onsdag, oktober 29, 2008

Wotans indtog


Så indtraf det øjeblik Madame forudsagde for laang tid siden. Katten, som engang hed Bæstet, lagde sig rette på min dyne for at få en eftermiddagslur.

Han har skiftet navn og hedder nu Wotan - han er nemlig stor og frygtindgydende, men har den mest latterlige lille stemme, dyret kan knapt sige piv højere end en hamster.

Han er stadig mest interesseret i husets viktualier, men lader sig skam klappe en smule under fodringen som stadig foregår udendørs.

Mine to ægte katteunger er nemlig stadig ikke helt trygge ved deres papbror. De brummer og trækker sig, når de ser ham, så mens han sover i soveværelset har de omringet min stol i stuen tæt på mig og tæt på ilden, for det var dælme et koldt hus vi vågnede til i morges.

Og så må jeg straks beklage, at jeg ikke får besøgt alle de blogs jeg gerne vil. Min faste netforbindelse er stadig ikke vendt tilbage og Telias mobile bredbånd er noget ustabilt bras i dette hjørne af verden.

Når det virker, er surfning en retrooplevelse. Hastigheden minder mig om 1998, hvor man dog ikke blev nær så frustreret, for da kendte men jo ikke til problemfri surfning.

10 kommentarer:

Lotten sagde ...

Welcome to Wotan :-D
Han ender med at overgive sig...

Marianne's mening sagde ...

Dejligt at høre nyt, men regnedegodt med at den det internet ikke rigtig ville ;0)

Tillykke med endnu en senge kat. Mon ikke de to andre snart byder den hjertelig velkommen :0)

Jeg er vild med det sidste billede. Det oser af hygge!

Sifka sagde ...

Ahrj, hvor er det betagende. Wotan, vidunderligt!

Anne sagde ...

ja jeg ville da ønske jeg kunne se det sidste billede ;-) men velkommen til Wotan :-)

Anne sagde ...

nå der kom det frem, det ser godt nok hyggeligt ud :-)

Zette sagde ...

Kan altså ikke lade være med at synes, at det er lidt synd for Kasper og Pinga... Men de vænner sig vel på et eller andet tidspunkt, hvis ellers Wotan opfører sig ordentligt.

havehyrden sagde ...

Jamen Wotan er da lige så dejlig som på din fantastiske video.

Madame sagde ...

Dejligt at høre, at Wotan sover majestætisk i mors bløde dyner. Ak ja, vi havde jo samme oplevelse, da Gamle Jas flyttede ind hos os. De to andre syntes bestemt hellere, at han skulle forsvinde ...

Donald sagde ...

Det ser hyggeligt ud.
Godt nok med trådløs, bare det ikke er strikkeriet, som er trådløst :-)

Dana Watsham sagde ...

Bare rolig, de to fastboende skal nok vænne sig. Der går en lille uge, så er deres hakkeorden på plads - forudsat at vi mennesker ikke blander os i etableringen.

Wotan er da forøvrigt et ret majestætisk eksemplar, hvad?