lørdag, juni 30, 2007

Et vindue


Om et par måneder har jeg boet i mit lille røde hus i et år. Jeg har ikke et øjeblik fortrudt, at jeg lagde storbyen bag mig eller nu må gå med nedbøjet hoved forbi naboens fine have, fordi min ligner en brakmark i det ydre Mongoliet.

Her er skønt i sol, regn, blæst, rusk og sne. Brændeovnen klarede mig gennem vinteren med hjælp fra et par el-paneler, tykke tæpper og uldne sokker,

Men det jeg nyder allermest er vinduet i mit soveværelse.

Kasper og Pinga har fundet ud af, at det er meget hyggeligt de morgener, hvor jeg er hjemme og sidder i min seng og læser, at stille sig ude på terrassen og råbe af mig i stedet for at gå tre skridt hen til havedøren på klem.

Så står jeg nemlig op, smækker vinduet op og lader dem hoppe ind og så hænger jeg der i vinduet og snuser morgenluft og kigger lidt på vejret og mine omgivelser.

Den tur kan vi godt gentage et par gange hver morgen.

Se det er for mig indbegrebet af dette lille sted.

2 kommentarer:

Sifka sagde ...

Tøhø, Husejer, ser jeg mon dobbelt;)
Tillykke med huset, det lyder hyggeligt. Haven kommer vel eller...?

Husejer sagde ...

Tihø Sifka, måske har du haft en bifokal brille på ;)

Fejl rettet og takker for opmærksomt blik.

Jeps haven kommer, men aldrig til naboernes høje standard.

Det er vist for at de kan føre krig mod sommerhusejerne på den anden side af vejen.

Når mine 25 centimeter græs mod grusvejen ikke er slået, så er det svært at punke københavnerne for en tilsvarende forseelse.

Og sådan er verden så lille nogen gange.