fredag, maj 25, 2007

Sushi-kat



En ting jeg savner voldsomt, efter at jeg har forladt hovedstaden, er ordentlig sushi inden for rækkevidde, når lysten melder sig.

Jeg kan selvfølgelig bare stoppe forbi eksempelvis Sticks ’n Sushi, som jeg regner som fremragende sushi, på vej hjem. Men nogle gange ved jeg først, at det er det, jeg er lækkersulten efter, når jeg er kommet hjem.

I dag meldte trangen sig i Irma. Og de har jo en lille bakke – let anæmisk – for en rund 100 krone-seddel. (Det er ikke den sushi , der er afbilledet oven for, den er hjemmelavet).

Så desperat var jeg, at Irma-bakken røg i indkøbsvognen. Den smagte da ok, bevares, men fænomenal var den langt fra.

Dog konstaterede jeg, at Pinga er en sushi-kat. Sådan en boede jeg sammen med en gang og vi havde et fast ritual, når jeg købte sushi: Han skulle have en bid af al rå fisk, men der måtte ikke være wasabi på stykket.

Han sad lige så roligt og ordentligt, som kun katte kan, med halen draperet hen over forpoterne, og ventede mellem hver bid.

Ved ikke om Pinga bliver lige så stor en connoisseur, men hun spiste grådigt af den rå laks. Min personlige favorit er tun-sushi, sådan en var der bare ikke på dagens bakke, så det må blive en anden dag jeg tester, om det er noget for dyret.

Ellers er jeg i gang med lidt forefaldent køkkenarbejde før min bonusMor komme på besøg i morgen: Bage brød, lave hjemmerørt hvidløgsost, lave frikadeller og mixe en japansk kartoffelsalat.

Det med frikadellerne er lidt dristigt, min hidtidige resultatliste taget i betragtning, og ikke mindst fordi bonusMor laver fremragende deller, men hvo intet vover ingen frikadeller får.

3 kommentarer:

Newyorkerbyheart sagde ...

Hejsa!

Hold da op hvor har du en fin blog her - og sikke noget sushi *mums*.

Mange hilsner
Newyorkerbyheart

Sifka sagde ...

Japansk kartoffelsalat, det lyder interessant. Vil du afsløre en opskrift??

Vores kat spiser osse sushi med stor fryd & elegance.

Husejer sagde ...

Velkommen Newyorkerbyheart - sushien var min og en venindes første forsøg og vi var meget tilfredse.

Det blev også til et par flotte ruller.

@Sifka

Japansk kartoffelsalat laves sådan her:

Kogte kartofler i skiver eller eventuelt moset lidt med en gaffel på den tid af året, hvor de alligevel let falder fra hinanden.

Mens kartoflerne koger i det sædvanlige saltede vand, og jeg salter altid grøntsagsvand kraftigt, skæres et rødløg halvt igennem og derefter i så tynde skiver som muligt.

De lægges i en stor skål og dækkes med et godt lag salt.

Agurk flækkes og kernerne fjernes med en teske, skæres derefter i tynde skiver. Lægges i skålen oven på løget og får sit eget lag salt.

Gulerod skrabes/skrælles flækkes og skæres i tynde skiver - samme tur i skålen og et lav salt.

Hensigten er at trække lidt væde ud af grøntsagerne, så de ikke gør salaten sjasket. Jeg synes det er bedst, hvis mængden af kartoffel går lige op med mængden af de tre andre grøntsager.

Dressingen er majonæse - Hellmans er det eneste for mig - peber, lidt græsk yogurt og et lille skvæt lager eddike.

Dressingen skal være i en mængde så alt bliver dækket, men ikke i drivende mængder.

Den virker umiddelbart lidt fad, men når grøntsagerne kommer i og hele salaten trækker bliver det godt.

Når salaten er klar til at blive samlet, det vil sige kartoflerne kogt og skåret/småmoset så hælder jeg løg, agurk og gulerod over i en sigte og giver dem et hurtigt skyl for at få det meste af saltet af.

Det kan virke selvmodsigende når nu de er blevet saltet for at trække væsken ud, men saltet skal af og hvis man er hurtig og slår vandet kraftigt af, trænger det ikke ind i grøntsagerne igen.

Alt skal i dressingen og trække en time i hvert fald - bliver rigtig god hvis den fx trækker natten over.

Du ved om salt/vædske tricket er lykkedes, hvis salaten ikke bliver våd, når den trækker.

Japanerne bruger den i deres bento-bokse, så den skal ikke afgive væske, der kan sive over i andre rum og gøre andet vådt.