onsdag, september 19, 2007

Kvinder og øl


Ilden buldrer, regnen driver og Kasper er endelig kommet hjem efter en laaang walk-about.

Jeg plejer ikke at være vildt bekymret, men en eller anden tosse har fældet træer siden jeg kom hjem klokken 16.30 og man ved aldrig, om der lige svirper en gren.

Nu er der ro i huset og jeg drikker Cream Ale. En dejlig øl, næsten for let til sådan en aften med rusk, brygget af Ølfabrikken, som engang var lokal, men nu er flyttet til Roskilde.

Hvad siger I til en øl og kvinder sammenkomst?

Et arrangement, hvor vi mødes over nogle smagsprøver fx over godt dansk mikrobryg eller tungt belgisk klosterøl. Genren er ligegyldig, men det kunne være hyggeligt og Zette, Sifka og jeg synes, at initiativet skal tages.

Så kan vi altid finde ud af om vi skal være en rigtig klub med tilbagevendende smagsaftener og bryggeribesøg, eller hvordan vi bliver klogere på de – ofte – ravgyldne dråber.

Det siger sig selv, at jeg sætter Asserbryg på spil.

Hvis du er interesseret, så skrive til mig. Smid et @ mellem andreadoria56 og gmail.com – så har du min mailadresse.

P.S. Drop mig også en mail, hvis du er interesseret i et ikke-øl-baseret sammenrend, så ser jeg, om der også skal indkaldes til sådan et.

9 kommentarer:

Marianne sagde ...

ØV... hvorfor er det lige jeg bor laaaannngt væk. Det lyder ret hyggeligt med øl

Regitze sagde ...

sikke et iniversitiv! jeg sidder med tungen i mundvigen og smækker en mail sammen.

Kagekonen sagde ...

sikke et initiativ! Jeg mailer en af dagene... selvom jeg egentlig hellere drikker vin :/ På den anden side er jeg ikke den der går af vejen for en mørk tung og lidt sød øl :D

Andrea sagde ...

@ Marianne - nu kommer du vel en gang i mellem forbi storbyen? Jeg lover at holde dig opdateret med datoer, hvis det pludselig kan passe.

@ Regitze - Hep!

@ Kogekonen - vi skal nok få dig omvendt ;)

Sifka sagde ...

Åh, godt Andrea. Jeg har lige trykket på knappen, så nu bliver der også reklameret hos mig.

Marianne sagde ...

Det kunne måske være jeg skulle besøge søster.... Jeg håber engang at kunne tiltage. DU må meget gerne skrive datoer

Anonym sagde ...

Jeg har fluks sendt dig en mail, Andrea. Det lyder herligt! Normalt er jeg også vindrikker.

Zette sagde ...

Du ved jo, jeg er SÅ meget med, Andrea-Husejer. Så ingen mail fra mig - andet end, hvad der ligger i forvejen :-) Jeg iler straks med mit "øldrikkende kvinder søges"

Mette H. sagde ...

Hvilket initiativ. Det lyder som en super ide. Hvorfor er det lige så langt væk at jeg ikke kan deltage. Men jer der kan: Hyg jer rigtig meget.