søndag, juni 15, 2008

Bønnetipi

For ligesom at leve op til mit ry som hippie har jeg konstrueret en tipi til mine bønner, som nu er kommer på friland blandt løg, peberrod, kartofler og rabarber.

Jeg har ingen ide om, hvad jeg har plantet, men jeg håber at der er blå, gule og borlotti i jorden nu.

Operation bønner har været forbløffende tidskrævende, men meget hyggelig og der er blevet sået om en gang.

Jeg har stadig tre små blege bønner i børnehave i svedehytten og ved ærlig talt hverken, hvor de eller de to kraftige pralebønneplanter, som jeg også har fremavlet, skal hen, men kommer tid kommer råd.

Kasper har været en trofast deltager i dagens daglige ritual med at sige godmorgen til bønnerne og lukke drivhuset op og vande og putte dem for natten.

Af en eller anden grund var han helt uinteresseret i udplantningen. Måske fordi den skete midt i et voldsomt vejrskifte, hvor mørke og truende skyer skubbede voldsom vind foran sig på vej ind fra Kattegat.

Den slags er den lille mand ikke meget for, han løber i ly længe inden den første dråbe falder, i modsætning til hans søster, som er helt ligeglad med om det regner eller ej.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Kommer der regn, så er det godt, kommer der sol, er det også godt - så hvordan kan det dog mislykkes at dyrke grøntsager?

Jeg kan godt lide den "Bønne-Tipi", god bøn:-)

Anonym sagde ...

Nej, "god bønne"!