Bæstet er her endnu
Endelig lykkedes det at få taget et billede af bæstet, som huserede tilbage i oktober. Den kommer her trofast et par gange om ugen og får mad. Det sker ikke så tit mere, at den har rydde kattenes skåle indendøre, når jeg ikke har været hjemme.
Den er tydeligvis en forstyrrelse i mines og nabokattens hiraki. Alle giver den fri passage, men der bliver hverken poseret eller råbt af den.
Jeg har stadig ikke været i nærheden af at klappe den. Jeg opdager den som regel - og stiller mad ud til den - mens jeg laver mad. Taber jeg så meget som en kartoffel i vasken mens den spiser, stikker den af, rundt om skuret, til der er fri bane igen.
4 kommentarer:
Stakkels kat, at der ikke skal gøre den mere forskrækket.
Godt du passer på den med lidt mad :-)
et voldsomt forsinket velkommen hjem, Andrea! og sikke et bæst. han ser umiddelbart ud til at være ved godt huld, men med ham in mente kan man jo glæde sig ekstra over den forgangne milde vinter.
Det er da en sød og venlig kat du har fået som nr 3 kat.
Vi havde også en som jeg troede var hjemløs. Men forledes fik jeg lov at kæle den. Den smed sig i græsset og gik rund og gongede hoved ind i alt. Tænk, efter månedsvis at have prøvet at snakke med den, gik den helt amok i kælehumør. Den er nok ikke helt så hjemløs som først antaget. Blot en reserveret kat, der kun omgås "søde" folk. Kan man bebrejde den???
Sikk en fin mis, men vild er den jo tydeligvis, når den er så bange for lyde. Jeg fik jo Jas på akkurat samme måde - så om lidt er han din med hud og hår :-)
Send en kommentar