Auto- og på anden måde mobil dag

Den store blå Jeep har nu papir på, at den må rulle to år til, men det var godt nok fuldtidsarbejde at syne den.

Klokken 8 i morges blev den afleveret hos en mekaniker i Helsinge til almindelig præ-syn pimpning med lækker ny olie, nyt oliefilter, nye bremseklodser, let svejsning af udstødningsophænget og andre nødvendigheder.

Det er ikke meget at se i Helsinge i støvregn på den tid af dagen, skal jeg hilse at sige, men jeg kastede mig fiffigt ombord i det lokale tog for at få tiden til at gå i tørvejr.

Tre stationer senere lod jeg mig lokke af trinbrættet Gribsø ude midt i skoven.

Det var et forunderligt sted, selv læskuret var enestående, og søen klukkede sagte mod en lille sandbred og jeg sugede stilhed, fuglefløjt og dyb skovluft ind.

Der kunne jeg godt tænke mig at overnatte en stille sommernat – med et lille bål, en flaske god øl og udsigten til søen, men så skal jeg jo sove i telt og det har jeg kun prøvet en eneste gang før.

Nå, retur til Helsinge det gik og på daværende tidspunkt var Kvickly åben, så jeg fik mig en kop kaffe og en kanelsnegle sammen med en fire-fem andre early birds spredt rundt i det store cafeteria.

Jeepen blev hentet og til dens store overraskelse – det bilder jeg mig i hvert fald ind – straks kørt i vasketunnel, så synsmanden ikke skulle skrabe sig gennem pløre og møg i undervognen.

Endelig gik det mod synshallen – her var 40 minutters ventetid, men jeg havde min bog med, så det gik.

Op på liften med den blå og så gik han i gang.

Alt var godt til han skulle finde det i chassiset indmejslede stelnummer. Det kunne han ikke – og det huskede jeg, at det kunne synsmanden heller ikke to år tidligere.

De har endda en database og flere tykke ringbind at spørge til råds om den slags detaljer ved hver eneste bilmodel rullende på de danske veje.

Nu var gode råd dyre – ham her gav nemlig ikke op, som ham to år tidligere havde gjort det. Så jeg måtte forhandle mig frem til, at jeg kørte til Hørsholm til de fornemmes værksted, hvor man får skiftet motor med et skuldertræk, for at få udpeget stelnummeret.

Desuden skulle min bil udstyres med vægttavler – disse sære tal på siden af varebiler, som angiver totalvægt og lasteevne – for at jeg kunne få min godkendelse.

Af sted det gik. I Hørsholm blev stelnummeret gravet frem bag en stødliste og vægttavler til egen behagelig konfigurering udleveret.

Hurtigt og effektivt, men nu vidste jeg tilfældigvis, at synsmanden holdt en times frokostpause, så jeg havde tid at slå ihjel.

Det indbragte mig en ny mobiltelefon. Den dejlige SonyEricsson K660i i hvid og optimistisk græsgrøn.

Med den knugede i min lille svedige hånd – aj, den lå på forsædet – hastede jeg retur til Helsinge og fik efter 6 timers kamp synet Jeepen. Ahh.

Og hvis nogen undrer sig over det foregående indlæg, med billedet af min chokoladeblomst, så er det mit første forsøg ud i mobilblogning.