Fugle og nørklerier

Henne hos Dyveke hæger de om gamle danske ord. Godt initiv, som det hedder på nudansk.

Begge mine favoritter er allerede adopteret: Fiffig og vankelmodig.

Derfor må jeg nøjes med trættekær.

Sådan er jeg – påståelig og stædig.

En pænere version er vedholdende, det ville jeg i hvert fald skrive i mit cv, var jeg jobsøgende.

Altså: Et særligt tæppe, hæklet, nyder stor - og berettiget – gunst i en del blogs.

Jeg tænkte:
- Hækle – hmmm – jeps, teoretisk kan jeg det godt

Og så hoppede en hæklenål og tre nøgler bomuldsgarn (ja, ja jeg ved det er langtfra nok) i sykurven, da jeg sidst var i en håndarbejdsforretning.

I dag så skulle forsøget gøres. Jeg luftede mine stangmasker et par runder og har nu slået 297 masker op som opskriften fra alle hæklede tæppers moder foreskriver.

Jeg gætter på, at mit tæppe bliver 2,5 meter bredt, sådan er mit håndelag så forskelligt fra andres.

Ellers har denne dag være i fuglene tegn.

Tidligt i morges slæbte Pinga en død mejse til huse. Før jeg fik sanset at få den væk, kastede Kasper sig over den og spillede bold med den et kvarters tid.

Fjer og dun overalt.

Senere opdagede jeg, at en forstyrret solsort forsøger at bygge rede i min vin på terrassen. Har nu to gange revet ned før rejsegildet, men hun må virkelig være skruk, for hun begynder forfra med det samme.

Ikke på vilkår mine dræbermaskiner skal have en redefuld skravl serveret som en hurtig snack.

Fru Solsort ser på mig, som var jeg det ondeste menneske i verden.

Det er jeg ikke. Bare trættekær.