søndag, februar 10, 2008

365 dages glæde


Mine nevøer er adopteret fra Sydkorea. Hvert år bliver de både fejret på deres fødselsdag og på deres flyvedag – altså den dag, hvor min bror og svigerinde hentede dem i lufthavnen, da de ankom fra Seoul.

Flyvedagene betyder meget for hele familien.

I dag er det et år siden jeg hentede kattene fra Grevinge Kattehjem, så det er altså Pinga og Kaspers køre/sejledag – de var nemlig med Rørvig-Hundestedfærgen som en del af rejsen til det lille røde hus.

Dagen i dag bliver fejret med noget de virkelig nyder – og som ikke feder ;) – fri adgang til at hoppe ind og ud gennem bryggersvinduet.

Det er tilsyneladende noget andet end at skulle ind og ud af en dør for dem, de kan sidde foran det vindue i lang tid og overveje om de skal ind eller ud, mens døren bare er en adgangsvej.

Der er virkelig sket meget med de to på det år – og jeg har ikke fortrudt et sekund, at jeg er blevet huskatteejer.

Eller at jeg også snuppede det lille skravl Pinga, som ingen mente ville blive en ordentlig kat. Det er hun som det fremgår øverst i høj grad.

8 kommentarer:

Regitze sagde ...

åh jamen jøsses for det lille pus da! er det virkeligt den samme kat. tillykke til jer alle tre!

Sifka sagde ...

Det glæder da dybt at se, at der er kommet en lækker dame ud af det skravl. Tillykke med køre/sejledagen til de små grå og med katteejerårsdagen til dig. Håber I får en dejlig søndag:)

Kagekonen sagde ...

Tillykke til begge de små grå håber I får en dejlig søndag.

Det er helt fantastisk så hurtigt dyr kan komme sig, når de får en god og kærlig pleje.

Anne sagde ...

Min kusine har også en flyvedag...den hedder bare kommedag i min familie...min søster måtte afsted selv sammen med sin mand ...helt til Kina for at hente to skønne piger ( ved egentlig ikke om den dag i januar hedder noget specielt her...må da lige spørge)
og så over til hentekatte...vi hentede vores Mio hos Inges Kattehjem i Næstved..og det er en super kat vi har fået...lidt reserveret men...dejlig
lige som dine hentekatte ser ud til at være
tillykke med dagen...

Zette sagde ...

Tillykke med dem, husejer. Og så har jeg tænkt over det med navnet til dit hus. Du talte om Pingabo - men så ville det være synd for Kasper.
Så er det jeg tænker: Hvad med PINKABO - så er de der begge to, og det ser da godt ud, gør det ikke?

Marianne's mening sagde ...

Hjertelig tillykke med køre/sejledag ;-)

Det lyder til den er fejret på bedste vis, og det er dejligt du har så stor glæde ved at du blev katteejer :-)

Rigtig god søndag

Madame sagde ...

Sikke en dejlig historie! Og hvor er det godt at se, at hun har fået sul på kroppen. Tillykke med i går til jer alle tre! Vores misser foretrækker også adgang via et vindue :-D

havehyrden sagde ...

Dejlig katte du har fået. Her har vi tre stks. Alla reddet fra miserable forhold af min mand, som den barmhjertige sjæl han er. Vi bor nu i kattenes hjem.