Pjerrot vanvittig af kærlighed

Den smukkeste og varmeste Grundlovsdag i mands minde måtte Sifka og jeg ofre på det hårde arbejde, at få bestilt bord til blogtræffet på fredag i Tivoli.

Heldigvis for os havde Søcafeen, som er det sted, hvor vi skal mødes, så pivende travlt med at slæbe øl og smørrebrød til sultne gæster, at vi blev bedt om at komme igen senere.

Så travede vi lidt rundt og erkendte langsomt, at alle de gode steder i Tivoli var stopfyldt med glade mennesker og så smuttede vi ud i det andet København.

Vores øl og smørrebrød blev indtaget i kælderbeværtningen Cafe Sorgenfri og derfra sivede vi stille ned mod Gammel Strand, hvor byens største udvalg af øl fristede.

Der var service på, vi fik både en lille papfætter til at bære øllene i og plastikkrus, så vi kunne dele. Oplukkeren var diskret lagt frem, så man selv kunne åbne sine indkøb og ølmanden ikke kan beskyldes for at drive smugkro.

I solen ved kanalen med udsigt til Thorvaldsens Museum legede vi bolværksmatroser en stund. Havnerundfartens både sejlede forbi med så kort interval, at trafikregulering næsten var nødvendigt.

Vel tilbage i Tivoli fik vi bestilt bord, hængt ud ved de småborgerlige tønder i bodegaen, shoppet blandt de rige hos Løgismose og nuppet en enkelt på Søcafeen indtil det pludselig var tid.

Tid til at se pantomime. Sifka kender Pjerrot og jeg har altid været betaget af de små historiers titler, ikke mindst Pjerrot vanvittig af Kærlighed, som blev opført i går. Den halve fornøjelse er at se på de børn, der ser på pantomime, nogle ser slet ikke, andre er tryllebundet. Vi så mindst en balletstjernedrøm blive født på fars skuldre.

Mæt af urbane oplevelser drog jeg nord på og for en gang skyld var hverken s-tog eller lokaltog fyldt med støjende folk, så der var tid til at fordøje oplevelserne og så er der noget ved den kollektive trafik.