Fuck, jeg er i Helsinge
Jeg har allerede fået ry for at have en overnaturlig evne til at tiltrække mig exceptionelt godt vejr på mine fridage. Denne dag kan tesen ikke modbevises.
Jeg laver så lidt som muligt, men var et smut i nærmeste stationsby for at handle. I Helsinge ligger der en Irma og jeg indrømmer gerne, at jeg har en svaghed for denne butik.
Da jeg tappert kæmpede mig frem mod min bil med min indkøbsvogn tynget af gode produkter til mig og kattene, og to ton kattegrus, kom en travl frue mod mig, i gang med mere end en mobiltelefonsamtale, så hun næsten ikke havde tid til at bevæge sig i en bue rundt om mig og shoppinglæsset.
Hun udtalte de vidunderlige ord:
Fuck, jeg er i Helsinge.
Bedre kan den by ikke beskrives.
På det seneste har jeg faktisk flere gange måtte smile bredt ad ting jeg overhører. I en af Københavns designerkaffe-kæder hørte jeg barristaen råbe:
Single latte, koffeinfri med skummetmælk
Undskyld hvem giver 32 kroner for en kop lunkent lysebrunt vand?
En oprigtigt anorektisk teenager.
Bedste oplevelse havde jeg dog i Magasin, hvor der på deres design og køkkentøjs etage befinder sig sådan en lille filial for svenske designer, hvor man får 500 kroner kan få en elg udskåret af pladejern og autolakeret højrød. Den er lige til at proppe et lys i røven på og sådan.
Det er et meget selvhøjtideligt sted – selv i forhold til resten af etagen – med stencillerede sentenser om, at man ikke skal designe noget, der ikke er brug for.
Yeah right – hvad verden har brug for, er elge med lys i røven.
Midt i alt det skandinaviske, og nødvendige, stod en yngre ekspedient.
En kvinde, måske en smule yngre end jeg, henvendte sig til hende:
- Hvor finder jeg Marimekko?
- Den designer har jeg ikke hørt om!
- Jo, dem med de store blomster, på bakker og gummistøvler
- Du må hellere spørge i Informationen
Kunden så meget træt ud og jeg tror Magasin mistede en kunde.
- Man kunne også bage en kage
- Hvem tror ikke Søstrene Grene fusker?
0 kommentarer:
Send en kommentar