Usurpatoren Pinga
Bæstet har en dårlig pote og halter slemt på fjerde dag.
Men dyret kommer morgen og aften og får mad ud mellem mine skure. Den er sulten som en ulv og spiser med god appetit, men jeg kan ikke komme til den.
Til gengæld har jeg bemærket, at Pinga har bemærket, at den er skadet. Nu tør hun pludselig godt gå tæt forbi den, ellers har hun ikke engang ville ud i gården, når den var der.
Men hun har forregnet sig, hvis hun tror hun får lov at fordrive den. Så længe den kan slæbe sig herhen, får den alt det den kan spise og jeg har prøvet at lave en lille hule til den mellem skurene, så den kan hvile sig i fred for oprørsleder Pinga.
2 kommentarer:
Ja tænk at kunne gå frit omkring uden at skulle bekymre sig om rovdyret:-)
I dag smuttede en kat ind ad døren her mens jeg tømte postkassen, og den smuttede ud inden jeg nåede at blinke - og sad overlegent med ryggen til mig, udenfor rækkevidde. Ikke nogen interesse for alle de lyde og fagter, jeg frembragte. Nøj hvor føler man sig dum, og/eller overflødig:-)
Hvor er han køn!
Det minder jo om historien med vores Gamle Jas. Han boede også ude i haven, og vores to misser var bange for ham. En overgang gik han på tre ben i flere uger, men så var han rask igen.
Send en kommentar