mandag, december 31, 2007

Årsregnskab




Madame har inspireret mange til at skrive en status over 2007. Det vil jeg også gøre. Min egen lille nytårstale ;)

2007 er det første hele år, jeg har boet i mit lille røde hus. Det har været en fornøjelse hver eneste dag, og beslutningen om at forlade byen og drage op til den store stilhed, den gode ro og den smukke natur ligger højt oppe på min top fem over gode livsbeslutninger.

Det ville jeg også have skrevet en af mellemjulens tunge grå dage. Men på en dag som i dag, hvor solen skinner, hvor nattens frost har nappet i plænen og kattene ser uldne og glade ud i kulden, ville det være næsten umuligt at have en anden mening.

Mit første hele år som haveejer, må siges at have været en blandet oplevelse, mit øve-drivhus gav op, før det rigtigt fik stået sin prøve, men der kom da kartofler, chili, tomat og krydderurter op af min jord – og jeg har ikke mistet modet.

Kattene er en af 2007s gaver. To forhutlede dyr udforskede første gang deres nye hus en februardag.

Pinga lignede en vandrotte efter et tropisk regnskyl – tynd, halvskaldet, halen hængende og ikke meget gnist i øjnene. Nu er hun husets lille dronning – fører sig frem med høj haleføring og en smuk, tyk grå pels. Lidt sul er der også kommet på hende.

Tumlingen Kasper var meget forskræmt, men ellers i meget bedre fysisk form end sin søster. Nu er han en mild og kærlig basse, som elsker at ligge inde – når han ikke lige forsvinder i seks dage – og elsker at få nusset øre.

Som mange andre må jeg overgive mig til blogverdenes forunderlig evne til at bringe mennesker i forbindelse med hinanden, som ellers aldrig ville mødes eller opnå kontakt.

Jeg vidste det godt. Jeg har før været del af elektroniske fællesskaber, hvor jeg har knyttet dybe og vigtige bånd til andre.

Men det er vist første gang, at tillægsgevinsten til jer dejlige mennesker, jeg har mødt i både den virkelige og den virtuelle verden, har været den befriende følelse af at kunne skrive om lige, hvad jeg har lyst til, når jeg har lyst til det, og lade være, når jeg ikke har. Det er næsten terapi.

Så er jeg jo på rekordtid gået hen og blevet en håndarbejdstosse. Det er sgu sjovt – jeg anede ikke, at det kunne være så forrygende at skabe noget fysisk/praktisk.

På arbejdsfronten har 2007 været at anno horribillis og intet tyder på, at 2008 bliver anderledes. Men det kan ikke nytte at blive ved at brokke sig – om snart må jeg sætte mig ned, og kigge mig selv dybt i øjnene og finde ud af, om jeg skal kaste mig ud i noget andet.

Heldigvis har jeg 14 ugers fri fra slutningen af februar. Tid, som jeg blandt andet vil bruge til at beslutte, om 18 år er nok at give det samme firma, når det er holdt op med at give noget som helst tilbage.

Det er mit indtryk, at det eneste, der gennem de sidste par år har afholdt op til 90 procent af de ansatte fra at forlade huset, er et enestående kreativt og kollegialt miljø – et miljø som fungerer på trods.

Så mangler jeg bare hilsnerne til Færøerne, Grønland og søens folk og vinker samtidig til Sverige, New York og Berlin, som er de steder jeg har udforsket lidt nærmere i 2007.

Berlin er helt sikkert også på 2008’s liste over rejsemål, sammen med Houston i Texas, hvor jeg skal på efteruddannelse – hvad det derudover bliver til ved jeg ikke. Min plan om besøg hos pingvinerne kan ikke realiseres denne gang. Min sabbat ligger for sent på den antarktiske sæson.

Jeg har andre urealiserede planer, der skal overføres til det nye år: Pingvintinknapper, kajakdrømmen og drømmen om et drivhus. Der er noget at give sig til.

Tak for det gamle år, gode mennesker, og godt nytår

Grøn, grøn suppe - og fornemt raketvejr


Siden 1996 har jeg fejret nytår med de samme to mennesker. Dengang var vi fire og nu er vi fem, sådan har vores livsomstændigheder ændret sig i løbet af årene.

Vi samarbejder altid om en klassisk femretters fransk menu.

Mine opgaver i år har været at lave forretten og skaffe ostene - foruden kransekage, servietter og at have champagnereserver med.

Suppe'n har jeg lige lavet: Den fantastiske Potage Saint Germaine - eller grønærtesuppe på godt dansk.

Den er altid et hit - smuk som en bøgeskov om foråret og med den milde smag af gode grøntsager tilsat et sprødt bacondrys, en klat cremet yogurt og et skvæt champagne.

Festligt og fornøjeligt.

Og det bedste er, at den er næsten latterlig nem at lave. Du kan nå det endnu:

Hak den hvide del af tre medium store porrer og et fed hvidløg, sauter det i fem minutter i lidt smør, smagssæt med salt, peber og en knivspids sukker.

Efter de fem minutter tilsætter du en pæn stor håndfuld hakket romaine-salat og 250 g frosne grønne ærter. Dertil halvanden liter god kyllinge- eller kalvefond.

Kog i 5 minuttter. Put hele baduljen i en blender af et par omgange og så er du færdig.

Hvis du synes smagen er for mild, så kan de justeres en smule med engelsk sovs, peber og evt. grøn tabasco, men vær forsigtig, det skal være en mild suppe.

Når den skal serveres varmes den op til lige under kogepunktet. Det ristede bacon, yogurten og champagnen drysses over/hældes i, når der er øst op i dybe tallerkner.

Og så skal der selvfølgelig serveres champagne til - og evt en yndig lille brioche eller andet godt brød.

Resten af dagens menu hedder: Østers og champagne til dronningens nytårstale. Foie gras med salat og kompot efter suppen, oksemørbrad med pommes Anna og salat, tre gode oste (Stilton, gede gouda og blå Bella Donna) chokolade.

Og så plejer vi at have travlt for at nå årsskiftet - de to sidste i selskabet er nemlig 7 og 5 år og elsker lange måltider og at alt er pyntet og vi spiser fint, men lige pludselig går de død, og så skal de have dessert og puttes.

Det bliver - som altid - en herlig aften. I en sidebygning til et midtsjællandsk gods langt fra bylys - hvor himlen er det bedste lærred til andres raketter og krudt.

Jeg elsker at se på det, men gider ikke skyde af selv.

lørdag, december 29, 2007

Miav miav citron


Dejlige dage i Sverige gik lige over i travle arbejdsdage og sådan en venter også i morgen.

Vi havde en god andenjul, bortset fra at min bror og hans familie alle var ramt af vekslende grader af maveonder.

Det lykkedes os dog at få gået en klassiske søtur, hvor alle panoramaer fra Kerstin Ekmans Hændelser ved Vand folder sig naturtro ud.

Jeg vil altid være mere til åbne vidder og havudsigt - sort vand og mørke skove anslår min sjæl i mol - men smukt kan det være for en kort visit selv en tung decemberdag.

Der sker som altid spændende ting i blogverdenen i disse dage: Madame gør status over året - og får nogle af os til at rødme af glæde. Den leg leger jeg gerne men nok først i morgen.

Ellas katte forundres over kattesnak fra computeren.

Det skulle mine da ikke snydes for. Resultatet ses øverst.

onsdag, december 26, 2007

Dagene derpå


Juleaften hos min bonusMor var en dejlig oplevelse med gode mennesker, god mad, gode gaver og en efterhånden legendarisk tur gennem hele huset til Nu er det jul igen.

Der er mange små rum i huset, hvor syv dansende mennesker bliver filtret ind i hinanden, når kæden først skal ind og siden ud.

Vi synger, så englene holder sig for ørene, men hver fugle sjunge som bekendt med sit næb.

Juledag havde jeg besøg af en veninde, som i år på grund af sine arbejdstider ikke har kunnet være hos familien i julen.

Vi spiste en god frokost, smagte blandt andet mit smølfesaft - hindbær, sukker, vanilje i vodka - drak et par Asserbryg og gik en tur gennem den nærliggende plantage før der var te, småkager og siden ost foran brændeovnen.

Tidligt i morges stod hun op og kørte på job i København. Senere i dag kører jeg til Sverige og holder jul med min bror og hans familie. Vi skal vist have bålmad i aftenskumringen og øl og gode sager.

Det bedste ved julen er altså, at den varer så længe!

søndag, december 23, 2007

Fra alle os, til alle jer



I morgen klokken ultratidlig køre jeg på arbejde og derfra lige til juleaften hos min bonusMor.

Der bliver med andre ord ikke nogen bedre lejlighed til at ønske alle en god og glædelig jul.

Håber alle sind bliver fyldt med glæde, at alle maver bliver fyldt med god mad, at der bliver sunget og danset om træer og/eller gennem alle stuer.

lørdag, december 22, 2007

Spa und bward......


I marts for år tilbage tilbragte jeg nogle pragtfulde dage på Victoria-Jungfrau Grand Hotel und Spa i Interlaken i Schweiz.

Hotellet er fantastisk og spa- og wellnessafdelingen uovertruffen.

Især var jeg vild med kæmpepoolen, hvorfra der var mulighed for at svømme ud i en stor udendørs Jaccuzzi, hvor man kunne sidde lunt og godt i snevejr og solskin og kigge op på de omkringliggende bjerge. Vandet og ens ånde dampede mens håret frøs til is. Stort.

Fra Interlaken går der tog op til Jungfraujoch og op til James Bond-bjerget Schilthorn, hvor On Her Majesty’s Secret Service blev optaget.

Jeg står ikke på ski, slet ikke stejlt ned ad bakke, men jeg nød turen op til Jungfraujoch forbi og gennem Eiger.

Hotellet har desuden en fantastisk gourmetrestaurant, så dagene gik med udflugter, svømning, spisning og at traske op og ned ad hovedgaden og kikke på kukure.

Med hjem havde jeg nogle gode spaprodukter. Til aften tænkte jeg, at det kunne gøre godt med et langt varmt brusebad og så en omgang kropsolie fra Victoria-Jungfrau.

Til oplysning var jeg i Interlaken i 2005.

Kropsolie kan blive harsk. Ret harsk. Når den samtidig er citrusinfuseret, så lugter jeg nu som en meget stor urinalkugle.

Kattene vil ikke kendes ved mig, det vil jeg faktisk heller ikke selv, og brusebad nr. to har kun antydningsvist hjulpet.

Godt det først er juleaften i overmorgen ;)

fredag, december 21, 2007

Den længste nat kan bare komme an


Så bliver nætterne ikke længere og kun en enkelt dag kortere. Vintersolhverv er i morgen kort før daggry.

Jeg har nu småkager nok til flere hedenske fester og julen med. Jeg har bagt som mit forråd huede mig: Marcipansmåkager, pebermyntechokoladesmåkager og småkager med pinjekerner, rosmarin og citronskal.

Alle tre på et mørdejsgrundlag. Nogle af dem som hjerter, nogle som stjerner, nogle sære svampe og klassiske plæskener.

Jeg ejer desværre, hverken en hest eller en pingvin at stikke ud med, men kagerne er gode.

De dufter og de smager.

Hvad postkassen gemte


Der lå en pakke og ventede på mig i postkassen, da jeg kom hjem fra indkøb af de sidste julegaver - designerunderbukser til mine nevøer.

Pakken var fra Marianne, Søde og Sure Mis og det er guf til hele husstanden foruden et rigtigt sødt julekort fra New York. Tænk at hun har taget Twizzlers - mit yndlingsslik - med hjem hele vejen fra USA til mig og kunnet lade være at spise det ;)

Tusind tak til jer alle tre - fra os alle tre!

torsdag, december 20, 2007

Plastiktræ og penicillin


Kaspers og mit besøg hos dyrlægen når ikke Madame og Monsieurs dyrlægebesøg til anklerne.

Katten tissede dog på lægens bord, men først efter at han - altså lægen - havde masseret hans - altså Kaspers - blære i flere minutter. Dyret skal have penicillin for en begyndende lungebetændelse og en mulig blærebetændelse. Jeg agter at benytte Monsieurs manual udi katte pillegivning.

Derudover er der nu kommet blus på det indendørs plastikjuletræ. Det ser ganske livagtigt ud, træet, stikker som normalt, men drysser ikke. Der er både glaskugler og julebukke på, foruden piberensernisser og en flagranke.

Min barndoms juletræ lever kun i erindringen. Og kunne være dette træs tvilling.

Når jeg ikke kan få det sådan, så lader jeg mig styre af min begejstring for farvet lys - den har jeg haft, siden jeg så min barndomsvenindes juletræ med en farvet lyskæde på. (Det var i starten af 70'erne, hvor den slags ikke var at købe i butikkerne, kæden var importeret og udstyret med en omformer på størrelse med H.C. Ørstedsværket som brumme og sitrede)

Lyset var så smukt, så smukt, synes jeg, dårlig smag, hvæsede min mor, billigt og nouveau richet.

Min far forsøgt at forklare os unger, at det var fordi min barndomsvenindes mor var fra England, hvor skikke og traditioner var anderledes.

Jeg syntes bare, det var flot.

Dæmoner og mere ventetid

Ham Kasper er glad og træt og kælen og sulten, men han hoster også, så om lidt skal vi forbi dyrlægen. Hellere få ham tjækket ud nu end vente til det bliver helligdag og dyrt og besværligt.

I ventetiden har jeg taget en test på Det Gyldne Kompas' hjemmeside, hvor min dæmon er blevet bestemt. I dette univers er dæmonen en beskytter, der er hos mig altid.

Noget af et ekstra husdyr jeg er blevet belemret med ;)

onsdag, december 19, 2007

Maskesymfoni og den strikkende Jomfru Maria


De seneste dages trælse ventetid er gået med at strikke.

Jeg havde jo egentlig tænkt at strikke mine mosler-vanter om i mere velegnet garn. Noget med lidt elasticitet, så de ikke ville blive så bulet, men det var alligevel for lamt, synes jeg.

I stedet forelskede jeg mig i nogle andre vanter - Anemoi mitts.

Og dem er jeg så gået i gang med. Det er i sandhed en udfordring. Jeg anede ikke, at der var mere end en måde at slå masker op på, nu kan jeg to.

Jeg anede heller ikke, at nogle mønstre er så vanskelige, at det er lidt som at være med i en symfoni at strikke dem.

Jeg sidder med mit skema på en bakke på skødet, og må kigge hver femte maske, for at holde rede på, hvad der så skal ske. Jeg er nødt til at strege hver strikket mønsterrække ud, for at kunne orientere mig og der er lækre, men besværlige detaljer, som at vanten ender med at se ud som om den er syet sammen på grund af en fast vrangmaske mellem håndflade og håndryg.

Bedre er det ikke, at kontrasten mellem mine to garnfarver, som jeg i øvrigt er meget tilfreds med, er så lille, at det er svært at se, hvad jeg laver - ikke mindst efter mørkets frembrud.

Jeg har haft tid til at filosofere over, hvornår og hvordan strikning blev opfundet. På den ene side virker det jo simpelt, og på den anden side kan det uden tvivl være meget mere kompliceret end selv disse vanter.

Jeg har googlet mig frem til, at vikingerne ikke strikkede deres sokker og vanter. De nålebandt dem.

Det første tegn på, at strikning var på vej fra Mellemøsten til Norden findes på et altermaleri i Buxtehude ved Hamborg, hvor jomfru Maria strikker til Jesus. Billedet er fra slutningen af 1300-tallet malet af Mester Bertram og ses nederst.

Strikkede vanter og handsker fra 1600-tallet er dukket op ved udgravninger i København.

Og så transmogriffer google mig til den jyske hede, hvor man fra 1600-tallet bandt hoser, holdt bindestue hos hinanden og afsatte produkterne til hosekræmmerne.

Men en af de ting der undrer mig, er, hvor alle de smukke gamle danske strikkemønstre er henne. Hvor er den danske pendant til Fair Isle, Selbu votter, Bohus og de klassiske fæøske og islandske mønstre?

Fandt en eneste dansk hosebinder virkelig ikke på at strikke med to farver og liste en bort ind øverst på sokkerne?

Hverken danske eller udenlandske museer ligger inde med ret meget striktøj - især ikke gammelt striktøj, men Victoria and Albert Museum i London har dog en pæn samling, lader det til.

Meget interessant – og tiden gik ;)

Tæl lige antallet af katte på billedet


For fem minutter siden hørte jeg et velkendt katteskrig - den røde djævel sad på naboens hegn, men skriget var altså Kaspers. På bare tæer løb jeg over vejen - det er bare en smal grusvej - og ind i naboens have. Der sad han oppe i et træ.

Så nu tuder Pinga og mig lidt igen ;)

søndag, december 16, 2007

Katteformet hul i mit hjerte

Kasper har ikke vist sig på snart fjerde døgn.

Jeg skulle hilse at sige, at det eddermame er træls at tilbringe ti timer om dagen på arbejde, når alt hvad man burde gøre var at lede efter ham.

Men det er ikke noget, der hedder kats første forsvindingsdag på arbejde.

Pinga og jeg er helt fra den og har lige siddet lidt med hinanden på maven og småtudet.

torsdag, december 13, 2007

Moslergen på overarbejde


De her luffer har været forbløffende vanskelige at strikke. Halvdelen af luffe nummer to er hele to gange blevet trævlet op.

Første gang fordi jeg alt for sent opdagede, at jeg havde lavet ged i mønsteret. Anden gang var jeg færdig med håndfladen, havde lukket af, hæftet ender, kun for at konstatere, at der manglede en hel mønsterblok - vanten var 15 centimeter kortere end den anden.

Anden gang havde jeg faktisk besluttet at give op, men i eftermiddag blev jeg stædig og snuppede en saks og trævlede tilbage til tommeltothullet. Surt, men nødvendigt.

Måske er det ikke altid en gave, at være en mosler ;)

onsdag, december 12, 2007

Julegaver jeg beholder selv


Jeg faldt for disse krus på en ikke særligt planlagt tur for at få ideer til julegaver. Jeg købte dem og tænkte: Så kan jeg altid finde ud af, hvem der skal have dem senere.

Tihi - det skal jeg så selv ;)

Er der et ord for folk, der beholder julegaver købte til andre selv? Det gamle gi'tar holder jo ikke, for de har aldrig været givet.

Ellers var udbyttet af turen mest fundet af en café, hvor de serverede dejlig kaffe og en fin steak sandwich.

Cafeen er indrettet i en ombygget slagterforretning og akustikken derfor lidt underlig.

Således fik jeg unødig indsigt i andres konversation. En gruppe nyuddannede sygeplejersker var rendt samme og ytrede sætninger som:

- Jeg kan jo bedst lide sårarbejde...
- Kræft er interessant, men at give kræftsvar, det er altså svært...

Kat på et koldt pvctag


Kasper var på ude på vilde poter til formiddag. Efter 20 minutters traven frem og tilbage på taget af mine sidebygninger, skreg han hjerteskærende og måtte hjælpes ned via en havebænk og sådan lidt.

(Ja,ja jeg ved godt, at han var kommet ned af sig selv, han har været højere til vejrs, men det var tydeligvis en del af nydelsen at forlange at blive undsat.)

Og så en servicemeddelelse.

Deborah har gjort mig opmærksom på problemer for kommentatorer, som ikke har en bloggerkonto. Hun kunne i første omgang kun skrive kommentarer som anonym eller blot under sit navn, men uden link tilbage til sin egen blog.

Jeg har nu ændret indstillinger, så det er muligt at logge ind med flere forskellige typer id'er.

Hvis man har en blogger-konto vælger man den, hvis man er Wordpress-bruger vælger man den.

Håber det virker - det er en funktion under udvikling hos blogger.

tirsdag, december 11, 2007

Stålormen der skal lære at gå ordentligt i hi


Lige efter daggry ankom Kasper med en stålorm i kæften. Firbenet blev båret ud på badeværelset, hvor han så forventede at kunne lade sig udfordre lidt af dens lynhurtige bevægelser.

Nu er der bare det ved det, at en stålorm ikke har nogle lynhurtige bevægelser og slet ikke en, som lige var blevet gravet op af sit alt for dårligt valgte vinterhi.

Det var nemt at få ormen fra ham.

Eftersom den ikke havde nogle ydre skader og faktisk kunne bevæge sig, besluttede jeg at finde den et fredeligt sted med godt bunddække, så den eventuelt klarer sig.

Sådan et sted har jeg bag mit hus. Kasper ligger nu og surmuler i brændekurven - en pelsmus er ikke det samme for en stor jæger.

(Håber ikke jeg har skræmt nogle læsere med billedet - jeg bliver så glad, når jeg ser sådan et dyr, jeg ikke ser, hver dag. Leve biodiversiteten ;)

mandag, december 10, 2007

Vi med grantræ og kulørte lamper


Anden søndag i advent blev jeg ramt af en ubestemmelig følelse af ikke at jule nok. Meget mærkværdigt, men den sendte mig på tur rundt til de nærliggende julemarkeder, hvor jeg konstaterede, at man hurtigt får for meget.

Altså endte det med et lille træ i en balje og en laaang kæde med kulørte lamper. Præcis den dårlige smag, min mor altid advarede imod.

Jeg synes det er smukt, og kan sagtens overtales til at blive en af dem med julemandsslæde, rensdyr og hele pivtøj i neon på taget ;)

onsdag, december 05, 2007

Brølende elgsdyr på granit med julelys


Nu kan intet slå Annes adventstableau, men da jeg under dagens besøg i Gubi's Krambod og Hobby i Helsinge fandt en elg syet i skind, vidste jeg, at jeg måtte have mit eget tableau.

Et voilà!

(Det skal i parentes bemærkes, at jeg besøgte kramboden på jagt efter tinstøberiudstyr. Men som Fru. Gubi betroede mig, så havde de ikke så meget til drenges og mænds hobbyer.)

Lokumskat


Jeg har nævnt det før, Pingadyret er vild med at stå på toiletbrættet og skrabe med poterne ned i toilettet, hvis man så gider trække ud, bliver hun rigtig glad.

Det stiller selvfølgelig store krav til hygiejnen, så mit lokum får meget kogende vand og godt, giftfrit fransk rengøringsmiddel.

Nu har hun fået en ny vanvittig ide, hun vil sidde på skødet og nusses bag ørene, når jeg benytter selv samme toilet.

Katten der hverken gider spinde eller ligge på skødet foran en buldrende brændeovn, synes at vi skal være sociale ude på et lille, koldt lokum.

Kasper-kat hopper stort set kun op af sin nyerobrede kurv, når han skal spise eller lige ud og have luft.

Dyrene er skøre, så kære kattepsykolog, hvad har jeg gjort galt?

tirsdag, december 04, 2007

Moslergenet


Den nystrikkede trøje blev luftet for første gang i går. Der var møde på mit arbejde, sådan et med mødepligt. selv om man står til at have fridag.

Min trøje blev bemærket og den fik mange komplimenter. Men i starten, var der stort set ingen, der troede på, at jeg selv havde strikket den. Ikke fordi det ikke er tydeligt, at der er tale om en hjemmestrikket trøje. Alene fordi jeg ikke er typen.

Den eneste der troede mig, var en kvinde, som selv kaster sig ud i alt fra vandskuring af facaden på huset til at sy tøj til sine tøser.

En af mine kolleger sagde, småfilosoferende, da hun næsten var overbevist, jamen jeg troede ikke, at du var sådan en med håndarbejde og du kan jo også lave mad!

Jeg tror faktisk jeg blev lidt stødt, lige da hun sagde det. Følte mig ramt på mine kvindelighed.

Heldigvis satte kloge Sifka det hele på plads for mig lidt senere, da vi dampede mod møbelmekkaet. Hun fortalte om reolknokleriet i sit eget hjem og om opdagelsen af hun og Bjørnen deler moslergenet.

Det er jo bare, det jeg har.

Jeg er ikke en type eller mere eller mindre i kontakt med den kvindelige eller den mandlige side af mig selv. Hvis jeg har sat mig noget for, så gennemfører jeg det, fordi jeg er en mosler.

Og derfor agter jeg også, at mosle igennem disse vanter i forkert garn, jeg beholder dem selv – eller giver dem til min kollega, der ikke synes jeg er typen – og så strikker jeg et nyt par i det rigtige garn til min veninde i julegave.

For de er smukke – og det er cool, at mønsteret fortsætter op ad tommeltotten.

Pynt


Jeg havde den fornøjelse at deltage i Sifkas tredje kalenderlåge i går. Hun har fint beskrevet turen til et større svensk møbelvarehus og dets efterfølgende flytning til Amager.

Lige inden kassen, når man til det officielle Ikea-julepynt og det er ofte en underlig oplevelse.

Der er noget skamløst over mængden af pynt, man forventes at købe på en gang. Jeg har noget med grønne glaskugler, men altså ikke 40 af dem ad gangen.

I dag var jeg heldig at finde en funky kugle - der næsten kan gøre det ud for en grøn diskokugle. Den hænger nu fint midt i stuen.

søndag, december 02, 2007

Kasper og kurven


En ny kurv er kommet til huse. Den er blevet indkøbt til garn, så det ikke mere nødvendigvis behøver at hænge fat i fletværket på indersiden, som det gør i den nuværende, men Kasper er flyttet ind.

Forleden fandt jeg ham i brændkurven, efter at have ledt hele huset rundt efter ham. Sjovt, han har aldrig før vist den slags interesser. Kan være det er noget vinterkat noget - som at gå en smule i hi.

Og så har jeg kastet mig over at strikke nogle vanter med mønster. Tror de måske skal være en julegave til en veninde, som altid giver mig noget hjemmelavet. Garnet er Drops Alpaca, som ikke virker helt optimalt til projektet, men det er ganske udfordrende, at alle pinde skal strikkes på en ny måde.

Jeg må sige, at jeg er imponeret og benovet over, hvad man kan finde af gratis opskrifter på nettet. Jeg er blevet lukket ind i Ravelry, hvor folks fantastiske billeder af deres projekter, nemt leder mig på vej.

Ved allerede nu, hvad jeg skal strikke næste gang ;)

lørdag, december 01, 2007

Kalenderlyskoefficient




Hvis jeg vidste, hvem min europaparlamentariker er, ville jeg straks opfordrer vedkommende til at få indført mærkning af alle stoffers julekalenderkoefficient: Altså stoffets evne til at understøtte et kalenderlys, når stoffet hældes i en skål, som skal fungere som lysestage.

Ler har desværre den perfekte koefficient.

Men jeg kan ikke lide ler, så jeg har forsøgt mig med kaffebønner, mandler og sukker. Af æstetiske årsager afskrev jeg på forhånd ris, mel og tørfoder til katte.

Endte derfor med at måtte putte ler i bunden af skålen og mandler i for resten. Tilsat små rød-hvide svampe.

Tænd og nyd.