Fastekringler

Måske er dette et tilfælde af Madames synkronicitet - som jeg enten sjældent oplever eller sjældent opdager: Just som jeg læste om Sifkas strutter, havde jeg sat vand over til fastekringler.

Og således er der både på Amager og i Asserbo bagt gammelt dansk fastelavnsbagværk.

Jeg har altid elsket kringlerne, måske fordi jeg er vild med sejt kogt brød.

Det er jo nemlig helt som med bagels: Først laves en dej, så hæver den første gang, derefter formes den og så hæves den anden gang ved at blive kogt.

Fra gryden er det lige i ovnen efter et strøg pisket æg på ryggen.

Og så morer det mig lidt, at mens brødet før fasten dengang før reformationen skulle være fedt og hvidt, som modvægt til hverdagens grove rugbrød, så gør jeg mig umage for at få mit hvide brød mindre blændende hvidt ved at bruge spelt, durum og groft hvedemel sammen med det gode hvedemel fra Bornholms Valsemølle.