tirsdag, juni 05, 2007

Downwind fra en Weber og årets første høst


Hvem skulle nu have troet, at sådan en grå og trist morgen kunne udvikle sig til en spektakulær sommerdag?

Der har helt sikkert været +25 grader på min terrasse hele dagen og ansigtshuden strammer en smule.

Jeg har bekæmpet pænhed systematisk ved at hækle lilla efter cyklamen og derpå lime og nu sand. Mit slumretæppe skal være helt uden hensyn til den gode smag og den højere æstetik.

Jeg har måtte sande, at blot tre ud af seks ting bliver til noget i mit grøntsagsbed: Jeg får kartofler, salat og løg, men nul gulerødder, nul rødbeder og nul sære bønner.

Jeg taget det i stiv havearm, for jeg har høstet salat – pluksalat og ruccola iblandet lidt græs og mælkebøtte, men meget tilfredsstillende. Det vender jeg tilbage til om lidt.

Ud over morgenens tur rundt i nabolaget har jeg også bevæget mig i en smule større cirkel, nemlig til Camilla Plums gårdbutik på Fuglebjerggård. Jeg var faktisk overrasket over, at hun selv ekspederede for hold fast, hvor skulle hun lige løse mange amatør-gartneres problemer i en ruf.

Jeg var kommet efter et dejfad, sådan havde hun ikke – i hvert fald ikke det jeg har drømt om. I steder købte jeg to af mandens øl, en pose af gårdens hvedemel og en meget lille dåse Kusmi te.

Det sidste er beviset på, at selv en forbenet benægte som jeg, kan påvirkes. Dybest set synes jeg, at te er farvet varmt vand, men man læser jo lidt her og der og nok er jeg trættekær, men ikke dumstædig. Earl Gray er ok – og denne lugter bergamotte god – kunne lægge en god bund til en tæt parfait, hvis ikke ismaskinen var forsvundet med min fortid.

Så blev det tid for blus på grillen og det røg som en mindre brand i et petroleumslager, men bar heldigvis bort fra nærmeste nabo og mig ved havebordet, som overvågede flammerne og forsøgte at skelne sand fra lime.

En mørbrad marineret i olie, tamari, hvidløg, ingefær, honning og peber røg på risten efterfulgt af lidt nye forkogte kartofler på spyd, en kvartet af asparges omviklet en skive bacon og lige før stegetermometeret bippede en skive af mit lidt undersaltede brød fra i går.

Dertil salat af det jeg fangede i bedet, smuldret gedefeta og små fine ærter svagt overrislet med olivenolie og limesaft foruden et vred peber.

Dertil lidt øl – blandt andet 33. bryg RavGylden fra Fuglebjerggård. Den har en..interessant smag..men jeg er tilbøjelig til at give den lidt snor, han har selv dyrket byg og humle. Hvis jeg skal være flink – og den vinder ved, hver slurk – så er vi ude i en let medicinsk smag – jod, som god rødvin fra Graves.

Nu indtages fem grillede jordbær med tre marshmellows som har snuset til varmen og savlet kraftigt på grillen. På med låget og den tid, den sorg.

2 kommentarer:

Sifka sagde ...

Oj oj, hvilken hygge og Fuglebjerggård indenfor rækkevidde, det kan jeg godt misunde.

Andrea sagde ...

Fuglebjerggård kan nås på 15 minutter, hvis jeg lader min bil stække ud. Det har jeg forsøgt at bruge som argument i en efteranmeldelse hos Hr. Plum, som holder ølbrygger-kursus på lørdag, men tror stadig det er overtegnet.