Helt vildt
Nej, det er ikke badebroen for enden af verden. Havde jeg drejet mig rundt og snuppet et billede, ville Gilleleje have foldet sig ud. Hold op et vindtryk og et støjniveauet på den lille strand nær havnen og byen.
Nattens storm har været voldsomst her og på Bornholm. Den har kostet den ene af mine vindmøller livet, hvis ikke jeg finder den afgørende sorte pind, som holder det hele samme. Selve møllehjulet fandt jeg 25 meter borte.
Det ruskede også godt i det lille røde hus, men alt blev stående inklusive plastikdrivhuset. Årets udgave med forstærket dug har bestået både storm- og slagregnsprøven.
Gilleleje havde jeg stort set for mig selv. Jeg er ikke helt sikker på, om det simpelthen er fordi så mange er vendt tilbage til jobbet i går, eller om det virkelig er vejret, der har affolket egnen.
Hvis det sidste er tilfælde, har folk sgu snydt sig selv og ungerne for mageløse naturoplevelser, som man vel at mærke ikke behøver alpint udstyr for at opleve.
Desværre hejste kystlivredderen det røde flag, mens jeg kiggede på den overskyllede badebro. Jeg kunne ellers godt fristes til en dukkert i de skummende, tumlende bølger.
Lige nu skinner solen. Det må den også godt. Feriefolket har fortjent det ;)
4 kommentarer:
Det ser vildt ud, men også fantastisk smukt. Jeg ville gerne have nydt en tur der. Jeg elsker den slags :-)
Og så sidder jeg herhjemme og laver regnskab, man skulle da ud som du og blæses igennem :-)
Hvad sker der derovre? Nattens storm?? Jeg mærker ikke en fis her!
Er helt vild med det øverste billede!
For dælan da det ser barskt ud!!!
Send en kommentar