Øllet blev min skæbne

I mit walk-in-closet står der en særlig spand.

Med 11,3 liter håndbryg.

Klokken kvart i ti i morges ringede Per Kølster fra Fuglebjerggård og fortalte mig, at der var udeblevet en kursist på hans kursus i ølbrygning, så hvis jeg skyndte mig...

Det gjorde jeg så.

Jeg gik dog glip af den allerførste del af bryggeprocessen. Min makker havde allerede knust malten og sat den store gryde med i alt otte kilo malt over i 21 liter 75 grader varmt vand til mæskning.

Det har været en fantastisk dag. Hr. Kølster er en medrivende fortæller og kan både sin gårds og hele landets landbrugsmæssige og ølmæssige historie.

Vi så hans maltloft, hans humlehave, hans bryggeri i det gamle hønsehus med pragtfulde, gigantiske, brune stentøjskrukker, som han havde købt for en slik fra en svensk essens-fabrik.

Der var total landidyl på gården – kattekillinger i en stor kurv og en ivrig yngstedatter, som forsøgte at afsætte dem til 200 kroner stykket – haven blomstrede og nyttehaven fik tænderne til at løbe i vand.

Vi fik selvfølgelig også mulighed for at småsmage nogle af hans bryg og kunne spise frokost på gårdspladsen, mens vores urt kogte.

Ikke overraskende var der 10 mænd og kun 2 kvinder på kurset: Den anden kvinde var der sammen med sin mand og det var ikke svært at se, hvem af de to, der havde interessen. Det havde han.

Sjovt egentligt, når nu det var landbokonerne der bryggede i gamle dag.

Men dengang var der næppe en nørdfaktor med sindrige beregninger af alkoholprocenter, målinger med Öchslemeter og religionskrige om gærtyper, humlearter og den rigtige maltkomposition.

Det var til gengæld forbløffende hårdt arbejde og jeg var taknemmelig for en tårnhøj og galant makker, som både kunne hælde vores mask i trillebøren og omhælde vores færdige bryg, da det blev delt i to spande for den videre proces, hjemme hos os selv.

Og jeg lover, at en gammel staldbygning med seks kraftige gasblus tændt og 30 liters kogekar i gang på hver hævede temperaturen en smule, så der blev svedt og bællet vand.

Dagen sluttede med en tur ned gennem haverne, ud forbi humlen til en flok stude, som begejstret åd mask og bærme.

Om to uger er mit bryg klar til at komme på flasker og få tilsat en smule sukker. Om seks uger sidder jeg i min have med min allerførste flaske kølig IPA – mit bryghus hedder selvfølgelig Asserbryg og jeg har god tid til at lave de helt rigtige etiketter.