København du har alt, hvad der drager...

Der var engang, hvor jeg var bidt af København. Jeg læste om byens historie og opsøgte interessante steder. Det var godt, at jeg var et forstadsbarn, byen var blot en s-togsrejse væk.

Siden hen boede jeg flere år i Århus og på Bornholm i forbindelse med min uddannelse og mit arbejde.

Så flyttede jeg tilbage til byen og så kom jeg så tæt på den, at jeg mistede blikket for den.

Det er jeg så stille og roligt ved at få tilbage, nu hvor der skal en udflugt til for at besøge de gammelkendte steder. Nu vender begejstringen tilbage.

Jeg havde et par timer i dag før et kort møde på min arbejdsplads. Jeg fik gået en god lang tur gennem middelalderbyen og kigget og erindret.

Magstræde en vinterdag er stadig et uendeligt stille sted – smukt og tidløst.

Havnefronten vil altid have en særlig plads i mit hjerte og den drager mig mere end noget andet i byen. Så snart var jeg på Søren Kierkegaards Plads.

Jeg ved stadig ikke, hvad jeg skal mene om Den Sorte Diamant og Fisken – Det Kongelige Biblioteks tilbygninger.

Nogle dage og fra nogle vinkler er det rent wauv – andre dage og fra andre vinkler er det lidt underligt. Især fordi tøjhusets fantastiske tegltag kan drukne lidt i stål, glas og skarpe vinkler. For slet ikke at tale om den stakkels Istedløve, som ser ud som om den bare ønsker at kunne lægge sig ned og sove fra alt det nye.

Desværre havde jeg ikke tid til en tur med havnebussen – de bedste vinkler er nemlig ofte fra søsiden.