lørdag, oktober 04, 2008

Bleg og interessant


Naboens smukke, teenage kat, Pussi, bekymrer mig en smule. I går lå han hele dagen på min dyne. Han forsøgte hverken at provokere mine katte eller at stikke af fra mig. Det sidste har været hans vane siden jeg for 14 dage siden måtte jage ham gennem hele huset, fordi han ikke ville lade Kasper og Pinga komme til deres egne madskåle.

Han lå bare og så bleg og interessant ud. Men der var ikke noget at mærke på ham, når jeg trykkede lidt på ham, ingen klynk eller pludselige bevægelser og med et var han væk.

Her til morgen kom han strygende ind, våd og forkommen, da jeg åbnede døren klokken 6 og satte sig og kiggede appelerende på mig, til han fik sin egen skål mad, ikke noget med at prøve at jage de to andre væk, mens de slubrede i sig.

Nu ligger han inde under min seng og sover og jeg kan ikke gå til naboen med min bekymring, de er lige kørt. Måske er det bare noget teenage-noget - godt jeg aldrig har haft en killing ;)

5 kommentarer:

Sifka sagde ...

Han er måske ved at flytte hjemmefra?

Anne sagde ...

tænker som Sifka...måske din mad er bedre :-)

Pedrsn sagde ...

Jæs - har også hørt, at de der killinger alt for tit vækker bekymring :) . . .

Zette sagde ...

Smukke mif!

Betina sagde ...

Det var da en meget anmassende nabo(kat), men den lyder meget venlig :-)
Jeg ville høre naboen ad, om den har fået sine vaccinationer, ormekure mm, lyder ikke helt ok at den gemmer sig under sengen,når den ellers ligger i dynerne.