Nattog

Efter et dejligt måltid på Sushitarian, hvor min sushi-fundamentalistiske veninde mæskede sig i sine favorit stykker og jeg mæskede mig i mere kunstneriske ruller, stod vi pludselig på Kongens Nytorv i blødt aftenmørke og opdagede, hvor smuk byen er.

Ad stille, lune gader spadserede vi hen til Café Dan Turrell og en kop café latte inden jeg som en anden Askepot, måtte løbe af sted for ikke at blive til et græskar - eller komme for sent til det sidste tog.

Nattog mod Melby på en aften før en fridag er en lidt surrealistisk oplevelse.

S-toget mod Hillerød var fyldt med grupper af højrøstede og selskabeligt overrislede grupper af unge - og så trætte aftenarbejdere, der bare ville have ro, og pæne ægtepar på vej hjem.

En kombination, der kun kan gå galt. Og der blev da også udvekslet ukvemsord, fordi de unge ikke ville acceptere stillekupé-skiltningen.

Værre blev det, da vi skiftede til lokalbanens gul-grå futtog. Toget var proppet med unge på vej fra fest i Hillerød eller på vej til fest i Frederiksværk. Det var sidste tog og desperationen havde sat ind.

Efter små ti minutters kørsel holdt vi pludselig stille - midt ude på det mørke bøland.

Togføreren meddelte, at der holdt vi til folk forstod, at der var rygeforbud i toget. Så der holdt vi længe, mindst 20 minutter, mens trykket inde i toget steg til kogepunktet af indebrændthed.

Da vi endelig rullede igen, udbrød der almindelig brok og kævl blandt den ikke ungdommelig del af passagerne. Det føg med sætninger som: Det er også de satans perkere og fremmedarbejdere!

Jo, en del af de unge var vel nok en anden- eller tredjegenerations indvandrere. Men helt ærligt, hvorfor fanden bemærke deres etnicitet, når det er nok at være sur over, at de ikke kan opfører sig ordentligt?

Jeg mener, turen fra København, havde jo netop demonstreret, at den slags er helt uafhængig af hudfarve og oprindelsesland. Og vist mere handler om ungdom og sprut.