Aftenstemning

Solen er gået ned i en københavners høje træer.

Her dufter af skumring og der er blus på petroleumslamperne, som faktisk minder mig om min barndom.

Ikke at jeg er SÅ gammel. Men i den korte tid, hvor fjordrejer er bedst, sad vi ofte ude i petroleumslampens skær og pillede, til der ikke var flere rejer til skiver af franskbrød med tandsmør og hele herligheden forsigtigt stænket med citron og drysset med peber.

Denne aften hører nogen Celine Dion’s The Power of Love på repeat.

Her i familien kløer vi os og den der ikke har klør, har lige drukket nr. to øl fra Fuglebjerggaard.

Den medicinske bismag er der stadig. Det kan være Hr. Plums humle, men måske også det middel han vasker flasker i.

Så er det godt at skylle invortes med en Gaase Hvid fra Kongens Bryghus.

Som ekspedienten i SuperBest på Nærum Bytorv, som er omtrent det mest desperate indkøbssted jeg nogensinde har været i, sagde: Jeg troede det var noget med vin – når det hed gåse.

Det kunne jeg kun give hende ret i og se at komme hjem til den store ro – bortset fra Celine Dion.

Tak, lønmodtager-gud, for, at der er tre dag til jeg skal tilbage til min arbejdsplads, som er et gigantisk femetagers rum, hvor iltprocenten falder til 30 hver dag efter klokken 13 og vi alle bliver som en flok zombier, men forventes at præstere makismalt alligevel.