Dejlig weekend

Min weekend startede med et fint sammenrend på Zum Biergarten i fredags, hvor Marianne, Sifka, Pedrsn og jeg drak lidt øl og snakkede en masse og lige fik lov at hilse på Morfar, som var på vej i byen.

Det var stærkt hygsomt og bliver næppe sidste gang.

Lørdag var jo egentlig løseligt skitseret med brændestabling, men vejret var så skønt, at det ville være spild. Så jeg gik tur i stedet og læste og hyggede mig inde og ude med kattedyrene.

I dag havde Sifka inviteret til mad- og vinmesse i Tappehallerne i Hellerup. Det viste sig nu, at det var mere livsstil for de velbeslående end hardcore gourmetmesse. Så vi trissede rundt og kiggede, og smagte lidt og kunne regne ud, at vi kunne være blevet pænt visne af al den sprut og vin, der var at smage.

Der kom sennep med hjem og Sifka snuppede også fire gode øl fra Indslev.

Frokosten blev indtaget på Sticks'n'Sushi i Lyngby, hvor jeg endnu engang forsøgte mig med grøn te, men uden rigtigt at blive overbevist om drikkens fortræffelighed.

Sushien og de små lækre grillede pinde, de var derimod lige så fortræffelige som altid.

Og så klukker jeg lidt engang imellem ved tanken om, at jeg i dag mødte et menneske, som endte med at råbe efter mig, at ja fede og grimme mennesker - det er altså mig - dem har man ret til at køre ned.

På vej fra bil og messe passerede Sikfa og jeg nemlig en udkørsel fra området foran en af Tuborg Havns talrige nybyggede ejendomme.

Da en kvindelig bilist uden at ænse os, var ved at fræse fødderne af os, gjorde jeg hende opmærksom på, at hun altså skulle have holdt tilbage, men det synes hun ikke.

Og der var det bemærkningen faldt, at jeg jo også bare var fed og grim. Ja så, fik jeg svaret, og fede og grimme mennesker kan man bare køre ned? Ja, råbte hun og fræsede af.

Tjah - jeg håber hun nu har taget sine piller, for ellers er hun da farlig for sine omgivelser.

Brændende spørgsmål

Jeg savner ord. To ord faktisk.

Det ene skal dække den omstændighed, at håndværkere eller leverancer man venter på, altid kommer i absolut seneste minut af det tidsinterval, man har fået stillet i udsigt.

Det andet skal forholde sig til den lovmæssighed, at hvis man har et computerproblem og må tilkalde hjælp, så løser problemet altid sig selv, når det skal demonstreres for den tilkaldte.

Det kan godt være, at der skal mere end to ord til.

Og det ville faktisk have været god tidsfordriv, at finde på ordene selv, mens jeg ventede på årets brændetårn, men da var det ikke lige faldet mig ind.

I stedet gik ret rastløs rundt og manglede pludselig alt fra cola light til smør, kattene havde også kun tørkost tilbage, da lastvognen endelig kørt op og svingede tårnet ind i indkørslen.

Næste udfordring bliver at få flyttet al brændet de cirka 17 meter hen til hegnet ind til naboen og få stablet det fikst op og dækket det til på en smart måde. Det er vist en opgave, der skal tages i bidder.

Morgensmuk morgenkop

Hvor heldig kan man være? Søde Sifka havde den fineste gave med til mig på besøg hos Mandagspigen. En vidunderlig smuk fødselsdagsgave: en orange Elements-kop.

Her til morgen blev den indviet med god café au lait. Den er lige så dejlig at drikke af, som at se på. En perfekt morgenkop med andre ord.

Og de gode ting stopper ikke. Til frokost skal jeg spise smushi med min BonusMor på The Royal Cafe, og da vanker der vist også en gave. Dem kan man aldrig blive for gammel til at glæde sig til ;)

Traktortræf

Øj for en herlig dag hos Mandagspigen. Hun overvældede Sika, Shabby og mig med sit fantastiske hus, sine skønne dyr, søde børn, dygtige mand, lækre frokost og udsøgte bærkage.

Og så var hun også lige frisk på en udflugt til det årlige marked på Kongskilde Friluftsgård.

Vejret var selvfølgelig uovertruffent, men sikke dog et herligt marked. Der var ikke et eneste stykke masseproduceret kinesisk ragelse at skue, men derimod alt fra lamaspegepølse til håndsmede knive.

Der var også høns med pandehår, bamsede mohairgeder og noget forskræmte kaniner.

Men lige ved indgangen var der veterantraktorer og de trak først. Dels var de smukke, dels er der noget dragende ved nørder, der snakker motorer, så før vi havde set os om blev Shabby, som var nem at lokke op på en orange Fiat, irettesat, da hun kom til at beskylde den for at dufte af diesel.

Fladen ud

Nu har jeg fået overstået en tredjedel af månedens arbejdstid på fem dage, så den stod på soven længe til morgen og generel sengehygge til mig og Pinga til lige for lidt siden.

Seks fridag venter og det er jo ikke fordi, jeg mangler ting at tage mig til: Haven skal gøres vinterklar, kanelsnegle skal bages og jeg har jo stadig rækker af bøger at læse foruden en tur til Kattegat og generelle husmoderlige pligter. Alt det der bliver udskudt i række af sove- arbejde- spise-dage.

Om nogle dage venter flere gode oplevelser og jeg kan mærke, at det er i dag brændeovnen skal vækkes fra sommerdvalen - lige pludselig er her morgenråkoldt.

Skål II – eller min Margretheskål har fået en lille

Den anden skål gør mig lige så glad. Min barndoms skål, Margretheskålen, har nemlig fået en lille.

Min mor var, som tusinder af andre husmødre, passioneret Rosti-fan. Alt hvad fabrikken sendt på gaden af husgeråd købte hun, så alle grydeskeer og indtil flere skåle kom derfra.

I dag regnes Rostis 50'er-produktion som både designmæssige og industrielle ikoner.

Margretheskålen blev første gang solgt til jul i 1954 i pastelfarverne gul, blå og grøn. Den var designet af Sigvard Bernadotte – vores nuværende dronnings onkel og – med hoffets tilladelse - opkaldt efter hans niece.

Skålen er støbt i melanin og processen var kompliceret på grund af tuden.

Siden har formentlig 9 ud af 10 danskere haft hænderne i sådan en fætter.

Min barndoms Margretheskål var wc-grøn, det er nok den farve, der kaldes pastelgrøn, og når den blev taget frem, vankede der frikadeller eller boller.

Jeg gætter på, at min mor har haft den fra midt i 50’erne – måske var det endda en førsteudgave – for da jeg lærte den at kende, var den ridset i bunden og en smule misfarvet af tomat og frugtsaft.

Det var som regel mit job at tørre den, når den blev vasket op efter endt brug. Jeg elskede at stikke næsen ned i den og dufte Vel, når den var tør, men stadig varm efter mødte med opvaskebaljen.

Efter Margrethesuccesen sendte Rosti også Benedikte- og Anne-Marie-skålene på gaden, men dem er der vist ikke solgt 40 millioner af.

Nu har Rosti så sendt en Margretheskål i dukkestørrelse – 0,5 l - på gaden, desværre ikke i wc-grøn, så jeg har valgt den i lilla. En af Tivolifarverne fra 1968, hvor skålen også fik sin gummiring i bunden, for større stabilitet.

Det er svært at gennemskue, hvad den vil være praktisk til, måske at piske æg til røræg i, men ellers vil jeg klukke lidt over den, hver gang den skal flyttes, for at den wc-grønne kan komme på bordet til frikadellefars, for selvfølgelig bor den lille nu nede i den lidt større.

Og når jeg bliver rigtig rig, så kan det da være, at jeg skal have sådan en fantastisk tapasgaffel skåret af en gammel Margretheskål.

Skål I

I fødselsdagsgave har jeg fået to meget forskellige skåle.

En er udført af keramiker Jane Holmberg Andersen i støbt porcelæn. På den ene side sart i farverne og på den anden side hård og kompakt i materialet.

Man kan ikke lade være at tage den op og røre ved den, for den er støbt så perfekt med to lækre overflader: en mat pink yderdel og en blank lysegul inderside.

Kanten er det mest fantastiske: Den ligner lakridskonfekt, med to lag af hver farve sat sammen.

Nu lyser skålen på mit spisebord. På trods af, at hverken lysegul eller barbiepink rigtig er mine farver, bliver jeg glad, hver gang jeg ser den.

På denne dag

En septemberaften i 1960 spillede det danske fodboldlandshold OL-finale i Rom. Vi tabte og vandt sølvmedaljer.

Jeg husker det ikke, jeg var i gang med en meget vigtigere kamp ;)

Ihærdigt dyr

Mød det lille røde hus' seneste indflytter - den gule korsedderkop. Hver morgen går jeg ind i dens spind og næste morgen har den repareret skaderne.

Denne morgen måtte den have særbehandling. Tre af medlemmerne af min brors familie er araknofobe i varierende grad, så frk. Kop blev forsigtigt afkoblet og transporteret hen på den anden side af huset, hvor ingen behøver at møde hende.

På grund af operation Kop og generel frokostforberedelse fik jeg ikke lavet storfilmen: Osteglasur til gulerodskagen. Men jeg rørte såmænd bare det meste af et bæger flødeost med saft af en citron og flormelis, til den blev god og smørbar.

Derudover serverede jeg vitello tonnato, caprese salat af egne tomater, frikadeller, japansk kartofelsalat og tzatziki.

Vejret var med os - drengene sad inden døre og spille computer, de voksne gik til stranden og svigerinden og jeg fik en herlig, lang dukkert i de ikke alt for kolde og ikke alt for store bølger.

Kager af zink

Jeg skal have gæster i morgen og i den anledning har jeg bagt en kage. Det kunne jeg da ikke lade være at forsøge at lave en instruktiv film ud af.

Og den tager kun fem minutter - og en sjat ;)

Jeg ved godt, jeg lovede...

...ikke at plage jer med flere hjemmelavede film. Men det er jo for sjovt at lege med og nu kan jeg også klippe i dem og smide musik og rulletekster på.



Bare kald mig Quintin Kattetino ;)

Bog(s)kat

Posten slæbte sig næsten en pukkel til, da min bogpakke fra Penguin ankom.

Men sikke en frydefuld gave at få en almindelig tirsdags formiddag - 36 smukke bøger til mig og en superfin papkasse til kattene.

Mellem bøgerne var lange slanger af oppustede plastposer pakket. Pinga satte straks en klo i og for forskrækket ind under sofaen, da det sagde puuufff.

Nu er mit største problem at skaffe samlet plads i reolen og bestemme, hvilken en jeg vil læse først. Det kan man vist ikke betegne som problemer overhovedet ;)