fredag, februar 29, 2008

Drømmeblyant, oppustet tarm, tvangshandlinger og kager



Måske er jeg blevet for gammel til at indoptag nye tanker hurtigt. I hvert fald var jeg så udbombet efter seks 70 minutters lektioner, at jeg pjækkede fra den sidste og vandrede rundt til jeg fandt en bus, der så lovende ud.

For enden af bussens rute var endnu et mega-indkøbscenter, som fik Fields til at ligne en lille brugs i en landsby.

Der forelskede jeg mig voldsomt, eller rettere fik vakt en gammel kærlighed, i/til Graf von Faber Castells blærede blyant med sølv i begge ender.

Nu ved alle jo at dollaren er lav og.....den er skøn!

I centeret havde nogle gode mennesker også banket et aldeles bizart tableau ned. For at få folk til at interessere sig for kampen mod tarmkræft havde de opstillet en oppustelig tyktarm komplet med onde polypper og sunde villi.

Gik man gennem tarmen, som mageligt kunne akkommodere en gardehøj mand, så ankom man til et cocktailparty, hvor mange dyrt klædte mennesker stod og skovlede ting i hovedet, som med garanti er udpeget som medvirkende årsag til tarmkræft.

Efter megen undren over dette sammensatte og fascinerende land gik turen tilbage med bus.

Det skal siges, at bortset fra i New York og få byer på vestkysten, er offentlig transport kun for de mindrebemidlede. Men det herlige som turist er, at der altid er nogen der snakker med en og spørger til hvor man kommer fra, fordi man uanset hvilken forklædning man møder op i, har ordet turist tatoveret i panden.

Bussen var dog tavs i en lang periode fordi en mand med en styg tvangshandling, ikke kunne forhindre sig selv i at kravle rundt på gulvet og samle affald op og pille fnuller af sæderne, hver gang en passager havde rejst sig.

Sådan noget er pinefuldt at overvære, og jeg kan ikke bare begynde at forestille mig, hvordan det må være, at have det sådan.

Tilbage på hotellet stenede jeg lidt foran tv – med min yndlingskanal Food Network, hvis dollaren falder yderligere kunne jeg godt finde på, at tage en billig tur bare for at se det hele tiden.

Der var to episoder af en serie, som lige var noget for Kagekonen. Jeg så mange flotte og sjove kager blive til, men helt ærligt, Kagekonen kan sagtens følge med.

torsdag, februar 28, 2008

Solnedgang, tunnelsyn og fish tacos


Solnedgang over det vestlige Houston fra mit hotelværelse på 19. etage venligst indfanget af min computers indbyggede webcam. På mange måder har jeg været helt oppe eller helt nede i dag ;)

Det viser sig nemlig, at der er en ualmindelig god grund til at de eneste mennesker man møder, når man går rundt i byen er dørmænd, fejemænd, skraldemænd og posemænd: De andre går rundt nede under jorden.

Under hele downtown området er der et tunnelsystem. Simpelthen fordi det er for varmt om sommeren til at bevæge sig uden for. Meget interessant tanke, som jo også kunne bruges i byen med stort snefald og måske er det.

Efter et besøg på Houston Chronicle - USA's fjerdestørste avis - gik jeg og en medkursusist hele vejen retur til hotellet under jorden. Der er meget rent og velordnet dernede, ikke en bums at se og tonsvis af fastfood steder, så duften er en blanding af den sædvanlige parfumerede amerikanske air condition luft og stegeos.

Derefter fandt vi en mix mex restaurant, hvor jeg fik smagt fish tacos, som tit optræder på film og i tv-serier. Såmænd bare en blød tortilla med salat, salsa og stykker af steget fisk. Men alt var hjemmelavet og lækkert og så var det bare en helt almindelig størrelse servering og ikke en, der kunne brødføde Peru i en uge. Stedet havde naturligvis også nogle gode halvliteres margaritas med knust is og masser af frisk lime.

Her til morgen sneg jeg mig afsted til McDonalds for at mine intellektuelle medkurister ikke skulle se min fornedrelse. Jeg har nemlig en svaghed for deres egg mcmuffin morgenmadskonstuktion.

Den er nem og lækker at lave selv: En engelsk muffin fra Irma ristes let og lægges sammen om et spejlæg stegt på begge sider og et stykke sprødstegt bacon.

McDonalds er det amerikanske samfunds troldspejl, men fine folk ser det ikke. Mellem 6 og 7 om morgenen er det daglejerne, rengøringsfolkene og gadens folk der hænger over noget varmt til et par kroner.

En meget beskidt mand gik rundt foran os alle sammen og rodede efter mad i skraldespandene.

Sådan noget kan jeg ikke tage, så jeg stak ham en seddel, som uden tvivl går til noget andet end mad, men ham om det. Frihed har han på den ene siden alt for meget af og slet intet af.

onsdag, februar 27, 2008

The road to eternal life


Ankom til Houston små 17 timer efter jeg var kørt fra Asserbo. Efterhånden er sådan en transatlantisk flyvning nu til at holde ud – jeg fik set tre film i mit tempo og efter eget valg af et udbud på en 7-8 stykker.

Vel ankommet drog jeg sammen med tre resolutte mandlige kursister mod byens store indkøbscenter – de havde alle lange lister med fra koner og teenagebørn over, hvad der skulle indkøbes.

Efter to timers powershopping var vi klar til noget slammad og fik store kulørte drinks og texmex mens vi - noget surrealistisk- så et hold ensklædte kunstskøjteløberinder øve sig i noget atletisk til Ricky Martin.

Jeg gik durk i dørken ved hjemkomsten til hotellet og klarede faktisk at sove til klokken næste 7 lokal tid.

Og så var det ellers på med snøreskoene og ud at gå jetlag og mange timers stillesiddendehed ud af kroppen.

Jeg elsker at indtage amerikanske byer til fods. Nogen steder er det med livet som indsats, fordi der ingen fortove er, men dette hotel ligger i Houstons finansielle centrum, så det er muligt at færdes til fods.

Men stadig ikke helt almindeligt. Det er mest dørmænd, fejemænd, skraldemænd og posemænd man møder. Foruden en nydeligt klædt ældre dame med tomme øjne, som vil vise mig vejen til det evige liv.

Jeg var mest på udkig efter noget stærk morgenkaffe og fandt Starbucks uden brug af hellige skrifter som vejviser.

Om lidt går en lang kursusdag i gang.

mandag, februar 25, 2008

Savnet af felis silvestris catus


Det var ikke nemt at køre fra de to små grå, da de blev afleveret på kattepension til aften. Men der er jo ikke nogen vej uden om, når jeg ikke lige kender nogen, der er villig til at flytte ind i næsten en uge og tage sig af dem.

Og jeg bliver ikke den eneste, der kommer til at savne dem, naboens kulsorte ungkat har været forbi flere gange og kigge efter dem.

Dyret, som jeg egentlig havde navngivet Blackie, hedder retteligt Pussi og tilbringer en del tid her. Jeg kan en gang i mellem få lov at stryge den over ryggen, men ellers er den ret sky. Kasper og Pinga tåler den, som en let utålelig efternøler.

Klokken rasende tidligt går det mod lufthaven i morgen og så ellers fem dage i Houston, hvor der er sol og en 20-23 grader.

Det er formentlig nok lidt ligemeget, programmet for konferencen er hårdt pakket, men når jeg kommer hjem, ved jeg så en masse om alt fra pivot tabeller til web scraping over mash up efter at have lyttet til en masse dygtige folk fra blandt andet New York Times og Washington Post.

fredag, februar 22, 2008

123 fridage


I går startede min lange arbejdsfri periode, som er blevet til ved en kombination af efteruddannelse, restferie, påskeferie, sabbat og kommende ferie.

Tanken om, hvor lang tid der er, til jeg skal arbejde igen, vil ikke rigtig rodfæste sig.

Derfor er det godt at dagen i går og dagen i deg kan betragtes som to almindelig fridage; i morgen begynder mit efteruddannelseskursus. Først tre dage i København og så tirsdag flyver vi til Houston for at deltage i en konference fra torsdag til søndag.

Der er bestilt kattepension til de små grå, og jeg er så småt ved at få undersøgt vejret i Houston, så jeg får det rigtige tøj med.

Til formiddags blev jeg ramt af kanellyst. Men jeg fornam at kanelbullar, var et utilstrækkeligt bekæmpelsesmiddel, og så gik jeg på jagt efter opskrifter.

Amerikanske cinnamon rolls er to alene ud af en kanelsnegl

De er bare bagt i en form, så flydende sukker-smør-kanel bliver en god sko om bunden af kagen, og så med noget tyktflydende, sødt på toppen. Ingen amerikansk kage uden frosting eller icing.

Jeg faldt for denne opskrift – eller inspiration skulle jeg sige - for selvfølgelig brugte jeg en almindelig sød gærdej som basis, og ikke opskriftens noget mere kompliceret tørgærsdej.

Jeg er desuden ikke meget for kaffe i andet end kopper, så jeg mixed min egen glasurting af lidt flødeost, vanille, citronsaft, flormelis og grøn frugtfarve og krymmel for det lille ekstra amerikanske kick.

Senere vil det vise sig, om det er en god kombination.

Faktisk skulle jeg have noget nogle flere praktiske opgaver, men jeg blev så fascineret af denne pionerkvinde, at jeg fortabte mig i hendes blog, hvor blandt andet hendes romance med pionermanden er underholdende læsning.

Hun er lige så morsom, som de få chicklit bøger jeg har læst og en dygtig fotograf.

mandag, februar 18, 2008

Laks, hvidløg og Pinga


Herligt vejr til en fridag og så var det alligevel den dag, hvor jeg skulle have styr på en masse småting, så jeg mest har beundret dagen ud gennem mine vinduer. Men kattene har været glade og jeg fik da også spadseret en lille tur, da jeg var på indkøb.

Sidst på dagen fik jeg endelig set Da Vinci Koden.

Jeg må indrømme, at jeg aldrig helt har forstået postyret om bogen. Selve historien er da ok, men Brown er altså ikke nogen stor forfatter og ikke mindst Langdon fremstår endimensional og ligegyldig for mig.

Filmen er på ingen måde dårlig - men heller ikke andet end en god jangfilm. Jeg sidder hverken tilbage med stor bevægelse eller ny indsigt.

Aftensmåltidet blev en tillempet Oliver: En store håndfuld grønne bønner og en 5-7 halverede cocktailtomater lægges i et ovnfast fad og dryppes med lidt olivenolie og citronsaft og drysses med salt og peber. På denne bund placeres to smalle stykker laks med skindsiden nedad. De skal også lige saltes og pebres og fugtes med citron og olie. Til sidst gnides lidt hvidløg ind i laksen.

20 minutter i ovnen ved 200 grader. Dertil en god råkost af fintsnittet hvidkål, revet gulerod, yndige sultaner og en mild dressing af olivenolie, citron, hvidløg, salt og peber.

Uendeligt nemt og velsmagende - og Pinga kan lide laksen, hvis der ikke har været kontakt med hvidløg;)

Min sjæl om det så ikke også er lykkedes mig, at blive færdig med en egyptisk vante i lime og turkis Drops Alpace.

Jeg kan ikke rigtig gennemskue, hvad det egyptiske islæt er, antager ikke vanter bruges ofte i Cairo, thi opskriften er på finsk ;)

lørdag, februar 16, 2008

Snigende uldtæppe


Jeg kan afsløre, at hvis man åbner sin ydredør selv blot på klem klokken 4:30 i minus 7 graders kulde og først lukker den 12 timer senere, så er der, trods ok vejr dagen igennem, koldt i ens lille knaldhytte.

Så da jeg kom fra arbejde måtte jeg først og fremmest have fut i en ordentlig ild og derefter draperes i uldent skiundertøj, fleece, halstørklæde og, som kronen på værket, et uldent tæppe.

Alt dette for blot at kunne udføre forefaldende husarbejde som tømning af opvaskemaskine og start af tørretumbling.

tirsdag, februar 12, 2008

Laaaaaangsomt


For nu at citere Lisa Nilsson så fører langsomt også et sted hen.

Endelig, endelig blev jeg færdig med de grå og grønne Anemoi vanterne. Jeg har faktisk strikket i alt 2,91 vanter - en næsten færdig blev kylet ud en stormfuld og mellemfornøjet aften, hvor min tolerancetærskel hang mig om anklerne.

Men man skal aldrig give op, så efter indkøb af nyt garn, blev vante nummer to knoklet sammen med sammenbidte kæber og stor determinisme.

I mellemtiden er det blevet forår, næsten ;)

Om blot fire arbejdsdage, kan jeg gemme mit kedsommelige id-kort i fire måneder og nyde livet som arbejdsfri - det glæder jeg mig voldsomt til kan jeg mærke.

Der venter blot to vagter i weekenden og et par undervisningsdage i næsten uge. Dem kommer jeg nemt igennem.

søndag, februar 10, 2008

Uden gær


Camilla Plum skal nok få mig tilbage på ret køl, i aften klokken 20 på DR2, med langtidshævet bagværk, men til teen havde jeg lyst til noget hurtigt og noget luftigt.

Nigella Lawson har skuffet mig nogle gange med mad, der ser bedre ud end det smager, men hendes ostmuffins er ganske dejlige og nemme at lave. (Beklager kan ikke finde opskriften online på dansk, men her er den på engelsk)

Og så har dansk landbrug ikke betalt mig for reklamen, men smør med Læsøsalt, er altså godt til muffinsene.

365 dages glæde


Mine nevøer er adopteret fra Sydkorea. Hvert år bliver de både fejret på deres fødselsdag og på deres flyvedag – altså den dag, hvor min bror og svigerinde hentede dem i lufthavnen, da de ankom fra Seoul.

Flyvedagene betyder meget for hele familien.

I dag er det et år siden jeg hentede kattene fra Grevinge Kattehjem, så det er altså Pinga og Kaspers køre/sejledag – de var nemlig med Rørvig-Hundestedfærgen som en del af rejsen til det lille røde hus.

Dagen i dag bliver fejret med noget de virkelig nyder – og som ikke feder ;) – fri adgang til at hoppe ind og ud gennem bryggersvinduet.

Det er tilsyneladende noget andet end at skulle ind og ud af en dør for dem, de kan sidde foran det vindue i lang tid og overveje om de skal ind eller ud, mens døren bare er en adgangsvej.

Der er virkelig sket meget med de to på det år – og jeg har ikke fortrudt et sekund, at jeg er blevet huskatteejer.

Eller at jeg også snuppede det lille skravl Pinga, som ingen mente ville blive en ordentlig kat. Det er hun som det fremgår øverst i høj grad.

lørdag, februar 09, 2008

Jeg har forliebt mig...


En finsk designer har frembragt disse fantastiske møbler til klosteret Valamo.

Bordet taler direkte til mig og jeg kan se det i et af mine udhuse, når det skal transformeres til en hyggehytte med plads til at lade tankerne fare.

Jeg har en fornemmelse af, at det bliver vanskeligere at få op under neglene end savbriksen var det i sin tid. Den skal iøvrigt også ud i hytten engang ;)

Men først trin på vejen er i hvert fald en venlig forespørgsel til fabrikken om bordet er sat i produktion og, hvor det i så fald kan købes.

Godt jeg ved, jeg får skat tilbage i år ;)

Dersom det viser sig, at klosteret er stedet, hvor bordet skal hentes, så er det kun en tur på 22 timer ;)


Vis stort kort

torsdag, februar 07, 2008

Kasper skal tabe 254 gram


Det er skrap kost at være hos dyrlægen. Den lokale klinik har et par af den slags dyrlæger, nogle beskriver som et problem: Kvinder som kun kan lide kæledyr - og så en kvinde, som vist mest betragter kæledyr som et kuriosum.

Det var hende vi trak i dag og der var ikke det, der var i vejen med dyrene. Pinga er ikke for køn, har kronisk herpes og skal måske have trukket en tand ud.

Kasper har for meget fedt på bugen og skal tabe 254 gram.

Således opmuntret kørte vi hjem til en dejlig solskindag, hvor det er lige før foråret anes i den milde brise på terrassen og Kasper ved ikke han er fed, så han poserer gerne ;)

onsdag, februar 06, 2008

Udmattede smagsløg


Det er gået op for mig, at når jeg bliver tilstrækkeligt træt og udmattet, så trækker min smagssans sig sammen til en 5-årigs.

Der ikke mange ting, der kan lokke, og de vil slet ikke udfordres.

De seneste dage, har konsekvensen været været rugbrødsmadder og/eller blåbærsuppe, men i dag var jeg fast besluttet på, at jeg skulle have en slags varm mad.

Det kan man vel godt med lidt god vilje kalde en cheeseburger.

Mens jeg drev rundt i Fakta og forsøgte at finde på noget, overhørte jeg en samtale mellem en træt indianer og hans mor.

Han ville gerne vide, hvor mange personer og hvem, den indkøbte pose med frosne ærter var til. Skuffelsen var hørbar i hans stemme, da hans mor opremsede hele familie:

- Til os alle sammen???

Sådan har Pinga det med råt hakket oksekød.

Hun finder det meget uretfærdigt, at jeg får en hel bøf, mens hun kun får tre mikroskopiske kugler.

Men så nedstirre hun selvføgelig bare det kolde og ufølsomme menneske, mens det spiser ALT sit kød og forsvinder derefter op på reolen til grænseløs surmulen.

Godt hun ikke ved hun skal vaccineres i morgen ;)

mandag, februar 04, 2008

Ikke spilde, ikke spilde


Min aftensmad skulle være nem efter en sen frokost og derfor tog jeg hul på en pose svensk Blåbærsuppe indkøbt under min juletur til familien i sommerhuset i Örkeljunga.

Den ville nu have været bedre med et par vred citronsaft, den ligger lige på kanten af hvinende sød.

Men den hensatte mig i nostalgi efter min barndoms frugtsuppe fra Blå Bånd. Det var sådan en min bror og jeg plagede efter på dage, hvor min far var på forretningsrejse.

Faktisk var der en hel særlig menu til de mange efterårsdage, han var borte.

Retter min mor - vist helt korrekt - ikke mente var noget for en voksen mand: Pizza, spagetti, svensk pølseret, risengrød, pandekager, frugtsuppe og "nye"retter hun ikke fandt i Fru Jensens Kogebog, men i sit elskede Søndags B.T.

Når så min far var hjemme, var det klassikere, der blev serveret: Hakkebøf, mørbradbøf, skipperlabskovs, frikassé, frikadeller, forloren hare osv.

Det skal dog siges, at min far med årene stille og roligt kom efter alle de nye retter og selv blev ganske god til at lave mad.

søndag, februar 03, 2008

Fastekringler


Måske er dette et tilfælde af Madames synkronicitet - som jeg enten sjældent oplever eller sjældent opdager: Just som jeg læste om Sifkas strutter, havde jeg sat vand over til fastekringler.

Og således er der både på Amager og i Asserbo bagt gammelt dansk fastelavnsbagværk.

Jeg har altid elsket kringlerne, måske fordi jeg er vild med sejt kogt brød.

Det er jo nemlig helt som med bagels: Først laves en dej, så hæver den første gang, derefter formes den og så hæves den anden gang ved at blive kogt.

Fra gryden er det lige i ovnen efter et strøg pisket æg på ryggen.

Og så morer det mig lidt, at mens brødet før fasten dengang før reformationen skulle være fedt og hvidt, som modvægt til hverdagens grove rugbrød, så gør jeg mig umage for at få mit hvide brød mindre blændende hvidt ved at bruge spelt, durum og groft hvedemel sammen med det gode hvedemel fra Bornholms Valsemølle.

Jeg bliver aldrig klog på havet


Dagens dosis fra Guds store gule D-vitamin-kanon i himlen er indtaget. Havet kaldte.

I går stod Kattegat højt op på forstranden og skum rullede af overfladen, i dag var det roligt og havde trukket sig tilbage. Men det havde taget alle sten, muslinger og strandingsgods med tilbage.

Jeg havde sat næsen op efter drivtømmer, hulsten og masser af sære skaller, måske endda glasstumper slebet af havet.

I stedet var stranden, som havde en gigantisk husmoder nettet den ved hjælp af en monsterstøvsuger, som havde suget alt op, væk, bort.

I stedet gik jeg i solen og hilste på en masse glade hunde og deres lige så tilfreds mennesker. Og en enkelt knivmusling blev det da til, som det fremgår.

lørdag, februar 02, 2008

What's in a name?


Vidunderligt vejr til den tilbagevendende tur efter æg.

Æggemanden, som også har kartofler, og jeg missede lidt med øjnene i solen, mens vi kiggede på hans lækre brune muldjord, som han snart vil lægge kartofler i til en ny høst. Han har fået dem hjem!

Jeg var nødt til at forlænge turen med et smut ud omkring Nøddebohuse, hvor der er flere fantastiske kig op og ned ad kysten - op til Spodsbjerg ved Hundested og ned mod Hyllingebjerg ved Liseleje.

På stranden viste det sig, at fleece og dunvest havde været et vel optimistisk valg - vinden peb om armene på mig.

Efter et smut om den økologiske butik, efter mel og godt gær, trillede jeg tilbage gennem Liseleje og blev mindet om noget, som jeg længe har haft lyst til: At navngive mit hus.

De gennemgående navne er vist ret traditionelle: Havkig, Havblik, Havhytten, Kattegat og Elmebo .

Men der er også et fint lille hus, der hedder Osnok - så er der meldt klart ud!

Mit problem er mest, at jeg kun kan finde på lamme ting som Knaldhytte, Det Lille Røde Hus eller Kattehjem.

Pingabo vil være kækt, men hvad så med Kasper?

Hvis det en dag lykkes mig at finde et navn, så tror jeg godt, at jeg kan lokke mine nevøer med lidt hjælp fra min bror, til at lave mig et skilt.

Jeg ser for mit et stort stykke drivtømmer med bogstaver brændt ind i.

Og nu de er i gang kan de bygge og male mig et par fantasivæsener til enderne af min tagryg.

Og så er spørgsmålet, om ikke jeg i det skal tage forskud på tirsdags højtid.