mandag, juni 30, 2008

Scener fra en stationsby


Jeg har forliebt mig. I den smukkeste og den skarpeste kødkniv. I den dyreste og den smukkeste og den skarpeste kødkniv.

I dag skulle det være, jeg trillede til stationsbyen og fandt en isenkræmmer, som havde den attråede kniv udstillet i et aflåst skab. Jeg fik den i hånden og enhver tvivl fordampede, den skulle det være.

Men så begyndte problemerne. Thi forretningen havde kun udstillingskniven tilbage. Okay, men så forventede jeg da lidt rabat. Nix, der var nemlig ingen andre end mig, der nogensinde havde set på den, så den var på ingen måde slidt, forlød det.

Jeg analyserede den minutiøst for fejl og mangler. Fandt ingen og bøjede mig.

Nu er der det ved svinedyre knive, at de leveres i lækre trææsker. Bortset fra at lige æsken til min kniv var bortkommet, men med et resolut tryk passede den da alligevel ned i skumaftrykket af en meget større kniv.

Det synes jeg så ikke. Jeg anførte, at når jeg skulle give så mange penge for en kniv, ville jeg have den rigtige æske, eller - igen - en efterhånden klækkelig rabat.

Under ingen omstændigheder, helt uhørt absurd.

Nå, men så må jeg jo finde et andet sted at købe min kniv. De tre studine så mildest talt forbløffede ud, da jeg forlod forretningen efter deres udsøgte service, uden slidt kniv i for stor kasse til fuld pris.

Næste stop var Irma, hvor sommerferien betyder mange flere mennesker i butikkerne, for alle de rige landliggere oppe fra Tisvildeleje valfarter til deres yndlingsmærker efter få dage.

Ved mælkevæggen var der decideret trængsel. Det sker ikke ret tit. En ældre herre og en yngre mand småskubbedes lidt ved den absolut økologiske, lige malkede, fra en navngiven ko, mælk helt uden fedt og andet farligt.

Den yngste var stærkest. Da den ældre drejede sig rundt, bemærkede han:

- Hov, det var min vogn, du kom dine varer i!
- Vel var det ej, returnerede den yngre herre og pegede bag sig.
- Næ, sagde den ældre herrer, det der er min vogn!
- Nej den er ikke, det er mine varer.
- Okay, men den lille dreng, der, hvor har jeg så fået ham fra?

Den var en slukøret ung mand, som flyttede sine mælkeprodukter og listede hen til vognen, hvor hans søn, heldigvis intetanende, sad og kikkede sig fornøjet omkring. Tror manden trængte til lidt ferie.

9 kommentarer:

Lotten sagde ...

Uhuuu, historien med kniven og den ringe service minder lidt om mit indkøb af svinedyre, håndsyede, håndfarvede støvler i det blødeste kalveskind - hvor ekspedidullerne ikke ville give mig en lillebitte ussel bøtte plejende creme med i købet (som i indkøbspris sandsynligvis ikke koster dem mere end omkring 12 kr.). Tænk, for de tolv kroner kunne de have fået en tilfreds og sandsynligvis tilbagevendende kunde, som måske ovenikøbet spredte ordet om den gode betjening. Nu fik de lige det modsatte...pffff....

Hvis du havde været hurtig, kunne du have skabt ekstra røre i Irma ved på spørgsmålet om den lille dreng at have svaret, at ham havde du da tænkt dig at tage med hjem :-D
Det ku' da ha' været sjåw!!!

Sifka sagde ...

Fuld pris for en udstillingsvare, nej, nu må jeg be' om mine himmelblå!

Hehe, sjov oplevelse i Irma, der:)

Anne sagde ...

ville gerne have været en flue på væggen...begge steder :-)

NILLE sagde ...

Havde det ikke været et par unge studiner, som sikkert kun tør følge reglerne til punkt og prikke, så havde du forhåbentligt fået rabat! Jeg havde heller ikke købt kniven under de omstændigheder! Men den må kunne fås andre steder?

Mon ikke man i en kidnapningssituation kunne have byttet et barn mod et par liter økomælk? Han havde de kortene på hånden til en god forhandling, den ældre herre ;-)

Anna sagde ...

hahaha...! Drengen i indkøbsvognen fik mig til at grine højt. Tak for det - fantastisk billede :D

Madame sagde ...

Åh, helt skønne historier, Andrea :-D

Kagekonen sagde ...

hæhæhæ... sikke en oplevelsesrig dag du har haft ;-)

Zette sagde ...

Fantastisk historie. Service er ikke lig med studiner...

Til gengæld kan jeg se de to herrer for mig -helt absurd. Og de skulle forestille at være på ferie? Hmmmm

Marianne's mening sagde ...

Godt du gik igen, og købte kniven et andet sted!

Og de to herre... der måtte jeg smile!