lørdag, november 17, 2007

Knive, garn og boller i karry


Efter den travleste arbejdsuge jeg kan huske i mit liv, er det blevet weekend, og jeg har fire gode fridage foran mig.

Bonniers har sendt mig en hvervegave - tre knive - for et abonnement jeg ikke har tegnet. Efter meget palaver frem og tilbage med abonnementsservice, har jeg fået lov at beholde gaven. Nok mest fordi jeg faktisk har tegnet et andet abonnement.

Så nu er jeg tre japanskinspirerede knive rigere - tror ikke det er Harttori Hanzo kvalitet. Tror slet ikke det er kvalitet, men så kan de ende som have-knive til næste sommer.

Trods lange arbejdsdage er der blevet strikket på cardiganen, så den nu kun mangler hals- og forkanter. Desværre løb jeg tør for garn.

I går ringede jeg til min lokale butik i Helsinge. De havde ikke regnbuefarvet Kauni på lager i butikken, men indehaverens mand, som jeg talte med, konfererede lidt med konen, som sagde, at hun havde et bundt hjemme, som jeg så kunne hente i dag.

Jeg stod klar i hendes butik i formiddags - hun havde glemt garnet. Men så - og det er her man må elske provinsen - spurgte hun til, hvor jeg bor og det var ikke så langt fra hende. Så for et øjeblik siden hentede jeg et fornemt nøgle på hendes hjemmeadresse. Og hun gav mig , oven i købet en solid rabat.

Og måske var det meget godt, at jeg ikke bare fordybede mig i strikketøj fra formiddagsstuedn for nu er huset rent og fint og middagsmaden er på vej.

Madbladet Gastro, som jeg synes er rigtigt godt, selv om jeg vist er så fjernt fra dets målgruppe, som man kan komme, har i det seneste nummer en artikel om mormors mad, som hun burde have lavet den. Boller i karry er blandt mormor-retterne.

Det har jeg aldrig lavet. Jeg kan ikke engang huske, hvornår jeg sidst har fået det.

Det var en ret min bror og far elskede, men som jeg aldrig var tilsvarede glad for. Når familien var i byen skulle min bror og far altid ind og købe karry i en specialforretning på Købmagergade, hvor de havde mange andre gode ting, som min mor og jeg gik og kiggede efter. Blandt andet småkagerne vrøvl i løs vægt.

Familien hankønsvæsner havde kun hån til overs for det gule stads fra Tørsleff der blev kaldt karry og hjembragte - som regel engelske - bøtter med karry, der nærmere var rønnebærfarvet og duftede og smagte meget anderledes.

Det var deres ting. Jeg var ikke med i karryklubben.

Nu giver jeg lige retten en chance og jeg har en ordentlig bøtte Madras at gøre det med.

6 kommentarer:

Marianne's mening sagde ...

Dejligt at høre nyt fra dig, men det lyder til du har haft en vanvittig hård uge. Godt der nu kommer fridage. de er fortjente :-)

Jeg håber, boller i karry blev godt. Det kan jeg nu ret godt lide!

Deborah sagde ...

Jeg ELSKER boller i karry, og det gør nevøerne også, og jeg har lavet det mange gange! Men hvis det skal være rigtige boller i karry er det kun den skriggule helt almindelige karry der duer! Bon appetit.

Sifka sagde ...

Tilslutter mig Marianne, dejligt at du har fri nu, så vi kan høre lidt fra dig. Det lyder til at det har været hårdt.

Madame sagde ...

Jeg har også opdaget, at karry er mange ting. Her i huset er vi vilde med karrypasta på glas, som findes i flere varianter. Det er lækkert i kokosmælk light, og så bliver retterne lidt mere tidssvarende end mormors mad.

Kagekonen sagde ...

Det lyder som om de kommende fridage er velfortjente.

Dejligt med en garnbiks med ekstra service og rabat.

Boller i karry er heller ikke min hofret. Og da min husbond heller ikke er vild med det, så får vi det kun når børnene har lavet det (og det er sjældent). Til gengæld elsker vi de thailandsk inspirerede karryretter ligesom en god indisk inspireret curry ikke er at foragte.

Mette H. sagde ...

Godt du fik fat i mere garn. Det var da service der var til at forstå.

Håber karry-boller blev gode. Ellers prøv som Madame skriver med karrypasta og kokosmælk. Hjemmelavede boller af oksekød giver også helt klart retten et løft. Slatne kødboller holder ikke en meter.