og smagt – årets første juleøl. Kongens Bryghus’ Julemumme, som jeg blev meget glad for sidste år.

Jeg har skiftet glasfiberpakning på glasset i lågen til min brændeovn uden at få keramisk lim i nakken.

Jeg har rost min chef. Han traf en vanskelig beslutning, som jeg er 110 procent enig med ham i og da han blev angrebet fra alle sider, holdt han fast og blev ved med at argumentere klogt og godt. Bedst var det da han som duplik på: Jamen alle de andre gør det, citerede Niels Hausgaard: Er de fleste de bedste eller bare de fleste?

Respekt for det og rend mig i en lunken latte, hvor er det et slapt argument, den med at de andre gør det. Så behøver man i hvert fald aldrig tænke selv.

Jeg har erfaret, at naboen Pussi, som ofte besøger mig, er blevet omdøbt til Sofus og bekymre dem med sit fravær. Desværre lå han ikke under min seng som forventeligt, men jeg har lovet sporenstregs at bære ham hjem til en lille bekymret pige, næste gang jeg ser ham.

Jeg er blevet tagget til at beskrive seks besynderlige vaner. Tænkte først, at jeg ingen har, men er ved at blive klogere og skal nok opliste dem om snart.

onsdag, oktober 22, 2008

Lille-Amerika


Ringsted midt på Sjælland deler skæbne med mange amerikanske byer. Det er sådan et sted der på en gang ligger langt fra al ting og tæt på det meste. En by omgivet af motorveje, landeveje og ringveje. Derfor har den også et outlet center.

Altså sådan et sted, hvor firmaer sælger sidste sæsons varer eller dennes usælgelige.

Jeg ankom lige efter 10 og stedet var ganske øde. Ikke mere end et par kunder i et par af butikkerne. Og så en god kollega, som jeg også konstant rendte på i Houston, når jeg var ude at shoppe ;)

Nå men det eneste sted der fristede mig - og det overrasker mig lidt - var Le Creusets overskudslager. Jeg har faktisk aldrig haft dybe længsler efter støbejernsgryder i stærke farver, men jeg hjembragte faktisk to stentøjsting og en silikoneske.

Taginen glæder jeg mig til at lege med, selv om den ikke er ret stor og en dyb pieform er altid god at have til vinterens favoritter. Jeg kan godt lide pie med kød, for eksempel vildt pie eller en klassisk pie med kylling.

lørdag, oktober 18, 2008

Ad erindringens gyde


Lørdage var helt specielle i min barndom. Efterår og vinter rejste min far Danmark rundt og var kun hjemme i weekenden. Så ville han gerne have min mors hjemmelavede mad efter at have sovet rejsetrætheden ud foran tipsfodbold.

Det bedste min bror og jeg vidste, var når menuen stod på culotte og bagekartofler. Så kunne man nemlig smatte det udgravede bløde, bagte kartoffelkød ud i sin sovs og smovse i det, mens de voksne snakkede og blev distræte af rødvin.

I morges var jeg tidligt oppe for at hente mit mirakelmodem i København, før trafikken blev tung, derfor var jeg også i Irma lige efter åbningstid og der fandt jeg et godt tilbud på et ikke alt for stort stykke tyndstegsfilet.

Så for et øjeblik siden spiste jeg sen frokost eller tidlig aftensmad – mange morgenvagter i træk påvirker spisevaner næsten lige så meget som jetlag.

Det blev en dejlig min barndom-i-70’erne-menu: Kød, skysovs, Hasselbach kartofler, salat af Santana æble (fantastisk æble som jeg købte sammen med Sifka i søndags på Kildebrønde Frugtplantage), bladselleri og saltede cashewnødder i en dressing af ymer, yougurt og honning dertil ristede rosenkål i hybengele og krassersennep.

Det bedste af det hele er, at tv i aften viser min favorit James Bond: I hendes majestæts hemmelige tjeneste.

Den så min far, bror og jeg mange gange den gang Kinopalæet på Gammel Kongevej hver sommer viste 007-kavalkade.

Løs på tråden


Så er jeg i luften igen – på en luftig måde via mobilt bredbånd. De seneste 11 dages radiotavshed kunne blive til et langt og trættende indlæg om teleselskaber, service og uheld på uheld.

Der vil gå mindst 14 dage før jeg får en fast internetforbindelse igen i mellemtiden skal denne mobile forbindelse få lov at arbejde seriøst over ;)

Jeg har selvfølgelig savnet at være på, at læse blogs og skrive i min egen og mange en gang har en pludselig inspiration eller undren frustreret mig, fordi jeg ikke lige kunne undersøge sagen online.

På den anden side har jeg også fået læst meget mere end ellers, set en smule tv, som ellers sjældent sker, og generelt slappet af uden lige at skulle læse arbejdsmail og fikse et eller andet, så måske er en online pause en gang imellem meget sundt.

Det smukke efterår er også blev nydt med gåture og kuskeslag i kulden, hvorefter det godt at komme hjem til varme katte, kaffe og en varm brændeovn.

Nu er det faktisk kaffetid igen og så er der lige en 14-15 liv, jeg lige skal opdateres på, glæder mig ;)

torsdag, oktober 09, 2008

Uden forbindelse


Min arbejdsgiver skifter teleselskab. Det er gået ud over min netforbindelse, men derfor kan man da godt mobilblogge og få en pakke fra Isabellas.

lørdag, oktober 04, 2008

I hævd


Så er den tradition holdt i hævd og nu skal der bare brygges lidt kaffe og hygges i stolen, Pinga kredser, hun tror, at hun kan lide kanelbulla, men det kan hun ikke, at hun bare ved det.

Det er faktisk første gang jeg bruger de genbrugelige silikonemuffinforme, det går fint og CO2-glorien kredser om mit hoved.

Kanelbullans dag


Jeg ved godt, hvad jeg skal bage i dag ! Det er jo vigtigt at komme sin indre svensker ved;)

Bleg og interessant


Naboens smukke, teenage kat, Pussi, bekymrer mig en smule. I går lå han hele dagen på min dyne. Han forsøgte hverken at provokere mine katte eller at stikke af fra mig. Det sidste har været hans vane siden jeg for 14 dage siden måtte jage ham gennem hele huset, fordi han ikke ville lade Kasper og Pinga komme til deres egne madskåle.

Han lå bare og så bleg og interessant ud. Men der var ikke noget at mærke på ham, når jeg trykkede lidt på ham, ingen klynk eller pludselige bevægelser og med et var han væk.

Her til morgen kom han strygende ind, våd og forkommen, da jeg åbnede døren klokken 6 og satte sig og kiggede appelerende på mig, til han fik sin egen skål mad, ikke noget med at prøve at jage de to andre væk, mens de slubrede i sig.

Nu ligger han inde under min seng og sover og jeg kan ikke gå til naboen med min bekymring, de er lige kørt. Måske er det bare noget teenage-noget - godt jeg aldrig har haft en killing ;)

torsdag, oktober 02, 2008

Muffuletta


Der er stor risiko for, at dette indlæg ender som en skamløs hyldest til internettet og til den amerikanske sandwichtradition.

Men altså, i min familie har vi altid været ekstremt videnbegærlige. Jeg gætter på, at der har været perioder, hvor mine forældre frygtede måltiderne for deres talrige spørgsmål om dette og hint, og hvor svar blot udløste nye spørgsmål.

De håndterede det nu pæn. Og af dem lærte jeg, at hvis man ved noget, deler man gavmildt ud af sin viden, Mens det på den anden side ikke er nogen skam at sige, det ved jeg ikke, men derefter har man pligt til at opsøge et svar.

Til den del havde vi adskillige opslagsværker og lexica. Dog var det leksikon min far tillagde størst autoritet, så gammelt, at der ud for Absalon kun stod et fødeår. Og nogle gange gav svarene jo ingen mening i 60’ernes Danmark og så måtte han bruge andre metoder.

For det var sådan, at hvis ikke der kunne findes et svar i husets håndbibliotek, eller opnås enighed om svaret, så måtte min mor i gang. Hun arbejdede på et bibliotek og kunne hjembringe et svar til næste aftensmåltid. De må have følt det som at have været til eksamen hver dag.

Jeg er sikker på, at de begge ville have elsker internettet og dets endeløse mængder af information om alt mellem himmel og jord. Min far nåede at skrive en enkelt e-mail i sit liv, men vist aldrig at opleve google, som et verbum.

Personligt oplever jeg google og det google finder til mig, som den største livskvalitetsforbedring i min levetid. Jeg er vild med alt det, der findes for enden af mit trådløse netværk.

Jeg tænkte over det, da jeg til morgen på en hjemmeside faldt over beskrivelsen af en muffuletta sandwich. Det var levende beskrevet, hvordan duften fra en sådan bredte sig i en togkupe, da den heldige indehaver strøg den ud af sit vokspapir.

Uden at ane, hvad en muffuletta sandwich er, forelskede jeg mig på stedet i navnet, i ideen og i den beskrevne duft.

Så gæt, hvad jeg har fået til frokost? En muffuletta selvfølgelig.

Ikke mindst da jeg googlede mig frem til dens tilhørsforhold i New Orleans, som jeg har en hed distance forelskelse i uden nogensinde at have været der.

Min udgave kom til verden således: En italiensk surdejsbolle blev strøget med olivenmos på den ene halvdel og artiskokmos på den anden. Der imellem blev lagt skiftevis emmentaler, lomo, gouda med brændenælder, salami, mortadella og syltede løg.

Den fik en 6-7 minutter i en hed ovn, til osten smeltede det hele sammen.

En lille klat japansk kartoffelsalat og en halv håndfuld rodfrugts chips gjorde det ud for den side order, man altid får i USA til en sandwich på et deli eller en restaurant.

Og derefter en stor kop café au lait i en solstribe i stuen sammen med kattene. Denne uventede fridag – pludselig åbnede der sig en mulighed for at gnave et par dage af afspadseringskontoen – tegner godt.