Ikke mere brænde i buret
Det er altså ikke supersmart at løbe tør for brænde allerede i januar. Fra morgenstunden måtte jeg af sted på sankning på de omkringliggende tankstationer - og i gang med at få bestilt noget mere.
Men ellers er det en stille dag - gode ord og mennesker fra gårsdagens blogtræf lejrer sig i bevidstheden. Tak for endnu en fænomenal oplevelse - og som Sifka har skrevet sikke noget dejlig mad.
Men trods fridag, kan jeg ikke helt holde mig fra arbejde. På fredag er det 50 år siden, at grønlandsskibet M/S Hans Hedtoft sank med mand og mus, den forfærdelige historie, er jeg ved at sætte mig ind i. Jeg var ikke født, da det skete, men kan huske min far fortælle om skibet.
6 kommentarer:
Jeg har kamsteg i ovnen og svinekæber i St. Peter's Christmas Ale over blusset, så hvis du mangler varme, så kommer du bare forbi Husejer :-)
Godt træffet gik godt. Og min bisque blev bidsk og acceptabel, næste gang laver jeg dog rejerne fra skallerne versionen for at gøre den mere cremet....
Nå, håber virkelig du fik nok brænde, for det er da alt for koldt uden.
Jeg håber, at du har fået varmen.
Tak for sidst! Det er nu så hyggeligt :0)
jeps god mad, god vin og især godt selskab :-) også her glædes der til næste gang :-)
Tak for i går, det var bare så hyggeligt!
Jeg har også siddet med Hans Hedtoft-stoffet i dagevis - det er en frygtelig historie.
Tak for igår, og hvor var det godt, at du ikke var sneet inde uden brænde.
Tusind tak for i går! Det var alletiders træf, selvom lydniveauet var så højt, at jeg havde ondt i knolden, da jeg endelig tog hjem (nej, det var ikke øllenes skyld ;-) )
Håber du kom godt hjem - og at det er lykkedes at få fyr på brændeovnen i dag.
Send en kommentar