tirsdag, august 05, 2008

Stormskade

Nordsjællands lille lokale storm kostede også min havenisse det ene ben under knæet.

Umiddelbart havde jeg overset ham, han har især haft travlt med at få mine chilier til at trives. På vej uden med skraldet spottede jeg ham pludselig værkbruden og miserabel på fliserne bag mine to potter.

Et letbevægeligt sind kunne sikkert få meget ud af, at det ben han har mistet, er det, han har haft nede i den potte med chili, som er fin, frodig og grøn, men helt uden frugter. Bad havenisse.

En mindre sangvinsk personage kunne finde på at undersøge, hvad det præcis er for en plante, og om den mon ikke er sent til meget sent bærende.

Solen skinnede fint et par timer i eftermiddag og dem benyttede jeg til at få gravet de sidste kartofler op. De tilbageværende planter lå gule og slatne i beddet.

Nu ved jeg, at der er fagfolk og fagfolks koner der læser dette, så jeg ved bedre end at prale.

Lidt skurvede er der nogle af dem, der er, men i betragtning af at min avlsmetode er at smide 14 læggekartofler i to render i jorden og bygge to meget tilfælde volde hen over dem, og så bare vente 4 måneder før jeg begynder at grave op, så er jeg meget tilfreds med udbyttet.

Mit køleskab er nu beriget med to store poser kartofler og alle de bittesmå er blevet spist med frikadeller og stuvet spidskål.

7 kommentarer:

Sifka sagde ...

Åh nej, ikke havenissen! Når det er
sagt, jeg er i næsegrus beundring over de røde kartofler og lettere misundelig.

Donald sagde ...

Her har stormen også hærget.
Hvor er det flotte kartofler, hvad skulle der være i vejen med den dyrkningsmetode?
Mine har manglet vand, så de er vist ikke kommet så langt endnu. Jeg ser efter på Lørdag.

NILLE sagde ...

Til hospitalet med ham... ellers må han have krykker - eller en havenissepige, der kan holde ham oprejst!

Lene sagde ...

Der er ikke noget bedre end kartofler af egen avl :-) Flot!

Husejer sagde ...

Det bedste ved kartoflerne er, at de smager kanon - håber dine også er fine Donald.

Nille - jeg pønser på enten at lime stumpen på ham, eller at bruge det brækkede ben som en lille vase og så give ham et vild sejt træben af en kæp.

madame sagde ...

Du må ud med epoxyen, Husejer, så han får to ben igen, den fine havenisse. Det vare ærgerligt, men det var også helt vildt som det stormede ...

Deborah sagde ...

Jeg husker godt glæden ved egne opgravede kartofler. Der er ikke meget, der slår den.

Havenissen må som Madame foreslår have en gang lim af den meget bæredygtige slags, så kan han lidt igen.